December 2020
Noten om ‘Fram (2008) – ARoS, Aarhus’ under bronzeskulpturer, Danmark er revideret med tekst, henvisninger og nye fotos.
Noten om ‘Opstandelse (1999) – Frejlev’ under bronzeskulpturer, Danmark er omskrevet med inddragelse af nye kilder.
November 2020
Der er lagt nye noter op om fire skulpturer:
Skulptur på Per Kirkebys gravsted (Læsø-hoved III, 1983)
Torso-udløber (1988) – Louisiana 2020
Dronningmølle (1999) – Havemur
Frederiksberg (2018) – Gravmonument
De to første er bronzeskulpturer og de to sidste bygningsskulpturer. Teksten kan findes ved at klikke på linket. Det bemærkes, at teksten for ‘Torso-udløber’ er skrevet i datid, selvom udstillingen først lukker i december 2020.
Miniessay
Herudover er der lagt en note eller et ‘miniessay’ på om murstens-/bygningsskulpturernes ‘fysiske rum’: En note om murstensskulpturernes forhold til rummet
Reviderede noter
En række noter er ændret i forhold til teksten på torstendanmark.blogspot.com.
Murstensskulpturer
Der er ajourført med oplysninger og relevante bidrag fra ‘Thomas Bo Jensen: per kirkeby/arkitektur. Edition Bløndal 2019’ og fra ‘Per Kirkeby. The Complete Bricks. Vol.1. The Installations. Verlag der Buchhandlung Walther König, Museum Jorn, Galleri Susanne Ottesen, Copenhagen. 2019.
Der er indsat kortmateriale og tegninger af grundplaner for alle skulpturer, så der kun mangler grundplaner for 4 skulpturer (november 2020).
Der er endvidere foretaget væsentlige ændringer i noterne om: Bremen, Farum, Gentofte Hovedbibliotek, Herning (Heart), Humlebæk (Vartegn for Louisiana), Oslo (Hövikodden), Ribe Kunstmuseum (havemur), Rønde (tårne), Stockholm, Aars (byporte), Aars (propylæerne), Aars (skulpturhaven).
Bronzeskulpturer
I forlængelse af Louisianas udstilling af Per Kirkebys bronzer i 2020 er noterne om ‘Stor stele’, ‘Skulptur til København’ og ‘Uden titel (Herakles) ajourført og udvidet med bidrag fra plancher og Louisiana Revy nr. 2, 2020.
Tak
Der skal rettes en stor tak til John Hunovs familie, Mari Ann Duus og ejerne af ‘Baalbakke’ for værdifulde oplysninger og bemærkninger samt gæstfrihed. Som sædvanlig har Lucas Haberkorn, Museum Jorn og Søren Bæch, ARoS’ bibliotek ydet velvillig bistand og afklaret spørgsmål. Endvidere skal Eva Hyttel have tak for omhyggelig korrekturlæsning, så de værste ’uforståeligheder’ ikke nåede til læserne, og min datter Nanna for teknisk assistance med at få hjemmesiden op at stå.