RØNDE (2012)

De åbne tårne med indre knuder – vandtårne, Molsmuren eller mentale reservoirer

Note om Per Kirkebys bygningsskulpturer på Hovedgaden i Rønde

Revideret februar 2020

Kort om skulpturerne

I Rønde, godt 30 km nordøst for Aarhus står to bygningsskulpturer i mursten af Per Kirkeby. Skulpturerne ligner tårne, men det er ikke tårne, som man kan nyde udsigten fra.

De står på et torv på hver side af hovedgaden gennem Rønde og er omkring 7 m høje og mellem 2 og 3 m brede. Tårnene er ikke til at overse, og med deres form skiller de sig ud fra det øvrige byrum. Tårnene er i røde sten, de ligner hinanden, men er ikke ens.

Tårnene er en del af projekt ’Åben vand i Rønde’, der har til formål at få skulpturer til byen, som ’kan gøre byen mere smuk og spændende’[1]. Ideen med ’Åben vand’ er at lede vand fra bakken ovenfor byen gennem render i gaderne og forbinde en række skulpturer til en slags helhed med det rislende vand som et fælles bindeled.  En bog om projektet har Per Kirkeby som medforfatter, og på stedet er der et par plancher, som beskriver, hvordan de to tårne skal indgå i det samlede forløb. Projektet har været 16 år under vejs, før Kirkebys skulpturer blev opsat. Man må håbe, at resten af projektet kan realiseres på kortere tid.

I noten tager jeg afsæt i, at tårnene skal kunne ’sige noget i sig selv’ i mange år uden de øvrige skulpturer, og de relaterer til ’vand’, selvom der ikke ledes vand til dem endnu.  Min umiddelbare association er, at de ligner en form for vandtårne eller den type pumpestationer, der står ved inddæmmede områder. Men på en måde forbinder de sig også til den nærliggende Kalø Slotsruin og porte til Mols.

Foto 1: Tårnene set fra nord

Tårnene og det sociale rum – mennesker i trafikken og handlende

Rønde kommer af ’rind’, der betyder bakke eller højderyg. Man fornemmer også, at byen nærmest ’kravler’ op ad en bakke, når man kommer vestfra. Lokale kredse kalder Rønde for ’Danmarks eneste bjergby’. Der bor omkring 3000 indbyggere i Rønde. Byen har mange pendlere til Århus, men også har et handelsliv med en del butikker, og den har både gymnasium og højskole. Herudover står byen på grænsen mellem Mols og det øvrige Jylland. Og man kan få en tanke om, at tårnene er en del af en slags ’Molsmur/port’…

Tårnene står på et todelt torv ud mod ’Hovedgaden’, der er den centrale trafikvej gennem Rønde, se kortudsnittet. Skulpturernes nære sociale rum er præget af transport/trafik med biler og indkøb med folk, der skal handle el.lign. Endvidere bemærker jeg en del gymnasieelever i bybilledet. For dem handler det nok både om cafeer, indkøb og frisk (by)luft.

Trafikanterne er primært bilister, der vel typisk er på vej til/fra arbejde, indkøb eller til/fra Mols’ fritidsområder eller naturpark. Man kan stille spørgsmål ved, om skulpturerne bemærkes af bilisterne. De har sikkert fokus på at følge trafikken, men der er givetvis også folk, der kommer her dagligt, og som derfor er fortrolige med vej og trafik, så de kan se til siderne… og på tårnene.

De mennesker, der kommer for at handle i butikkerne på torvet, formoder jeg primært er lokale beboere. De ser skulpturerne jævnligt, fra bil, parkeringsplads eller gående til/fra butikkerne og på tæt hold fra forskellige vinkler. Mange har nok ikke en særlig relation til skulpturerne, man er her ikke for at opholdets skyld.

Tårnene og det fysiske rum – det todelte torv, hovedgaden, parkeringspladsen og fristedet

Torvet, som tårnene står på, hænger sammen med Hovedgaden. Det ligger midt på bakken og før vejen mod Mols, når man kommer fra Århus. Tårnene står i en bykultur med huse, fliser, asfalt…

Rønde Hovedgade er lige, men smal med fartdæmpende anlæg, så bilister tvinges til at køre langsomt. Man kører næsten som i en tunnel…

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Torvets to dele har forskellige funktioner og arkitektoniske udtryk. Det nordlige torv er en lille plads med brosten og en flisegang med en lav låge til en P-plads og (på afstand) gymnasiet, se foto 2. Pladsen afgrænses af et gult hus med en rokokogavl mod øst, som tårnet står tæt på, en lav mur mod nord og en rød murstensgavl mod øst. Torvet ligger som et ’fristed’, og der er placeret en bænk på torvet, men jeg opfatter det ikke som et sted, folk tager ophold. Det virker mere som en gennemgang.

Det sydlige torv fungerer primært som en P-plads og er belagt med fliser. Pladsen omkranses af butikker på to af siderne og en vej mod syd, se foto 3. Der er fliser, småtræer i granitkasser etc. på pladsen. Selve tårnet står forholdsvis tæt på Meny’s forretning på østsiden ud mod Hovedgaden.

Foto 2: Den nordlige plads set fra syd

Tårnene står ikke et idyllisk sted. Kedeligt vil nogen nok synes. Der er uro og konstant trafik omkring tårn syd, mens tårn nord, bortset fra trafikken på Hovedgaden, står og passer sig selv… Tårnene har ikke en byplanmæssig funktion (endnu), og jeg oplever ikke, at de som sådan spiller sammen med det øvrige byrum. De er en kontrast til de fleste af områdets bygninger og anlæg med deres farve og form, specielt det sydlige tårn. Det er som om, at det er markeret, at de har en anden funktion end de øvrige bygninger! Jeg oplever også, at de opfordrer til, at man går rundt om dem og kikker ind i dem – hvad gemmer sig her?

Foto 3: Den sydlige plads set fra nordøst

Tårnenes grundplaner – et indre rum og ’løbske’ transformerknuder

Som en overordnet grundplan er skulpturerne placeret i en nordøst – sydvest akse med ca. 20 m i afstand.

De to tårne har forskellige grundplaner, men tager afsæt i samme form, en firkantet kerne med et indre mål på omkring 1 m gange 1 m. Begge tårne har også to mure, der er forlænget ud gennem siderne som udvendige søjler. Disse ydre mursøjler betyder, at en del af skulpturernes sider skjules, så man ikke kan kikke omkring tårnenes hjørner… Begge tårne har desuden en ydre mur om en del af kernen. Som om de ikke kun er tårne.

Hvis man skal følge vandets påtænkte forløb, skal man starte med det nordlige tårn. Grundplanen er vist på tegningen neden for.

Grundplan tårn nord

Tårnet mod nord er cirka 2,90 m gange 2,50 m. Ser man bort fra de forlængede mure er grundplanen kvadratisk. Værket har en ydre mur om to sider af kernen, og som danner et indre smalt rum i en vinkelform. Rummet er omkring 35 cm bred, og tanken er, at vandet skal løbe ind af en åbning mod øst (markeret med tynde streger) og ud mod syd. Den ydre mur er med til at give tårnets indre et labyrintisk udtryk. De høje åbninger i tårnet er vist med stiplede linjer. De varierer i bredden mellem cirka 35 og 50 cm.

Grundplanen for tårnet mod syd ses nedenfor. Det måler cirka 2,50 m gange 2,15 m og rektangulært. Det har en ydre mur på den ene side, som danner et aflangt, smalt rum på cirka 35 cm indvendigt. Tanken er, at vandet skal komme ind fra nord og ledes ud mod syd. Åbningerne og deres dimensioner er som på nordskulpturen.

Grundplan tårn syd

I Kunsthaus Bregenz’ fortegnelse over Kirkebys murstensværker kaldes en mur, der vendes og føres i modsat retning for en ’transformerknude’. Det er en konstruktion Kirkeby bl.a. har brug til Drivhusmuren i Stenalt, se bloggen under 2016[2]. I de 2 tårne er det som om, knuden er løbet løbsk eller kommet ud af kontrol og slået hul i siden…

Man kan også se grundplanerne som en form for mæander med vinkler, hjørner og lige sider, men det er ikke et markant indtryk, når man står ved skulpturerne. Bygningskroppen slår igennem som udtryk.  

Tårnenes bygningskrop – tårne lavet af åbninger eller søjler?

Skulpturerne ligner firkantede tårne uden tag. De har proportioner som tårne, men deres krop signaler ’noget mere’ på grund af de høje åbninger i murene.

Tårnene er høje med deres omkring 7 m, men virker ikke voldsomme. De høje åbninger gør dem nærmest spinkle og skrøbelige fra nogle vinkler. Tårnenes proportioner er harmoniske, de virker hverken idylliske eller uhyggelige, men måske lidt som en slags ’ana-topologi’, en stedsmæssig anakronisme. De står på en granitsokkel omkranset af et firkantet bed med granitskærver – de vokser ikke op af jorden her…!

Foto 4: Nordligt tårn set fra nordøst

Det er de høje åbninger, der først fanger min opmærksomhed ved tårnene. Er de mere vigtige end murene? De får murene til at ligne piller eller søjler og giver et indtryk af, at skulpturen stræber opad.

Der er to typer åbninger. Den ene type er de høje, smalle åbninger eller spalter (cirka 35 cm brede), hvor vandet skal ledes ud/ind gennem. De starter ved soklen og slutter knap 1 m fra toppen. Man skal være slank for at kunne komme ind i det indre rum gennem disse åbninger.

Den anden form for åbninger starter otte murstensskifter (cirka ½ m) oppe på murene og slutter ligeledes knap 1 m fra skulpturens øverste flade med en række lodret mursten. Disse åbninger er lige høje (omkring 5½ m), men har forskellig bredde – nogle omkring 35 cm andre ½ m. Åbningerne er placeret i tårnenes ydre og indre mure. På nordlige tårn ligger åbningerne parallelt ud for hinanden i øst-vestlig retning, mens åbningerne er placeret forskudt for hinanden i nord-sydlig retning. På det sydlige tårn er det omvendt.  

Åbningerne har en vis lighed med de store huller i den resterende del af borgtårnet på Kalø, som man passerer på vej til/fra Mols. Er det et link, som Kirkeby vil skabe her?

I begge skulpturer er der desuden et hul på ca. 35 cm i bredden og ½ m i højden ved soklen på en af siderne, hvor der kan løbe vand ind eller ud som et led i ’Åben vand projektet’. Hullet kan også minde om en stor kattelem… eller indgangen til en krypt, en kælder. Er der noget under skulpturen og hvad?

Foto 5: Sydligt tårn set fra øst

Når man bevæger sig rundt om skulpturerne eller nærmer sig dem fra forskellige verdenshjørner, oplever man skulpturerne som tårne fra nogle vinkler og fra andre vinkler som søjler. Og det er forskelligt mellem tårnene. De lange åbninger kan virke som en slags blænde i et fotoapparat. Fra nogle retninger kan man se direkte gennem tårnene, fra andre kun delvist og fra en tredje retning slet ikke. I en syd-/nordlig vinkel kan man se gennem begge skulpturer samtidigt, her er der frit gennemsyn…

Den indre bygningskrop – det indre rum. Gulvet i det indre rum er granitblokke, og vandet kan flyde i en slags kanal gennem rummet. Åbningerne er ikke døre til det indre rum, men man kan se ind i det og se tårnenes grundplan aftegne sig mod himlen, når man kikker op. Det danner en abstrakt skulptur i sig selv med åbninger i forskellige former for firkanter og trapezer.

Foto 6: Tårn set mod himlen

Lys og skygge

Påenmørk dag i december, hvor solen er fraværende, er det primært skyggevirkninger, man oplever. De høje åbninger står i bestemte vinkler nærmest helt sorte og uigennemtrængelige. Man kan også fornemme, at i sollys vil der blive skabt mange forskellige lysvirkninger og vandrende skygger med de mange og høje åbninger i alle verdenshjørner. Jeg gætter på, at der fra de vinkler, hvor man kan se gennem åbningerne i et tårn, kan opleve en form for næsten ’bibelsk lys’, når der er modlys…

Tanker og eftertanker – det hellige vand, mentalt reservoir, tårnfanger eller Molsmuren…

Umiddelbart oplever jeg værkerne som tårne. De giver ikke mig associationer til væsener, der skal bevogte et eller andet. Tårnene er ikke beregnet til, at mennesker skal tage ophold i dem. Man kan knapt nok komme ind i dem, og de har ikke tag eller vinduer, der kan lukkes. Det er naturligt at se dem som vandtårne eller reservoirer. Men andre muligheder byder sig også, som f.eks. borgtårne eller fangetårne på grund nærheden og ligheden til Kalø Slot. Eller som tårne i forbindelse med en ’Molsmur’ – vi er ved indgangen til Mols.

Vandtårne og det hellige vand

Associationen til vandtårne er nærliggende ud fra Røndes ’Åben vand projekt’, hvor vand skal være det bindende element. Både vand og vandtårne giver forskellige associationer.

Et vandtårn er en beholder, der opbevarervand tilstrækkeligt højt til, at det kan skabe et tryk, som kan sende vandet i omløb til brugerne langt fra tårnet. Vand er i sig selv grundlag for liv, og vand er i religioner set som helbredende, rensende, indviende osv. Der kan ikke være meget fysisk ’vand’ i Kirkebys vandtårne, men i overført betydning kan vandtårnene ses som et sted, hvor der samles metafysisk vand – til livet, som man kan trække på eller udløse – et mentalt energireservoir – og med de åbne sider kan man følge med i ’vandstanden’. At der er to vandtårne, betyder, at løber det ene tør, har man det andet som sikkerhed[3].

Mange århusianerne vil nok uden sammenhæng i øvrigt forbinde tårnene med kirketårnet til Skt. Lukaskirke ved Ingerslev Boulevard – der mangler kun en klokke i Kirkebys tårne.

Borgtårne og det store spil

Et tårn signalerer styrke, magt, og når noget ’tårner’ sig op for én, beskriver det, at det er svært at klare… Er de to tårne beregnet til at forsvare noget, eller er det fangetårne? Vi er tæt på Kalø Slot og historien om Gustav Vasas fangenskab og flugt her fra, hvorfor associationen kommer af sig selv. Hvad er så det, som holdes fanget i tårnene, og som ikke kan slippe ud gennem selv de store åbninger? Det skal nok tolkes individuelt… men for mig er det tankevækkende, at fra nogle retninger virker tårnene uigennemtrængelige, fra andre retninger kan man se igennem dem, men stadig ikke se noget… det, der er fanget, er usynligt!  

Kalø med slotsruinen giver også associationer til en ’menneskeskabt geologi’, hvor der hele tiden foregår en konstant nedbrydning og opbygning. Der er ikke meget borg tilbage på Kalø, kun noget af tårnet (uden ’fangen’?). Det meste er nedbrudt, fjernet og genbrugt andre steder. Bliver det også fremtiden engang for de to tårne?  

Molsmur/port og en mental døbefont

Man kan få en association til en form for bymur med tårne og med en (fraværende) byport i mellem sig. Man kan få en fornemmelse af, at tårnene må være en rest af ’noget større’, eller noget, man er i gang med at bygge op. De står på en måde i et ryddet bælte på tværs af byen… Så hvad vil man beskytte eller sikre sig, før folk fortsætter? Rønde kan som nævnt ses som porten til et nyt rum, Mols. Halvøen Mols er geologisk en anderledes natur end Djursland. Er det også det mentalt? Og for at få adgang hertil skal man passere tårnene og vandet mellem dem, renses for noget, man slipper ikke bare igennem.

 Torsten Karlsson, december 2013 og februar 2020

Praktisk:

Adresse: Hovedgaden 40 og 49, Rønde
Parkering: torvet ved skulpturerne


[1] En kort beskrivelse af projektet kan findes påwww.borgerforeningen-mols.dk

[2] Kunsthaus Bregenz: Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeichnis. 1997.

[3] Som alternativ til vandtårne ser jeg også associationer til de pumpestationer, man bruger til at pumpe vand ud af inddæmmede områder. Deres simple, funktionelle arkitektur kan genfindes i Kirkebys tårne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: