LONDON (1986) – HAYWARD GALLERY

Et kors på et kors – en kommentar til kunst, et insekt, et kompas, en sarkofag, Golgata, en maskine…

Note om bygningsskulptur af Per Kirkeby på Museum Jorn, 2018

Kort om skulpturen

Museum Jorn viste i efteråret 2018 en retrospektiv udstilling med 18 af Kirkebys bygningsskulpturer og en række af hans projekter af arkitektonisk karakter. Skulpturerne var alle tidligere opført som midlertidige, tidsbegrænsede skulpturer i til andre udstillinger. For skulpturerne på Museum Jorn gælder også, at de ikke er tilgængelige mere (indtil videre).

Én af skulpturerne var et værk, som Kirkeby skabte til en udstilling i London på Hayward Gallery i 1986. Jeg har indsat et afsnit om skulpturens rum på Hayward Gallery, bl.a. fordi den her stod udendørs og i en noget anden ramme end på Museum Jorn.

Kunsthaus Bregenz bruger i deres værkfortegnelse[1] London 1986/Storbritannien om skulpturen, mens den nye værkfortegnelse fra König, Jorn og Ottesen undlader Storbritannien[2]. Jeg har valgt at bruge den korte form London i noten.

Skulpturen var muret i røde mursten. Den kunne beskrives som ’et kors på et kors’. Korsene var ligebenede græske kors, hvor det ene var kasseformet og det andet et løftet, smalt buestik. På det store kors var indsat lave, kvadratiske søjler med nicher i midten af armene, som vederlag til buestikkene. Det var en flad, lav skulptur med en højde lidt under 90 cm og sider på knap 4,70 m[3]. London var en del af en serie på 3 skulpturer med samme grundform, men med variationer i de enkelte elementer. Se noterne på bloggen om Kiel og Aars – Korsbænken

På Museum Jorn var skulpturen placeret i et rum på ca. 50 m2 med hvide vægge og ovenlys. Rummet fungerede både som udstillingsrum og passage til den øvrige udstilling. Med sine røde sten og størrelse fyldte skulpturen meget i rummet, og man ikke kunne undgå at være i fysisk nærhed og få en kropslig fornemmelse af den. Billeder fra udstillingen kan ses på https://artlandapp.com/3dshow-per-kirkeby-machines-light-shadow/

Skulpturen stod på flere måder som en kommentar til ’museum’ og ’kunst’. Med dens midlertidige karakter kunne den ses som et ’modmonument’ til museets værker og deres krav om ’udødelighed’ og brugen af mursten indendørs som udtryk for en særlig ’anatopi’. Derudover skabte skulpturen mange andre associationer for mig. Der var noget maskine over den set i forhold til stedet og de lave samlebåndslignende buestik. Mange ville sikkert også kunne se et insektlignende væsen, et kompas eller en offerplads i skulpturen. Og til en vis grad kunne den minde om en sarkofag med en skulptur af afdøde på toppen. Eller i forlængelse heraf, Golgata og korset, der var taget ned eller før det skulle rejses… men man kunne også bare nyde den flotte ornamentik i mursten og mørtel, som i sig selv virkede overvældende og som på en måde skabte en uforståelig uigennemskuelighed ud af en enkel form… 

Foto 1: ’London’ set fra nord

London og det fysiske rum på Museum Jorn – et hvidt udstillingsrum, en passage, et maskinrum med en fysisk tæthed til skulpturen

Særudstillingen for Kirkebys skulpturer og arkitektur var placeret i museets vestfløj. London var placeret i det andet rum fra indgangen til særudstillingen. Rummet var både et udstillingsrum og en gennemgang. Før skulpturen passerede man bl.a. Nantes, og hvis man fortsatte, kom man til Münster-Landesmuseum i næste rum. Hvis man ville se hele udstillingen, kunne man ikke komme uden om London.

Jeg skønner, at udstillingsrummet var på omkring 50 m2. Væggene var hvidemed 2 store åbninger til de tilstødende rum og en bred (lukket) dobbeltdør til museets kontorer. På væggene hang forskellige skitser til Kirkebys skulpturer og en guide/beskrivelse om skulpturen. Ophængene trak nok besøgene rundt om skulpturen, mere end skulpturen i sig selv, da man kan se over den. Der var højt til loftet, og rummet havde ovenlysvinduer med meget lysindfald. Gulvet var lavet af brune træende stykker.

London stod midt i rummet. Med sin kvadratiske grundplan fulgte skulpturen rummet uden som sådan at genspejle rummets form, og skulpturens røde farve stod som en markant kontrast til det hvide rum. Den fyldte meget, og dens størrelse gjorde, at man ikke kunne undgå at være i fysisk nærhed til den og få en kropslig fornemmelse.  Selvom den var under 1 m i højden, havde jeg en fornemmelse af, at man var lidt klemt i dens selskab, at det var dens rum, man var trængt ind i. Jeg fik associationer en lille produktionshal med en stor maskine, som man går rundt om for at betjene. Jeg oplevede ikke en ’opfordring’ til at sætte sig på den.

London og det sociale rum – kunst- og arkitekturinteresserede
(Som Nantes og Münster-Landesmuseum)

Den ’sociale ramme’ om skulpturen var Museum Jorn. I en dansk sammenhæng opfatter jeg museet som en ’institution’, og det behøver (vel) ikke en nærmere præsentation. Museets særudstilling med Kirkebys murstensskulpturer og arkitektur havde som potentielle beskuere dels gæster, som kom på grund af selve særudstillingen og dels gæster, som var her for at se Jorns værker, og som fik Kirkeby med som ’bonus’.

På mine besøg dominerede den ældre aldersgruppe (ikke uventet). Jeg kan ikke vurdere fordelingen mellem de 2 ovennævnte grupper, men har en fornemmelse af, at ’særudstillingsgæsterne’ udover kunstinteresserede omfattede besøgende med interesse for arkitektur, bygningskunst og godt håndværk (der var bl.a. en gruppe pensionerede murere). Og at der var en stor gruppe lokale kunstinteresserede, som nok er faste gæster på museet.

London’s grundplan – et græsk kors med udtræk eller et kvadrat uden hjørner

Grundplanen var et slags græsk kors med fire, tykke, lige lange arme. Eller alternativt et kvadrat, hvor hjørnerne var skåret af i en ret vinkel. Skulpturen målte knap 4,70 x 4,70 meter svarende til 19½ mursten, og de indtrukne hjørner var på knap 1 meter (4 mursten). På midten af armene var et udtræk på 12 cm svarende til 1 murstens bredde og en længde på omkring 60 cm (2½ sten). I hvert udtræk var et lille nicheindtræk i midten på 1 stens bredde i længden og dybden.

Jeg oplevede ikke grundplanen som en mæander i en ’sluttet kreds’. Korsets form ’overdøvede’ denne struktur. På tegningen er udover grundplanen vist, hvorledes det overliggende kors var placeret.

Grundplan ’London’

London’s bygningskrop, form og udtryk – massivitet og visualitet, et tykt kassekors, et buestikkors og søjleplatforme

Det umiddelbare indtryk af London var en horisontal, flad skulptur. Den var 4 gange så bred, som den var høj. Den spærrede på ingen måde overblikket over rummet.

Skulpturen lå tungt på gulvet med en bastant massivitet. Den var ikke noget, man flyttede med, og var uden sokkel.Jeg oplevede den som noget, der var bragt ind i rummet. Dens materiale ’mursten’, spillede selvfølgelig ind her.

Som nævnt satte skulpturen sig på det rum, den stod i. Flere forhold bidrog hertil: dens størrelse i forhold til rummet, det uproportionale forhold mellem højde og bredde, det øverste kors’ buer, kontrasten mellem skulpturens fragmenter, men især selve murværket. Den mørkerøde sten og den næsten hvide mørtel skabte i sig selv en meget stærk visuel virkning af på den ene side en fast struktur og på den anden side en uoverskuelighed af mønstre eller ornamentik…

Grundlæggende bestod skulpturen af tre dele: en bund i form af det store græske ’kassekors’ med tykke arme, de 4 lave søjler påhæftet i midten af armene og det mindre, græske ’buestikkors’ på toppen. De 3 dele havde meget forskellige udtryk, men var sat sammen til en symmetrisk skulptur. Symmetrien gav skulpturen en egen indre styrke, og især søjlerne udsendte et signal om, at den stod som noget, der var svært at adskille …

Det nederste store kors var muret i et simpelt halvstens-forbandt. De lodrette sider var 7 sten høje svarende til omkring 45 centimeter (eller normal sidehøjde). Anden sten fra oven var trukket ind med omkring 3 centimeter. Indtrækket gjorde korset lidt mindre tung, og fik dets øverste del til at ligne en form for låg. Korsets vandrette flade var muret i et mosaikmønster, som fulgte korsets form og derfor ’samlede sig’ på midten. Mønstret kunne specielt set i skrå vinkler give associationer til Maya-værker og kultiske formål.

De 4 korte søjler på midten af armene var kvadratiske, trukket lidt ud fra kassen og havde i midten et lille niche/indtræk (se under grundplan). Søjlerne var 13 sten høje svarende til omkring 85 centimeter. De små nicher var lukkede for oven af en trinvis indmuring, og øverst afsluttedes søjlerne af en vandret flade. Søjlerne dannede basis for vederlaget/ befæstningen af buestikkene, som dannede det øverste, græske kors. Søjlerne virkede overdimensionerede i forhold til buestikkenes længde og næsten som små platforme.

De fire buestik havde en bredde og højde på 1½ sten svarende til cirka 35 centimeter og et frit spænd på 23 skifter eller omkring 1½ meter, foto 2. De hævede sig kun 6-7 centimeter over det store kors (pilhøjden). De samledes i et vederlag på en lav søjle i midten, som var 1 sten højere end buerne.

Det virkede som om, at buestikkene blev holdt på plads/nede af søjlerne, så deres åbninger kun blev smalle med lave, usynlige rum under – og ikke porte, kildevældsbuer, huler etc. Eller man kunne opfatte, at buestikkorset kun hævede sig svagt, som om det ikke kunne slippe det store kors under. En effekt var, uanset indgangsvinklen, at noget af bevægelsen i skulpturen blev taget ud.

Foto 2: ’London’ set fra øst

Lys og skygge og London

På billederne kan man se 3 former for skyggeeffekter. Under buestikkene dannedes en sort skygge, som lukkede lyset ude fra det lave rum, når man så skulpturen i skrå vinkler. På de små nicher lagde skyggen sig i nichens side- og bagvægge, mens kanterne reflekterede lyset. Tilsvarende effekt kunne ses på det smalle indtræk i det store kors.  

London og Hayward Gallery, ‘Falls the Shadow’

Kirkebys skulptur var som nævnt skabt til en udstilling i Hayward Galleri i 1986. Rammerne for skulpturen dengang var noget anderledes end på Museum Jorn, og de kan give nogle bidrag til andre og flere perspektiver på skulpturen.

På Hayward Gallerys hjemmeside kan man læse, at galleriet er en del af Southbank Centre, som er Storbritanniens største multi-kulturhus med udstillinger, koncerter, teaterforestillinger etc. (jeg gætter på, at det også var gældende i 1986). Besøgstallet for centret som helhed er p.t. over 6 mio. om året. Centret ligger på sydsiden af Themsen og er bygget i beton og glas i ’brutalisme’ stil. Galleriet er placeret med udsigt til Themsen, Waterloo Bridge og Somerset House. Så vidt jeg forstår, er det et galleri/museum med skiftende udstillinger og ingen fast samling/udstilling.

På nettet kan man også finde visse data om udstillingen i 1986 og et foto af Kirkebys værk, som det var placeret[4]. Kirkebys værk indgik i en gruppeudstilling med 11 andre kunstnere, og hvor man for første gang i 10 år havde udenlandske kunstnere med i galleriets årlige udstilling. Udover den walisiske kunstner Barry Flanagan har jeg ikke kunnet finde navne på udstillingens andre kunstnere. Titlen på udstillingen var ’Falls the Shadow’, som er sidste linje i T.S. Eliots digt ’The Hollow men’:

Between the idea
And the reality
Between the motion
And the act
Falls the Shadow

Kirkebys skulptur stod på en udendørs terrasse på galleriets 1. sal mod nord og med udsigt til Waterloo Bridge og byen på den anden side af Themsen. Jeg kan ikke afgøre størrelsen af terrassen som rum, men galleriets udgang og glasvæg har stået som bagvæg med et lukket rækværk og åben himmel på den anden side. Terrassens bund ligner støbt beton.

I forhold til omgivelserne var der ikke slægtskab mellem skulpturen og galleriets beton og arkitektur, de stod nærmest som modsætninger. Men brobuerne på Waterloo Bridge og Kirkebys skulptur havde samme lave form for buestik, og skulpturen stod parallelt med broen i korsets ene retning. Man kunne få associationer til værket som en form for anderledes eller alternativ bro… De øvrige skulpturer på udstillingen så ikke ud til at have en sammenhæng med hinanden i forhold til form og materialer. Jeg kan heller ikke afklare, om værkerne skulle være kommentarer til Eliots digt, men udelukkes kan det ikke…

Tanker og eftertanker – kommentar til ’museum og kunst’, en maskine, et insekt, kompasset, sarkofagen, Golgata, offerpladsen, overmalingen… de mange muligheder.

Kommentar til museum og kunst som begreber

På generelt plan kan man som for Münster-Landesmuseum og Nantes se skulpturen som en slags kommentar til museum og kunst som begreber.

For det første var skulpturen en midlertidig skulptur. Den forsvandt rent fysisk efter udstillingen. Den kom herved til at stå som noget ’dødeligt’ eller som en form for ’modmonument’ i forhold til museets egne værker. Et museums værker er (vel) kendetegnet ved at være noget, der er værd at gemme og vise i fremtiden – om ikke andet, så som milepæle i menneskers erkendelser/bekendelser. Der var også en symbolik i, at skulpturen var her ikke som hjemløs, flygtning eller gæst fra London… Den var her snarere som noget genopstanden! Og det kunne man indlægge flere betydninger i.

For det andet var skulpturen et fremmedelement indendørs. London var oprindelig skabt til at stå udendørs, og ting lavet af mursten kræver normalt ikke i sig selv beskyttelse mod vejrliget. I byrummet står murstensværker mere anonymt i en ’virkelighed’ og som ting, folk omgås og passerer i forbindelse med daglige gøremål. På museet står skulpturer uden for en virkelighed som udstillingsting, som folk kommer for at se på og gøre genstand for fortolkninger eller for en æstetisk oplevelse. Det gør de indendørs murstenskulpturer mere nøgne og sårbare – og sender nogle signaler om, hvad det vil sige ’at være kunst’…?

På Hayward Gallery tror jeg, at skulpturen praktisk blev brugt som bænk, placeringen lagde op til det, og man har nok mindre berøringsangst til udendørs skulpturer. På Museum Jorn fik man ikke samme tilskyndelse, skulpturen var for pæn og stod mere som ’udstillet’.

Uden Waterloo Bridge fik jeg heller ikke associationer til en alternativ bro på Museum Jorn. Gudenåen er trods alt ikke Themsen. På Hayward Gallery tror jeg, at skulpturen kunne igangsætte tanker om broer eller overgange i livet både generelt og i forhold til mere konkrete situationer… og måske ses som link fra Kirkebys til Eliots digt. 

En maskine

Til gengæld var der noget maskine over skulpturen på Museum Jorn. Rummet her kunne minde om værksted eller hal, og skulpturen var måske opstillet på stedet, men ikke opstået af stedet. Den stod som ’inventar’, og den fyldte meget. De lave buestik signalerede en vandret bevægelse og kunne give associationer til en maskine med samlebånd, hvor der inden i søjlerne transporteredes materialer op/ned med den midterste søjle som et samlepunkt.

Et stort insekt

Men ellers tror jeg, at mange mennesker som en umiddelbar reaktion først så skulpturens øverste kors som et stort insekt, en edderkop eller et stankelben for eksempel. Det bevægede sig ikke, det kunne se ud som om, at det havde hægtet sig fast på det brede kors eller var trådt fladt … Man kunne jo så tænke sit i forhold til at relatere det til kunst.

Et kompas

De græske, ligebenede kors skabte også for mig tanker om et kompas. Et instrument til at finde vej og vise retning… I forbindelse med andre (udendørs) skulpturer taler Kirkeby om triangulerings-kors, som på et kort fastsætter et punkt, så man lettere kan se ’alt andet’ og tegne landskabet[5]. Og her var der endda to kors… Overført til placeringen på Museum Jorn kunne man få en association til, at kompasset skulle symbolisere, at udstillingen gerne skulle skabe nye muligheder for pejling, eller at kursen blev mere sikker, at man kom derfra og nogle ting var sat på plads, måske havde flyttet sig.

En offerplads

Den store platform skabte i sig selv associationer til noget kultisk. ’Mayamønstret’ i det store kors, buestikkenes ’overnaturlige’ evner til at ophæve tyngdekraften, søjlernes platforme til opstillinger og det samlende punkt i midten lagde op til at se skulpturen som en offerplads. Det var en stor offerplads, Kirkeby havde skabt.  Det var store guder, som skulle formildes eller vigtige varsler, der skulle tages… Men det samme perspektiv om udstillingen som nævnt under kompasset kunne siges her.

En sarkofag

En anden uvilkårlig tanke: var der noget i det store ’kors’ med låget på? Var der gemt noget her til senere brug, eller var der noget, som skulle holdes indespærret? Og skulle korset ovenpå og søjlerne i enderne spænde låget fast som lukkebøjlerne til henkogningsglas? Eller havde Kirkeby skabt en sarkofag med det store kors i bunden som en kiste og buestikkorset ovenpå som en afbildning af den afdøde… hvem det så end var på Museum Jorn!

En ’overmaling’

Eller man kunne se skulpturens øverste kors som en form for overmaling’ af det nederste, brede kors. Overmaling af andres billeder har Kirkeby (og Jorn) brugt i perioder. Jeg kunne se det øverste kors som en omskrivning, en anden måde at sige det samme på (som blev sagt med det nederste), hvad det så end var… eller et forsøg på at finde det indre væsen, det basale indhold i formen.[6] 

Golgata

Kombinationen af en stor hævet bund og et kors gav også tanker til Golgata og korsfæstelsen. Den nederste del af skulpturen kunne minde om en stiliseret klippe med kant, som man ser på gamle religiøse billeder af Golgata. Var det øverste buestikkors korset før korsfæstelsen eller efter nedtagningen? Var det korset, som lå ned, eller var det en løftet krop, Jesus med arme og ben på selve korset? Et symbol på forgængelighed, dødelighed… og genopstandelse?

Det visuelle

Uafhængig af alle associationerne stod skulpturen som en stærk visuel oplevelse for mig. Murværket i kombination med skulpturens form skabte indtryk af et mylder af små og store mønstre, ornamenter som samlet virkede overvældende. Der var på en måde en uforståelig uigennemskuelighed over dens enkle form og virkemidler…

Torsten Karlsson, marts 2019 og september 2020

Fodnoter:

[1] Kunsthaus Bregenz: Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeichnis. 1997.
[2] Verlag der Buchandlung Walther König, Museum Jorn, Galleri Susanne Ottesen: Per Kirkeby. The complete Bricks. Vol. 1 The installations. Heri er der også en række fotos fra byggeprocessen I 1986.
[3] Målene er beregnet ud fra størrelsen på en dansk standardmursten (ikke opmålt på stedet).
[4] Oplysningerne er fundet v h
a søgeordet ’ falls the shadow hayward gallery’.
[5] Se note til ’Djursland – Havebænk (1990)’.
[6] I ’Udviklingen’, 1985. Borgens Forlag, har Kirkeby gjort sig tanker om overmalinger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: