GÖTEBORG (1992) – VINDARNAS TEMPEL

En skulptur på kanten, en katedral eller en remise

Note om bygningsskulptur af Per Kirkeby i Göteborg

Kort om skulpturen

Per Kirkebys bygningsskulptur i Göteborg er et stort og monumentalt værk på nordsiden af byens havneindløb. Skulpturen står meget markant i havnemiljøet og synlig på lang afstand fra flere retninger. 

Skulpturen består af fire ens vinkler sat sammen til et stort, ligebenet kors med en bred, åben passage imellem vinklerne. Den er godt 13 meter bred og har en højde på 8 meter. Det er som om, at skulpturen er bygget af mursten og luft. Den har høje, smalle, men tilmurede åbninger på vinklernes ydersider, som gør, at mange sikkert vil forbinde den med en slags katedral.

I Kunsthaus Bregenz’ værkfortegnelse [1] bliver den omtalt som ’Göteborg’. På stedet er der opsat en plade med titlen Vindarnas Tempel. Det er ikke en titel, Kirkeby har fundet på, men han synes godt om titlen [2]. I alt materiale, der er tilgængeligt fra Göteborg, bruger man Vindarnas Tempel. Jeg har derfor valgt at bruge denne titel i noten.

Jeg oplever Vindarnas Tempel som et flot æstetisk værk og som et værk, der åbner for flere forskellige forståelser. For mig handler det især om tre ting. Der er skulpturens størrelse og dens omgivelser. Her er store kræfter på spil i begge dele, og vi er de små som mennesker. Dernæst er der en række dobbeltheder i skulpturen. Der er nogle modstridende principper i dens form og udtryk, som også kan overføres til tolkninger som noget ’både og’ på samme tid. Endelig er der titlen. Uanset hvor Vindarnas Tempel stammer fra, oplever jeg, at der er interessante vinkler i titlens betydning, der kan knyttes til skulpturens form og udtryk. 

Foto 1: ’Vindarnas Tempel’ set fra vest

Vindarnas Tempel og det sociale rum – de faste beboere, ’luftere’ og spadserende

Når man kommer med færge til Göteborg, er det første man ser byens store havn og dens lange brede indløb. Man ser også Vindarnas Tempel. På lang afstand står skulpturen som en lille rød plet (som en markering af et rejsemål på et kort…). Når man kommer nærmere, kan dens form også fornemmes tydeligt. Og man kan se, at skulpturen står på et hjørne for enden af en havnepromenade, hvor der er en smal passage mellem en stor fjeldknude og vandet. Fra den sydlige side af havnen kan man se skulpturen som fra færgen.

De nære og daglige eller regelmæssige brugere af havnepromenaden og dermed skulpturen er folk med bopæl i området (Eriksberg) eller folk udenfor området, som bruger promenaden til gennemgang.

Eriksberg området ligger tre km fra Göteborgs centrum og er et tidligere skibsværfts- og industriområde, der er omdannet til etageboliger og grønne områder. Jeg har ikke viden om, at man i Göteborg forbinder noget specielt med området. Når man kører gennem området, virker det som et harmonisk bymiljø med høje og lave etageboliger på fjeldsiderne. Jeg opfatter, at man primært bor her og arbejder uden for området. 

Der er beboere, som har fast udsyn til Kirkebys skulptur fra deres lejligheder på havnepromenaden. Der er sikkert også beboere eller folk fra andre områder, som ser skulpturen dagligt i forbindelse med, at de bruger promenadens cykel- og stisystem til/fra arbejde eller uddannelsessted – og med de tanker, man gør sig i den forbindelse… Og der er nok mange beboere, som bruger havnepromenaden og skulpturen i forbindelse med, at de er ude for at få frisk luft, lufte hund, ryge, vende en tanke… 

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

En stor gruppe (ud fra et besøg på en lørdag formiddag) virker til at være folk, som går tur på promenaden, løber, cykler etc. Jeg har en fornemmelse af, at børn og unge ikke bruger stedet og skulpturen som legeplads eller mødested. Måske er der for mange voksne, der kommer her? Er fjeldknuden ovenfor med dens buske og små træer mere tiltrækkende for dem? Her er et udsigtspunkt, og i så fald ser de skulpturen ovenfra og primært dens åbne kors. 

Vindarnas Tempel og det fysiske rum – et hjørne med kajen (hylden), vandet og klippevæggen

Eriksbergs kystline udgøres af en lang havnepromenade, klipper og små vige. Skulpturen ligger på et hjørne af promenaden, hvor dens cykel- og gangstisystem drejer næsten 90 grader om en fjeldknude og fortsætter ind i en vig, se kortudsnittet. Det helt nære rum om skulpturen dannes af det åbne vand, en klippevæg og promenadens kombinerede kaj-/vej-/sti-anlæg.

Fjeldknudens klippevæg danner rummets nordlige side. Knuden ligger omkring fem meter fra skulpturen og starter som en lodret væg, se foto 3. Fra tre-fire meters højde skråner den jævnt op til omkring tyve meters højde. Her kan man føle sig klemt inde mellem fjeldet og skulpturen, man er den lille her… Det er næsten som at være i en kløft. Og når man kommer forbi skulpturen og klippen, er det som at slippe ud…

Rummet syd og øst for skulpturen dannes af den åbne havn. Skulpturen står ca. 5 m fra vandet, og der er en afstand på 300 – 500 m til kajanlæggene på den anden side af vandet. Der er langt til væggene, og her er bølgegang og skibsfart…

’Bunden’ i rummet om skulpturen, havnepromenaden, består af en trækaj, en lille betonkaj øst for skulpturen, en asfaltvej til en P-plads, gang/stisystemet, P-pladsen og en lille græsforhøjning med små buske, hvor man kan sidde på en stensætning og se ud over vandet (og på skulpturen). Bunden er ca. 30 meter bred og bliver mod vest (og ind/udsejlingen til Göteborg) delvist lukket af en boligblok omkring 80 meter fra skulpturen. Langs kajen er placeret nogle mindre skulpturer, som jeg ikke oplever har relation til Kirkebys. Uanset hvilken side man nærmer sig Vindarnas Tempel, har man et langt åbent felt foran sig i selskab med den.

Skulpturens rum er således uregelmæssigt ved at mangle nære vægge på tre sider og have en høj og markant væg tæt på som den fjerde. Det virker som om, at skulpturen står på en meget stor hylde og for enden af hylden. Man tænker uvilkårligt på, om der er nogen/noget, der har skubbet den hen til kanten? Jeg oplever dog ikke rummet som uhyggeligt, nærmere som ubeskyttet. Man ender her og på en kant, hvor man kan falde i, klemt inde mellem klippen og vandet. Fornemmelsen bliver forstærket af, at der ikke er skibe ved kajen, der er noget forladthed… En anden oplevelse er, at promenaden kan virke som noget, der er hæftet på fjeldet. Et forsøg på at knytte/stjæle sig til en forbindelse til fjeldet, bjerget og de højere magter eller til dybere magter under vandet…?

Byplanmæssigt bryder og lukker skulpturen et synsfelt, som ellers ville være meget åbent og måske skræmmende (en grav…). Og den står i klar kontrast til det øvrige rum.

Sådan som skulpturen står, appellerer den med sin form til, at man går rundt om den eller ind i den. Man vil altid kunne finde læ i en af dens vinkler, og i dens nicher er der plads til et kærestepar og i de smalleste til en ungkarl … som Kirkeby siger [3].

Grundplan for Vindarnas Tempel – fire vinkler, et vejkryds, en kirke, en skruestik…

Vindarnas Tempel består af fire dele, som er samlet til én skulptur… eller er skulpturen blevet skilt ad? Dens grundelement er en vinkel på 90 grader. Da vinklens mure er godt 80 cm brede, bliver den udvendige side knap 1 meter kortere end den indvendige side. Grundplanens udvendige sider er lige, hvorimod de indvendige hver har tre dybe, smalle spalter (12 cm brede og knap 50 cm dybe) samt et indhak i vinklens hjørne på ca. 60 gange 60 cm. De indvendige sider danner således en form for mæander.

Skulpturens overordnede grundplan ligner et åbent, græsk kors. Der er en afstand på 2 meter mellem benene i korset og på grund af indhakket i de indre hjørner, bliver der dannet et kvadratisk rum på ca. 3 gange 3 meter i midten. 

Grundplan for ’Vindarnas Tempel’


Skulpturens grundplan, dimensioner og placering i forhold til stien betyder, at man fra nogle vinkler kan se, hvis andre mennesker opholder sig i skulpturen og se dem forsvinde. Man kan gemme sig i skulpturen … Og når man går på stien, giver det en form for spænding: ’er der nogen’?

Som tegning ligner grundplanen i forsimplet form et vejkryds. Jeg får associationer til at skulle ’vælge vej, dreje fra, støde sammen etc.’. Men den kan også skabe et billede af en kirke uden forskel på hoved- og tværskibe og med fire indgange… Fokuserer man på den indre grundplan, kan spalterne få den til at ligne kamme eller tænder, der kan holde fast på noget… som en stor skruestik, der kan tage emner på to ledder.

Vindarnas Tempels bygningskroppens form og udtryk – åben/lukkethed, en ydre katedral, en indre offerplads

Umiddelbart oplever jeg ’Vindarnas Tempel’ som en stor, monumental skulptur, men ser den også som elegant, klassicistisk.

Det første, man bemærker, er de høje (afblændede) nicher i murene og de store åbninger mellem de fire vinkler. De får den til at stræbe opad, nærmest katedral agtig og til at udtrykke en transparens og en lukkethed på samme tid.

En anden ting, der er iøjefaldende, er, hvorledes dens udtryk skifter med synsretningen. Ser man vinkelret på skulpturen, står den som to mure med et hul, en tunnel imellem sig med frit udsyn til horisonten bag. I en skrå synsretning folder vinklerne sig ud, skulpturen bliver større, ’får vinger’, tunnelen lukker sig, og skulpturen bliver mere labyrint agtig, mindre ’harmløs’, mere farlig.

Skulpturen står på en betonsokkel, men hæver sig kun fra rummets bund med et eller to trin til højst fyrre cm. Et signal om et tempel man skal gå op til? Et lille løft til en anden virkelighedssfære?  

Der er ikke noget tag over skulpturen. Den har et åbent vindue mod himlen uden beskyttelse, eller omvendt, at der er fri adgang til alt fra oven.

Skulpturen har ikke nogen for-/bagside eller noget start/slutpunkt. Den har en udvendig og en indvendig side. 

Foto 2: ’Vindarnas Tempel’ vinkel mod sydøst

Den udvendige side eller vinklernes indersider har nederst en gennemgående mur på ca. ½ meter i højden. Muren over er opdelt i 3 nicher med 2 pilastre på godt 80 cm i bredden. Nicherne er omkring ½ m dybe, 2 af dem er 80 cm brede, mens den sidste er ½ m. De virker som afblændede vinduer – på samme tid åbne og lukkede. Det er som om, at Vindarnas Tempel står som et hus, der er tomt, men ikke skal rives ned (endnu?), hvorfor man har blændet det af… Nicherne er afsluttet for oven af buer med lodret stillede sten. Buernes øverste kant udgør toppen af skulpturen, som derfor får et bølget forløb. Buerne er ikke lavet i nichernes fulde dybde, så der dannes en åbning, hvor lyset kan komme ind for oven. Når man sidder i nicherne, kan det virke som at sidde i en halv skorsten og få ’lys i nakken’. Stiller man sig, så man kan se op gennem flere nicher samtidigt, danner hullerne nogle skæve firkanter mod himlen, foto 3. 

Foto 3: ’Vindarnas Tempel’ nichernes åbning for oven

De indvendige sider eller vinklernes ydersider står på et glat betongulv. Grundplanens spalter og indhak i hjørnet er ført igennem til væggenes top, og ellers står væggene blanke. Spalterne er placeret modsat ydersidens pilastre. Det rum, som vinklerne danner, er som et ’modsat hus’ med hjørnerne indad i stedet for udad. De nøgne vægge gør det til et nøjsomt rum, og man har kun mulighed for at stå op her. Med to meter mellem væggene kan man føle, at man står på bunden af en slugt eller klippespalte, der er smal og dyb og med sprækker i siderne… man er lille her. Og det er ikke et sted til selvfordybelse. Omverdenen bliver lukket ind for fuld kraft. I blæst oplever jeg, at man står som blottet for naturkræfterne, som et offer. Og det firkantede rum, der er skabt ved indhakkene i vinklernes hjørner, virker næsten som en offerplads. 

Foto 4: ’Vindarnas Tempel’ indvendige sider set fra syd


Lys og skygge i Vindarnas Tempel – stærkt lys og dybt mørke, øjenlåg, opslugte skygger…  

Vindarnas Tempels åbninger vender omtrent mod verdenshjørnerne og de fire hovedvinde. Med sin åbne placering, form og størrelse er det lige før, at den er ’projektørbelyst’ i alle dags timer, når solen er fremme. Og det er stor ’lys/skygge-maskine’.

Hvor solen rammer skulpturens ydersider med direkte lys, bliver der dannet hårdt og skarpt lys, der gør væggene lysende og ’hvidrøde’ i nicherne. Buerne foroven danner en skygge på nichernes bagvæg – næsten som et lukket øjenlåg.

Ydersider i skygge står med et mere dæmpet og blødere lys i en mørk rød farve. Under den åbne mur bag buen for oven på nicherne danner solen her lyse striber af forskellig størrelse på nichens bagvægge, når solhøjden flytter sig.

På de ydersider, som kun står delvist i skygge, danner solen og vinklens anden mur en større eller mindre trekant, som ændrer sig i løbet af dagen. Man vil derfor opleve, at nogle ’vinkler’ står fuldt belyst, andre helt i skygge og andre i delvis lys og skygge. 

Udefra i skrå vinkler ser man på de indre vægge, at de smalle spalter står som helt sorte streger. Det er som om, skyggen bliver opslugt af spalterne. Desuden danner solen og ydermurens øverste kant nogle kamtakkede lys/skygge-figurer på den modstående indervæg. Næsten som profilen på en borgmur. En tilsvarende oplevelse får man, når man står inde skulpturen og kikker op mod toppen. Her oplever man også, at man på samme tid i den ene ’tunnel’ kan stå i skarpt lys og i den anden, næsten i dybt mørke.

Tanker og eftertanker om Vindarnas Tempel – skulptur og natur, dobbeltheder og modsætninger, vinde og tempel

Mine tanker og eftertanker er især optaget af tre ting. Den ene vedrører skulpturens størrelse og dens omgivelser. Vi bliver gjort små her som mennesker. Den anden ting handler om en række dobbeltheder i skulpturen. Der er nogle modstillinger i dens form og udtryk, som indebærer som noget ’både og’ i tolkningen. Endelig er der titlen. Uanset hvor Vindarnas Tempel stammer fra, synes jeg, at der er interessante perspektiver i titlen og dens sammenhæng med skulpturens form og udtryk.

Skulpturens størrelse og omgivelsernes karakter 
Skulpturen er stor, man er lille her, hvad enten man går forbi den, sidder i én af dens nicher eller står inde mellem væggene. Den skaber en følelse af ydmyghed. Men den menneskeskabte skulptur er selv lille i forhold til resten af rummet og skrøbeligt placeret for enden og kanten af kajen. Skulpturens rum er et stort rum, og tingene i rummet er store. Fjeldknuden og  vandet er nævnt ovenfor, men også himlen er stor her, den starter ved havoverfladen. Fjeldet, vandet og himlen er udtryk for naturkræfter, som vi ikke er herre over og som står tilbage, når selv en stor skulptur er nedbrudt (af vind og vejr) eller endt i havet.

Dobbeltheder i skulpturen – en vekslen mellem modsætninger.
Skulpturen er opbygget af nogle modstridende principper eller organiseringer. Den rummer på samme tid både en åbenhed (hullet i midten, nicherne og spalterne) og en lukkethed (vinklerne og de høje mure). Og den har både brede og smalle elementer i sine åbninger og vægge.

For mig er der også nogle dobbeltheder i den måde, som jeg oplever skulpturen.

Udefra minder skulpturen om en katedral med sine høje ’vinduer’, men indeni kan den virke som et kapel eller en klippekløft med sine smalle passager og lodrette spalter. Vinkelmurerne giver mulighed for læ, fred og ro, men kan også opleves som et sted, hvor man er ’trængt op i en krog’. Passagen er et sted, hvor man kan føle sig udsat  – det blæser her, og der er ingen siddepladser – men også som et sted med flere udveje.

Man kan se Vindarnas Tempel som en indgang, en port, men samtidig som en endestation, en remise… Göteborg bliver kaldt for ’Nordens Port’, og skulpturen står med sin egen port til byen. Man kan se ‘porte’ som en passage mellem forskellige tilstande, fra noget kendt til noget nyt, fra noget mindre til noget større eller mere osv. Og man kan i Vindarnas Tempel indlægge en dobbeltpassage, hvis man tænker på de tværgående åbninger i korset. Omvendt kan skulpturen ses som et sted, hvor man ender eller vender, en endestation eller remise for enden af kajen. En remise er for mig et sted, hvor man tager noget ud af drift, vedligeholder og klargør det. Og skulpturen har en slags ’drejeskive’, så der er adgang til nye spor i andre retninger og op/ned…

Skulpturens grundplan kan man udlægge som et kors, men også som et kryds, et sted hvor veje skærer hinanden. Korset har sin symbolik til Jesus og tro, håb, frelse… Og det er et åbent kors: står vi ved hullet til dødsriget? Er det et signal om Kristus’ tilbagekomst? Omvendt kan grundplanen ses som et kryds. Så hvad mødes eller støder sammen her? Der er ingen stopskilte eller hajtænder. Er der risiko for alvorlige skader eller mulighed for en frugtbar forening?

Vindarnas Tempel – titlens betydning og sammenhæng med skulpturens form og udtryk.
Først titlens to deleOrdet ’vind’ giver mig tanker om en naturkraft, som vi ganske vist kan forklare og delvis forudsige, men som er uden for vores kontrol. Det er et begreb med mange underbegreber: milde vinde, orkaner, storme, kuling osv., og vi har utallige talemåder, hvor vind bruges i overført betydning til at forklare fænomener, tilstande etc.

Begrebet ’tempel’ betegner for mig noget menneskeskabt. På latin betyder det ’et sted, hvor man tager varsler’. Jeg opfatter, ’at tage varsler’ involverer, at der skal bringes et offer til en form for gud. 

Flere af de tidlige religioner havde både guder og templer for vindene. Grækerne havde (fire) gudesønner for de fire hovedvinde, og Odysseus’ historie med vindene i oksehudssækken er vel den mest kendte myte herfra [4]. Maya’erne havde guder for vindene og byggede vindenes tempel ved havet i Tulum. Jeg har desværre ikke kunnet finde mere om dets betydning og funktion. 

Hvis noget skal være vindenes tempel, dvs. bruges til at tage varsel af vindene, indebærer det vel at kunne samle vindene op, koncentrere dem og lade dem passere forbi den, der skal tage varsel…  er det ikke det, som skulpturen kan med sine vinkler, sin åbning/tunnel og det lille rum i midten? I rummet i midten har jeg som sagt fornemmelsen af offerplads, pinebænk, elevator – her er man alene med vinden.

I vores tidsalder er der vel ikke nogen, der dyrker ’vind-guder’, vi har nok i vores meteorologer. Men i Kirkebys skulptur kan man måske finde ud af eller tage varsel om ’hvilken vej, vinden blæser, om der blæser nye vinde, eller om der er vind i sejlene… ’ 



Torsten Karlsson, oktober 2015 og april 2020

 

Praktisk:

Adresse: Sörhallskajen, Norra Älvsstranden, Eriksbergområdet
Parkering: Parkeringsplads på kajen (husk afgift)
Adgang: Offentlig tilgængelig

Fodnoter:

[1] Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeichnis. Kunsthaus Bregenz. 1997.
[2] Oplyst af Lars Morell efter samtale med Kirkeby oktober 2015.
[3] Per Kirkeby. Bygningskunst. Lars Morell, Aristo 1996.
[4] Vindenes hersker Aiolos holdt vindene fanget i en grotte og gav Odysseus en lukket sæk med modvindene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: