BREMEN (1988)

Et fyrtårn, et tableau, et læskur…

Note om Per Kirkebys trafikovervågningstårn i Bremen, Tyskland

Kort om skulpturen

I den tyske by Bremen står et trafikovervågningstårn i røde mursten tegnet af Per Kirkeby. Tårnet er opført i 1988. Det var oprindelig beregnet til, at trafikfunktionærer kunne overvåge og styre sporvogns- og bustrafikken på et centralt knudepunkt i byen, Domsheide-Platz. Den bemandede funktion ophørte i 2008, men tårnet er bevaret på pladsen.

Tårnet er 14 meter højt og 5 bred. Det ser ud som 2 bygninger, der er sat oven på hinanden. Underbygningen ligner en terning, der mangler hjørnerne, mens overbygningen er ottekantet (en oktogon), næsten cirkelformet og dobbelt så høj, som den er bred. På grund af tårnets oprindelige funktion har det vinduer og tag og rummer diverse installationer.

Man kan have forskellige holdninger til, om tårnet er en skulptur. Jeg opfatter, at det har en specifik funktion, men at Kirkeby også har givet tårnet et udtryk, som ligger ud over funktionens umiddelbare behov, og som giver mig en oplevelse, der er mere end ren æstetik. Og et udtryk, der så vidt jeg har forstået, tillige har givet anledning til diskussion blandt borgere og politikere i Bremen. 

Jeg opfatter, at den overordnede ramme for trafiktårnets funktion – og dermed for Kirkebys værk – primært er at forhindre sammenstød og ulykker og sekundært at sikre en effektiv afvikling af trafikken. Jeg ser denne mission udtrykt i et tårn, der virker som et slags fyrtårn med fyrtårnets funktion som pejlemærke og støtte til en sikker indsejling i farefyldt farvand…Men andre af mine tanker kredser om tårnet og hele rummet som ét værk – et tableau i en teaterforestilling med fastholdelse af en bestemt scene – samt om tårnet som et alternativt læskur til en anden form for rejser…

Tårnet har ikke et officielt navn. I Backsteinskulptur [1] benævnes det ’Verkehrsüber-wachungsturm ’, hvorfor jeg bruger oversættelsen ’Trafikovervågningstårn’ eller bare ’Tårnet’.

Foto 1: Tårnet set fra nordvest

Tårnet og det sociale rum – en myretue af folk på vej…

De fleste kender Bremens geografiske placering, men få har nok været i selve byen. Bremen er et bysamfund på godt en halv million mennesker og den mindste delstat i Tyskland. Den har en fortid som Hansestad og har en bymidte med en del gamle bygninger – med Rådhuset som det mest kendte – men har også store virksomheder inden for bil-, rumfarts- og flyindustri samt bryggerier. Jeg fornemmer på den ene side et dynamisk bysamfund og på den anden side også en provinsbys mere afgrænsede verden…

Kirkebys tårn står i Bremens bykerne på Domsheide-Platz, der ligger mellem Am Markt mod nordvest med rådhuset og byens domkirke mod nord og Ostertor mod øst med en højskole for kunst og musik. Pladsen og det lidt større rum, som pladsen indgår i, indeholder bank, postkontor, café, butikker etc., men også Die Glocke, Bremens koncerthus. Jeg er usikker på, om der bor mennesker på pladsen, men der er antageligvis lejligheder over nogle af virksomhederne.  

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er billede-11.png

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Domsheide-Platz, er et trafikknudepunkt for den offentlige trafik i Bremen, der grundlæggende bygger på et sporvognsnet. På Domsheide-Platz fordeler nettet sig i forskellige retninger, og folk skifter sporvogn/bus her ved en række stoppesteder forskellige steder på pladsen. Jeg tror ikke, at Domsheide-Platz er et sted, man bruger til unødigt ophold, pladsen er primært en passage, en gennemgang.  

Opholder man sig bare kort tid på pladsen, kan man konstatere, at der kommer mange mennesker her. Om dagen ligner det en myretue, og der er antageligvis mange ’faste brugere’ af pladsen og tårnet. Jeg tror, at man kan opdele beskuerne til skulpturen i fem grupper: (1) folk, der bor på pladsen eller i de tilstødende gader med udsigt til pladsen, (2) folk, der arbejder på pladsen eller er kunder/ brugere til dens virksomheder, institutioner etc., (3) folk, der arbejder i området omkring pladsen, og andre som bruger pladsen til gennemgang, (4) cyklister og bilister fra Balgebrückstraβe (se kortudsnittet), der kan køre til pladsen fra syd samt (5) sporvognsførere/ buschauffører og brugere af offentlig transport, der skal gennem området.

Jeg opfatter cyklister og bilister som en sekundær målgruppe. Jeg gætter på, at de fleste koncentrerer sig om trafikken (der er tæt her). For de øvrige grupper vil tårnet stå tydeligt i bybilledet, og de vil i længere eller kortere tidsrum være i tæt selskab med det, men ikke er alene. 

Jeg tror ikke, at der mange, som har en egentlig ’personlig’ tilknytning til selve pladsen ud over måske nogle sporvognsførere og buschauffører(?). På den anden side er det et sted, som sikkert står i manges erindring som en daglig gentagelse…

Tårnet og det fysiske rum – et rum, hvor man føler sig utryg…

Bremens bykerne er placeret på en lille halvø i floden Weser, og Domsheide-Platz ligger omtrent midt i bykernen. Det er ikke en plads i traditionel forstand, snarere et langstrakt, liggende ’X’, hvor fire gader mødes. Pladsen strækker sig umærkeligt ud i gaderne og har ’indhak’ forskellige steder, hvor bygninger er trukket skævt ind i forhold til gaderetningen og danner små pladser i pladsen. Den er lidt svær at sætte størrelse på, men måske er den mellem syv til ni hundrede kvadratmeter. 

Bunden i rummet er flad med et lille fald mod syd og Balgebrückstraβe. Den er domineret af brostensbelægning og et mønster af krydsende sporvognskinner. Med stærk sol er der ikke meget farvespil i stenene, i gråvejr virker de som små bølgeskvulp. Et par enkelte træer står for et beskedent grønt indslag.  Rummets sider er meget irregulære. Pladsens bygninger er af forskellig højde (3 til 5 etager høje), og deres form og stil varierer fra rokokoagtig til klassicistisk og modernistisk. Rummet domineres af ’Die Glockes’ imposante, høje og brede gavl i en stejl kamtakket trekant. Koncerthuset er bygget i brune sten og har et stort grønirret tag, stilen er jeg ikke i stand til at afgøre [2].

Det nære rum om tårnet. Tårnet står i pladsens vestlige del tæt mod en bygning under opførelse eller renovering(?). På Backsteinskulptur’s foto fra 1997 var her en et-etages bygning.  Selvom de omgivende bygninger rager op over tårnet, oplever jeg ikke, at de klemmer det inde eller holder det nede. Tårnet står på hjørnet mellem selve pladsen og Balgebrückstraβe på et ubetydeligt fortov. Der er omkring 1 meter fra tårnet til kørebanen og busserne. Tårnet står udsat, og folk, der passerer forbi, er heller ikke i sikkerhed her…

Jeg oplever Domsheide-Platz som et langstrakt og uformeligt rum, som samtidig er snævert og ’lavloftet’. Det virker trykket og rodet, og man kan let blive usikker her. En følelse, der forstærkes af de mange krydsende spor og af sporvogne, der ikke kan dreje af eller undvige… De passerer tæt forbi hinanden som kæmpe metalinsekter og med den særligt skærende lyd, hjulene danner på skinnerne.

Tårnet står med sin farve, form og størrelse som en markant kontrast til omgivelserne. Det virker nærmest som et pejlemærke, et holdepunkt i rummet og fanger opmærksomheden på vej ind i rummet. Det står ikke et tilfældigt sted. Og som en pudsighed står det på samme akse som Bremens berømte Rolandstatue, når man kommer fra domkirken og går mod den centrale Am Markt plads.

Man kan gå rundt om tårnet, og dets form appellerer til det. Og man kan stå i ly i tårnets åbninger for vejret og nogle åbenbart for at tisse, efter lugten at dømme…

Tårnets grundplan(er) – et græsk kors med mæander og en oktogon

Med trafikovervågningstårnets 2 dele ovenpå hinanden kan man tale om to grundplaner.

Trafiktårnet: Underbygningens grundplan

Underbygningens grundplan har form som et græsk kors med lige lange, korte og ’tykke’ arme. Eller sagt anderledes: et kvadrat, hvor hjørnerne er skåret af i to rette vinkler eller trukket ind. Indhakket i hjørnerne er kun på 2 sten svarende til en ½ meter, det giver et præg af forkastning og en speciel korsform. Midt på hver side er der et indtræk på knap 1 meter i dybden og 1½ meter i bredden. På indtrækkets sider er der 2 smalle udtræk med en murstens mellemrum. Hvert udtræk er på 1½ sten og en ½ sten bred. Den samlede grundplan for underbygningen danner en simpel, grov mæander, som så er forfinet i indtrækket således, den næsten ligner 2 modstillede rækker tænder. Alle sider er ens, og der er ikke et start eller slutpunkt.

Overbygningens grundplan er en oktogon med 8 ens vinkler og lige ubrudte linjer, det samme som et stopskilt… Mens det kan være svært umiddelbart at se den funktionelle begrundelse for underbygningens grundplan, har overbygningens sammenhæng med behovet for at have udsyn fra tårnet i alle retninger.

Lægger man overbygningens oktogon på underbygningens grundplan, får man et tempelagtigt udtryk med 4 indgange til en form for (hellig) plads eller kerne i midten. Det kan give visse associationer til Andronikos’ ottekantede observatorium (Horologium), også kaldet ‘Vindenes Tårn’, i Athen.

Tårnets bygningskrop, form og udtryk – en underbygning med porte og en overbygning med vinduer i spiral

Funktionen tilsiger, at bygningen skal være en form for tårn. Med en højde på over 13 meter er det samlede udtryk også vertikalt – tårnet er næsten 3 gange så højt som bredt. Det stræber op ad, og dets åbninger i overbygningen forstærker dette indtryk.

Tårnet er på en måde både tungt og let. Underbygningens dimensioner, dens kanter og lukkethed samt overbygningens store felter med blank mur bidrager til det tunge. I den anden retning trækker de høje, smalle vinduer i overbygningen. Tårnet kan virke lidt uhyggeligt med afblændede åbninger for neden – som noget der står tomt og uigennemtrængeligt – og med vinduer, hvorfra man kan overvåge folk på gaden og i sporvognene. Man kan også få en oplevelse af, at oktogonen vokser op af korset… bryder ud af en skal.

Tårnet står på brostenene/vokser op af dem. Jeg opfatter ikke rummets bund som en stor sokkel. Det skyldes måske en viden om, at der er en kælder under tårnet med et teknisk anlæg (i hvert fald i det oprindelige tårn). Tårnet er bygget i et forbandt, som jeg ikke umiddelbart kan sætte navn på, det ligner et simpelt halvstens forbandt, men har bindere med forskellige mellemrum.

Underbygningens mure og åbninger er ens på de fire sider. Siderne domineres af en port-lignende åbning på omkring 2,30 meter i højden og 1½ meter i bredden. Åbningen har en stor romansk halvbue som øverste kant. Kanten er dannet af 2 rækker bindere – den står som et flot håndværk. For et hurtigt blik kan åbningen ligne domkirkens indgangsportaler.

Foto 2: Underbygningens åbninger

Bag selve åbningen danner grundplanens indtræk en forgang, hule eller celle. Rummets bagvæg er – med undtagelse af åbningen mod vest, hvor der en dør – afblændet med en blank mur. Det gør, at man kan se delvist ind, men ikke igennem. Man forledes til at tro, at der er noget bagved… som er gemt, men er usynligt.

Den lille hule eller celle er ikke et ’tomt’ rum. Udtrækkene i grundplanens sider danner 2 lave mure med en pille på en hel sten til loftet af rummet. Er det en yderligere afspærring fra det indre? Eller en forhindring i at tage ophold her i? Eller er det en forstærkning af loftet…? Man kan stå her og sidde på den yderste lave mur. Murstenspillerne gør, at åbningen ikke ligner en dør. De giver den i stedet et slægtskab med de høje smalle åbninger i overbygningen og deres udtryk skaber en form for bevægelse. Kirkeby taler selv om pillerne som drypstensagtige former, der er som savl…[3]

Overbygningen gentager samme grundform på alle 8 sider. Hver side har nederst et vindue til trafikovervågning. Det er forholdsvis smalt (omkring 1 meter) og formet som en romansk bue med en karm af opretstillede sten forneden. Vinduerne har 4 forskellige højder indsat i stigende/ faldende spiral som giver en form for bølgebevægelse…På lang afstand kan man fra jorden se ind i overbygningen, men på grund af frøperspektivet ikke se noget… Over vinduerne er der en glat mur, inden siderne afsluttes med en smal, rektangulær åbning på 25 centimeters bredde og 1,20 meters højde. Bag åbningerne er der et tag, som man dog ikke kan se nedefra.

Tårnet og lys og skygge

Tårnet kaster skygge på Domsheide-Platz som en slags solur i løbet af dagen. Men de fleste lys-/skyggefænomener bliver skabt i underbygningens åbninger og vinduerne i overbygningen. I underbygningen er der næsten altid skygge i mellemrummet mellem murstenspillerne og sidevæggene. De mørke felter får rummet til at virke endnu mindre. Man kan se gennem vinduerne i overbygningen, og på grund af åbningernes forskellige størrelse ser man forskellige lysfelter på de modstående indervægge.

Tanker og eftertanker – fyrtårnet, tableauet, det alternative læskur…

Trafiktårnet står i et snævert rum, tunnelagtigt med mange ’skæve’ indgange og dets mission er vel ultimativt at gøre det muligt at forhindre uheld, kollisioner med død og lemlæstelse til følge eller mindre dramatisk udtrykt, at sikre en tryg og effektiv afvikling og fordeling af trafikken.

Fyrtårnet

Både mission, rum og bygningskroppen giver mig tanker om fyrtårne. Fyrtårne har den samme opbygning med en underbygning, der rummer maskinel til at drive lanternen i overbygningen og en vindeltrappe op. Fyrtårnes underbygning kan have forskellige former og størrelser og kan løse andre formål samtidig [4].  Uanset form og størrelse skal et fyrtårn være solidt og kunne stå imod havet og uvejr. Kirkebys tårn giver indtryk af, at overbygningen begynder i underbygningen og virker robust. Med korset som grundplan signalerer det også en alliance med højere magter om at yde beskyttelse mod uheld (og onde ånder) … Overbygningen på et fyrtårn indeholder lanternen med lysgiveren og reflektoren. På trafikovervågningstårnet lader de øverste spalter lyset skinne igennem i forskellige retninger. De store vinduer virker delvis som en slags spejle, og der har været lys, da tårnet var i funktion, kan man se på billeder fra Backsteinskulptur.

Når man tænker på fyrtårnets mission og trafiktårnets, ser jeg også nogle paralleller til de store anduvningsfyr, som man bruger til markering af indsejling til indre farvande fra åbent hav. Jeg forestiller mig billedlig talt sporvogne og busser komme fra områderne uden for bykernen ind i Domsheides smalle stræde og ser trafiktårnet stå som en form for fyrtårn her. Og der er ikke langt herfra til mentale billeder om livets pejlemærker, nærme sig/eller fjerne sig fra noget eller bevæge sig i et farefuldt farvand/en passage…

Et tableau

En tanke i en anden retning: tårnet som en del af et større værk sammen med rummet og menneskerne på pladsen. Tårnet står jo på ingen måde alene på Domsheide-Platz.

Når jeg ser på mine fotos, hvor alle bevægelser i rummet er fastfrosset i bestemte øjeblikke, får jeg associationer til et tableau i et teaterstykke, hvor aktiviteter og handlingsforløb er blevet standset og fastholdt som på et maleri. Jeg kan se bygningerne stå som kulisser i siderne og tårnet og holdepladserne som sætstykker i rummet. Og der er noget dukke- (model)teater over sporvognene, der bliver ført rundt i faste bevægelser som på jernstænger. Tematisk giver det mig i modsætning til fyrtårnet billeder om hverdagens rytme, gentagelse og uigennemtrængelighed. Med tårnet som en katalysator og uforfærdet tilskuer til det hele…  

Alternativt læskur

Når man er på den indre plads og tættere på tårnet, f.eks. ved et af stoppestederne, bliver associationen til fyrtårn og tableau svagere. Her fylder underbygningen og specielt åbningerne mere, og jeg får billeder af et alternativt læskur til sporvejenes læskur. Det er et læskur til en anden form for rejse, og der er 4 skure at vælge imellem. I Kirkebys læskure er der ikke reklamer eller køreplaner for, hvordan man kommer videre (i livet…). Portenes store buer signalerer øjne eller kildevæld… åbner de for nye udsyn? Rummet i portene giver mulighed for at trække sig ind (i sig selv). Man kan gå ind, men ikke ret dybt og der er trangt, man er i tæt selskab med sig selv. Det lille rum har præg af en hule, man er beskyttet og kan forsvinde delvist bag de indre mure (men måske også føle sig fanget) og ’genfremstå’, når man går ud. Man befinder sig samtidig i et kors, jfr. tårnets grundplan. Der er en forbindelse til noget helligt, et andet rige, men også en mæander, med forkastninger, brud – som grundplanen for livet.

Torsten Karlsson, juni 2016 
med tilføjelser april 2020

 Praktisk:

Adresse: Domsheide-Platz, Bremen
Parkering: tag en sporvogn i stedet for
Adgang: hele døgnet

Fodnoter:

[1] Per Kirkeby, Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeignis. Kunsthaus Bregenz 1997.

[2] En parentes: under koncerter i Die Glocke har man i øvrigt også kontakt med Domsheide-Platz, idet sporvognene høres ganske tydeligt i den bagerste del af den store sal.

[3] I Lars Morell: Per Kirkeby, Bygningskunst, s.262, Aristo 1996,

[4] I min egen erindring: fyrtårnet på Tunø i Kattegat som samtidig var kirketårn…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: