København (1988) – Monument for Niels Bohr

Gud spiller terninger, en black-box eller ‘terningen er kastet’?

Note om Per Kirkebys bygningsskulptur i Universitetsparken, København  

Kort om skulpturen og titlen

I Universitetsparken i København bag H.C. Ørsted Instituttet står en markant bygningsskulptur af Per Kirkeby. Skulpturen er opført i 1988 og står midt i et mindre område af parken med græs, buske og høje træer. Det er område, hvor der primært færdes studerende og universitetslærere.

Den er lavet i røde mursten og har form som en terning med en dimension på cirka 5 meter. Det er lukket kasse, men med indtrukne mure og søjler. Og foroven og forneden har den buestik, som bryder selve kasseformen.

Skulpturen er et Monument for Niels Bohr [1]. På stedet titlen ikke markeret. ’Monument’ betyder mindesmærke og kommer af det latinske ord for ’påmindelse’. Hvad er det så, Bohr skal påminde os om?

Niels Bohr forbinder jeg umiddelbart med at skabe forståelse og forklaringer på de mindste dele i vores verden. Konkret tænker jeg på hans model af atomet med en kerne og elektronbaner samt hans tanker om betingelserne for vores erkendelser om disse forhold. Det vil sige hans påvisning af fravær af entydighed og kausalitet i kvantemekanikken (i modsætning til de klassiske naturlove) til ’fordel’ for en sandsynlighedstolkning af mulige udfald.

Som skulpturen ligger midt på en græsplæne med sin lukkede kubus form (set på afstand), er min første indskydelse, at nogen har smidt en terning eller en kasse. Er det ’Gud som spiller terninger’, som Einstein sagde om Bohrs og Heisenbergs ‘Københavnerfortolkning’ af kvantemekanikkens sandsynligheds dimension? Er monumentet et budskab om vores betingelser for at vide og erkende? At vi ikke kan få entydige udsagn, komme helt ind til kernen. Eller er monumentet en påmindelse om, at ’spillet er begyndt’, at udfordringen er givet (hele tiden)? At der altid er noget usynligt, en black-box, der skal udforskes?

Foto 1: ’Monument for Niels Bohr’ set fra øst

 

Foto 2: ’Monument for Niels Bohr’ set fra vest

Monumentets sociale rum – mennesker i uddannelse og forskning

Det sociale rum for skulpturen er et universitetsområde. Man kan skimte skulpturen fra den offentlige vej (Universitetsparken), der løber øst for parken, men skulpturen falder ikke i øjnene herfra. 

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

De fleste beskuere og brugere af skulpturen vil være faste brugere. Primært studerende, lærere, forskere, personale etc. ved institutterne omkring parkområdet samt andre mennesker, der går gennem parken til/fra arbejde. Hertil kommer så eventuelle gæster fra Zoologisk Museum, der bevæger sig ud i parken.

Jeg opfatter skulpturens primære målgruppe som studerende, lærere og forskere ved universitet. Målgruppen kan se og opleve skulpturen i selve parken, men også fra bygningerne omkring parken. Denne målgruppe er her (vel) for at få viden, give viden og udvikle viden. Det er også en gruppe, der kommer her jævnligt i nogle/mange år og på alle årstider. 

Det betyder, at den måde, som skulpturen bliver set på, kan udvikle sig for målgruppen over tiden. Da vi er ved H.C. Ørsted Instituttet (m.m.), handler det om naturvidenskabsfolk, som må forudsættes at have et kendskab til Bohr på forhånd.  

Det fysiske rum for monumentet – park og åndehul

Skulpturens omgivelser er en park, ’kulturnatur’. Parken virker som et lille åndehul med bænke, åbne arealer og gangstier for studerende og personale. Som sådan har skulpturen ingen arkitektoniske funktioner i parken. Den løser muligvis en social funktion med at skabe et sted at mødes og snakke før/efter undervisningen. Den opfordrer dog ikke til, at man sætter sig op ad den eller kravler op på den (det er givetvis forsøgt…).

Skulpturen stikker ud i forhold til bygningerne rundt om parken med sin form og farve, selvom den er i proportion med omgivelserne. Den kan ses som et fremmed objekt, der er placeret her for at blive studeret nærmere.

Grundplan for monumentet – et kvadrat 

Den ydre grundplan for Monumentet er et simpelt kvadrat med lige sider og vinkelrette hjørner. Der er ingen brud i grundplanen, man kan ikke finde genveje… der er heller ikke en start- eller slutside på skulpturen, vi står over for en uendelig opgave…?

Grundplan Monument for Niels Bohr

Monumentets bygningskrop – en massiv kasse med indtrukne mure, søjler, åbninger og buestik

Monument for Niels Bohr er en kasse, hvis mål er meget tæt på en terning. Jeg får tanker om kvadratet i tredje dimension og symbolik til at bringe orden, helhed, system i tingene. 

Monumentet står ikke på en sokkel, men direkte på græsset. Set på afstand underbygger det oplevelsen af, at ‘terningen er kastet’ og landet! Og den er så stor, at den er svær at slå om… På afstand virker skulpturen også som en lukket og uigennemtrængelig kasse. Når man er kommer nærmere, bliver den mindre massiv i takt med, at med at man kan se, at den består af en indre, tilsyneladende lukket kerne og en ydre mere åben skal med blændinger, indtrukne mure, søjler, ’falske’ åbninger og murstensbuer.  

Skulpturens fire sider er ens. Siderne lukkes i hvert hjørne af en bred søjle. Den øverste kant udgøres af tre murstensbuer over tre indtrukne mure opdelt af to smalle søjler. Den nederste kant er en stor murstensbue, der løfter skulpturen lidt op fra jorden.

I den øverste del af siderne består af tre åbninger/ ’vinduer’. De to søjler mellem dem står frit med hulrum til bagmuren/kernen. ’Vinduerne’ er lukket af en mur bag dem (kernen), de er ’tilmurede’ uden at være muret til. Man kan se ind ad dem, men ikke se igennem dem. Det er ikke synligt, hvad der er inde i kernen, black-box’en. Mellem ’vinduernes’ karm for oven (murstensbuerne) og kernen er der også et hulrum. Solen har således mulighed for at danne lys og skygge på murfladen i ’vinduerne’ oppefra og fra siden. 

På afstand ser man ’vinduerne’ som sorte huller på grund af skyggen. Det får monumentet til at se spøgelsesagtigt og lukket ud. Jeg får associationer til et gravmonument, et mausoleum. Er der en urne inden i…? Sammen med de smalle søjler giver ’vinduerne’ og murstensbuerne også skulpturen et præg af tempel eller helligdom. Et signal om at her er noget, man skal holde helligt, dyrke, passe på…? Og som man ikke kan komme ind i!

Den nederste del af siderne – under ’vinduerne’ – er en mur, der er trukket en ½ sten ind i forhold til hjørnesøjlerne til blændinger med søjler imellem, de står som lisener i muren. Bag muren er der et hulrum til bunden af skulpturen. Er muren ved at blive bygget op (for at mere lukke af) eller er den ved at blive brudt ned (for at åbne mere)?

Den nederste store murstensbue, skaber et hul, en sprække under skulpturen. Man kan se under skulpturen uden at se noget… Men buen kan også opleves som et øje med øjenbryn, der ser på beskueren. Er det øjne, der er ved at åbne sig? Eller er buen en overligger til et kildevæld, eller det øverste af en port, der er ved at blive skabt. Har nogen været i gang med en stor løftestang og forsøgt at komme ind under skulpturen for at vippe den op, så man kan nå frem til kernen… eller bag om tingene? Eller er skulpturen i virkeligheden kun en overbygning til noget, der er meget større…?

Kirkeby forestiller sig, at lyset trænger fra de den øverste kant ned til den nederste sprække og strømmer ud, at lyset bliver fanget for oven og løber ud for neden. Som vand fra en kilde? Eller som en form for guddommeligt lys… På stedet kunne jeg ikke se dette fænomen. Det er muligvis, fordi græsset er groet op og dækker for den nederste åbning.

Vægten i skulpturen ligger i den midterste og nederste del. I den øverste del får indrykningen af murstensvæggen med store åbninger og søjler imellem åbningerne skulpturen til at pege op ad. Men også hjørnerne får en særlig vægt i skulpturen ved at være gennemgående ’søjler’ fra bund til top.

Skulpturens form som en ’terning’ betyder, at man oplever, at man har set hele skulpturen, når man har set én side… men man får forskellige iagttagelser og oplevelser, når man går rundt om skulpturen på grund af forskelle i lys/skygge-virkninger. Jeg opfatter det som et budskab om, at det er nødvendigt eller givende at se tingene fra flere vinkler eller i forskelligt lys, hvis man vil lære noget kende, erkende noget, skabe ny viden… som Niels Bohr.  

Lys og skygge – uigennemtrængelighed og klarhed 

Skulpturen skaber nogle markante lys/skyggevirkninger i ’vinduerne’ og hulrummet bag ’vinduernes’ sider. Disse dele af skulpturen kan være fuldt belyst af solen, helt i mørke eller være delvist i skygge/sol. Man oplever tydeligt skyggen vandre i disse rum, når solen stiger. Effekten af lys/skygge skaber en oplevelse af et skifte mellem synlighed/ klarhed og uigennemtrængelighed, hvor man ikke kan komme ind (til kernen).

Tanker og eftertanker – grænser for dybden af vores erkendelse og viden og den evige udfordring? 

Der er allerede nævnt mange associationer i afsnittene ovenfor, og også angivet nogle spor for mine tanker og eftertanker.

Kirkeby reflekterer over monumentet i essaysamlingen ’Håndværk’[2]. Han skriver, at det ikke er så ligetil at lave et monument: ‘Man kan ikke lave hvad som helst… der er snævre grænser. Kravet er, at det skal et værk på niveau med Niels Bohrs livsværk, hvis det skal være et monument for Niels Bohr’. Hvad er så Niels Bohrs livsværk? Kirkeby tænker her ikke på hans atommodel, snarere på Bohrs rolle i forbindelse med at få større viden, ’at komme ind til sagens kerne’. At komme til sagens kerne betyder (ofte) at finde ud af, hvad man ikke ved (med sikkerhed)… Indskuddene er mine. Og Kirkeby opfatter, at Bohr kom til sagens kerne…

I ’Per Kirkeby, Bygningskunst’ siger han endvidere, at han så Bohrs ærinde som at bringe ubalance ind i naturvidenskaben[3].  I monumentet har han derfor søgt at tage det faste væk ved at lave en klods i midten og en skal uden om svarende til atommodellen og til forskerens udfordring med at trænge ind i tingene eller ikke kunne trænge ind i og bag tingene.

Mine tanker og eftertanker bevæger sig om to betydninger for monumentet i forhold til det rum, som det står i. Det ene er budskabet om vores betingelser for at vide og erkende, det andet er den evige udfordring om fortsat at trænge ind til ’sagens kerne’.

Grænser for viden og erkendelse. 
Dette spor knytter sig til Bohrs påvisning af grænser for viden og erkendelse i hvert fald i forhold til en deterministisk opfattelse af en verdensorden med entydighed og kausalitet som i de klassiske naturlove. Når det handler om de mindste grunddele i verden kan mennesket ’kun’ forstå tingene på vores niveau, hvis vi indlægger en sandsynlighedsdimension, formodninger… Terning formen symboliserer, at noget udgør en helhed, et system. Vi kan kun lave åbninger etc. i dens ydre skal, (finde en vis indsigt), men ikke at komme helt ind… Og når lyset (det guddommelige?) falder på terningen, giver det os forskellige oplevelser (resultater).

Den evige udfordring.
Jeg ser dette spor som en påmindelse om, at terningen altid er kastet. Der er altid en black-box eller en kinesisk æske, der skal udforskes og afæskes nye aspekter, erkendelser og viden. Men at den har åbninger, og der kan være en kilde under den, og som ikke er fundet endnu… forskningen i kvantemekanikken er jo ikke stoppet med Bohr.

Torsten Karlsson, august 2013, april 2015 og september 2020


Praktiske oplysninger:
Adresse: Universitetsparken 5, H.C. Ørsted Instituttet, 2100 København Ø
Parkering: offentlige parkeringspladser i området 
Adgang: fra Universitetsparken eller gennem H.C.Ø

Fodnoter:
[1] Lars Morell: Per Kirkeby, Bygningskunst. Aristo 1996. Kunsthaus Bregenz: Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeichnis. 1997 (Her bruges København(1988)).
[2] Se Per Kirkeby: Håndbog, s.51-52. Borgens Forlag, 1991.
[3] Se Lars Morell op. cit.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: