København (1996) – Meldahlsgade

Kontraster, to verdener eller et dobbeltliv?

Note om Per Kirkebys bygningsskulptur i Meldahlsgade, København V

Kort om skulpturen

I Meldahlsgade mellem Hovedbanegården og Vesterport står en af Per Kirkebys bygningsskulpturer i røde mursten. Skulpturen består af 2 ens skulpturer i hver sin ende af gaden i en form af simpelt og kort mæanderforløb. De 2 skulpturer udgør sammen en helhed, én skulptur. Jeg bruger ordet ’skulptur’ i ental og flertal lidt i flæng.

Skulpturerne er omgivet af høje kontorbygninger i beton, stål og glas. Disse bygninger rager markant op over skulpturerne og klemmer dem inde (eller holder dem nede). Skulpturerne er omkring 5 meter høje, bredden er ca. 1,3 meter og længden 5,3 meter. På trods af deres beskedne størrelse i forhold til omgivelserne laver de ravage i bybilledet, de stjæler billedet med deres form og farve. Det fremgår også af de indlæg om skulpturen, som jeg kan finde ved at søge på nettet.

I Kunsthaus Bregenz’ værkfortegnelse benævnes skulpturerne ’København (1996) [1]. Jeg har valgt at tilføje og bruge det mere stedsspecifikke Meldahlsgade i noten. Hertil kommer, at Kirkebys skulptur måske er et mere passende minde for Meldahl end den arkitektur, som er på stedet. Meldahl var en dansk arkitekt (professor, borgerrepræsentant m.m.), som i den sidste halvdel af det 19. århundrede havde stor indflydelse på arkitektur og kunst i Danmark. Han var en historicistisk arkitekt, der benyttede sig af fortidens stilarter. Så hans holdninger som arkitekt må siges at være i direkte modsætning til det byggeri, der præger den gade, som bærer hans navn[2]. Og det er Kirkebys skulptur også!

Foto 1: Skulptur ved Vesterport set fra sydøst

Meldahlsgades sociale rum – mennesker undervejs og på arbejde 

Meldahlsgade er en gade/ gågade, som forbinder trafikgaderne ’Ved Vesterport’ og ’Vesterbrogade’. Skulpturerne er synlige i et forholdsvist stort rum, se kortudsnittet. Uden for Meldahlsgade og det nære rum ud for skulpturerne i trafikgaderne er indsynet dog noget ustabilt på grund af intensiv trafik. Derfor koncentrerer jeg mig om området ved selve Meldahlsgade.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Gaden indeholder en blanding af servicevirksomheder som banker, cafeer, butikker etc. Det er et sted, hvor man arbejder eller går gennem til eller fra arbejde i området. Der er en fredelig atmosfære, men også et præg af ’gennemgang’ over gaden. Den er et sted, man ikke bruger til unødigt ophold – udover de biler og cykler, der parkerer her. Er skulpturen også en gennemgang, en passage man skal igennem på et mentalt plan? Men vel ikke unødigt…?

Der kommer mange mennesker forbi skulpturen hver dag, og der er nok mange ’faste brugere’. I princippet er der tre grupper af beskuere til skulpturen: (1) de der arbejder i Meldahlsgade (og pendler her til og fra), (2) de der arbejder i området, og som bruger gaden som gennemgang, og (3) trafikanterne, der kører eller går forbi på Vesterbrogade eller Ved Vesterport på vej til/fra et andet bestemmelsessted.

Jeg opfatter trafikanterne som en sekundær målgruppe. Skulpturen er trukket ind i Meldahlsgade, og jeg gætter på, at de fleste trafikanter koncentrerer sig om trafikken (der er tæt). Skulpturen vil have svært ved at fange opmærksomheden for denne gruppe, selv når man holder for rødt lys. 

De to første grupper har typisk travlt. Jeg tror ikke, at der er mange, der har en egentlig ’personlig’ tilknytning til Meldahlsgade. En stor gruppe kommer fra Vesterport S-togsstation eller Hovedbanegården og møder byen her. Er det byporte, skulpturerne skal symbolisere? En markering af et skel, et nyt område, et andet liv? Imod denne tolkning taler, at skulpturerne ikke har åbninger ud mod de to gader, som Meldahlsgade forbinder.

Meldahlsgades fysiske rum – kontraster og bymiljø  

Hver skulptur har på den ene side en gade med meget trafik og på den anden side Meldahlsgades gågade areal med kun få gående. Omgivelserne er således markant opdelte mellem et meget uroligt felt og et mere næsten dødt område. Det giver en stor kontrast, på samme måde, som skulpturen er en kontrast til bygningerne. 

Når man ser gennem skulpturens åbninger mod trafikgaderne, får man en oplevelse af biler, cykler og mennesker, der bevæger sig i forhold til skulpturen – går ind, kommer ud af skulpturen. Det giver liv til og i skulpturen, og man kan naturligvis fortolke det i en overført betydning…

Foto 2: Skulptur mod Vesterport set fra syd

Jeg oplever skulpturen forskelligt ud fra, om man kommer vinkelret på skulpturens sideflader eller enderne. Går man ad Meldahlsgade, ser man skulpturen som en monolit, en søjle, foto 2. Da Meldahlsgade krummer en smule betyder det, at skulpturen opleves bredere og større, når man kommer nærmere – den vokser. Og man får en fornemmelse af, at der er et lukket rum i skulpturen, som ’skjuler noget’.

De nære omgivelser/rum for skulpturen er et fliseareal. Der er ingen træer eller buske. Måske var det oprindeligt tanken, at skulpturen skulle have et frirum omkring sig, men der er temmelig mange cykler parkeret op ad den, som derfor lukker den inde.  

Jeg oplever ikke, at omgivelser og skulptur udgør én skulptur, tværtimod. Skulpturen er med sin farve og størrelse en markant kontrast til omgivelsernes dominerende byggeri, uanset hvilken retning man ser. Er den en form for alternativt kontorhus? Når man kommer ad Vesterbrogade fra Hovedbanegården, bemærker man, at skulpturens åbninger på en måde ligner vinduerne i den bagvedliggende bankbygning.

Meldahlsgades grundplan – symmetri og gentagelse 

De to skulpturer i hver sin ende af Meldahlsgade har samme grundplan. Grundplanen er et simpelt ornament i en toleddet mæander med en lang længdemur og en kort tværmur sat sammen med vinkelrette, skarpe hjørner. Man kan også se skulpturen som 3 rektangulære søjler med 2 forskudte mure imellem sig som er åbne forneden . Skulpturen har som sådan ikke et bestemt start- eller slutsted.  

Grundplan ’Meldahlsgade’

Den overordnede mæander er simpel, men de dybe spalter i skulpturens yder- og indersider danner en lille ’mæander’ i (den store) mæander. Det gør skulpturen sværere at gennemskue, end den egentlig er. Indtrækkene er mindre dybe end de er brede. Det giver fornemmelse af ind/udgang frem for rum.

Meldahlsgades murstenskrop – et transparent hus og to verdener 

Skulpturen står ikke på et synligt fundament – fliserne, gadens flade er fundamentet. Den vokser så at sige op af fliserne, men jeg oplever også, at den er færdig med ’at vokse’! Dens proportioner er afbalancerede og signalerer noget afsluttet og fuldført. Skulpturen har ikke noget tag, og på trods af dens tomme åbninger virker den ikke uhyggelig. 

Skulpturen opfordrer med sine to store åbninger for neden til at gå ind og igennem den. Og man skal træffe et valg, om man vil eller ikke vil gå igennem… 

Vægten eller tætheden i bygningskroppen ligger øverst i skulpturen. Den står solidt, men dens store åbninger mellem tværmurene gør denne del lettere end det store murstensparti øverst. Konstruktionen og tætheden betyder konkret, at blikket naturligt søger op og væk fra flisearealet. Jeg oplever, at skulpturens proportioner og åbningerne for oven giver den mere præg af hus end af tårn, bymur e.l.

Åbningerne i skulpturen er udformet som porte og vinduer. Portene står som en manglende mur forneden mellem tværmurene. Der er ikke muret hjørner ind som markerer portene i sig selv. Er portene en passage mellem to verdener? Man har en oplevelse af at komme ud, hvor porten er trukket ind i mæanderen, og af at komme ind i et rum, hvor porten er trukket ud i mæanderen. Portene kan også ses som ’butiksvinduer’ på samme måde som facadevinduerne i de bagvedliggende bygninger. 

Foto 3: Skulptur ved Vesterbrogade set fra nordøst

Over hver port findes fire ‘vinduer’ fordelt i to rækker. Den nederste række vinduer er højere end den øverste række. Virkningen heraf er, at blikket ledes op ad, og denne virkning forstærkes af spalter i murene i skulpturens sider. Vinduerne kan også ses dannebrogsvinduer og som kontrast til det moderne kontorbyggeris store, nøgne glasflader. Fra nogle synsvinkler træder vinduerne igennem som 2 store kors. Det kan måske givne kristne referencer for nogle beskuere og være noget synligt for trafikanter qua placeringen i højden. Oplevelsen som kristne kors svækkes dog af at der er 2… 

Spalterne i enderne og indtrækkene er meget markante både på grund af deres bredde og dybde, og fordi de går op i hele murens højde. De skaber en særlig skyggedannelse. Spalterne giver tværmurene et udtryk som søjler af forskellig bredde. De indre spalter giver desuden en fornemmelse af et større rum, men også af at indtrækkets lange mure på måde er påhæftet søjlerne. 

Ser man på skulpturens lange sider, oplever man et værk, der meget transparent, en nærmest let og elegant konstruktion. Men ‘vinduerne’ og det åbne rum bag dem skaber på den anden side en oplevelse af tomhed, noget forladt. Ser man skulpturen skråt fra en af enderne, får skulpturen et mere massivt og kompakt udtryk, idet nogle af de øverste vinduer skjules af skulpturens mure. Nogle vil måske opleve udtrykket som fængselsagtigt. Er der en relation til kontorhus…?

Lys og skygge – todeling, synlighed og usynlighed 

Når solen rammer skulpturen, står skulpturen meget tydelig og lysende med sine røde mursten i forhold til de omkringliggende bygninger. Den kan ses. Samtidig betyder mæanderformen, at der er skygge på skulpturens inderside. Det giver en oplevelse af forskydning/forkastning af skulpturens dele. 

Da Meldahlsgade løber nord – syd, og de to skulpturer står i hver sin ende af gaden, får de sol på forskellige tidspunkter og skaber lys – skyggeeffekter henholdsvis morgen og aften. Eller med andre ord, når man starter på arbejde og skal slutte/hjem fra sit arbejde! Skulpturerne afløser på den måde hinanden. Og man kan givetvis tydeligt opleve skyggen vandre i den enkelte skulpturs åbninger, når solen stiger i løbet af dagen og den særlige skygge, der opstår, når lys fra oven og siden ophæver hinanden i vinduernes sider. 

Spalternes dybde betyder at skyggen bliver stående her, som det Kirkeby kalder en metafysisk skygge, desværre ikke så tydeligt på tidspunktet for mine fotos. Fra kontorbygningernes etager over skulpturen vil man sandsynligvis også have et særligt lys – skyggeforløb af den skygge, som skulpturen som helhed kan kaste på fortovet.

Tanker og eftertanker – kontorhus, byporte, livet…

Der er mange mulige associationer og tolkninger, og de udelukker ikke hinanden. 

Gentagelsen, dobbeltheden af skulpturen og af mæanderen i den enkelte skulptur og den fysiske afstand mellem de to skulpturer har en særlig betydning. På den ene side ved at forstærke bestemte tolkninger, og på den anden side ved også at støtte sameksistensen af flere samtidige tolkninger. Når man som ’bruger’ af Meldahlsgade går fra den ene ende til den anden ende af gaden, kan den ’samme’ skulptur give nye associationer og billeder. 

Man kan tolke skulpturen som et billede af livet som menneske. Grundplanens mæander kan ses som et billede på livets forløb med en vekslen mellem lette (’lige’) perioder, skarpe hjørner/svære tider og store og små op/nedture. Mæanderen ligger primært i den øvre del (portene er uden hjørner), det er i et øvre plan, tingene sker her…mentalt eller psykisk?

De dybe spalter og små mæandere i skulpturen kan man tolke som små ændringer i livet eller en slags ’sår’ eller ’ar’, der er synlige. Skyggens ‘tøven’ eller forbliven i spalterne kan også overføres til forhold i livet, nogle mørke sider eller mørke kræfter, der ikke vil slippe her…? 

Udover at være et billede på livet kan den faste mæanderform symbolisere, at vi som mennesker forsøger at få orden i tingene og livet, at vi skaber nogle former, vi kan bruge som forklaringer… Eller man kan tænke metaforisk på mæanderens oprindelse, en flod, som altid finder en vej frem, selvom forløbet kan være kringlet.

At der er to skulpturer kan ‘livsmetaforen’ symbolisere forskellige dele af et liv, arbejdsliv, privatliv etc. 

Skulpturens porte og mange vinduer kan ses som et tegn på, at der er noget på en ’anden side’ eller lys, håb … F.eks. i forhold til et arbejdsliv, som jo er den position, mange beskuere vil være i, når de møder skulpturen. Og portene giver os en adgang til at gå ind eller ud, afhængig af oplevelsen og situationen. 

En anden tilgang kan være at tolke skulpturerne som alternative kontor/butiksbygninger. En miniatureudgave af et anderledes kontorhus i en forenklet form. Et, der er mere i overensstemmelse med, at vi er i Meldahls gade? Et hus, hvor det manglende tag signalerer, at der er højt til loftet, eller at vi er ubeskyttede. Eller et hus, der viser, at et arbejdssted handler om at finde rum og nicher, have øje for åbninger ud ad til og være opmærksom på, hvor der er lys eller mørke i tiden, fortolket på en eller anden vis…

Endelig kan man vel bruge fortolkningen af skulpturen som et symbol på en byport og et skel – og dermed som en passage – mellem f.eks. arbejdsliv og ikke-arbejdsliv. Skulpturen markerer en overgang, der skal passeres mentalt mellem forskellige verdener. Der er noget, man skal huske at aflevere eller tænke over, noget der skal tages på eller med eller betales for, når man skal gå fra det ene sted til det andet … 

Torsten Karlsson, juli 2013, april/september 2020 og marts 2021

Praktiske oplysninger
Adresse: Meldahlsgade, 1613 København V
Parkering: offentlige parkeringspladser i området
Adgang: fra Vesterport eller Vesterbrogade

Fodnoter:

[1] Kunsthaus Bregenz: Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur. Werkverzeichnis. 1997.
[2] Kilde: Wikipedia

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: