GENTOFTE – Hovedbibliotek (1987)

Offerpladser, brønde eller fundamenter

Note om bygningsskulpturer af Per Kirkeby ved Gentofte Hovedbibliotek, Hellerup

Kort om skulpturerne

Ved indgangsområdet til Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup står tre røde, mindre skulpturer i mursten af Per Kirkeby. Skulpturerne er placeret på et skrånende areal mellem Hovedbiblioteket og Øregårdsparken.  I Kunsthaus Bregenz’ værkfortegnelse identificeres de ved ’Gentofte – Hovedbibliotek (1987) [1]. Jeg bruger blot ’skulpturerne’ i det følgende.

De tre skulpturer udgør en helhed. Deres form og udtryk viser en sammenhæng: de er kvadratiske, mellem 3,60 og 3,80 m, flade og under 1 m høje med markante murstensbuer. Men jeg oplever ikke en ’udvikling’ mellem dem i deres form og udtryk. Jeg opfatter dem mere som forskellige muligheder eller tilbud til beskuerne.

Anlægget omkring Hovedbiblioteket, skulpturernes placering og form giver tanker om, at skulpturerne udgør en offerplads eller alternativt en række fundamenter, der skal bygges videre på eller graves ud under.

På den anden side af biblioteket står fire bronzeskulpturer af Kirkeby. Min overskrift for disse skulpturer er ’Spirer, frugtbarhed og forskellighed’ [2]. Bygnings – og bronze-skulpturerne har bibliotekets funktion og brugere til fælles, og jeg oplever ikke, at de modsiger hinanden, men heller ikke at de som sådan forudsætter hinanden eller skaber en syntese.

Foto 1: Skulpturerne set fra vest

Skulpturernes sociale rum – mennesker, der søger viden eller kulturelle oplevelser

Hellerup er som bekendt en forstad til København. Området er blandt landets mest velstående, her bor ikke mange fra socialgruppe 4 og 5. Det er et sted, hvor man typisk bor, Hellerup har ikke mange arbejdspladser udover en række ambassader og butikker.

Skulpturerne står ved et bibliotek. Ved et bibliotek forstår jeg en kulturel og offentlig institution, der formidler lån af bøger, musik og andre materialer samt arrangerer kulturelle aktiviteter m.m. Bibliotekets mission kan beskrives som en port eller kilde til viden og kulturoplevelser.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Skulpturerne står ved indgangen, der vender mod nord og mod Øregårdsparken, se kortudsnittet. Beskuere til skulpturen er de børn, unge, voksne, ældre osv., der kommer for at få eller hente viden og oplevelser på biblioteket. Eller for at aflevere materiale, der har haft denne funktion. Der er givetvis mange ’faste’ brugere. En særlig gruppe beskuere er de brugere, som benytter cafeen, der ligger lige ved indgangen. Her har man frit og tydeligt udsyn til skulpturerne (og de parkerede cykler). På en lørdag eftermiddag mødte jeg en blanding af forældre med (mindreårige) børn, midaldrende og pensionister. En del af brugerne var udlændinge, sandsynligvis ambassadepersonale.

Bibliotekets brugere kommer her frivilligt, og jeg gætter på, at de fleste har en positiv eller i det mindste neutral holdning til deres bibliotek. De ansatte er naturligvis (daglige) beskuere af skulpturerne i det omfang, de bruger indgangen eller arbejder i nærheden af indgangen. 

Endvidere kan der være en gruppe beskuere i form af borgere, der bruger stien langs Øregårdsparken som genvej til og fra Strandvejen eller til at spadsere en tur, lufte hunden e.l.

Jeg opfatter brugerne af biblioteket som skulpturernes primære målgruppe. Placeringen af skulpturerne gør, at man som biblioteksbruger ikke kan undgå at møde dem på tæt hold, når man kommer eller går, se dem når man er på biblioteket/i cafeen (og måske se andre mennesker på skulpturerne).

Skulpturerne og det fysiske rum – tragten, den udtørrede elv, drivhuset…

Biblioteket og skulpturerne ligger på en skråning mod Strandvejen og er nabo til Øregårdsparken med Øregård Museum. Mellem Strandvejens butikker mv. og biblioteket er der en P-plads. Øregårdsparken rummer en mindre skulptursamling, men jeg forestiller mig ikke, at Kirkeby har villet lave en alternativ udstilling med sine tre skulpturer. Mod vest ligger et større område med store patriciervillaer og ambassader.

I rummet omkring skulpturerne dannes ’gulvet’ af en skrående plæne mod P-pladsen. Plænen er tragtformet med den brede ende mod parkeringspladsen, og den bliver smallere langs siderne. Siderne udgøres af biblioteket og et hegn/høje træer, der afgrænser Øregårdsparken. Der er ikke buske, bede eller træer i umiddelbar nærhed af skulpturerne. Rummet virker nøgent som et signal om, at bygningen (biblioteket) er det centrale. Nogle smalle flisegange fører til bibliotekets indgang og til skulpturerne, der klumper sig sammen op ad bygningen, som en offerplads med biblioteket som tempel. Den midterste og største skulptur står på et lille fliseareal foran og tæt på selve indgangen.

Foto 2: Skulpturer og Hovedbibliotek set fra øst

Biblioteket står med hvide vægge og fladt tag og er tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Skulpturerne står mod nogle store glaspartier (foto 2), der næsten gør den nordlige del af bygningen drivhusagtig. Man tænker umiddelbart på, hvad det er, man dyrker her, der skal beskyttes mod vejret og verden uden for…?

Indgangen/ udgangen er en karruseldør og på ingen måde imposant, slet ikke en port, snarere et hul til en hule, der gemmer på noget… eller munden på et dyr, hvor de mange og store sprosser i vinduerne kan ligne benene.

Rummet om skulpturerne virker ikke uhyggeligt, de fleste vil nok sige kedeligt. Jeg ser rummets form, nøgenhed og terrænets forløb som en form for udtørret flod/elv, der flyder ned mod P-pladsen med det hvide bibliotek som et isfjeld. Der mangler liv, lyden af vand, sneen er ikke smeltet, foråret er ikke kommet endnu… Er skulpturerne nogle sten (trædesten) i flodlejet, der ikke er skyllet ned i søen (P-pladsen)…?

Skulpturerne har som sådan ikke en planmæssig funktion i rummet. De bryder rummets monotoni. Bygningen og skulpturerne virker heller ikke som én skulptur. De støder sammen i form og farve, og skulpturerne kan opleves som en slags anakronisme, noget gammelt, overleveret mod noget nyt, moderne. Man kan opfatte skulpturerne som et forvarsel om, at det, der foregår inden i den moderne bygning, ikke er noget moderne, men noget gammelt: at søge viden, forklaringer, kultur – som mennesket har gjort siden tidernes morgen… selvom rammen ændres med tidernes gang

Skulpturerne er ikke store sammenlignet med bygningen, men iøjnefaldende. Man kan ikke se hele deres form, når man kommer på stien fra P-pladsen. Med deres placering og form ’opfordrer’ de til, at man går hen til dem, måske også rundt om dem og til at sætte sig på dem. Og for børnenes vedkommende givetvis også kravle op på/under og balancere på dem, stå som statuer på hjørnerne og selv blive kunst som akroter.

Min umiddelbare association er en form for offerplads, hvor man foretager rituelle handlinger før eller efter, man bruger biblioteket. De er et gratis tilbud ligesom biblioteket…

Grundplanen – kvadrater og hjørner

De tre skulpturer er placeret tæt på bygningen med 10-15 meters afstand imellem dem. Selv om det samlede udtryk kan ligne en offerplads, kan jeg ikke se nogen bestemt plan i deres indbyrdes placering. Hverken når man kommer til stedet eller set inde fra biblioteket. De er ikke placeret symmetrisk i forhold til hinanden eller i en bestemt retning i forhold til verdenshjørnerne. Men der er noget imellem skulpturerne… De hænger sammen i grundplan og form, selvom de ikke ligger klods op af hinanden. Og de har ikke en start/slutside.

Skulpturerne har en kvadratisk grundform til fælles og samme byggeelementer i form af de kvadratiske små hjørnekasser/søjler og murstensbuerne mellem hjørnesøjlerne. Man tænker uvilkårligt på, hvad søjlerne og buerne skal bære…? En overbygning, nogle andre skulpturer på søjlerne…?

Den nederste, østlige skulptur (mod P-pladsen) har en grundplan, hvor hjørnesøjlerne er delvist bygget ind i kvadratets ramme og delvist trukket ud fra rammen.

Den øverste, vestlige skulptur (væk fra P-pladsen) har en ’ren’ kvadratisk grundplan med søjlerne indbygget som hjørner, pilastre.

I den midterste skulptur ud for indgangen har den kvadratiske grundform fået ’påhængt’ en rektangulær kasse på hver side, men således at den inderste firkants hjørner står frie. Skulpturen har som sådan 12 hjørner!

Øverste, vestlige Midterste Nederste, østlige

Når man ser skulpturerne fra cafeen, virker de større og mere påtrængende, end når man møder dem udefra. Og man kan ikke undgå at se, hvordan de mennesker, der kommer og går, forholder sig til skulpturerne, en underlig voyeur situation – eller en opfordring til selv at hilse på ’offerpladsen’?

Skulpturernes bygningskroppe – tunge sokler eller fundamenter

Skulpturerne er uden sokler og virker på en måde selv som en slags sokler eller fundamenter, som noget man skal bygge ovenpå… eller som indholdet af nogle firkantede bageforme. Derimod giver formen ikke mig et billede af noget, der er vokset op nedefra.

Murstensbuerne danner større eller mindre sprækker under eller ind i skulpturerne. Buerne kan opleves som en porthvælving, en kildevældsbue eller et øjenbryn. Er det øjne, der er ved at åbne sig, få øje på noget? Er det en port eller kilde til viden, forståelse eller nyt syn, andre muligheder, som skulpturerne skal symbolisere?

Den nederste, østlige skulptur består af fire hjørner med fire murstensbuer imellem og et hul i midten. Det får skulpturen til at virke let og spinkel i forhold til de to andre skulpturer.

Foto 3: Den nederste, østlige skulptur set fra vest

I den nederste skulptur kan man se under buerne fra tre af siderne, idet skulpturen optager en svag hældning i terrænet ved, at de nederste søjler er gjort højere end de øverste. Det giver en form for mur med en delvis port set fra P-pladsen.  Man kan sige, at åbningerne under buerne udvikler sig fra en sprække, som man ikke kan se under, til en ¼ port, man kan kravle ud/ind af… eller hvor noget kan strømme ud/ind af. En anden form for åbning i skulpturen er hullet i midten. Man kan falde i hullet, og den lave mur kan man skræve over som voksen og komme ind i skulpturens hul. Jeg har en oplevelse af en brønd… men den er utæt, ’vandet’ siver ud, det kan ikke holdes inde… 

De midterste og øverste skulpturer er massive og virker tunge, bl.a. fordi de ikke løfter sig ret meget fra jorden (ca. ½-1 meter). De bliver liggende her.

Den øverste, vestlige skulptur består som den nederste af fire firkantede hjørnesøjler og fire buer, men hullet mellem hjørnerne er udfyldt af en stor flad murstenskasse. Man kan se under buerne fra tre af siderne, da skulpturen optager en svag hældning i terrænet mod bygningen. Åbningerne under buerne er sprækker, som man kan se ind i (men ikke se igennem…) Eller hvor noget kan strømme ud fra kassen/ kisten.

Foto 4: Den øverste, vestlige skulptur set fra vest

I skulpturens ’låg’ er murstenene lagt i et mønster som ligner en labyrint eller en cirkel… en form for solsymbol? Lys, liv, klarhed? Mønstret samler opmærksomheden, og centrerer den mod midten. Jeg får et billede af offerbænk med noget, der må lade livet (tro, tanker, holdninger, fordomme…?).

Den midterste skulptur minder umiddelbart om en slags kvadratisk bænk med fire siddepladser med ryglæn mod en murstenskasse. Eller som et alter med fire knæfald, hvor man kan knæle ned med ansigtet vendt mod midten. Hvad kan man bede om eller for her…? Hvad er det for en helligdom, der er gemt i kassen? Eller er det noget, som er begravet i den…?

Foto 5: Den midterste skulptur set fra nordvest

Skulpturen kan ses som en forhøjet udgave af den øverste skulptur (knap1 meter høj) med den samme murstenkasse i midten med ’solmønster’ på ’låget’, men den adskiller sig ved tre ting: at murstensfladen/kassen løfter sig over buerne i hjørnerne, at skulpturen ikke skal optage forskelle i terrænet, samt at den simple firkant er udvidet med udtrukne ’kasser’ i siderne med en bredde og højde på ½  meter, som buerne hæver sig over. Buerne danner sprækker, som er mørke, og hvor man kan se, at der er mursten i den indre kasse. Man kan gå op på kvadratets flade fra de udtrukne kasser, men buerne over kasserne lægger ikke op til det, selv om nogle børn og unge sikkert har prøvet det.

Lys og skygge – dobbeltbuer?

Skulpturerne lå i skygge ved mit besøg i marts måned, men jeg gætter på, at kun på den nederste skulptur vil der kunne opleves lys – skyggevirkninger med murstensbuerne. Måske i form af en slags dobbeltbuer og dobbeltskulptur. Endvidere vil skulpturerne sandsynligvis stå ’hårdere’ og mere lysende ved direkte sol fra øst og sydøst og ’blødere’ og mørkere i skygge, når solen er bag bygningerne.

Tanker og eftertanker – biblioteksbrugere, offerplads, brønde og fundamenter

Mine tanker og eftertanker om skulpturerne knytter sig primært til bibliotekets funktion, og hvad dets brugere kommer for. Jeg ser ikke skulpturerne som sarkofager med noget som er dødt, en fortid el.lign. eller som bænke til samtaler mellem folk (det skulle da være med sig selv).

Skulpturernes beskuere kommer til biblioteket for at få oplevelser, (ny) viden, forståelser eller deltage i kulturelle arrangementer. Der er et brugsmæssigt og individuelt sigte, der relaterer sig til brugernes verden udenfor biblioteket. I forlængelse heraf opfatter jeg, at skulpturerne har en ‘funktion’, når man skal fra verden udenfor ind på biblioteket, og når man skal fra biblioteket tilbage til verden udenfor, ‘hverdagen’…

Når man er på vej ind på biblioteket, er det som nævnt nærliggende at tænke på skulpturerne som en slags offerstene og -brønde. Et sted, hvor man skal lægge noget fra sig, før man går ind. Eller ofre noget. Buerne, kildevældet, solcirklerne skal have noget for at kunne lukke sig op, begynde at lyse og give liv (jfr. bibliotekets mission). Er det fordomme, holdninger, forudfattede meninger, der skal ofres…?

Når man er på vej ud fra biblioteket ’tilbage til verden’, er det en mulighed at tænke skulpturerne som symbol på, at biblioteket kan skabe et fundament eller en platform, men man skal selv bygge videre eller grave ud og frisætte krypten under, de dybere lag.

April 2014, september 2020 og januar 2023
Torsten Karlsson

Praktiske oplysninger:

Adresse: Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup 
Parkering: offentlige parkeringsplads for biblioteket 
Adgang: fra parkeringspladsen.

Fodnoter:

[1] Kunsthaus Bregenz: Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur. 1997
[2] Se note under ’bronze’ om skulpturerne