En lang mur på bakken med forskellige former, mæandere og en indbygget trappe
Note om Per Kirkebys havemur i Dronningmølle, ’Baalbakke’
Kort om Havemuren
Til et sommerhus i Dronningmølle mellem Gilleleje og Hornbæk har Per Kirkeby lavet en havemur i samarbejde med arkitekt Jens Bertelsen. Værket er opført i 1999 i røde sten. Muren har ikke et ’officielt’ navn, jeg bruger Havemuren om værket som helhed [1].
Grunden med sommerhuset kaldes ’Baalbakke’ og ligger ud til Kattegat. Mod kysten er en høj, stejl skrænt med et tæt buskads. Området om selve sommerhuset er en svag buet bakke med græs og spredt beplantning. Havemuren fylder meget på stedet. Den indhegner ikke grunden, men opdeler og iscenesætter forskellige rum i rummet. Mod stranden udvider den sig til et ’trappehus’, som danner en passage for en del af ned/opgangen til stranden.
Foto 1: ’Havemuren’ set fra sydøst
Havemuren er lang, i alt omkring 80 m. Den har en østlig del, der minder om et kantet ’U’ og en vestlig del, der ligner et skævt ’L’. Den er opbygget af forskellige typer mure. En type med blank mur og hvor muren parallel forskydes ved en såkaldt ’murforskyder’; en type mur i form af en slags kolonnade med søjler og overliggende murværk; en type, der ligner en ’omvendt kolonnade’, hvor søjlerne står på en lav mur uden overligger; samt en type, hvor 3 sider er muret op som et rektangel med en åben side og herefter sat ind i hinanden (‘trappehuset’). Murene i selve haven har en højde på cirka 2,20 m, mens ’trappehusets’ højde varierer, idet den delvis optager skræntens hældning. Havemuren har en mæander som en overordnet form med mange ’små mæandere i mæanderen’.
Foto 2: ’Havemuren’ og sommerhus set fra sydvest (nyttehaven)
De primære ’beskuere’ af Havemuren er brugerne af sommerhuset, familie, venner og gæster på ’Baalbakke’. Som muren står på grunden, er man i selskab med den hele tiden både i haven og i de fleste af sommerhusets rum.
Kirkeby har lavet havemur, som ikke bare er en æstetisk flot mur, men som også er et værk, der kan skabe et utal af referencer til forskellige sfærer. For eksempel kan man opleve det som om, at der er en indre kraft i muren eller undergrunden, der har skabt dens forskydninger og spalter. Selve stedet ’Baalbakke’ har noget kultisk over sig, og sommerhuset på toppen med den stejle skrænt kan give associationer til et tempel, som Havemuren forstærker. Mæanderens forløb kan ses som et udsagn om livets op- og nedture, og her er det et forløb med dybe spalter… ‘Trappehuset’ er en speciel passage. Det er smalt, der er flere rum, der er forskudte åbninger og en stejl trappe. Man kan falde eller være i tvivl om, man kommer igennem… består prøven eller genopstår.
Tegning 1: Kirkeby tegning til ’Havemuren’[2]
Havemuren og det fysiske rum – skrænten mod vandet, haverummet, det store sommerhus og Havemuren som rumopdeler og anviser af udsigt og læ
Dronningmølle ligger cirka 6 km fra Gilleleje. Stedet er et udpræget ferie-/ sommerhusområde. I baglandet ligger ’Rusland’ med Rudolph Tegners skulpturpark og museum.
’Baalbakke’ og sommerhuset ligger mellem Villingebæk Strandvej og kysten, se kortudsnittet. Sommerhuset har indkørsel fra strandvejen. Indkørslen afsluttes med en grøn port, der lukker haverummet af, foto 2. På nordsiden er der en smal sti til grunden fra Nordkyststien langs vandet. Sommerhuset og Havemuren er ikke synlige fra Strandvejen (i hvert fald ikke om sommeren) på grund af høj bevoksning, men kan ses delvis fra stranden.
Grundkort ©OpenStreetMap – bidragyderne
På nabogrundene mod øst og vest ligger sommerhuse forholdsvis tæt på. Havemuren er indtegnet med en sort streg på kortudsnittet. Dele af Havemuren, et udhus og forskellig bevoksning danner skel mellem grundene. Det rum, hvori man kan se skulpturen, kan opdeles i et ’kyst/strandrum’ og et ’haverum’ som indskrevet på kortudsnittet.
Kyst/strandrummet består af selve stranden med Nordkyststien og en høj, stejl skrænt mod sommerhuset. Skrænten er tæt bevokset med halvhøjt buskads og ligger som ’naturgrund’, foto 3. Havemurens ‘trappehus’ ligger på den øverste del at skrænten, men langt størstedelen af Havemuren er placeret i haverummet.
Foto 3: ’Trappehuset’ set fra stranden (nordøst)
I haverummet er sommerhuset trukket ud mod skrænten, så der opnås mest mulig udsigt over havet (og til den svenske kyst). Mod øst og tæt på huset ligger udhuset. Sommerhuset er et stort, 2-etages hus med pudsede mure og tegltag, og med en lille søjlebåret ‘forhal’ (en slags porticus uden trekantgavl). Huset er meget rent i stilen og harmonisk, foto 4.
Haverummets bund er en svag buet bakke, der falder svagt mod nord og syd. Udover et højt fyrretræ ved indgangen er bevoksningen her som i en villahave med både mindre træer, buske, roser og grøntsager. Der er en stor frodighed, og rummet er velholdt – kultur og ikke natur. Bunden i rummet består primært af græs, dog er en bred adgangsvej langs Havemuren til huset belagt med ærtesten, og der er lagt mursten som en bred gang/terrasse langs huset mod syd.
Foto 4: Nyttehave, ’Havemur’ og sommerhus set fra syd
Fraværet af en ’væg’ mod nord og den stejle skrænt skaber en fornemmelse af klippeafsats eller tektonisk, at noget er skredet ud eller presset op, foto 5. Man kan falde ned her… Det betyder også, at sommerhuset ligger hævet over stranden som et tempel. Stedets navn ’Baalbakke’ underbygger disse associationer og indikerer noget forhistorie.
Foto 5: Udsigt mod nordøst fra udsigtsrummet
Udover at være ’kunst på væggene’ har Havemuren flere funktioner. Den opdeler og ’iscenesætter’ på forskellig vis haverummet i flere rum, se kortudsnittet.
Den sydlige del af haverummet er en ’ydre have’ med en funktion som nyttehave. Den afgrænses af et murforløb, der løber nordvest/sydøst, foto 2 og 4. I nyttehaven er smalle stier, som fører rundt til forskellige ’funktioner’. En lav, hvid mur ud fra Kirkebys havemur skærmer en egentlig køkkenhave af fra indgangsvejen og store træer skærmer den af mod vejen.
Den østlige del af muren mod syd og nyttehaven danner et hjørnerum sammen med en kolonnade op til huset, murforløbet mod øst (mod nabohuset) og sommerhuset/udhuset. Hjørnerummet har form af et lukket rum, et privat rum. Kolonnaden danner sammen en tilsvarende kolonnade mod vest et indgangs- eller forrum ind til husets overdækkede indgangsparti, foto 2 og 4. De fungerer desuden som blomsterstøtter.
Den vestlige del af muren mod syd og nyttehaven danner sammen med murforløbet mod vest og kolonnaden mod huset en krog mod vest. Her står en stor bronzeskulptur af Rudolph Tegner (’I mulmets skød’) [3]. Sydmurens vestlige del er en ’omvendt kolonnade’, der giver mulighed for, at man også fra nyttehaven har udsigt over havet, og den kan bruges som bænk, foto 6 og 7. Med bevoksningen danner den en form for engelsk have [4].
Foto 6: Havemurens kolonnader set fra vestnordvest
Murforløbet mod vest fungerer som afgrænsning og afskærmning af ’udsigtsrummet’ mod nabogrunden. Muren ’giver retning’ for udsigtsrummet mod havet, skygge og læ. I rummet er der ikke stier, og der er terrasser i forskellige niveauer i forbindelse med huset. ‘Trappehuset’ afskærmer ned/opgangen fra stranden (et stykke af vejen) og deler det stejle stykke af skrænten op i mindre dele.
Foto 7: Udsigtsrummet, ’Havemuren’ og Tegners skulptur set fra nordvest
Sommerhus og Havemur er begge menneskeskabte, men deres udtryk er meget forskellige. Sommerhuset kunne have ligget i Gentofte eller Lyngby. Havemuren med røde sten, store nøgne flader og særegne konstruktioner og sammensætninger kan kun ligge her. Havemuren virker ikke umiddelbart som en forlængelse af huset – selvom kolonnaderne (søjlerne) på en måde forbinder sig ved den overdækkede indgangs kvadratiske, nærmest doriske søjler. Muren står måske mere end huset som en anvisning af stedets funktioner, som et sted hvor man kan finde læ, være sig selv og se over havet mod fjerne horisonter.
Havemuren må have været en stor omskrivning af haverummet. Den har skabt mulighed for nye funktioner eller i hvert fald mulighed for at gennemføre dem på en anden måde end tidligere. Havemurens opdelinger skaber flere rum i rummet med forskellige arbejdsdelinger, og ‘trappehuset’ indfører med sine indre rum en ny dimension (se senere).
Havemuren og det sociale rum – sommerhusets brugere
Murens placering betyder, at der er 3 hovedgrupper af beskuere/brugere. Sommerhusets ejere, familie og gæster (brugerne af sommerhuset), naboerne mod vest på den anden side af den lange vestmur og ‘trappehuset’ [5] samt brugere af Nordkyststien og stranden (og vandet). Husets ejere og gæster er i sagens natur de primære brugere. Jeg har ikke oplysninger om, hvorledes naboerne mod vest kan se og bruge Havemuren. Brugere af kyststien m.m. kan kun se ‘trappehusets’ kontur og kun fra afstand og således ikke få et indtryk af det samlede værk (nogle vil nok undres over, hvad det er, de ser…).
Sommerhusets brugere kan se og være tæt på Havemuren i havens rum, men også se den inde fra husets vest- og sydside, fra terrassen med nordvest og altanerne mod nord og vest. Og fra stranden når man opholder sig her.
Jeg opfatter et sommerhus som et sted, hvor man opholder sig meget udenfor, slapper af, nyder solen, vandet osv. Det er mit indtryk, at ejerne bruger stedet meget – og dermed muren. Et langvarigt bekendtskab med muren betyder måske, at den på en måde både er der og ikke er der i det daglige. At det er en vane at bruge dens skygge og læ, at børnene leger skjul eller spiller bold op ad den, at man sidder på dens bænke osv.
Havemurens grundplan – et U og et L, en mæander med murforskydere og 3-sidede mure indsat i hinanden
Havemuren kan deles op i en østlig og en vestlig del adskilt af indgangsrummet i midten. Den østlige del omkring hjørnerummet har 3 sider og minder om et kantet ’U’. Den vestlige del, som danner udsigtsrummet, ligner et skævt ’L’ og ender mod nord i trappehuset ned mod vandet, se grundplanen. De 2 dele er fælles om at have en mæander i grundplanen. Det er en grundplan med ’mæandere i mæanderen’. Dels forskubber muren sig ved hjælp af det, Kirkeby kalder ’murforskydere’ (de små modsatrettede indtræk/spalter), og dels er ‘trappehuset’ opbygget af 3-sidede mure med 2 korte mure og en længere mur, der er sat ind i hinanden modsat.
Tegning 2: Samlet grundplan for ‘Havemuren‘
Den østlige del med hjørnerummet består af 3 mure. 2 ’egentlige’ mure med en murforskyder i midten, de er på henholdsvis 11½ m mod øst og godt 16 m mod syd. Den tredje mur mod husets indgang, kolonnaden har en længde på 5½ m. De 2 lange mure står ikke helt vinkelret på hinanden.
Den vestlige del med udsigtsrummet starter med kolonnaden mod indgangsrummet. Mod syd er den ’omvendte kolonnade’ med søjler uden overliggende mur cirka 12 m lang. Mod vest ligger den lange mur på 21 m med 2 murforskydere. Den ligger i en vinkel på omkring 20° med den ’omvendte kolonnade’. ‘Trappehuset’ er 11 m langt og godt 2,30 m bredt. Mellem de 3-sidede mure, der vender ’facaden’ mod øst, er der en åbning på knap 1 meter, mens der er gitre for de tilsvarende åbninger i siden mod vest til nabogrunden. I de indvendige, korte sider er der åbninger i dørbredde, og de står på en måde som ’dobbeltdøre’ og lidt forskudt for hinanden (lidt svært at se på tegningen).
Den samlede grundplan kan give tanker om anlægget til en borgmur. Placeringen på bakken med havet bidrager hertil. Forskydningerne giver noget dynamik og bevægelse til muren, som om den er ’levende’, men de lange ud- og indtræk betyder giver roligt forløb, så muren ikke skaber uro eller ustabilitet i rummet. ‘Trappehusets’ 3-sidede korte mure er sat tæt sammen, og åbningerne er smalle, samlet giver det mig associationer til noget labyrintisk.
’Havemurens’ krop – mure med murforskydere, kolonnader, ‘omvendt kolonnade’ og ‘trappehus’
Havemuren har ikke noget synligt fundament. Men jeg har ikke nogen fornemmelse af, at muren ’vokser op’ fra undergrunden, måske har det noget at gøre med murens længde. Belægningen omkring muren afhænger af rummet. I nyttehavens østlige del og i indgangsrummet er belægningen som nævnt ærtesten. Belægningen står som en skarp kontrast til muren og reflekterer solen. I nyttehavens vestlige del står kartofler og grønne bundplanter op til muren, mens der er blomster i hjørnerummet og græs i udsigtsrummet.
Murstenene er røde, lagt i et simpelt halvstens forbandt med en lys fuge. Murene er inddækket med zink for oven.
Man kan opfatte værket som bygget af 4 forskellige typer mure:
- en blank mur hvor muren parallel forskydes ved en såkaldt ’murforskyder’,
- en mur i form af en slags kolonnade med søjler og overliggende murværk,
- en murtype, der ligner en ’omvendt kolonnade’, hvor søjlerne står på en lav mur uden overligger, samt
- et murelement, hvor 3 sider er muret sammen i et rektangel med en åben side, som så sættes modsat ind i hinanden til et længere forløb – her til ‘trappehuset’.
De 3 første typer har samme højde, ca. 2,20 m, mens trappehuset forskyder sig i forskellige højder på grund af skrænten.
Der er 3 mure med murforskyder. De er kendetegnet ved, at store murflader deles op af en murforskyder med en spalte på hver side. For de 2 mure i hjørnerummet, betyder murforskyderen, at muren på begge sider opdeles i et indtræk og et udtræk, foto 8. Spalten er smal (½ sten) og dyb (3 sten), og kun i en vinkelret position kan man se bunden. Den lange mur mod vest har 2 murforskydere, så man får en udtræksmur med 2 spalter og 2 blanke mure, der er trukket ind, foto 1.
Foto 8: ‘Havemuren’ i hjørnerummet set fra nord
De 2 kolonnader dannes af enderne af sydmuren og 3 kvadratiske mursøjler på 1½ sten, foto 2 og 6. Herved dannes i hver kolonnade 3 åbninger på godt 1,30 m i bredden og 1,70 m i højden. Man skal dukke sig for at gå igennem, og det giver en form for hulefornemmelse eller en fornemmelse af, at de lukker mere end de åbner. Det forstærkes på den indvendige side af de klatreroser, der vokser op ad søjlerne. Åbningernes overliggere består af lodrette sten på knap ½ m i højden, som danner et fint mønster og skaber en retning opad.
Den ’omvendte kolonnade’ er dannet af 4 søjler af samme dimension som kolonnadernes og hviler på en lav mur på omkring ½ m i højden. Søjlerne samt vestmurens afslutning skaber 5 åbninger på knap 1,60 m i bredden og 1,70 m i højden. Mellem åbningerne er lagt en bjælke for oven, der danner hæftelse for en vedbend, og søjler og bjælke er næsten groet over, foto 4 og 7.
‘Trappehuset’ er sat sammen af fire 3-sidede mure. Det danner en passage med 5 indre rum – som ’passager i passagen’. Fra øst og sommerhuset/den nordlige terrasse ser man 2 facademure og 2 ’indre mure’, foto 9. De 3-sidede mure har en dybde på omkring 1,80 m. Sat ind i hinanden med en afstand på knap 20 cm til den modstående mur skaber de en ydre bredde på ’huset’ på omkring 2,30 m og et smalt og trangt indre rum, som på de bredeste steder er cirka 1,60 m.
Foto 9: Trapperummet set fra øst
De fire 3-sidede mure har forskellig højde og længde. I forhold til højden optager de delvist skræntens terrænfald, idet overkanterne dog er sænket trinvist i niveauer med cirka 40 cm. Det skaber en form for kaskadeagtig profil. Muren mod syd udgør en undtagelse ved at løfte sig omkring 1,50 m over vestmuren. Forskellene i længden giver et forskelligt udtryk udadtil og har også betydning for de indre rum.
‘Trappehusets’ store murværk mod syd ligner fra øst et lille hus uden vinduer, foto 9. Facaden mod øst er næsten kvadratisk med en længde på 3,80 m og en højde på 3,75 m[6]. indgangen/udgangen til det indre rum er på omkring 2 m i højden og 75 cm i bredden. Åbningen har en vandret overligger med lodretstillede 1½ mursten – samme princip og dimensioner er også brugt i de indre åbninger, foto 10. Åbningen er anbragt asymmetrisk på facaden, som om der er noget, som skal skjules bag den store murflade mod nord. Desuden er der anbragt en åbning i murværkets korte side mod nord til brug for passagen.
Det næste murværk, der har facade mod vest og indre mur mod øst, og det efterfølgende murværk med facade mod øst er lige lange (cirka 3 m). De har begge åbninger mod nord og syd til passage. Den nordligste af de 3-sidede murværk mod vandet har indre mur mod øst og er knap 4½ m langt, og den optager det største fald i terrænet. Så vidt jeg kan beregne, er selve muren mod stranden omkring 5 m høj. Den 3-sidede mur har en åbning mod syd i den indre passage, og dens rum er helt åbent mod øst.
Set fra syd virker ‘trappehuset’ som en forskydning af muren, en stor murforskyder. Fra øst kan man se rum og se ind i passagen og se, hvis der går mennesker igennem. Set fra nord (stranden) virker ‘trappehuset’ monumentalt og lidt frygtindgydende. Det hæver sig højt over skrænten og især fra nordøst nærmest i sig selv som et sommerhus sammensat i elementer, foto 3.
Trappehusets indre rum er 7 m langt, når man ikke medregner det åbne rum i den nordligste 3-sidede mur, foto 10. Længden er bestemt af placeringen af de 3-sidede mures korte sider i forhold til hinanden. I ‘trappehuset’ er de placeret med en afstand på knap 40 cm. I det indre rum er (dør)åbningernes placering i alle de korte sider ens (1½ sten eller knap 40 cm fra enderne), hvorfor sidernes (dør)åbninger kommer til at stå lidt forskudt i forhold til hinanden.
Rummene er uden tag, så der kommer lys ind fra oven og fra åbningerne mellem de 3-sidede murværkers sider, hvor de er sat ind i hinanden. Rummets bund er grusbelagt og lagt i trin i de 2 nordligste rum. Der er en bevoksning med vedbend, hvor der falder lys ind, og som gør rummet mere snævert disse steder.
Foto 10: Trappehusets indre rum set fra syd
Den indbyrdes placering af de 3-sidede mure og konstruktionen af åbningerne skaber en særlig effekt med dobbeltåbninger, se foto 10 og grundplanen. Og åbningerne i siderne mod øst og vest opleves som om, man kommer ud af passagen. Man kan gå gemt her og alligevel ikke – eller nå at fortryde turen op/ned.
Det høje rum mod syd kan virke som en slags forrum til trappen, man kan nå at samle sig mod… Når man fortsætter, er der en umiddelbar fornemmelse af noget kælderagtigt eller af nedgang til en trang grotte over det indre af passagen. Man kan ikke se ud gennem enderne, og fra enderne virker det som om, at åbningerne bliver mindre og mindre. De forholdsvis små indgange/udgange mod øst og nord forstærker udtrykket, og når man kommer ud, kan man opleve det som om, man er blevet ’sluppet fri’.
Foto 11: Trapperummets passage set fra nord
Set under ét er Havemuren et stort værk målt i længden, og det fylder meget på ’Baalbakken’. Den har både noget lukket og noget åbent i sig og rummer på samme tid noget solidt og noget skrøbeligt. Samlet set er den et horisontalt værk, der både opdeler havens rum og fører beskueren rundt i rummet fra porten og hjørnerummets ’hule’ mod øst til ‘trappehuset’ og den stejle skrænt mod havet eller omvendt. De ’egentlige’ mure er forholdsvis enkle i udtryk svarende til deres primære funktion. Indtrækkene er dog dybe og kan skabe et indtryk af flader, der driver og måske er på vej væk fra hinanden. ‘Trappehusets’ direkte udtryk er mere sammensat end funktionen (nødvendigvis) tilsiger, og dets indre er komplekst og kunstfærdigt opbygget.
Lys – og skyggevirkninger – kantede skygger i bevægelse og spalternes stående skygge
En sommerdag med gråvejr står Havemuren med en flot, let glødende rød farve. I solskin vil den sandsynligvis være mere lysende og blegrød. Om formiddagen med lav sol kaster sommerhuset sikkert en kantet skygge på den vestlige mur og ‘trappehuset’, og en skygge som flytter sig og ændrer form. Med sol i sydlige retninger vil de høje træer mod syd skabe sorte brede striber på sydmuren. En af murenes funktioner er i sig selv at skabe skygge. Deres aftegninger på græsset vil være forskellige med mørke firkanter fra de lukkede mure og vindueslignende skygger fra kolonnaderne.
I murenes spalter kan man som nævnt tidligere se skyggen blive stående som en mørk, tyk streg, og på søjlernes indersider under overliggeren vil der sikkert kunne ses trekantede skyggeeffekter i sollys. Jeg kan ikke helt bedømme, om ‘trappehusets’ åbning mod øst vil stå som en lysende åbning, når solen står højt mod vest. I trappehusets indre veksler lyse og mørke rum, og ved gennemgang mærker man lyset fra oven. Da åbningerne mod vest med gitterlågerne er groet til med vedbend, oplever jeg, at det giver en overvægt af mørke, og gør en passage mere trykkende, end det måske var tænkt fra Kirkebys side.
Tanker og eftertanker – en leg med former og udtryk, indhegning af templet, skabelse af forskellige verdener, livet på formel og passagen som en prøvelse
Havemuren som værk i sig selv
Man kan opleve Havemuren som en leg med former og udtryk. De lukkede mure får et modsvar i de åbne søjlemure, den ’omvendte kolonnade’ står som modsætning til de ’rigtige’ kolonnader. Og jeg kan ikke lade være med selv at prøve at tegne ‘trappehusets’ 3-sidede murværk sat ind i hinanden og lege med formen…
Murforskydernes smalle og dybe spalter står på samme tid både som dekoration og noget mere. Deres sorte, gennemgående streger står æstetisk flotte som næsten påmalede. Men de kan også ligne dybe sår, og skyggen er ’fanget’ i spalterne. Er der noget, som holder den fast? Mørke kræfter eller andre dæmoner? Er det en indre kraft i muren, som har skabt murenes forskydninger, eller er det undergrunden, der er usikker?
Den ’omvendte’ kolonnade med de overliggende bjælker skaber – udover et plantestativ og en bænk – nogle store ’vinduesåbninger’, der giver indramning for ind-/og udsynet mellem rummene. Tænker man bjælkerne fjernet, vil søjlerne stå som stubbe eller afhuggede træer og måske virke som ufærdige eller ruinagtige med en historie om fortid…
‘Trappehuset’ er set fra især øst og nord et smukt syn. Derudover har Kirkeby skabt en elegant løsning på det rumlige problem, som den stejle skrænt byder på. Det gør han dels med det hus- eller tårnagtige murværk mod syd, der løfter sig op over den lange havemur. Uden det ville ‘trappehuset’ ligne noget, som er ved at falde ned. Og dels ved at lade de 3-sidede mure hægte sig ind i hinanden med vandrette overmure, der delvist neutraliserer skræntens hældning.
‘Trappehusets’ indre rum er på samme tid enkelt og komplekst. På tegningen og når man tegner det, virker det enkelt. Men når man står og går gennem rummet, overrasker det med rum i rummet, forskudte ’dobbeltdøre’, lysindfald fra oven og siden osv. Man oplever en passage, som skal mere end bare hjælpe brugeren op/ned fra stranden og som føjer mere til den symbolik, der ligger i ’trapper’ i sig selv.
Stedet og ’Baalbakke’
Beliggenheden, stedets topologi og navnet, ’Baalbakke’ signalerer, at stedet er andet end (blot) en sommerhusgrund. Der er en anden ramme for Havemuren, noget kultisk e.l. Navnet peger på en forhistorie og noget med bål: et offersted, et sted man dyrkede guder etc. Eller en bavnehøj, hvor man tændte bål for at advare mod fjender? Det kan ses i sammenhæng med bakkens stejle skrænt mod vandet, med lidt god vilje en bjergskråning. Bjerge er hjemsted for mødet mellem guder og mennesker (i nogle religioner)…
Med placeringen på bakken tæt ved skrænten og med vist (ny)klassicistisk udtryk (herunder indgangspartiets porticus) kan sommerhuset give associationer til et tempel. Nogle vil måske se den i sammenhæng med Tegners skulptur og indlægge en erotisk vinkel. Jeg ser ikke Havemuren som sådan som en del af ’templet’, men den indrammer en (tempel)plads og dens kolonnader og trapperummets passage spiller på sin vis ind i tankegangen.
Havemurens funktioner
Havemuren omskriver haverummet, opdeler det i rum/funktioner, skaber forskellige verdener med forskellig fokus og puls. Når muren lukker noget af eller ude, åbner den for noget andet. Men den kan også ses som et værk, der viser én rundt i rummet.
Havemuren har sørget for at placere sig, så den er synlig næsten overalt i haverummet. Man er altid i dens selskab på ’Baalbakke’. Årstiderne kan veksle, men Havemuren står uforandret som et for- eller bagtæppe for det, der foregår her. Udendørs kan man røre ved muren og læne sig op ad den osv. Indendørs er den synlig fra mange rum, og fra 1. sal kan man se den i fugleperspektiv og få en anden oplevelse end normalperspektivet.
Andre symboler og metaforer
Man kan givetvis lægge et betydeligt antal symboler og metaforer i havemuren selv og dens samspil med stedet og omgivelserne.
En mur i sig selv giver mig billeder på noget, der kan bygges videre på – som ikke er færdigt. Eller skal rives ned, kravles over … etc. Et element som mæanderen i murens ind- og udtræk kan – udover at være resultatet af en forkastning, at noget er i bevægelse – ses som et billede på livets vekslen mellem store og små op/nedture, skarpe hjørner, brud og hverdag. Mæanderens faste form kan også symbolisere, at vi som mennesker forsøger at sætte livets gang i en struktur, vi kan støtte forklaringer på. Eller ses som at mennesket i lighed med vandet altid finder en vej frem, selvom vejen kan ende med at være kringlet. Med murforskyderen har mæanderen indbygget en ‘mæander’ i sig selv. Det kan i symbolikken ses som små ændringer i livet, som alligevel har sat sig spor eller opfattes som sådan. Omvendt kan man se murenes vinkler og hjørner som tegn på, at livet har taget en anden retning på et tidspunkt – og ikke er vendt tilbage i det gamle spor…
‘Trappehuset’ er grundlæggende en passage, noget man skal igennem, og dermed et område for symbolik og metaforer i sig selv. På ’Baalbakke’ har den en række vedhæftninger/forstærkninger, der gør passagen sværere. For eksempel er passagen usynlig udefra, det er en hemmelig gang – skal man være indviet? Der falder lys ned fra oven (helligt?), eller man kan se himlen (og de højere magter) … Den har indbygget en trappe, som gør én mere udsat – man kan skride og falde.
Trapper har i sig selv en symbolik med, at man bevæger sig mellem forskellige planer. På ’Baalbakke’ er trappen lige, men trinene er smalle, og man kan ikke se, hvad man går ind til (kun endemuren er synlig). Med den smalle gang og de forskudte åbninger og ’dobbeltdøre’ indvendigt bliver passagen labyrintisk og mørk. Der er en risiko for fortabelse, dog også for at komme igennem og for en slags genopstandelse eller – fødsel. Som det også kan føles efter et frisk havbad i Kattegat (ikke at sammenligne med en dåb)…
Torsten Karlsson, august 2020 og september 2021
Praktisk:
Besigtigelse efter aftale med ejeren af ‘Baalbakke’. Kontakt kan formidles.
Fodnoter:
[1] Kirkeby og Bertelsen bruger i flæng ’Havemuren’ og ’-mure’ i tegningsmaterialet på Per Kirkebys Arkiv.
[2] Tegningen tilhører ejerne af ’Baalbakke’. Den er i gengivelsen beskåret en lille smule i venstre side.
[3] Skulpturen er skabt i 1917 og kan også ses på Tegners Museum/Skulpturpark. Kirkeby har skrevet om en lille bog om Tegners kunst (Edition Bløndal, 1998). Skulpturen stod i nyttehaven ved murens opførelse.
[4] Ifølge ejeren af ’Baalbakke’ havde Kirkeby i tankerne, at muren skulle resultere i de 3 beskrevne haverum.
[5] Så vidt jeg kan se, er muren skjult af bevoksning mod øst.
[6] Ifølge min beregning ud fra antal skifter, tegningsmaterialet angiver 3,60 m
Per Kirkeby skulpturer 