Minemonument eller Basilika – forsteningen og forladtheden
Note om bygningsskulptur af Per Kirkeby på Gruvtorget, Höganäs, Skåne
Kort om skulpturen
På Gruvtorget i Höganäs står en af Per Kirkebys røde bygningsskulpturer. Skulpturen er placeret på torvets nordlige del mellem noget, der ligner en gårdsplads mellem tre ’længer’ og en gade, der deler torvet i to dele.
Skulpturen er opført i 1994. I Lars Morell [1] og Kunsthaus Bregenz’ værkforteg-nelse [2] benævnes den ’Höganäs’, mens man i Helsingborg Dagblad kalder den ’Mursten’… Jeg bruger Höganäs, Gruvtorget i noten, idet skulpturen knytter an til både torvet og byen, efter Kirkebys egne beskrivelser af stedet [3].
Skulpturen er kvadratisk og forholdsvis stor med sider på godt 7½ meter og en højde på omkring 3, 75 meter. Med sine mange buer og søjler er den meget synlig og anderledes end de øvrige dele på torvet. I Helsingborg Dagblad omtales den da også som Kirkebys ’omtvistade’ skulptur [4].
Kirkeby nævner i Lars Morell, at han var nervøs for, om pladsen var for pæn, og om skulpturen ville ende som en slags havedekoration… Det er ikke min oplevelse efter et møde med skulpturen på en vinterkold og solklar lørdag i marts. Torvet lignede på den dag ikke en have og skulpturen ikke en havenisse eller et lysthus.
Jeg oplevede torvet med sin belægning af sten som en slags nøgent fjeld i byen og selve rummet som trykket, med en stemning af fortabthed og tomhed og ikke med den spindelvævs ynde, som Kirkeby så i 1990’erne (se note 3).
’Gruvtorget’ kan oversættes til ’Minetorvet’. Skulpturen virker udefra åben og transparent, men i det indre rum lukker, slutter den sig om én. Min første association var at se skulpturen som et ‘minemonument’, en mineskakt/gang på jorden eller en form for mineværk i modelstørrelse, men der dukkede også billeder af en kirke op, en basilika med sideskibe, buer og søjler.
Foto 1: ’Höganäs, Gruvtorget’ set fra nordvest
Höganäs, Gruvtorget og det sociale rum – Höganäs’er, trafikanter, beboere og arbejdende på torvet
Höganäs ligger på Kullahalvøen i den nordvestlige del af Skåne. Höganäs er et mindre bysamfund og en kystby. I dag er byen nok mest er kendt for keramik og som turistområde, men herudover har byen en fortid som kulmineby. Ifølge kommunens hjemmeside [5] var leret i starten et biprodukt til kulbrydningen, men efterhånden blev det hovedproduktet og specielt til keramik. Den sidste kulmine blev lukket så sent som i 1961. Ler og dermed mursten knytter en materiel forbindelse til skulpturen.
Gruvtorget ligger i den østlige del af byen. Jeg tror ikke, at det er sted, hvor der kommer turister af sig selv. Torvet fungerer som en gennemkørsel for trafik gennem den østlige bydel og som både bolig og arbejdssted – så vidt jeg kan aflæse af bygningerne omkring pladsen. Jeg så dog ikke folk gå ind eller ud af husene.
Der er ingen butikker eller parkeringspladser på torvet. På kommunens hjemmeside kan man læse, at der holdes markedsdage på torvet i visse perioder. Der er enkelte bænke på torvet, men det ligner ikke et sted, hvor folk tager ophold – i hvert fald ikke en blæsende lørdag formiddag i marts. De primære brugere af pladsen og skulpturen ser jeg derfor som trafikanter (bilister, cyklister, fodgængere) og folk, som bor eller arbejder på stedet. Det er givetvis ’faste’ brugere, der ser og bruger skulpturen dagligt, bevidst eller ubevidst.
Skulpturen ligger, så man ikke kan undgå at se den, hvis man kommer på torvet. Og med dens store åbninger kan man se andre mennesker, biler osv. gennem den. I myldretiden giver det måske en særlig oplevelse af bevægelse i skulpturen, hvis man har øje for det.
Höganäs, Gruvtorget og det fysiske rum – fjeldet, det u-proportionale rum, fortabthed
Den nære bydel for skulpturen består af ældre bygninger blandet med disharmoniske nyopførelser. Det er ikke et område, som man sædvanligvis vil beskrive som et inspirerende bymiljø…
Grundkort ©OpenStreetMap – bidragyderne
Selve Gruvtorget er en firkantet plads, delt op af Väsbygatan tværs gennem pladsen i retningen øst-vest, se kortudsnittet. Skulpturen ligger på den nordlige del. Med rød streg er markeret det, som jeg opfatter som skulpturens rum.
På pladsens ydersider løber gader, og på stedet jeg oplever det som et mylder af gader og til/afgange til pladsen. Når pladsen ligger ’død’, er det en speciel oplevelse at se biler/trafikanter pludselig dukke op fra uventede steder og på samme måde forsvinde igen fra pladsen. Da gaderne er brostensbelagte, hører man samtidig med trafikken den særlige ’bumplyd’, som bildæk laver på brosten.
Det nære område omkring skulpturen er belagt med granitfliser og skærver, foto 1 og 2. Der er store/mellemstore træer på pladsen og et par bede med stedsegrønne hække omkring skulpturen. Det gør den næsten kirkegårdsagtig. Stedet er ’bykultur’, friseret, men bart, der er som sagt noget nøgent fjeld over pladsen med dens stenbelægning.
Foto 2: Gruvtorget set fra sydøst
Rummets sider dannes af 2-3 etagers bygninger langs de fire ’vægge’, foto 1 og 2. ’Væggene’ virker for lave i forhold til pladsens ’gulv’, der er en mangel på proportionalitet i rummet. Det er som om, at rummet danner en flad kasse med en stor grundflade (pladsen), et stort låg (himlen) og lave sider – som et slags skrin.
For mig minder rummet om de store tomme gårdspladser på herregårde, der er omgivet af (tomme) avlsbygninger. Gruvtorget som rum virker ikke uhyggeligt eller skræmmende, men der er noget forstenet, stivnet over rummet. Jeg oplever, at rummet har en stilhed, en forladthed grænsende til fortabthed, en særlig ’liggen død’ over sig. Jeg får ikke associationer til en ‘Tornerose by’, der venter på prinsens komme. Måske en kirkegård uden gravstene eller hvis man tænker filmisk, en kulisse, der står efter, at optagelserne er slut, og skuespillerne er gået hjem.
Kirkeby skriver om, at han ser ‘en plads med stilfærdigt smertefulde erindringer om noget, som ikke er mere’. At der hviler ‘en spindelvævsagtig ynde over stedet, og at selv stedets erindringer om en anden storhed får noget rørende over sig. En fornemmelse af historisk dybde’ [3].
Skulpturen står frit midt på pladsen. Skulpturen har som sådan ingen byplanfunktion, men bryder rummets nøgenhed. Den er ikke i kontrast til de øvrige bygninger med sin røde farve, men udtryks mæssigt spiller omgivelser og skulptur ikke direkte sammen som én skulptur. Den starter/forlænger ikke noget eller kæder noget sammen i rummet. Den bidrager ikke til at gøre pladsen mindre fortabt, forstærker det måske… i hvert fald set på afstand med sine tomme åbninger.
I Fisters Klumme [3] nævner Kirkeby, at ‘skulpturens pergola udtryk skal søge at opsamle pladsens spindelvævs ynde, og at de røde sten skal tale som de røde sten på stedet. Og samtidig med sin tyngde være et ekko af, at historien her har haft sin sociale hårdhed’.
Skulpturens store åbninger, ind – eller udgange indbyder til, at man går rundt om den og ind af åbningerne. Nogle vil givetvis også benytte dens lave mure til at sidde på og børnene bruge den til at lege på…
Höganäs, Gruvtorgets grundplan – en øvre og nedre… græsk kors, mæander og arme
Skulpturens grundplan kan ses som fire ens mure, som er sat parallelt sammen to og to og som skærer hinanden vinkelret på midten. Set ovenfra kan grundplanen ligne en slags græsk kors, en dobbelt helix eller en tabel til ’kryds og bolle’ i stort format (her gælder det om at styre midten…).
Grundplan ’Höganäs, Gruvtorget’
Der er i princippet en nedre og en øvre grundplan. Den nederste grundplan har et kvadrat i midten med 4 mure. Der er 4 næsten kvadratiske rum med 3 mure og som har en åben side mod pladsen – de opleves som porte eller ind- og udgange til midten. I den øvre grundplan hænger rummene sammen og danner et mæander kredsløb i skulpturens omkreds. Murene er uden spalter eller relieffer, og som sådan er der ikke en start eller slut på skulpturen.
I det midterste rum er der dyser til et springvand. I marts var det ikke i funktion, hvorfor jeg ikke har noget billede af, hvordan det vil se ud eller opleves. Kirkeby nævner, at vandanlægget var der i forvejen, og at skulpturen skal være i en klar form, så det ikke om vinteren minder om det vand, som ikke er der [3].
Höganäs, Gruvtorgets bygningskrop – søjler eller åbninger?
Gruvtorget er en forholdsvis stor skulptur, men virker ude fra spinkel og let på grund af dens opbygning i søjler, murstensbuer og store åbninger. Man kan blive i tvivl om, det er murstenene eller åbningerne, der er skulpturen…
Foto 3: Skulpturen set fra øst
De fire mure står som søjlemure, og hver mur har for neden en lav, gennemgående vandret mur på ca. 50 cm i højden og 35 cm i bredden. På murene står 4 søjler, 1 i hver ende og 2 i midten. De 2 midterste søjler er lidt højere end de to yderste, foto 2 . Søjlerne er bygget sammen for oven med lave murstensbuer på 1½ sten i højden. De parallelle mure er tilsvarende bundet sammen med buer mellem søjlerne. På de midterste, højeste søjler er bygget to buer over hinanden, så der dannes høj åbning for neden og en lavere åbning øverst.
Skulpturen står på et betonfundament, som knapt er synligt over torvets granitskærver. Vægten i skulpturen, oplever jeg, ligger i den øverste del og i midten – buerne samles eller starter her og løfter skulpturen op…
Skulpturens 4 åbninger mellem de parallelle mure, dens ‘ind/udgange’, er store (ca. 2 m brede og 2-2½ m høje). Man kan se direkte gennem skulpturen, når man står på 20 – 30 meters afstand vinkelret på dens åbninger, og den opleves her næsten transparent. Men ser man den på tættere hold eller fra skrå vinkler, danner murene indre rum, der gør skulpturen ’husagtig’ og skaber noget inden i, man ikke kan se… Hvad gemmer sig her, noget helligt eller farligt?
Der er ikke ’tag’ over skulpturen. Her er ikke beskyttelse mod noget fra oven, eller omvendt, at der er frit syn til himlen. Med dens enkle form virker skulpturen ’nøgen’ eller afklædt, som en slags forenkling eller skelet til noget mere. De øverste buer i midten virker meget iøjnefaldende. Udefra ligner de øjne, som ser ind eller ud… holder de øje med noget?
I det indre af skulpturen er gulvet i ’armene’ belagt med skærver. Det er som om, at torvet fortsætter ind i skulpturen. Eller at skulpturen er brudt op igennem underlaget – minegangene? Det midterste kvadrat, der er omgivet af de lave mure, er klinkebelagt givetvis af hensyn til springvandet.
Man får umiddelbart oplevelsen af et større og anderledes rum, når man står inde i skulpturen. Hvor jeg oplever skulpturen udefra som åben og lys, virker den indefra som lukket og lidt uhyggelig. Jeg føler mig omringet af søjler og skygger… De 4 midterste søjler har en grundform som et kors med korte arme. For mig opstår der associationer til en søjlehal i en kælder/kirkekrypt eller til en mineskakt… og hvad skal søjlerne bære? Er der noget ovenover på de næste etager…?
Man kan ikke uden videre gå gennem skulpturen. Det midterste, inderste kvadrat er omgivet af de lave mure på fire sider. Murene er dog ikke højere end, at man kan forcere dem, men det virker som om, at de skal skærme midten af, at der er noget her, man skal passe på eller værne om. Et hul, man kan falde i? Eller noget helligt? I dag er der et springvand, et ’kildevæld’, det livgivende vand. Tidligere var der kul i mineskakten(?), en anden form for livgiver…?
Lys og skygge i Höganäs, Gruvtorget – komplekse skygger og sorte sørgebånd
Med sine søjler, buer og store åbninger danner solen mange lys/skyggevirkninger i Höganäs, Gruvtorget. Skulpturen i sig selv kaster skygge på torvets bund og danner nye og mere komplekse skulpturer med skæve vinkler og irregulære firkanter. Det kan opleves som om, at skyggebillederne afslører, at skulpturen ikke er så transparent, som den ser ud…
Ovenlyset bliver tydeligt, hvidt og hårdt, når det rammer de indre sider og ’bundmurenes’ overside. Der opstår omvendt et blødt og dæmpet lys på de søjleflader, der er i skyggesiden.
Fra nogle vinkler får solen buerne til at kaste sorte skyggebånd på de modstående indre sider. Det virker næsten som sørgebånd, der er trukket gennem skulpturen.
Tanker og eftertanker – forstening, basilika, monument og minegange
Er skulpturen er en del af pladsens fortabthed, forsteningen, tomheden…? Eller lever den i en anden tid, før eller efter ’pladsens tomhed’ opstod?
Man kan have en oplevelse af, at skulpturen samler sig sammen om sig selv, ligger død på pladsen som et forstenet insekt. Omvendt gør lys/skyggevirkningerne den levende, får den næsten til at bevæge sig. Det er ganske vist i nogle faste mønstre bestemt af solen og årets gang – på samme måde som uret på ’Klokhuset’ på pladsens østlige side.
Måske har årstiden også betydning. Forår og sommer med blade på pladsens træer vil nok give et andet indtryk end det, man kan få i marts måned. Ligner skulpturen så en pavillon, som Kirkeby selv nævner? Et sted, hvor man sælger is og pølser … eller noget andet livgivende til de sultne höganäsborgere?
Andre tanker og eftertanker knytter sig til associationer om en form for basilika med fire sideskibe. Billedet af en basilika opleves stærkest, når man ser skulpturen fra skrå vinkler. Er skulpturen den kirke, som mangler på Gruvtorget, er den pladsens lille katedral? Et symbol på kristendom, opstandelse og muligheden for at finde trøst i noget højere end det jordiske liv: der er jo en udgang i midten opad i skulpturen, hvor lyset falder ind. Et tilbud til folk her på det ’fortabte torv’? Men det er en meget gennemsigtig kirke, der er søjler i stedet for mure – det er som om, den ikke er gjort færdig, er forladt…
Gruvtorget kan også ses som et monument over minedriften i Höganäs, brydningen af kul som Höganäs livsgrundlag og en række arbejderes liv og hverdag.. Skulpturen har en vis lighed med et værk, der bruges i minedrift. Det midterste rum kan skabe billeder af en skakt og et elevatortårn med fire porte ind. Gruvtorget ikke så stort et rigtigt mineanlæg, der er noget ’model’ over værket. Det gør fraværet af ’rigtige minder’ om minedriften på stedet mere synligt og stærkere…
Når jeg står inde i værket, får jeg associationer til minearbejdere, der blev hejst op og ned og usikkerheden om de farer, der ventede i minegangene. Men også associationer om gå i dybere lag, møde underliggende kræfter, komme i underverdenen og genopstandelse, som når arbejderne kom op igen.
At se skulpturen som en mineskakt/gang over jorden er en anden måde at betragte den som et ‘minemonument’. Mineskakten/gangen kan opfattes som et vidnesbyrd om, at vi som mennesker alle leder efter noget, bryder noget i vores egne gange… hvor tingene – som skulpturen – kan se uoverskuelige ud og skifte fra noget gennemsigtigt til noget lukket, hvor der er flere ind/udgange, hvor tingene som mæanderen går op/ned, ind/ud og til tider helt uventet. Og hvor der måske også er et springvand, et kildevæld som i skulpturen, der giver næring til livet eller en renselse og fornyelse.
Musik – Messiaen: prelude no. 4: Instants defunts (døde øjeblikke)
En stemning i ’Gruvtorget’, der står stærk for mig, er skulpturens samspil med torvets rum og oplevelsen af stilhed, en ’liggen død’, en forladthed eller en afventning… Der er en monotoni, som ikke er uhyggelig eller dyster, men som en søvntilstand.
Messiaens klaverstykke giver mig noget af denne stemning. Det er ikke et stykke, man kan nynne med på… Stykkets gennemgående, langsomme tempo og musikkens vedvarende svage styrke med et enkelt pludseligt ’vindstød’, der hurtigt lægger sig, giver en oplevelse af en forbliven på stedet og forladthed. Musikkens mystiske afbrudte skala-forløb giver en stemning af noget som forsvinder… eller tilløb, der ikke bliver til noget. I den sidste del næsten som ’dryp, dryp…’
Torsten Karlsson, april 2014, februar 2019 og marts 2022
Praktiske oplysninger:
Adresse: Gruvtorget, Höganäs, Skåne
Parkering: offentlig parkeringsplads ved pladsen
Musikhenvisning:
Messiaen: Preludes. Håkon Austbø, Naxos 1999. Tilgængelig på Spotify. Youtube: forskellige udgaver, men ikke nogen der rammer helt rigtigt.
Fodnoter:
[1] Lars Morell: Per Kirkeby, Bygningskunst, Aristo1996.
[2] Kunsthaus Bregenz: Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeichnis, 1997.
[3] Per Kirkeby: Fisters Klumme, Borgen, 1995.
[4] Helsingborg Dagblad, 30. april 2003.
[5] www.hoganas.se
Per Kirkeby skulpturer 