Bio Science og Wiedertäufer
Note om to bygningsskulpturer af Per Kirkeby på Schlossplatz i Münster, Tyskland
Kort om skulpturerne
På Schlossplatz i Münster står to røde bygningsskulpturer af Per Kirkeby. Skulpturerne var Kirkebys bidrag til byens ’Skulptur Projekte’ i 1987. Münster har siden 1977 hvert tiende år ladet et stort antal kunstnere opføre skulpturer forskellige steder i byen.
Kirkebys skulpturer er placeret på et fladt ’forareal’ til Bio Science afdelingen ved byens universitet. I Kunsthaus Bregenz’ værkfortegnelse bruges stedets navn som titel [1]. I noten nøjes jeg med Schlossplatz og bruger skulpturernes form som benævnelse.
De to skulpturer kan ses sammen, men også hver for sig. Der er referencer, der knytter dem sammen, hvorimod deres form og udtryk er meget forskellige. Den ene er vandret, kvadratisk og lav med store buestik. Den har sider på 4 meter og en højde på ½ meter. Den anden er lodret, kvadratisk med et indtræk og et buestik i midten. Den er 5 meter høj og 2 meter bred.
Skulpturernes placering og deres udtryk danner for mig en forbindelse til Bioscience, at skabe ny viden, dissekere, undersøge m.v., men også til historien om henrettelsen af lederne af en yderligtgående religiøs sekt, wiedertäuferne i Münster, som Kirkeby var optaget af.
Foto 1: Vandret skulptur set fra nordøst
Foto 2: Lodret skulptur set fra nordvest
Schossplatz og det sociale rum – studerende og mennesker undervejs
Schlossplatz og Kirkebys skulptur Bushaltestelle på den anden side af pladsen (se note herom) deler i et vist omfang fysisk og socialt rum. Jeg gengiver samme beskrivelse i begge noter.
Münster ligger i Nordrhein-Westfalen 70 km nord for Dortmund. Det er en by med omkring 300.000 indbyggere. Den har et af de største universiteter i Tyskland (Wilhelms Universität) og er kendt for en smuk gammel bydel med snævre gader og mange store kirker. Historisk er knyttet en særlig fortælling til Münster, idet en yderligtgående sekt, Wiedertäuferne (gendøberne), her dannede deres eget samfund i en kort periode i 1500-tallet, før det med magt blev opløst af den katolske kirke. Kirkeby var optaget af sektens historie og dramaet omkring dens tre ledere, der blev brutalt pint til døde, og hvis lig til skræk og advarsel blev sat i jernbure og hængt op i byens Skt. Lamberti kirkes tårn. Her hænger stadig en kopi af de tre gamle bure [2].
Billedet nedenfor viser en historisk, men udateret fremstilling af henrettelsen af de tre ledere og burene på tårnet (kilde: se note 2).
Schlossplatz ligger lige udenfor selve bykernen på det oprindelige voldanlæg omkring byen. Hele voldanlægget ligger i dag som en bred ring med cykel- og gangstier rundt om bykernen. Udover stisystemet består lokalområdet omkring skulpturerne af en meget bred og lang åben plads (Schlossplatz) og Wilhelms Universitetets bygninger, se kortudsnittet nedenfor.
Grundkort: © OpenStreetMap-Bidragyderne
Det er begrænset, hvad beboerne på den østlige side af vejen Schlossplatz kan se af skulpturerne, hvorfor jeg opfatter beskuerne af skulpturerne som:
- Brugere af cykel- og gangstisystemet
- Brugere af pladsen
- Studerende og personale på universitetet
- ’Skulpturturister’
For brugerne af stisystemet vil især den lodrette skulptur være iøjnefaldende. Den største gruppe af brugere er givetvis pendlere til og fra arbejde eller uddannelsesinstitution. Men selv på en hverdag midt på dagen var her også løbere og mange folk ude at gå tur. Jeg ser denne gruppe primært som folk, der er undervejs, under passage gennem området.
Så vidt jeg har forstået, bliver selve pladsen brugt til flere formål: arrangementer, koncerter, tivoli, markeder, parkering, etc., men også mere uformelle formål som rygepauser, hundeluftning etc. Brugerne af pladsen omfatter derfor sikkert folk med forskellig tilknytning til stedet og forskellige formål med at opholde sig her.
Studerende og personale på universitet omfatter både folk, som skal til institutterne på pladsen, og som er under gennemgang til/fra andre universitetsafdelinger. Skulpturerne ligger foran Bio Science (i 1987 Zoologi).
I Skulpturprojekt året 2017 var der sidst i juni måned mange ’skulpturturister’, som lagde vejen forbi Schlossplatz. Det var både folk fra Münster, andre tyske byer og udlændinge (man falder jo i snak om skulpturer).
Jeg betragter ikke ’skulpturturisterne’ som en primær målgruppe for skulpturen. I de andre grupper er der givetvis mange ’faste’ beskuere af skulpturerne, der ser dem hyppigt og på forskellige tider og med forskellige tanker og følelser.
Personale og studerende med relation til universitet har (vel) det til fælles, at de er her for at uddanne sig eller opbygge ny viden. Skulpturerne er placeret, så man ikke kan undgå møde dem og se dem fra forskellige vinkler, når man kommer til eller fra Bio Science, eller opholder sig i selve bygningerne. Studerende og personale er faste beskuere over flere år, for personalet måske rigtig mange…
Skulpturerne og det fysiske rum – et stort, aflangt og opdelt rum
Skulpturernes store rum, Schlossplatz, er stort åbent byrum, se kortudsnittet ovenfor. Kirkeby siger, at det ikke er en rigtig plads, men mere et område [3]. Rummet afgrænses mod øst af bykernens bygningsmasse langs gaden ’Schlossplatz’ og mod vest af universitetets bygninger, der ligger som enkeltstående bygningskomplekser med facaderne mod pladsen. I den sydvestlige side ligger det tidligere ’Fürstbischöfliche‘ slot, der nu er universitet. Foran slottet er et stor rektangulært græsanlæg med brede brostenspromenader. I den sydlige ende lukkes rummet af etagebyggeri og i den nordlige ende spidser det ind i et større vejkryds.
Der er adgang til Schlossplatz af flere gader fra bykernen, fra stisystemet og fra indfaldsveje gennem universitetsområdet og de vestlige bydele.
Man kan opdele rummet i tre med udgangspunkt i bundens forløb. Mod øst og bykernen er Schlossplatz en ’Bundesstraβe’, der er stærkt trafikeret. Man kan herfra man få et glimt af den lodrette skulptur mellem en række vejtræer. En anden Kirkeby skulptur, ’Bushaltestelle’ står markant placeret her.
I bundens side mod vest er en form for ’forareal’ til universitetet. Der er en bred græsplæne gennemvævet af stier og en forbindelsesvej med brosten og en række høje træer langs bygningerne (se foto). Den midterste del af bunden består af det gennemgående stisystem og selve pladsen. Langs siderne i den midterste del står rækker af høje træer, og der er også træer spredt på området.
Foto 3: Schlossplatz‘ vestlige del set fra nord
Skulpturerne står i rummets nordvestlige del på ’forarealet’ til universitetet.
Den vandrette skulptur står på en rund græsplæne foran den oprindelige indgang til Bio Science’s bygning. Græsplænen har en diameter på cirka 20 meter og er omgivet af en 5 meter bred brostensvej, der går fra bykernen i en lige line til bygningens tosidede trappe, foto 1. Skulpturen står således på denne akse. Plænen er afskærmet med betonpiller mod vejen. Skulpturen står trukket lidt mod øst i forhold til plænens centrum, men dog tættere på universitetet end pladsen.
Den lodrette skulptur er placeret omkring 30 meter fra den vandrette og 15 meter fra stisystemet. Den står også på en græsplæne, men med grusstier mod vest og syd i lille afstand. Skulpturen står ud for en åbning mellem to universitetsbygninger mod vest, mens den mod øst danner en line med en større, murstens toiletbygning på pladsens midte. Selvom skulpturen er tættere på pladsen end på universitetsbygningerne lægger den sig alligevel mere op ad dem på grund af den vertikale form.
Jeg oplever det ’store rum’ for skulpturerne som vanskeligt at overskue. Det er delt op i forskellige og uklare dele, og Kirkebys værk fylder ikke meget her. Jeg tænker også på, hvorfor rummet ikke er blevet bebygget. Er der en historie bag? Som tomterne midt i Berlin med naziledernes bunkere? Det er et rum, hvor der på samme tid er passage og ophold. Både Bundesstraβen og stisystemet er stærkt trafikeret. Ophold midt på pladsen er som på en (større) trafikø. Man føler sig ikke bange her, men der er ikke idyllisk, og man er under beskuelse fra mange. Kirkeby selv siger, at han ville have ‘et sted, der var almindeligt. Slidt, medtaget og nødtørftigt i sit inventar, lamper osv. … et ganske almindeligt sted. Der som alle almindelige steder har sin historie og stemning’ [3].
Skulpturernes nære rum har universitets Bio Science bygning som den ene side. Det er et monumentalt, harmonisk byggeri i en (tilpasset) klassicistisk stil, forholdsvis anonymt og institutions agtig. (Bortset fra, at tre høje vinduer i midten gav mig associationer til jernburene på Skt. Lamberti kirken). Forarealet virker nøgent som et signal om, at det, der foregår indeni bygningerne, er det centrale. Her er ingen ’pusse-nusse-blomster’, og man er overladt til sig selv.
Skulpturerne har ikke en byplanmæssig funktion. De skaber ikke opdelinger eller andre synsvinkler som sådan og indgår ikke i et fællesskab med andre dele i rummet. Men jeg har en oplevelse af, at skulpturerne stammer fra universitet, at de står som en form for inventar, der er flyttet udendørs og har en forbindelse til bygningens formål. Der er et sammenfald i brug af buestik og murstenenes farve bidrager måske også hertil.
De to skulpturer er iscenesat forskelligt. Den lodrette skulptur indbyder til, at man går hen til den, rundt om den og kikker ind i sprækkerne. Hvorimod den vandrette skulptur signalerer en vis urørlighedszone med den cirkelformede, ubrudte græsplæne og pillerne rundt om kanten. En anden vej trækker, at man kan sidde og stå på skulpturen, som en anden statue… den, der måske mangler her.
Min erfaring siger, at hvis man ser skulpturerne oppefra bygningerne, virker skulpturerne større og mere markante, end når man ser dem udenfor. Og man kan ikke undgå at se, hvordan andre forholder sig til skulpturerne, en underlig voyeur situation – eller en opfordring til selv at hilse på skulpturerne.
Skulpturernes grundplaner – kvadrat og et tykt græsk kors
Der er en plan i den måde, hvorpå skulpturerne står i forhold til hinanden. Deres afstand og retning i forhold til hinanden opleves ikke tilfældig. Jeg gætter, at Kirkeby vil tilgodese, at man kan se dem hver for sig og som en samlet skulptur.
Skulpturerne har en kvadratisk grundform til fælles og ikke en bestemt start/slutside. De er placeret med siderne efter verdenshjørnerne.
Grundplan vandret skulptur
Grundplanen for den vandrette skulptur kan ses som et kvadrat, hvor hjørnerne er skåret af, eller hvor der er ’påhæftet’ et smalt og kortere rektangel på hver side, så kvadratets hjørner står frie. Men grundplanen kan også ses som et uortodoks græsk kors med korte, tykke arme. Kirkeby kalder den et stumpt kors [3].
Grundplan lodret skulptur
Grundplanen for den lodrette skulptur er vist med en markering af den firkantede åbning i midten på de fire sider.
Skulpturernes bygningskroppe – en stor sokkel, en kasse og et lille tårn eller skab
De to skulpturers udtryk er næsten så forskellige, som de kan blive, men der er også fælles træk. De er begge uden sokler og står direkte på en bund af græs. De anvendte mursten er mørkerøde med et spil af brunlige og blålige sten og ligner mursten i byens byggeri. Skulpturerne er bygget i et halvstens forbandt med lys mørtel.
Den vandrette skulptur består af to grundelementer: en kvadratisk kasse og fire ens murstensbuer i siderne. Skulpturen virker umiddelbart stor, flad, tung og massiv med en højde på ½ meter og sider på godt 4 m. En form for ’sokkel’ uden bygning.
På afstand fanger den horisontale flade først min opmærksomhed, men buestikkene tager hurtigt over. De gentages og skjuler noget. Skulpturen står ikke som en ’dekoration’ her. Det er nærmere som om, den ’venter på at blive brugt til noget’. Den har også en ’tidslighed’, som om den er ved at hæve eller synke… Og der må være en søjle eller mur til buerne under den!
Buestikkene har et spænd på over 2,5 meter, men med en bredde på knap 40 cm og en højde på kun 14 cm over jorden står de mere som sprækker end som åbninger, og man kan ikke se ind i bunden af dem. Buestikket som form ses også i universitetets bygning bag skulpturen (under trappen, foto 1) og i den lodrette skulptur.
Siderne på den kvadratiske kasse i midten er kun synligt i hjørnerne, hvor buestikkene mødes. Den store flade står som et stort lavt bord, en platform eller en scene. Den er ikke højere, end man uden besvær kan træde op på den. Fladen er muret i et koncentrisk mosaikmønster, der giver en association til en form for solsymbol. Og dermed til lys, liv eller klarhed?
Foto 4: Den vandrette skulpturs overflade
Den lodrette skulpturs grundelement er en blank mur med en åbning/et indtræk og et buestik på midten, der gentages på alle fire sider, foto 5. Det er en vertikal skulptur, men den virker solid med en bredde på 2 meter i forhold til højden på 5. En smule ’utryghed’ er dog indbygget, idet den blanke mur over indtræk og buestik er højere end muren under. Det er indtrækket og buestikket, der fanger min opmærksomhed både på afstand og tæt på skulpturen. Og de giver mig umiddelbart tanker om en form for teknisk installation med kølegitter eller noget laboratorieudstyr til forsøg.
Foto 5: Lodret skulpturs buestik og indtræk
Man kan se på foto 5, at indtrækket ligner en omvendt trappe eller en indad faldende karm, en arkivolte. Det skaber indtryk af et rum inde i skulpturen med en tragtform eller med indre trapper? Buestikket har et spænd på godt 1 m med en pilhøjde på 14 cm. Der er mørkt bag det på afstand, tæt på ser man en hylde og en bagvæg. Man skal udefra se opad, så der er måske noget skjult? Eller er det meningen, at nogen skal se ud?
Lys og skygge
Skulpturerne lå i skygge ved mit besøg i juni måned, og den mest påfaldende lys-/skyggevirkning var de mørke, næsten sorte åbninger under buestikkene i begge skulpturer. Jeg gætter på, at skulpturerne sandsynligvis står ’hårdere’ og mere lysende ved høj og direkte sol og ’blødere’ og mørkere, når solen står i lavere vinkler.
Tanker og eftertanker – offerplads, tekniske installationer, advarsel eller ’Gedenkstätte’
De to skulpturer skaber i sig selv en række tanker og tankerækker, men deres placering ved Bio Science og Kirkebys input om Wiedertäuferne giver naturligvis yderligere og særlige associationer.
Først den vandrette skulptur. Selve stedet signalerer for mig ’offerplads’. Der er noget kultisk med cirkler, solsymboler, urørlighedszoner. På Bio Sciences bygning er også et relief med en gudinde, som jeg dog ikke kan identificere. Må noget lade livet her… korporligt eller som tanker, holdninger, ideer – evt. før man træder ind her? For mig og måske også andre giver det associationer til egne erfaringer som studerende.
Korset som grundplan giver en kristen symbolik. Sender det signal om menneskekærlighed eller ’tro’ som fundament…? Eller at nogen skal lide her, korsfæstes…? Og for hvad?
Skulpturens buestik kan tolkes på flere måder: som en slags ’stillads’ til at overstige et tomt rum, en porthvælving, en kildevældsbue eller et øjenbryn. Er det øjne, der er ved at åbne sig og få øje på noget? Eller er de en port eller kilde til viden, forståelse eller nyt syn, nye muligheder? Er der nogle anderledes og stærke kræfter, som er usynlige under skulpturen, men som også kan gro til, samle skidt og blade? Skal man selv grave rummet under buestikkene ud og frisætte de dybere lag – hvad de så end er. Eller vente på at skulpturen hæver sig op…? Forskellige situationer og stemninger vil give forskellige billeder hos beskuerne.
Kirkeby kommenterer den lodrette skulptur i ’Kataloget’ (se fodnote 2) som en ’mystisk og overudviklet skulptur blottet for alle betydninger af anvendelighed’, men taler også om buestikket sammenlignet med den sokkel, som bærer Michelangelos liggende figurer i Medici’ ernes kapel i Firenze.
Med hensyn til at være ’blottet for alle betydninger’ skaber den ’umotiverede’ placering af skulpturen og dens form for mig en association til en teknisk installation i byrummet af den slags, hvor det centrale foregår indeni, og hvor man ikke kan se formålet udefra. Man skal hen og læse skiltet på bygningen for at se, hvad den bruges til – og forventer, at det er noget farligt og uforståeligt.
Michelangelos figurer (menneskelignende) ligger parvis på buede låg til to sarkofager (se foto). Figurerne symboliserer dagens gang. De ligger som om, de er lige ved at glide ned af lågene og vrider sig for at holde fast. Der er noget dødskamp over dem. Er buestikket i Kirkebys skulptur et låg til en kiste? Hvad så begravet under? Og er hans figurer faldet ned, tiden løbet ud…?
’Dagen og natten’. Foto: Museums in Florens.
Skulpturernes placering med Bio Science bygningen som bagvæg gør, at man uvilkårligt forbinder dem med bygningens formål. Det forstærkes af, at skulpturerne uden sokkel bliver genstande blandt andre i rummet, samt at den vandrette skulptur gentager elementer fra bygningens trappe.
Formålet med Bio science er (vel) at give de studerende viden om naturen og dens sammenhænge samt skabe ny viden om emnet. Det forbinder jeg med at dissekere og arbejde i laboratorier og dermed ’borde’ og tekniske installationer, stinkskabe etc…
Jeg kan se Kirkebys skulpturer som inventar, der er taget ud af bygningen. Er det for at ’synliggøre’, hvad der sker i Bio science for andre? Eller, for at det der foregår skal kunne tåle offentlighedens lys? Sikre, at man ikke går til det yderste? Kirkeby giver ikke svar, men det er jo et specielt ’bord’ og en speciel ’installation’, som han har skabt og som derfor sender deres egne budskaber. Men jeg får også tanker om andre videnskaber, der har deres former for dissektionsborde og stinkskabe til ildelugtende ting…
Wiedertäuferne. Kirkeby siger i Morells bog, at han ikke har planlagt den lodrette skulptur som et monument over Wiedertäuferne, men at han bagefter har tænkt på, ’om den underlige sluttede form i virkeligheden er et bur, de er spærret inde i’ (kilde se note 2). Associationen til henrettelsespladsen og burene er også nærliggende, når man ser de to skulpturer i sammenhæng. Man kan så tænke på, om det er en advarsel om at passe på ikke at gå til yderligheder (som Wiedertäuferne) for de studerende og forskerne på Bio science eller for os alle… Eller tænke skulpturerne som et ’Gedenkstätte’ for, hvor barbariske mennesker kunne (kan) være overfor andre i religionens navn. Eller, at Wiedertäuferne holder øje med os fra skulpturen…
September 2017, oktober 2022 og marts 2023
Torsten Karlsson
Praktisk:
Adresse: Schlossplatz 8/9
Parkering: Parkeringsplads i midten af Schlossplatz
Offentlig transport: Bybus
Adgang: gratis
Fodnoter:
[1] Indtil 2012 hed pladsen ’Hindenburgplatz’. I ’Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeichnis’, Kunsthaus Bregenz 1997 bruges det til stedfæstelse af skulpturerne. Lars Morell: Per Kirkeby. Bygningskunst, Aristo 1996, bruger ’Schlossplatz’. Jeg har valgt det sidste, da jeg ikke ser nogen reference til Hindenburg i værkerne.
[2] Kirkeby i Lars Morell og i kataloget til ’Skulptur. Projekte in Münster 1987’ (min oversættelse fra tysk) samt Wikipedia.
I 1988 malede Kirkeby 2 malerier med titlen ‘Wiedertäufer’ (M900 og M901), se Ane Hejlskov Larsen: ‘Per Kirkeby. Malerier 1978 – 1989. Systime 2015.
I ‘Per Kirkeby: Bemærkninger og noter. Borgens Forlag 2008’ er også en kort reference til Wiedertäuferne side 59 – 61.
[3] Kirkeby i Efterskrifter, Borgens Forlag 1988. Se afsnit X
Per Kirkeby skulpturer 