PORT II (1987) – LOUISIANA

Port, rum og usynlige processer   

Note om bronzeskulptur af Per Kirkeby på Louisiana, Humlebæk

Kort om skulpturen

I skulpturparken til Louisiana Museum of Modern Art står en sort bronzeskulptur af Per Kirkeby. Skulpturen er fra 1987. Den er ikke lavet specifikt til parken, men står dog på et nøje udvalgt og smukt sted efter min opfattelse.

Kirkebys skulptur er placeret i skulpturparkens østlige del mod en lille gruppe høje bøgetræer. Skulpturen er forholdsvis stor, 2,50 meter høj, 1,80 meter bred og 0,80 meter dyb. Med sin form og farve adskiller den sig fra de øvrige skulpturer i denne del af parken.

Kirkeby kalder sin skulptur for ’Port II’. Der findes også en Port I, hvad dog ikke betyder, at Port II er den ’endelige’ udgave i modsætning til I’eren, og man kan også finde Port II ved (mindst) to andre kunstmuseer [1].

Mange vil sikkert ikke forbinde skulpturen med en port. Den mangler en karm, er skæv, har et stort hul og er delvis i opløsning. Min første tanke var at se skulpturen som et træ blandt andre træer på stedet eller som et geologisk fænomen. Men ser man en port som noget, der bruges til at adskille to rum eller verdener, giver skulpturen nogle andre betydninger. Og det må være særlige rum, som en særlig port som Port II skal adskille, og det er en port, som nogen har forsøgt at bryde et hul i… 

Foto 1: ’Port II’ forside set fra nord

Port II og det sociale rum – museumsgæster og skulpturer i konkurrence

Den ’sociale ramme’ om skulpturen er Louisiana som institution. For kunstinteresserede står Louisiana vel som indbegrebet af et museum for moderne kunst og behøver næppe nogen introduktion. Udover Kirkebys bronzeskulptur har museet en stor samling af hans andre værker. Og gæster, der tager til Louisiana med tog, møder Kirkebys bygningsskulptur, ’Vartegn for Louisiana’ allerede ved Humlebæk Station [2].

Louisianas besøgende består både af ’faste brugere’ og ’engangsbrugere’. Der er en stor andel af udenlandske gæster for hvem, gætter jeg på, museet i sig selv er anledning til deres besøg. De ’faste brugere’ kommer her sandsynligvis for at se museets særudstillinger i højere grad end den faste samling (selvom den udstillede del heraf skifter). Jeg vurderer, at blandt museumsgæsterne er en overvægt af primært mennesker i en moden alder (den pæne version af midaldrende), selv om Louisianas publikum ser ud til at være mere spredt aldersmæssigt, end det man oplever på andre mere ’almindelige’ museer.

Blandt de gæster, som bevæger sig ud i skulpturparken, går nogle sikkert kun ud for at få frisk luft og nyde den flotte natur, mens andre (også) vil se museets store samling af skulpturer. Udover Kirkeby omfatter samlingen 60 skulpturer af bl.a. Moore, Arp, Calder m.v. Port II må konkurrere med mange, andre (interessante) skulpturer om gæsternes opmærksomhed.

Jeg fornemmer, at museumsgæsterne primært bruger parken og dermed skulpturerne efter et besøg i museet. Med andre ord efter, at man har set og oplevet kunst, og måske har fået en ny indsigt, erkendelse eller inspiration af i større eller mindre grad.

Port II og det fysiske rum – en park med træer og et skrående rum i ubalance

Louisiana ligger som bekendt ud til Øresund, og dets lave bygningskompleks er indpasset i et bakket terræn mod vandet. Den del af skulpturparken, hvor Port II står, ligger mellem bygningerne og vandet, hvor man kan gå ud i parken fra museets indgangsområde, se kortudsnittet.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Placeringen betyder, at rummet er lukket mod vest og åben mod øst. Bygningernes spredning i terrænet giver samtidig parkens rum en umiddelbar uoverskuelig form, der forstærkes af, at terrænet varierer med flade arealer, faldende skråninger og stejle skrænter (set fra museet). Parken er ‘kultur-natur’ med græsplæne, grupper af lave buske og høje træer. Der er et forgrenet stisystem med brosten som fører gæsterne rundt i parken, og som virker styrende for de synsvinkler, man ser skulpturerne i. På en forårssolskinsdag med mange mennesker er det en grøn oase, men ikke et sted med ro og fred.

Port II står mod syd i udkanten af området med plæne på en svagt, opad skrånende bakkekam, der fortsætter i en gruppe med høje bøgetræer. Bakkekammen fortsætter langs kysten mod syd. 2½ meter fra Port II mod vest står en af museets hvidmalede udstillingsbygninger formet som en rund bue.

Foto 2: ’Port II’ og ’skulpturgården’ set fra øst

Man kan se skulpturen fra tre stier: en sti, der løber på bakkekammen, en sti anlagt ved museumsbygningen samt en sti foran skulpturen, som forbinder de to andre stier. Stiforløbet gør, at man kan se skulpturen tydeligt i forskellige vinkler og både fra afstand og tæt på. Den store udhuling i skulpturens forside virker desuden som en opfordring til at se, hvad der er på den anden side. Af det slidte græs omkring skulpturen ser det ud til at være en opfordring, mange har fulgt.

Port II står alene og skal klare sig selv… i modsætning til de fire skulpturer, der står nærmest og som står i en lille skulpturgård bag Port II. Rummet om Port II virker i ubalance på grund af bundens form og sidernes forskellighed. Og placeringen i forhold til bakken og bygningerne gør, at man ikke kan se, ’hvad der gemmer sig på den anden side’… Der er noget uforløst spænding.

Jeg oplever, at Port II iscenesætter rummet på forskellig vis. Kommer man fra udgangen til parken, står den som en ‘forhindring’ for adgangen til naturen – ’skoven’ og vandet. Går man langs stien på bakkekammen, virker den som en form for afslutning af ’skoven’… og søger på en måde at forene kultur og natur. Farven og overfladen kan minde om træer og står i kontrast til den hvide bygning. På den anden side vidner dens form om noget, som er menneskeskabt.

Port II, fysisk form og udtryk – en stor lidt skæv kasse, en hulning og en kegle

Port II er en stor skulptur. En lodret stående kasse, der er synlig på lang afstand. Fra museets udgang er det første indtryk, man får, at den ligner to sammenvoksede træer, men jo tættere man kommer, jo mere ligner den en slags port. Og dens dimensioner gør den til en tung og massiv port, som vil kræve gode kræfter at åbne! Grundformen er rektangulær, men Port II er skæv, skrider ud for neden med en udposning af bronzen som en stor klump. Der må høre en speciel karm til denne port…

Port II står på en firkantet sokkel i granit. Soklen er under femten cm høj, så skulpturen står ikke på nogen piedestal, og beskueren er i øjenhøjde med den. Soklen giver en fornemmelse af, at skulpturen er bragt ind og opstillet i skulpturparken – den har ikke hørt til eller er ’vokset’ op her…

Skulpturens sider.Jeg opfatter siden mod nord og indgangen til parken som forsiden, foto 1. Denne side er mest bearbejdet, og skulpturens titel er sat her. Siden er præget af en dyb huling i midten, som starter ved skulpturens top og slutter med et keglesediment eller en udposning for neden – næsten som skulpturen er på vej ud i omgivelserne. Hulingen er størst og dybest i skulpturens midtpunkt, omkring 30 gange 30 centimeter. Man kan ikke afgøre, om hulingen er noget, som er gravet ud eller udstødt indefra.  Udover hulingen er der en række små og store ’buler’, som om noget er ved at bryde ud – danne nye huller, nyt materiale?

Forsidens overflade er ujævn med store berappede, grove spartelstrøg. Mod museet kan de ligne barkflader eller skæl, som er størknet. Mod vandet er de mere udglattet. Overfladen er med til at gøre skulpturen urolig og levende, men giver også sammen med fragmenterne en oplevelse af noget under overfladen, som er i ’forvandling’ – under dannelse eller opløsning.

Skulpturens anden brede side mod syd (bagsiden) har en flad, mindre forhøjelse lidt forskudt for midten, foto 3. Den går fra soklen til cirka 50 centimeter fra toppen og har et ujævnt, hakket forløb i kanten. Markerer den, at materialet har forskubbet sig i forhold til hinanden? Eller er den en virkning af hulingen på forsiden. Bagsidens overflade virker mindre barklignende, og strøgene er større end på forsiden.

Foto 3: ’Port II’ set fra syd

Port II’s smalle side mod vest er præget af to mindre smalle huller fra midten mod toppen og nogle små buler eller knopper, foto 4. Er hullerne resultat af et tryk? Eller har der været nogle svage steder, nogle bløde punkter, som er rådnet væk med tiden? Overfladen er som sydsidens.

Foto 4: ’Port II’ set fra vest

På skulpturens side mod øst og vandet er der i det øverste hjørne et langt, dybt hul på cirka 10 – 15 centimeters bredde, som om noget er blevet revet af skulpturen. Overfladen er på denne side mere ’knoppet’, foto 2.

Tanker og eftertanker – naturfænomener eller menneskeskabt dør eller hul, usynlige processer…

Jeg oplever ikke, at Port II har en direkte sammenhæng med skulpturparkens øvrige værker eller Louisiana som institution.

Udgangspunkt for mine tanker og eftertanker er, at Port II har nogle dobbeltheder. Den har på samme tid både elementer af natur og noget menneskeskabt. Og den viser en tilstand/ situation på et givet tidspunkt, men peger på samme tid også på, at der har været et tidsforløb, en forudgående proces og måske en efterfølgende…

Naturen først. Fra indgangen til skulpturparken er mit første indtryk af skulpturen, at den er en del af den gruppe træer, som den står op ad. Måske kun en nederste del af et træ, en stub, men dog et træ. Skulpturen har en lighed med bøgetræerne omkring den. Når bøgetræer vokser sig store og gamle, får de med tiden en tyk, skællet bark med knorter, hulninger og rødder, der ligner fødder…  Har Kirkeby lavet en tvillingebøg, som man kan se i mange danske bøgeskove? For mig giver den en erindring om skoven i min barndom, hvor der var en kæmpe trillingebøg ved indgangen. Den stod som en port til en verden med spændende steder og lege, hvor man ikke skulle være bange for at knække blomster som i villahaverne…  

En anden indgang i forhold til natur er at se skulpturen som et billede på et geologisk fænomen. At Kirkeby har bragt et stykke geologi ind i skulpturparken, der viser stoffets forandring i naturens gang. En udvaskning og sedimentering af svagt materiale med hulingen og (talus)keglen som resultat, en nedbrydning over tid. Buler, som kan sprænges eller synke ind…? Og vi kan se tingene, som de ser ud nu, men de forudgående processer kan vi kun tænke os til. Hvad har startet processen? Noget udefra eller indefra i materialet? Er det noget, som er sket pludseligt, dramatisk eller som en langvarig, rolig proces? Og er processen afsluttet…?   

Mine tanker og eftertanker om det menneskeskabte i skulpturen tager afsæt i titlen. Skulpturen har en lighed med en ’rigtig’ port i sin form. En port betegner sædvanligvis en (stor) dør ind mellem to rum, den afgrænser eller adskiller to verdener. Holder noget ude eller inde… Hvad er det for rum, Port II fører ind til/ud fra? Et særligt rum eller en særlig verden? Det er i hvert fald en særlig port, som er tung, skæv, trukket ud af sin karm, med huling, huller og buler og en ’fod’… Som beskuer kan man fortsætte med sine egne tanker om opdeling, rum og proces!

I titlen er også en dobbelthed. Henviser ’II’ til, at der er to porte: den ’store’ port, men også en mindre, hulningen? At materialet udenom om hulingen er en karm, en portal og keglen en trappesten. Eller henviser titlen til, at man kan se skulpturen som et billede, et forsøg på materialisering af selve portåbningen? Er der ikke ofte noget mystisk, mørkt tilstede, når porten i en bygning står åben til baggården…? 

Ser man på forsidens store huling kan det virke som om, at hullet ikke bare er resultatet af naturens og tidens arbejde. At mennesker har forsøgt at lave en hule/grav eller at bryde gennem porten.

Billedet af en hule eller grav er særlig tydeligt, når man ser skulpturen i en skrå vinkel fra stierne langs museet eller kysten. Og man kan tænke videre: hvad skal der søges ly for, hvad skal skjules eller begraves osv.? Eller hvem er det, der ser ud på os? Det giver en sugende fornemmelse at stikke hånden i det store hul…

Billedet af, at nogen har forsøgt at bryde ind eller ud gennem porten, står markant for mig, når man ser forsiden af Port II på vinkelret hold. Og det er let at forbinde forsøget på gennembrud med, at det er svært at åbne den tunge port, der er skæv og nærmest smeltet fast…. Og mon ikke der er beskuere, som kan overføre denne situation til egne konkrete besværligheder.

Torsten Karlsson, maj 2016 og april 2018 

Praktisk:

Adresse: Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Parkering: Parkeringsplads ved museet
Adgang: Entré. Lukket mandag 

Fodnoter:

[1] Der henvises til beskrivelsen i Poul Erik Tøjner: Per Kirkeby skulptur, 2005. Bjerggaard. Andre afstøbninger af Port II (Tor II) står ved Städel Kunstmuseum, Frankfurt og Museum Ludwig, Köln.
[2] Se note på bloggen om skulpturen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: