NASEN UND JASON BALKEN (1999)

Politikere, demokratiets vogtere og ukrænkelige love

Note om bronzeskulpturer af Per Kirkeby på Bundesrat, Berlin

Kort om skulpturerne

På Bundesrat’s bygning i BerIin (Forbundsrådet) står otte store, sorte bronzeskulpturer af Per Kirkeby. Skulpturerne står på selve bygningens tag. De er delt op i to grupper: seks Nasen I-VI, som er placeret på to sidefløje og to Jason Balken I-II, der står på indgangspartiet.

Skulpturerne er store: Nasen er 1,50 cm x 1 m x 1m og Jason Balken 4 m x 2 m x 0,8 m. På grund af placeringen på taget kan man fra gaden kun se form og større fragmenter i skulpturerne – ikke detaljer. Det må derfor have været en præmis for Kirkeby, at skulpturerne skal kunne ’løse deres opgave’ uden, at beskuerne kan se dem ’ordentligt’. I modsat fald skulle skulpturerne være meget større og ude af proportion med bygningen.

Titlerne på skulpturerne er ikke opsat på murerne mod gaden, men kan læses i P. E. Tøjners bog om Kirkebys bronzeskulpturer [1]. På Bundesrats egen hjemmeside er skulpturerne mærkværdigvis ikke nævnt.

Foto 1: ’Nasen’ på vestfløjen

’Nasen’ kan direkte oversættes som ’næser’. Man kan spørge sig selv, hvorfor Kirkeby ikke kalder skulpturerne ’hoveder’ – det er ikke kun næser, skulpturerne viser. Hvad er der særligt ved ’næser’?

Mine umiddelbare associationer er lugtesans og vejrtrækning. Lugtesansen fanger de ting/farer, som er usynlige for øjet eller uhørlige for øret! Er det skulpturernes funktion for Forbundsrådet? En anden association om næser er alle de ordspil, hvori den indgår: have næse for, tage ved næsen, få en næse for, stikke sin næse i et eller andet, trække rundt ved næsen, få en lang næse… Forbundsrådet definerer en politisk kontekst. Jeg ved ikke, om der er særlige tyske ordspil eller betydninger, hvor ’næse’ indgår, men tænker, at det er ikke meget anderledes end i dansk politik…

Foto 2: ’Jason Balken’ set fra nord

Jason Balken’ kan oversættes med ’Jasons bjælker’. Hvad har Jason, den græske sagnhelt med Forbundsrådet at gøre? Og hvorfor hans bjælker? I forhold til det ’græske’ er bygningen opført med et klassisk forbillede – der er noget tempel over den med korintiske søjler og tympanon over indgangen. Og det ’græske’ knytter en forbindelse til demokratiets fødested. I forhold til Jason og bjælker er mine associationer, at bjælker bruges til at bygge med. Jason byggede skibet Argo, der blev brugt til at rejse efter det gyldne skind, en rejse der var fuld af udfordringer under vejs[2]. Det er arbejdet nok også for et Forbundsråd… Bjælken kan desuden symbolisere livet eller de forskellige ’liv i livet’. Jasons liv var et liv med storhed, dyder, mod og held, men også med fristelser, svaghed, ulykke og fald, og han døde ved at Argo brød sammen over ham … 

Nasen und Jason Balken og det sociale rum – mennesker, der har magt og ansvar i f t andre mennesker

Skulpturernes sociale rum defineres af Forbundsrådet, delstaternes parlament i Tyskland. Det er et slags overhus, der bl.a. skal godkende lovforslagene fra Forbundsdagen. Rådet har rødder tilbage til det Tyske Forbund i det 19. århundrede [3].

De mennesker, som kommer her, er dels politikere og embedsmænd og dels forbipasserende fodgængere på Leipzigerstraβe. Som fodgænger på Leipzigerstraβe kan se skulpturerne, men man skal næsten vide, at de er der for overhovedet at få øje på dem. De fanger ikke opmærksomheden med mindre, at man tilfældigvis kikker op. På længere afstand f.eks. fra Potsdamer Platz kan man dog se skulpturerne rage op over tagene – igen, hvis man søger efter dem.

Jeg opfatter derfor skulpturernes primære målgruppe som parlamentets medlemmer og de embedsmænd, der skal servicere dem. De ser skulpturerne i princippet hver dag og kan se dem fra vinduerne i bygningen, selv om de ikke kan komme tæt på og se motiverne tydeligt.

Forbundsrådets medlemmer og embedsmænd har både magt, indflydelse og ansvar for demokratiets funktion og de konkrete rammer for borgernes liv i Tyskland. En politisk kultur har sine egne ritualer og samspil med særlige risici for opportunisme, magtfordrejning og -misbrug. Med skulpturernes placering og Tysklands politiske historie in mente tænker jeg derfor temaet ’demokrati’ som noget centralt i fortolkning af skulpturerne.

Man kan diskutere om folk, der er samlet til f.eks. demonstrationer ved Forbundsrådet og som dermed opholder sig længere tid på stedet, også er en specifik målgruppe. Jeg har valgt at se bort fra denne gruppe.

Nasen und Jason Balken og det fysiske rum – Tyskland, Berlin, fortiden og fremtiden

I den ’store’ sammenhæng er vi et sted med mange minder om Tysklands fortid med krige, udslettelse, totalitære systemer og et skrøbeligt demokrati… Forbundsrådet ligger i regeringskvarteret i Mitte/Friedrichstadt. Bygningen og dermed skulpturerne står ikke langt fra Holocaust Mahnmal, Museet for Terror og pladsen for Hitlers førerbunker. Og med Leipziger Straβe forbindes Leipziger og Potsdamer Platz med Alexander Platz, som repræsentanter for det gamle Vest- og Østberlin.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Forbundsrådets bygning er en genopførelse af det gamle Preuβische Herrenhaus, overhuset til det prøjsiske parlament. I tympanonet over indgangen er en frise med gudinden Borussia, det prøjsiske symbol for den udførende magt. Set med mine øjne giver det umiddelbare ubehagelige associationer om en krigerisk fortid.  

Selve bygningen er i neoklassisk, afdæmpet stil. Der er fire etager, søjleindgang mv. og et fladt tag, hvor skulpturerne er placeret.  Bygningen er ’klemt inde’ mellem nabobygningerne, og man den opdager først, når man næsten står ved den.  Bundesrat har en åben gård mellem fløjene, men den er lukket af med et højt jerngitter mod gaden. Hvem skal holdes ude … eller inde her?

Der er et åbent rum om skulpturerne, men man kan i sagens natur ikke gå rundt om dem på taget. Det er givetvis kun håndværkerne, der får dem at se fysisk tæt på og som kan se detaljer i skulpturerne. Politikere og embedsmænd kan fra vinduerne muligvis også se deres skygge på murene, når der er sol af en vis højde på himlen. Med skulpturernes enkle og markante form tror jeg, at deres profil vil stå meget tydeligt. Laver skyggerne en slags dobbeltskulptur? Så der er ingen, der kan sige, at de ikke har set dem … Nasen und Jason Balken!

Skulpturerne udgør en voldsom kontrast til den neoklassicistiske bygning i form, materialer og farver. Det virker næsten som om, at Nasen und Jason Balken er noget, der er stammer fra en fjern fortid, og som en højere magt har sat på toppen af bygningen. Eller er de sorte, afsvedne figurer, rester fra 2. Verdenskrig eller nazismens ødelæggelser? Et bevidst plantet minde om en forhistorie, som ikke må glemmes? Og som man ikke kan rekonstruere sig ud af i modsætning til selve bygningen…?

Statuer på bygningers tage (akroter) er ikke usædvanlige i Berlin. På det nærliggende Gerdarmmarkt med Konzerthaus, Deutsche Dom og Französicher Dom er disse bygninger ’overklistret’ med statuer på tagene. I lighed med Forbundsrådet kan man heller ikke se figurernes detaljer. Gendarmmarkt repræsenterer for mig fortiden med et frisindet og kulturelt Tyskland.

Foto 3: Französicher Dom set fra nord

Jeg kan ikke finde oplysninger om, hvad funktionen for statuer på taget af bygninger er. Skal de hjælpe de mennesker, der udfører opgaver i bygningerne? Er de skytshelgener eller vogtere og af hvad? Er Nasen und Jason Balken en moderne pendant til Berlins øvrige, historiske tagskulpturer?

Nasen und Jason Balken, fysisk form og udtryk – sorte, tunge hoveder (’Påskeøen’) og tavler (de 10 bud)

Nasen I-VI står i to grupper på hver sin fløj af Forbundsrådets bygning. Der er to hoveder med næserne mod Leipziger Straβe og ét med næsen mod gården mellem fløjene. Nasen er store, tunge og ikke sådan at flytte. Man er ikke i tvivl om, at det er hoveder. Umiddelbart ser de ens ud nedefra, men ved nærmere eftersyn kan man se forskelle i deres hovedform m.v. – de er ikke kopier af hinanden. Hovederne har en primitiv udformning med overdrevne næser og deres overflade er ujævn. Nasen kan ses som en simpel, men stor gengivelse af det vigtigste ved mennesket: hovedet med sanser, hjerne, forstand…

Jeg oplever ikke skulpturerne som rester af noget større, og heller ikke som ufærdige skulpturer. Men de er en stor kontrast til Gendarmmarkts fint bearbejdede, glatte og hvide statuer, der forestiller bestemte guder e.l. Nasen ligner for mig næsten de store hoveder på Påskeøen.  Skulpturerne står i en forlængelse af pilastre (flade ’mursøjler’ i ydervæggen) under dem. Det gør dem ’statueagtige’, uden at jeg oplever dem som stræbende opefter mod noget højere som statuerne på Gendarmmarkt. Nasen er rettet mod, hvad der foregår her på jorden.

Jason Balken står på hver side af tympanonet. De er flade, men ikke tynde (cirka 1 m dybe). De er to brede sider på skulpturen vender mod Leipziger Straβe. De har en grov overflade med stablede, runde bjælker, træstammer for oven og antydede lemmer (kropsdele?) som fragmenter for neden. Bjælker og fragmenter er ikke ens på de to skulpturer, men motiverne er utydelige på afstand. Jeg ser ikke Jason Balken som rester af en større skulptur – de har en afsluttet form. Er de mure eller porte? Til hvad? Eller mindestene eller tavler, der er sænket ned fra himlen. Om hvad?

Tanker og eftertanker – sanseapparat og vogtere, de ukrænkelige bud og helteliv  

Jeg opfatter Nasen und Jason Balken som to skulpturer, der ikke direkte skal knyttes sammen til et fælles budskab. De har Forbundsrådet, bronzen, den sorte farve, placeringen på bygningen og beskuernes distance som fælles reference, men titlerne, form og udtryk adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Tanker og eftertanker om Nasen

Jeg ser ikke Nasen som ’indre portrætter’, de viser ikke en sjælelig tilstand. Jeg tænker umiddelbart i fire mere udadvendte perspektiver.

Et perspektiv er at se skulpturerne som Forbundsrådets sanseorgan. Et slags symbol på eller signal om at Forbundsrådet skal have sanserne ude i virkeligheden, de skal opfange/ opsnuse, hvad der sker i omverdenen, før det bliver synligt eller hørligt – og finde ud af hvad der ikke lugter godt! Eller et symbol på, at de skal trække vejret i virkelighedens verden. På afstand kan Nasen ligne de ventilationsskakter, som kan ses på tagene af de omkringliggende bygninger.

Et andet perspektiv er at se skulpturerne som vogtere eller skytshelgener for Forbundsrådet og demokratiet. Skal de som et mangehovedet uhyre holde de onde ånder væk fra stedet? Eller sikre at fjender skræmmes væk som på ’Påskeøen’. [4]

En tredje tanke knytter sig til associationerne om næser og politik. Man kan se Nasen som en personifikation af politik eller politiske processer. Politik som noget hvor man bruger sin næse, og hvor det er næsen, der henvises til, når det ikke lykkes, eller man bliver snydt…

Et fjerde perspektiv er mere makabert. Man kan se de seks Nasen som afhuggede hoveder opsat til skræk og advarsel for Forbundsrådets politikere. ’Sådan kan det gå, hvis man ikke gør sit arbejde ordentligt’. Nasen ligner i hvert fald ikke de pæne buster af tidligere statsmænd, som jo er sædvane, at man opsætter i parlamenter.

Tanker og eftertanker om Jason Balken

Jason Balken’s placering og form og giver associationer til det gamle testamentes ti bud på Sinai bjerget: Der er to Jason Balken: Moses fik to stentavler med budene, de blev givet af Gud (fra himlen), og de var hellige og ukrænkelige… Og er i Anden Mosebog grundlaget for en lang række andre bud (love).

Er Jason Balken de ti bud? Har Kirkeby sat dem her for at sende et budskab til Forbundsrådet (som lovgivende forsamling) om, at den i udøvelsen af sit hverv skal huske de grundlæggende love, og at de er ukrænkelige? Politikerne kan jo heller ikke nå eller flytte tavlerne, som de står på taget. Eller at Jason Balken er en port, en adgang til disse bud for Forbundsrådet…

I sammenhæng hermed kan Jason Balkens fragmenter og motiver ses som symboler på, hvad love handler om. Bjælkerne som symboler på menneskers liv/ forskellige dele af livet, stablingen af bjælker som et symbol på at skabe orden, regulere rammerne for livet for mennesker. Jeg ser i hvert fald gerne se stablingen som en opbygning og ikke en nedbrydning…

Men Jason Balken kan jo også ses som noget mindre guddommeligt – som Jason sat på tavle, hans liv som love med påbud og forbud. Jasons liv var et helteliv, men han var dødelig. Hvad er politikernes liv? I deres opgave som lovgivere er de i hvert fald udsat for farer og fristelser som Jason, da han skulle hente det gyldne skind ved ’verdens ende’. De har brug for at holde fast i målet og for at have Jasons mod, styrke og dyder for at kunne bestride hvervet… og huske, at de er dødelige og hvordan Jason døde?  

Torsten Karlsson, november 2013

Praktiske oplysninger:

Adresse: Leipziger Straβe 3-4
Adgang: U- Bahn, Stadtmitte eller Mohrenstr.

Fodnoter:

[1] Poul Erik Tøjner: Per Kirkeby skulptur. Her og i Louisiana Revy 60. Årg. Nr. 2, 2020 kan man finde udmærkede fotos af skulpturerne på nært hold.
[2] Kilde: Græske guder og helte, Leo Hjortsø, Pol. Forlag. 1971.
[3] Wikipedia og Bundesrat hjemmeside.
[4] Min fortolkning af hovederne på Påskeøen – så vidt jeg ved, har man ikke løst gåden om deres formål endnu.