FIGUR / MADONNA (1983) – RIBE KUNSTMUSEUM

Udforskning af en form eller en udtørret Madonna  

Note om bronzeskulptur af Per Kirkeby i Ribe Kunstmuseums Have

Kort om skulpturen og titlen

I Ribe Kunstmuseums have står Per Kirkebys sorte bronzeskulptur, Figur. Skulpturen er ikke lavet specifikt til museumshaven. Den er oprindelig skabt i 1983 og først placeret i Ribe i forbindelse med en donation i 2013.

Skulpturen er ca. to m høj, en halv m bred og godt en halv m dyb. Med sin ovale form, sorte farve og ’pæne’ højde ser man den tydeligt i haven, uden den dog virker dominerende.

Benævnelsen Figur giver mig umiddelbart associationer til et legeme, et menneske, men også til litteraturens anvendelse af begrebet. Her bruger man ’figur’ om noget, der kun er belyst ved få, men indholdstunge karakteristika. I denne forståelse ser jeg skulpturen som en ‘Madonnafigur’. Og i Kirkebys hænder naturligvis en særlig madonna…

Foto 1: ’Figur’ set fra sydvest

’Figur’ og det sociale rum – museumsgæster, havens brugere, mennesker på gennemgang…

Ribes Kunstmuseum ligger i den gamle midtby. Museets have er åben for besøgende og for byens borgere og turister. Her kan man tage ophold i kortere eller længere tid eller blot gå igennem, hvis man skal over Ribe Å til den anden side af byen. Skulpturens beskuere ser jeg som gæster til/fra museet, byens borgere i almindelighed og turister på besøg i Ribe.

Gæster på museet kan se skulpturen på vej til eller fra museet via haven, men også fra udstillingslokalerne eller museets café. Selvom man ikke går ud i haven, er det svært at undgå at se skulpturen… Jeg fornemmer, at museumsgæsterne primært bruger haven og dermed skulpturen efter et besøg. Med andre ord efter at man har set og oplevet kunst, og måske fået en ny indsigt, erkendelse eller inspiration af større eller mindre betydning.

Jeg vurderer museumsgæsterne som primært midaldrende eller ældre (afhængig af særudstillingernes indhold), og der er givetvis både faste brugere og engangsbesøgende. I sommerperioden tiltrækker Ribe med sin gamle bykerne, domkirken og kulturinstitutioner et stort antal turister, hvoraf nogle givetvis tager en tur med i kunstmuseet. 

Det er sværere at sætte ord på hvem, der kun bruger haven. Jeg har ikke nogen fornemmelse af, om det primært er turister, eller om der er en fast kreds af ’abonniner’ i Ribe.

’Figur’ og det fysiske rum – en have i et skrående rum med ubalancer

Museumshavens rum er rektangulært, knap hundrede meter gange omkring halvtreds meter, se kortudsnittet. Det har tre adgangsveje: fra museets café og to åbninger i en havemur af tegnet af Kirkeby i samarbejde med Jørgen Overbys Tegnestue. Havemuren løber langs en offentlig sti fra Sct. Nicolaj gade til Ribe Å.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Bunden i havens rum skråner fra museet jævnt ned mod åen. Skulpturen er placeret i den øverste del mod museet, hvor bunden skråner mest, inden den flader ud fra midten. På afstand ser man Figur enten oppefra eller nedefra.

Museumshaven er domineret af en stor græsplæne med spredte bede, buske og småtræer. I det nederste sydvestlige hjørne står en havepavillon med et tag, der har form som en hjelm. Et grusstisystem i næsten timeglas form opdeler haven i felter. Stisystemet virker styrende for de forskellige synsvinkler, man ser skulpturen i.

Rummets korte sider er dannet af museumsbygningen mod nordøst og Ribe Å mod sydvest. Museumsbygningen er et mørkerødt, malet hus fra 1864 i rokokostil. I folkemunde kaldet ’Slottet’ (ifølge museets hjemmeside). Museumsbygningen lukker rummet af med sine 15 meter i højden, mens åen i den anden ende lader rummet stå åbent.

En murstensmur lukker haverummet mod nordvest. Muren er omkring to en halv meter høj og har samme farve som museet. På rummets side mod sydøst står Kirkebys Havemur [1]. Havemuren er i sig selv er en skulptur. Den har mæanderform med ind/udtræk og dybe spalter og ender i en ‘sløjfe’ mod åen. Den har en højde på mellem to og to en halv meter og er udført i røde sten.

Jeg ser umiddelbart det fysiske rum som en menneskeskabt og – holdt have, en grøn oase, hvor der ro og fred. Der er en lidt tilfældig beplantning, og haven mangler måske en rød tråd (efter min smag). Det er også et rum med en ubalance på grund af sidernes forskellighed. Det er ikke så stort, at man kan forsvinde i det, men med åen, ’floden’ kan man få associationer til at skulle over noget, eller føres væk…

I det nære rum om skulpturen er der en græsplæne. Fra skulpturen er der cirka to meter til en sti, der slynger sig halvvejs om Figur, så man kan se den tydeligt fra dens to brede sider. Den vender bagsiden mod museet. Så man skal besøge den i haven for at få ’det hele med…’

’Figur’, fysisk form og udtryk – en langstrakt oval med udvækster og udhulinger

Skulpturen virker forholdsvis flad og har en langstrakt oval form. Den ovale form bliver primært skabt af dens øverste del: en stor hovedlignende, bøjet ’udvækst’ og en mindre afrundet. Den ’flade’ form skyldes nogle fragmenter, der ligner udhulinger i de brede sider. Skulpturens højde i forhold til bredden giver sammen med den ovale og flade form et opadstræbende udtryk og en vægt i den øverste del. Skulpturens proportioner, kontur og udhulinger giver den et lidt skrøbeligt udtryk – som en mager og udsultet figur.

Figur står på en firkantet sokkel i grå granit. På en måde har den en dobbeltsokkel, da skulpturens bund består af lav firkantet flade. Soklen er under tyve cm høj, så Figur står ikke på nogen piedestal – man er i øjenhøjde med den. Soklen giver en fornemmelse af, at skulpturen er bragt ind i haven og opstillet – den har ikke hørt til eller er ’vokset’ op her…

Skulpturens sider.Jeg opfatter den brede side mod sydvest (og åen) som forsiden. Denne side er mest bearbejdet, og skulpturens titel er påsat her. Sidens omrids dannes af nogle lodrette næsten runde, gennemgående ’stolper’. Den højre ’stolpe’ er bøjet forneden og stritter lidt ud til siden. I toppen ender den i den lille knopformede udvækst. Skulpturens venstre ’stolpe’ er mere lige og ender i den hovedlignende, større udvækst. Selve ’hovedets’ ansigt er uden træk og ’kikker’ skråt nedad. Skulpturens midterste flade har tre hulninger, der er dannet mellem top og bund af to næsten parallelle, tværliggende runde ’bjælker’. Sidens bund er en buet, lav flade som overdelen løber ud i…

Forsidens overflade er ujævn, ulden med berappede spartelstrøg. De står tydelige og er med til at gøre den levende … men som også sammen med hulningerne giver en oplevelse af noget, som er i ’opløsning’. Skulpturens ’stolper og bjælker’ træder frem som noget, der er blevet tilbage, mens materialet imellem dem er væk. Næsten som et stativ, man har lagt et klæde over, der har klistret sig fast… Jeg får associationer til en tildækket krop med ben og knogler, et hoved med en kappe over, som bærer noget, der ender i en lille knop…

Skulpturens anden brede side mod nordøst (bagsiden) har færre motivdele og ingen lodrette søjler, foto 2. ’Tværbjælkerne’ kan ses, men er svagere præsenteret, og overfladen er mere glat end forsiden. ’Hovedet’ for oven er større og mere rund og giver en oplevelse af en kappe/tørklæde.

Figur’s smalle sider spejler fragmenterne fra de brede sider, men er mindre tydelige.

Foto 2: ’Figur’ set fra nordøst

Tanker og eftertanker – et studie af form eller en udtørret Madonna   

Først et par tanker om skulpturens placering. Jeg oplever ikke, at Figur har en direkte sammenhæng med havens øvrige værker, herunder Kirkebys Havemur eller det store rum (Ribe). Jeg ser Figur som noget, der er kommet ’udefra’ og som skal klare sig selv som kunstværk. Jeg opfatter haven som en del af kunstmuseet. Et kunstmuseum er for mig et sted, der viser vores (menneskelige) erkendelser og bekendelser under vejs i en ’open ended’ udviklingsproces.

Mit første indtryk af skulpturen er fra museet, dvs. af skulpturens bagside. Her minder dens kontur på afstand om en kone med sjal eller en skildvagt. Men der sker en forvandling, når man ser skulpturen fra forsiden. Dens kontur ændrer form og giver associationer til en stor ’øloplukker’ – en ’madonna’ populært kaldet. Som fører tankerne videre til ‘Madonna kunstværkerne’ i den kristne kultur. Disse værker viser jomfru Maria alene eller sammen Jesusbarnet. Et meget anvendt motiv viser Maria stående med Jesus på venstre arm, mens hun bøjer hovedet og ser skråt ned [2]. Jeg genkender i Kirkebys Figur en bearbejdet og (måske) forenklet udgave af dette motiv.  

I dette perspektiv kan man se skulpturen som ’ren form’, et forsøg på at udforske den klassiske Madonnaskulptur. Jeg kan genfinde Kirkebys linjer og fragmenter i en statue fra klosteret i Fontenay.

Et andet afsæt er at tolke på den indholdsmæssige side af Madonnaskulpturerne. I de middelalderlige skulpturer er Maria i fokus. Jeg forstår brugen af Madonnamotivet som en symbolisering af kristendommens budskab ved dels moderrollen og den dermed forbundne ubetingede kærlighed til barnet og dels Jomfru Marias særlige rolle som moder til Jesus, Guds søn. Andre Madonnabudskaber handler i følge litteraturen om ydmyghed, fromhed og renhed. Motivet har også et ’forudgreb’, idet alle kristne jo kender resten af historien om Jesus med den afsluttende korsfæstelse og opstandelse. Og med skulpturens ovale form dannes en ‘omsluttethed’ og urørlighed om budskaberne.  

På denne baggrund kan man spørge, hvad Kirkebys ’udgave af Madonna’ skal udtrykke? Fornemmelsen af et klæde, der ligger over skulpturen, giver tanker til noget, som er opmagasineret, stillet væk, hvis tid er forbi… Eller af noget som er i opløsning, som tidens tand har haft tænderne i. Der er noget ’død’, smerte over skulpturen, og det skeletagtige leder mine tanker hen på en udtørret madonna eller et fossil… I overført betydning: er budskabet ved at tørre ud? Er det allerede forsvundet? Selv kunstneren kan ikke huske det rigtige navn… han bruger Figur i stedet for Madonna. En positiv udlægning kan omvendt være at på trods tidens tand står konturen og formen (og budskabet) stadig klart og uændret!

Torsten Karlsson, september 2015 og juli 2016


Praktisk:
Adresse: Ribe Kunstmuseum, Sct. Nikolaj Gade 10
Parkering: Gaderne eller P-pladser ved indfaldsvejene
Adgang: Museumshaven er offentlig tilgængelig


Fodnoter:

[1] Se bloggens indlæg om ’Havemur, Ribe Kunstmuseum’.
[2] Mine betragtninger tager udgangspunkt i en Madonna statue i Fontenay Klosterets kirke. Kilde: Wikipedia. Kirkeby udtaler til Weekendavisens Nynne Rifbjerg d.1.juli 2016, at han har studeret alle madonnaer i løbet af sit liv… Og ‘at det er en ejendommelig figurform, fordi der er to hoveder, madonnaens og pjevsens.’ Han henviser til skulpturen i Ribe som en madonnaskulptur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: