Spirer, frugtbarhed og forskellighed
Note om Per Kirkebys bronzeskulpturer ved Gentofte Hovedbibliotek, Hellerup
Kort om skulpturerne og (manglende) titel
Foran Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup står 4 sorte bronzeskulptur af Per Kirkeby.
Skulpturerne er fra 1987. De er placeret ved bibliotekets indgangsparti mod syd, så man ikke kan undgå at se dem, når man skal på biblioteket. Tre af skulpturerne har en højde på omkring 2 m, mens den fjerde er godt 1 m høj. De har alle form og udtryk der giver associationer til noget ’natur’.
Ud fra skulpturernes placering og form oplever jeg, at de spiller sammen og udgør et samlet værk. Jeg bruger skulptur 1, 2 osv. om de enkelte skulpturer, regnet fra indgangsdøren. Per Kirkeby har også lavet 3 murstensskulpturer, som er placeret på den modsatte side af biblioteket.
Værket er uden titel. Men dens samspil med omgivelserne og dens sociale rum giver en platform for associationer og tolkninger dels til natur, men også til at andre ting skal spire, gro og blive til noget. Derimod ser jeg ikke noget umiddelbart samspil med murstensskulpturerne.
Foto 1: Uden titel, Gentofte Hovedbibliotek, set fra øst.
Skulpturens sociale rum – mennesker, viden og kulturelle oplevelser
Gentofte Kommune og bydelen Hellerup er en forstad til København. Det er et område, hvor den mere velstående del af samfundet bor. Hellerup har ikke mange arbejdspladser, men der et betydeligt antal ambassader o.l. og dermed en del udlændige (som man også kan møde på biblioteket).
Et bibliotek opfatter jeg som en kulturel og offentlig institution, hvor borgerne kommer for at låne bøger, musik og andre materialer og for at læse aviser, deltage i kulturelle arrangementer m.m. Biblioteker definerer generelt sig selv som en port til viden og kulturoplevelser. På latin betyder ordet bibliotek, en ’bogsamling’.
Beskuere til skulpturen er de borgere – børn, unge, voksne, ældre osv. – der kommer for at få eller hente viden og oplevelser. Eller for at aflevere materiale, der har haft denne funktion. Der er givetvis mange ’faste’ brugere.
Man kommer her frivilligt, og jeg gætter på, at de fleste har en positiv eller i det mindste neutral holdning til deres bibliotek. Endvidere er de ansatte naturligvis (daglige) beskuere af skulpturerne i det omfang, de bruger indgangen mod syd.
Skulpturerne og det fysiske rum – indgang og forvarsel
Skulpturerne står på en lille, skrå plads ved ind/udgangen til biblioteket fra Ahlmanns Allé, se kortudsnittet. Pladsen er belagt med brosten og er lukket i sydsiden med en hvidmalet, lav mur. Biblioteket er bygget i hvad jeg oplever som 60’er eller 70’er arkitektur og malet hvidt, men uden at virke kold. På bibliotekets hjemmeside kan man læse, at det er tegnet af Henning Larsen.
Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne
Man kan se skulpturerne fra Ahlmanns Allé, der løber parallelt med biblioteket i ca. 60 meters afstand. Når man står ved vejen, ser man værket som 4 ’søjler’. Herfra bemærker man, at de enkelte skulpturers højde og bredde varierer. På 20 meters afstand kan man se, at skulpturer 1 og 3 er todelte.
Ad/udgangsvejen fra biblioteket er lavet med et sving forbi skulpturen. Det gør, at man ’tvinges’ til at se skulpturerne på vej ind eller ud af biblioteket. Men de opleves ikke som en spærring som sådan, og min oplevelse på stedet er, at folk, der skal ind, primært har fokus på indgangen (en lille dør) i stedet for skulpturerne. Den lille indgang giver stedet et ’hulepræg’. Et signal om, at man kan gemme sig her, være i fred på biblioteket?
Skulpturerne står med sort bronze mod bygningens hvide mure og et vinduesparti, der er afskærmet med hvide trælister. Det kan virke som om, at skulpturerne er klemt op mod muren; men jeg oplever ikke, at muren ’sluger’ eller udstøder skulpturerne. Man kan gå rundt om skulpturerne, hvad rummet dog ikke opfordrer til.
På mig virker skulpturerne, plads og bygning ikke som én samlet helhed. Skulpturerne står som en kontrast til bygningen, biblioteket. De fire skulpturer ’indtager’ heller ikke rummet som en gruppe eller et team, når man møder dem udefra. De er opstillet på række ved siden af hinanden mod væggen – står de på vagt, skal de henrettes, står de med ’ryggen mod muren’? Er de et forvarsel om, hvad biblioteket og dets tilbud kan bringe og bruges til? Eller om det modsatte, ikke lade ’bibliotekets, bogens verden’ erstatte verden udenfor?
I forhold til solen vil skulpturen stå i sollys fra om morgenen og til sidst på eftermiddagen afhængig af årstiden. Sandsynligvis danner solen og skulpturerne skygger mod den hvide mur. Det vil gøre skulpturen mere levende end det, man oplever på en gråvejrsdag, som var rammen om mit besøg.
Skulpturernes fysiske form og udtryk – vækster…
De enkelte skulpturer står på gule murstenssokler, der er ret store i forhold til selve skulpturernes størrelse. Skulpturerne er placeret på soklerne – de vokser ikke op af dem… Den gule murstenssokkel bringer en form for varme ind i rummet, og deres form og udtryk er en stor kontrast til skulpturens udtryk.
Brugen af sokler kan signalere ’museum’ – noget der skal opbevares – men det kan også signalere, at vores skulpturer er baseret på eller skal baseres på et menneskeskabt fundament. Noget som er anderledes end bygningen (soklerne er jo ikke hvide), men også skabt af mennesker…?
Foto 2: Uden titel, Gentofte Hovedbibliotek, set fra syd.
Overfladen i skulpturen er i modsætning til soklen ’ru’, naturagtigt – og virker ikke som menneskeskabt materiale, bortset fra et enkelt ’fremmedelement’ i skulptur 1.
Alle 4 skulpturer er ’skæve’ i deres form, som om de er fremstillet uden en støbeform, vokset op eller formet i hånden. Skulpturerne er uden egentlige motiver i bronzens overflade. Der er ikke selvstændige fortællinger i den ’indre skulptur’. Som de skal alene qua deres form, overflade og udtryk formidle et budskab.
Skulpturerne har tre sider, der danner en slags front mod beskueren samt en bagside mod muren. De tre første er med soklen højere end et voksent menneske, den sidste skulptur er mindre. Skulpturernes form og volumen er primært runde eller ’vækst-formede’ og skæve:
- Skulptur 1 (mod vest) har i bunden en stump bjælke, og skulpturen består af en tyk ’stængel’ i en rund skalform mod bjælken i bunden. De to dele er tydeligt adskilt fra hinanden, når man ser skulpturen fra siden.
- Skulptur 2 er en tykkere monolit lignende søjle med en udvækst på forsiden og et hul i siden, som om noget er brækket af.
- Skulptur 3 består af en høj søjle og et fladt ’blad’ med et hul i siden. De to elementer er mere adskilte end i skulptur nr. 1.
- Skulptur 4 har den samme form som skulpturerne 1 og 3, men ’stænglen’ er kortere og tyndere og ’bladet’ eller ’frugten’ er større. Bladet er fladt og har en rille i siden. Stængel og blad er ’vokset’ sammen, eller ikke udskilt fra hinanden (endnu).
Vægten i skulpturerne som helhed, oplever jeg ligger i 1 og 3 med de markante former, som gentages delvist i nr. 4. Det virker ikke som om, at værket stræber i en bestemt retning. Opstillingen på en række er det umiddelbare indtryk.
Når man går ud af biblioteket, ser man skulpturerne i forlængelse af hinanden som én skulptur. Det giver et andet og mere ’voldsomt’ indtryk, end når man ser dem vinkelret på række, hvor man kan adskille skulpturerne. Hvad er det, der vokser sammen eller vokser samtidigt…?
Tanker og eftertanker – at befrugtes, spire og udvikles
Min umiddelbare association er, at værket symboliserer noget, der vokser, spirer eller er ved at starte med at vokse. Skulpturerne kan ses som en form for frugtbarhedssymboler. På biblioteket kan man ’befrugtes’, hente noget, der vokser og vækster. Jeg får ikke associationer til menneskestatuer eller -legemer, selvom man måske kan opfatte de runde dele som hoveder og stænglerne som arme.
Hvis man følger ’væksttolkningen’ er skulpturerne naturligvis en forenkling af dette tema. De viser ikke hele væksten, blomsterne, de øvrige blade og stængler etc., og væksten er tydeligvis ikke færdig. Man kan heller ikke afgøre, hvilken art blomster eller træer, der er tale om. Man kan opfatte det som om, at vi selv skal arbejde med vores egen skulptur/vækst, og at Kirkeby ikke vil eller kan ikke beskrive ’befrugtningen/ væksten’ mere detaljeret. Han er nødt til eller ønsker at lade tingene være antydede…
En mindre positiv tolkning kan også anlægges, hvis man ser skulpturerne som resterne af vækster, der er blevet ødelagt, som det der er blevet tilbage…
Hvorfor fire skulpturer? Er det et symbol på forskellig viden/oplevelse/perspektiv, man kan hente ved at bruge biblioteket? Og i givet fald hvilke? Eller er der en udvikling i væksttemaet fra skulpturerne fra nr. 1 til 4?
Min tolkning er, at de fire skulpturer viser, at med samme fundament (’sokkel’ – bibliotekets tilbud) kan en ’befrugtning’ tage forskellige former eller udvikle sig forskelligt, og at det ikke er noget stationært.
Grundlaget for denne oplevelse er dels skulpturernes indbyrdes forskellighed i volumen og form. Dels, at der i skulpturerne er en forskellig dynamik mellem de dele, som skulpturerne er sammensat af, og i de fragmenter, der er i deres overflade. Nogle dele (stængel og blad) ’vokser’ fra hinanden, andre vokser tættere sammen, eller det kan være forskelligt, om det er ’stænglen eller bladet’, der vokser.
Skulptur 1 vokser oven på en bjælke, et symbol på et livsforløb? Væksten bygger på noget eksisterende… Skulptur 2 har ’smidt’ bladet/skallen og har en udvækst og et hul. Er udvæksten en misvækst, en fejl, der er stoppet eller noget, som er blevet tilbage fra en tidligere udvikling? Er hulningen udtryk for noget, der er mistet? Et ar, der er tilbage, eller noget, der har trykket sig ind? Skal skulpturen sige os, at vækst også kan gøre ondt og give sår eller tab…?
Torsten Karlsson, juni 2013 og november 2020
Praktiske oplysninger
Adresse: Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup
Parkering: offentlige parkeringsplads for biblioteket
Adgang: fra parkeringspladsen.
Per Kirkeby skulpturer 