En sarkofag med symbolik om et liv…
Note om bronzeskulptur af Per Kirkeby i Ribe
Kort om skulpturen
I Ribe kan man finde Per Kirkebys bronzerelief til minde om digteren Ambrosius Stub. Relieffet er placeret på pladsen foran Skt. Catharinæ Kirke midt i den gamle bydel.
Pladsen var tidligere kirkegård, og Stub blev begravet her i 1758. Relieffet er ikke umiddelbart dominerende på pladsen. Det har en højde på 40 cm, en længde på 180 cm og en bredde på 120 cm.
Skulpturen er et Monument for Ambrosius Stub, ikke kun en gravsten. ’Monument’ betyder mindesmærke og kommer af det latinske ord for ’påmindelse’. Hvorfor skal vi mindes Ambrosius Stub og for hvad?
Ambrosius Stub levede fra 1705 til 1758. Jeg tror ikke, at der er mange, som ved meget om ham, hans digte og hans liv i dag, med mindre man har en speciel interessere for ham og/eller bor i Ribe. De fleste kan måske huske hans naturdigt ’Den Kiedsom Vinter gik sin Gang’ og nogle af hans lystige smådigte. Ud fra hans bibliografi opfatter jeg ham som en ’glædens digter’. Det på trods af, at hans liv var fyldt med store ulykker, og at hans levetid faldt sammen med pietismen i Danmark.[1]
Relieffet giver umiddelbart associationer om et låg til en sarkofag med figurer på toppen, som jo sædvanligvis skal minde om eller beskrive den døde. Og Kirkeby har ret håndfast placeret en bronzetræstub i midten, så man lades ikke i tvivl om, at det er Stub…
Foto 1: ’Ambrosius Stub’ set fra syd
Monumentet og det sociale rum – mennesker med forskellige formål
Skulpturens sociale rum skabes af mennesker, der kommer som led i almindelig kirkegang eller særlige kirkelige handlinger i Skt. Catharinæ Kirke, eller for at gå en tur, lufte hund, skyde genvej, samt naturligvis af turister på besøg i Ribe.
Jeg opfatter ikke, at der er en bestemt målgruppe for relieffet. Det er placeret tæt på kirken, men der er ikke i relieffet direkte henvisninger til særlige kirkelige eller religiøse emner. Dermed ikke sagt, at de regelmæssige brugere af kirken – og dermed skulpturen – ikke kan bruge skulpturen til at finde støtte, hjælp og mod. Og skulpturens nærhed til kirken sætter nogle rammer for, hvordan den kan se ud, og hvad den kan indeholde af motiver/figurer/signaler.
Monumentet og det fysiske rum – en plads med en grav
Pladsen foran kirken er et område med græsplæner, grusveje/-stier og spredte træer, se kortudsnittet. Det er ’bynatur’, som fremstår idyllisk og fredfyldt, foto 2.
Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne
Man kan se relieffet fra indgangen til området, men skal højst være omkring 15 – 20 m fra det for at kunne se motiverne tydeligt. Som det er placeret, fanger den store, sorte bronzeflade ens blik, når man går gennem anlægget eller til kirken. Kontrasten er stor i forhold til resten af rummet. Relieffet ligger i kanten af en græsplæne 10-15 meter fra kirken under et lille træ (i 2013), med den symbolik der kan ligge heri til stubben. Det er den eneste grav på pladsen… så vidt jeg kan se.
Foto 2: ’Ambrosius Stub’ og pladsen set fra syd
Min oplevelse er, at skulpturen som sådan ikke kræver eller ’opfordrer’ til at gå rundt om den. Man står ved en grav, og man kan se alle figurerne i relieffet fra gruset rundt om græsset.
Monumentet, den fysiske form og udtrykket – en flad sarkofag med stilleben
Monumentet er ikke en stor skulptur, men det er et tungt minde, Kirkeby sætter for Stub. Relieffet består af en række figurer/motiver på en rektangulær plade. Figurerne er ikke fritstående, men støbt med pladen som ’sokkel’. De har en naturlig størrelse i forhold til hinanden og til skulpturen som helhed. Jeg oplever relieffet som et låg med en kiste under jorden, en flad sarkofag.
Figurerne er fordelt på fladen i 3 grupper, foto 1. Øverst (i hovedets ende) er der to flade træskiver, oversavede stammer eller store grene – jeg ser dem ikke som stubbe eller trædesten – samt nogle trækiler. Det ligner de kiler, som man bruger, når man skal fælde et stort træ eller de kiler, der anvendes, når man sætter to stykker træ sammen.
I midten ligger en stor stub med et hul i midten (der er noget, som er rådnet væk…). Stubben ligger på en plade, der skubbet ind under den. Jeg får en association til, at stubben er noget, der er placeret her… senere. Det er vel også lidt sent at markere Stub med et monument 245 år efter hans død.
Nederst i gravens ’fodende’ er der tre fragmenter af noget, som ligner brudstykker af en græsk søjle – et søjleskaft, et korintisk kapitæl og en søjlefod.
Figurernes bronzeoverflade er forholdsvis glat, lidt grov, men ikke ujævn eller knoldet. Jeg oplever figurer og fragmenter som et ’stilleben’ i en dobbelt motivverden i form af både natur og kultur. De anvendte symboler viser noget, som er resultat af menneskelige handlinger, og de sender et signal om, at der er noget før/efter… noget større og anderledes (f.eks.: stubben er opstået ved, at et træ er blevet fældet).
Tanker og eftertanker – mennesket og digteren Stub
Et monument over et menneske kan opfattes som et forsøg på at vise, hvad den pågældende har betydet for verden og andre mennesker. Eller et forsøg på at beskrive den døde som person – eventuelt begge dele. På historiske sarkofager ser man ofte en skulptur af den døde. Ikke som han eller hun ser ud som død (kranie, knogler etc.), men i live.
Jeg oplever ikke Kirkebys stub, den ødelagte søjle eller træskiverne som et billede af den levende Ambrosius Stub, men tænker på dem som symboler på det, de var før: et træ, en gren osv. Det er i den betydning, at jeg kan finde andre associationer og eftertanker med relation til Stub.
Et træ (stubben) kan symbolisere noget, der vokser, stræber mod noget højere: himlen, Gud, evigheden etc. Jeg kan genfinde dette i beskrivelsen af Stubs liv, hvor kærligheden til naturen og Gud var en stor drivkraft og en evig stræben for ham. Andre ser måske stubben som et symbol på Golgata og korsfæstelsen.
Grenene (de afsavede træskiver) kan være et billede på noget, der bærer blade eller frugter – og som spredes, vokser op andre steder. Stub fik ikke udgivet meget i sin levetid, men i eftertiden, specielt i det 19. århundrede, blev han taget op af en række danske kunstnere. Og nogle af hans digte læses også i dag.
En søjle (den ødelagte søjle) bærer i hel tilstand noget i en bygning eller den bruges som dekoration, til et æstetisk formål. Søjler gør en bygning lettere, mere elegant. Jeg ser søjlens budskab om Stub i det sidste perspektiv. Stubs digte har naturlighed og musikalitet. Jeg tror, at der er mange, som har læst og sunget ’Den kiedsom vinter’, som stadig kan nogle vers udenad.
Kilerne ser jeg i forhold til deres formål: at fastholde noget tømmer eller fælde et træ. At det er små ting, en lille kile som vælter det store træ – lægger et liv ned… At det er en lille kile, som kan holde et hus sammen. Hvad var det for kiler, der holdt Stubs liv sammen? En stærk optimisme, troen på Guds kærlighed – kan man læse ud af hans biografi.
Der er andre eftertanker, som knytter sig til selve stubben. Den har en central plads i midten af relieffet og spiller på digterens navn. Man kan stå på en stub og er da over jorden… med et bedre udsyn, men også med risiko for at falde ned. Det giver associationer til Stubs livsforløb. Og måske også til andres…
En stub har træets rødder under sig, den usynlige del af træets liv og forbindelsen til underjordiske kræfter. Og rødderne dør ikke sammen med (løv)træet… ofte sætter de nye skud. Satte Stub nye skud? Hans digte som blev kendte efter hans død?
En stub står længe efter træet er faldet, men ikke evigt. Kirkebys stub har et hul i midten, hvor der samler sig vand – tidens tand arbejder og har arbejdet. Vil den også gøre det med digteren Stub?
Torsten Karlsson, november 2013
Praktiske oplysninger:
Adresse: Sct. Catharinæ Plads 1, Ribe
Parkering: ved pladsen
Adgang: offentlig
Fodnote:
[1] Kilde: Wikipedia
Per Kirkeby skulpturer 