STOR STELE (2002)

Udgravning og fortid, Jason og Argo og en påmindelse om et godt fundament eller…

Note om bronzeskulptur af Per Kirkeby i Nykredits hovedsæde, København

Kort om skulpturen

Til Nykredits hovedsæde har Per Kirkeby i 2002 lavet en stor bronzeskulptur. Skulpturen står inde i selve hovedkontoret. Kirkeby har kaldt sin skulptur for ’Stor stele’. Skulpturen er stor og iøjnefaldende med 4 m i højden, 2 m i bredden og 1 m i dybden.

I 2020 var værket med i Louisianas udstilling af Kirkebys bronzer[1]. I noten er brugt fotos herfra, men teksten vedrører alene placeringen i Nykredit.

Titlen indikerer, at skulpturen er et mindesmærke, men ikke for hvem. Kirkeby fortæller dog, at det er et stort mindesmærke, hvad der så ligger heri…

Det er personalet på Nykredits hovedkontor, der er de primære beskuere af Stor stele. Hovedsædet ligger på Kalvebod Brygge ud mod vandet. Bygningen er 10-etager højt med et stort, gennemgående trapperum i midten, hvor Stor stele står. Den er lidt klemt inde mellem 2 trappeforløb og synlig fra lokalerne ovenfor mod trapperummet.

Stelens brede sider er fyldt med fragmenter for oven. Nogle ligner kampesten, andre bjælker. De er trukket ud i rummet og minder om resterne af et fundament. Den midterste del af siderne er mere udflydende. Man kan øjne nogle lodrette fragmenter, der brydes på tværs. Siderne holdes sammen af kvadere, og nederst ses nogle sten eller træstumper, et nyt fundament?

Stor stele virker monumental, det er et stort minde og et minde, der ikke er lige til at flytte med. På en måde minder skulpturen om et stykke af en ’udgravning’ af en bygning. Nykredit eksisterer for at skabe (økonomisk) fundament for byggeri. Bygninger bliver selv fortid og mindesten…

Poul Erik Tøjner peger også på en forbindelse til den græske helt Jason og hans skib Argo, idet Kirkeby brugte Thorvaldsens ’Jason’ som forlæg. De antydede fragmenter kan ses som en Jason figur og træstykkerne som de bjælker fra Argo, der faldt ned og slog Jason. Jason var en helt, der klarede mange prøvelser. Nogle af Nykredits medarbejdere kan måske se paralleller…

Foto 1: ’Stor stele’ set fra syd (Louisiana 2020)

Stor stele – titlen

På græsk betyder ’stele’ en stenstøtte eller gravsten. Begrebet bruges typisk om en opretstående mindesten eller mindesmærke. Det grundlæggende for et mindesmærke må være, at der er noget at mindes eller huske på, som har en form for evig eller langvarig værdi.

Kirkeby giver ikke yderligere henvisninger i titlen. De skal findes i stelens udtryk, men han lader os vide, at det er en stor stele. Det kan naturligvis være en henvisning til værkets størrelse, men også en hint om, at det er noget stort og vigtigt, der mindes her…

Stor stele og det sociale rum – mennesker, der arbejder med at skabe fundamenter

Skulpturens sociale ramme, dem der skal bruge værket, er personalet på Nykredits hovedkontor og de besøgende, der kommer til møder etc. Jeg opfatter personalet, som den primære målgruppe for Per Kirkeby. 

Nykredit forbinder man naturligt med långivning til bygninger og specielt nybyggeri – selv om selskabet i dag omfatter en række andre finansielle virksomheder. Nykredit skaber det økonomiske fundament for bygning af huse, men er ikke selv et byggefirma. Tænker man videre i disse baner, er bygninger en vigtig fysisk ramme for menneskers aktiviteter og liv, og fundamenter er grundlaget for gode bygninger osv.

Stor stele og det fysiske rum – kontor og trapper

Nykredits hovedsæde er placeret på Kalvebod Brygge mellem Marriott Hotel og Langebro. Det ligger mod vandet tæt ved kajen, og jeg gætter på, at man i kontorerne oplever en nærhed hertil.

Hovedsædet er et 10-etages moderne kontorbyggeri. I det indre rum er der åbne lokaler og kontorer omkring et stort, gennemgående trapperum midt i bygningen. ’Stor stele’ står lidt klemt inde mellem 2 trappeforløb og med trapperummets åbne lysskakt over sig. Det er fra lysskakten, skulpturen får sit primære dagslys. Man kan ikke se den fulde figur fra nogen af indgangene eller de store vinduespartier i facaderne. Man skal enten tættere på eller se skulpturen ovenfra for at kunne se hele skulpturen.

Som Stor stele er placeret, fanger den naturligt blikket, når man står ved Nykredits reception og skal videre op i kontorbygningen. Min oplevelse er, at skulpturen ’opfordrer’ til, at man går rundt om den eller går ned for at se den fra mødelokaler og kontorer. Når man fjerner sig fra stueplan til kontorer og møderum i de øvrige etager, ser man kun toppen af skulpturen, men som beskuer på disse planer ved man, at der er noget under toppen…

Rum og skulptur skaber kontrast til hinanden i materialer og form … Stor stele står som et fund fra fortiden, som noget man har taget med fra en tidligere periode. Det er som om, at der kun mangler en montre eller afskærmning omkring den. Der er noget ’Grauballemand’ her, og den sorte bronze (sort moseeg…) forstærker dette udtryk.En placering udenfor ville ikke give samme associationer.

Soklen er nærmest ikke eksisterende og anonym. Den stopper ikke skulpturen eller løfter den fra grunden.

Stor stele, den fysiske form og udtryk – rester af et fundament, kampesten, bjælker, søjler samt ben og kors…

Stor stele er en stor, sort bronzeskulptur, og den ser tung ud. I sammenhæng med, at man skal tæt på skulpturen for at se den rigtigt, får det tyngden til at virke voldsom. Den øverste del af skulpturen falder næsten ned over én. Her ligger vægten i skulpturen sammen med bunden (de nederste bjælker/trin).

Figuren er flad, men ikke tynd. Den virker ikke som et relief eller en dør/ port. De to brede flader på skulpturen har flest figurer/fragmenter. Fragmenterne har en naturlig størrelse i forhold til hinanden og til skulpturen som helhed, jfr. indtrykket af ’fortidsminder’.

Nordsiden af skulpturen – den ene brede side – er domineret af nogle kampestens lignende fragmenter med et par bjælker. Fragmenterne ligger øverst og er trukket ud i rummet. Det giver en oplevelse af, at skulpturen skal læses oppefra og ned. Det første man tænker på er, at det er resterne af et fundament, noget menneskeskabt kultur.

Den nedre del af siden har mere fladekarakter, og konturerne er mere udflydende. Meget af den nederste del er i skygge på grund af lysindfaldet. Som beskuer fanges blikket af nogle fordybninger eller alternativt af søjler, der dog er brudt af en bjælke på tværs. Umiddelbare associationer for mig er katakomber uden urner – urnerne er væk. Og nederst nogle sten igen… Det øverste af et nyt fundament?

Foto 2: ’Stor stele’ set fra nordøst (Louisiana 2020)

Øst- og vestsiderne af skulpturen – de smalle sider – består af, hvad der ligner kampestenskvadere, ikke natursten – med mørtelrester mellem stenene – i hele skulpturens højde, som gentager udtrykket fra nordsiden af fundamentet, men det virker mere som et egentligt fundament end som rester af et fundament. Det skaber en sammenhæng mellem det øvre og det nedre lag i skulpturen – ’fundamentet’ går hele vejen igennem og fortsætter under skulpturen… Man kan tolke det som om at alle de lag af fragmenter og dele, man ser på de store sider, er en del af et fundament. Skulpturens form er skæv og hælder mod nordsiden i toppen og fragmenterne ses her som ’udposninger’.

På sydsiden af skulpturen er den øverste del mest ’mættet’ med fragmenter som på nordsiden, foto 1 og 3. Det er bjælker i lag, der ligger på skrå og som ’stumper’ i skulpturen. De nederste bjælkestumper er mest fremtrædende og peger ned i en kile/pil. Som fragmenterne træder ud af skulpturen, kan de sikkert ses oppe fra kontorer og mødelokaler (?). 

Den midterste del af skulpturen har mere fladekarakter/-substans, hvor konturerne i stoffet flyder ud. Meget af fladen er i skygge på grund af lysindfaldet. Nederst på midten er der fragmenter som på nordsiden – fordybninger eller alternativt søjler, der dog er brudt af en bjælke. Umiddelbare associationer for mig er også her en katakombe uden urner – de er væk, her er hvad, der er tilbage. De har dog også et udtryk som benene af en menneskekrop især fra skrå vinkler, foto 3.  

Nederst er der nogle bjælker i trin som på nordsiden. Kan det tolkes som om, at skulpturen ikke stopper her…? 

Foto 3: ’Stor stele’ set fra sydøst (Louisiana 2020)

Tanker og eftertanker – fundamenter, udgravning og fortid, Jason og Argo

Hvis man følger tankegangen om mindesten og monument, hvad er så ’inskriptionen’?  De fragmenter, som er genkendelige i skulpturen, ligner hovedsagelig rester fra en bygning. På den måde minder skulpturen om en ’udgravning’ af en bygning eller noget arkæologi.

Nykredit’s mission er vel gennem långivning at skabe fundament for et godt byggeri og dermed for et godt liv. Byggeri (og livet) bygger på noget fra fortiden og bliver selv fortid i historiens lange løb. Mennesker og det, mennesker sætter i værk, er et lille hjul i et større kredsløb – det skal også kunne tåle at blive til mindesten…

Skulpturen har nogle levn fra fortiden, som er synlige og bevarede: de øverste bjælker og sten. Men skulpturen har også nogle ting, som (normalt) er usynlige, eller som vi ikke tænker over. Til denne gruppe hører de ’bortrådnede’ dele (fladen i figuren), urnen (død – forgængelighed), kors (kristendom eller kultur måske). Og der er lag, som vi ikke kan se… (trin nedad ud af figuren). Kampestenskvadere i skulpturens side skaber en line fra det usynlige til det synlige – man kan ikke frigøre sig fra fortiden, hele fortiden… 

I et almenmenneskeligt perspektiv kan værkets stabling af bjælker i toppen give associationer til menneskets forsøg på at få styr på tingene, skabe forståelses sammenhænge/udtryk, og/ eller de kan være billeder på tilværelsens mange forløb, der stopper, starter, fortsætter osv.  Og herunder er der noget, som er mere utydeligt, men som er fundament for det synlige jævnfør ovenfor… En humoristisk anlagt beskuer vil måske mene, at værket viser, at der falder brænde ned hvis ikke osv…

Nykredits hovedsæde ligger ved vandet og ’stele’ er græsk. I Louisianas katalog til udstillingen i 2020 peger Poul Erik Tøjner på en forbindelse til den græske helt Jason og hans skib Argo[2]. Da Kirkeby arbejdede på ’stelen’, havde han et billede af Thorvaldsens ’Jason med det gyldne skind’ hængende som forlæg. Kirkebys værk er ikke en kopi af Thorvaldsen. Man kan tolke de antydede billeder af ben og arme som en Jason figur og træstykkerne som de bjælker fra Argo, der faldt ned og slog Jason ihjel. Eller se træstykkerne som drivtømmer og Jason fyldende i noget hav [3]. Skal man tale om en lighed, har begge skulpturer en form for bevægelse til fælles. Thorvaldsens Jason løfter foden og skal til at gå, Kirkebys er ved at forsvinde ind eller ud af bronzen. Et mindesmærke for Jason er et mindesmærke for en helt, der stod mange prøvelser igennem for at nå sine mål. Det er dog ikke sikkert, at man skal overføre det til Nykredits medarbejdere…

Torsten Karlsson, juli 2013 og november 2020

Fodnoter:

[1] Louisiana Museum of Modern Art: Per Kirkeby – Bronze. Februar – December 2020. Skulpturen var stillet til rådighed af Nykredit A/S
[2] Louisiana Revy, 60. årgang, nr. 2, 2020, side 46 og side 36.
[3] Der er forskellige fortællinger om hvorledes Jason fandt døden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: