UDEN TITEL (HERAKLES) – 1992

Uovervindeligheden og opslugningen  

Note om bronzeskulptur af Per Kirkeby ved Vesthimmerlands Gymnasium, Aars.

Kort om skulpturen og titlen, Uden titel (Herakles)

Foran Vesthimmerlands Gymnasium står en stor, sort bronzeskulptur af Per Kirkeby. Skulpturen er opstillet i 1992 og placeret ved indkørslen til gymnasiet. Kirkeby har kaldt sin skulptur for ’Uden titel (Herakles)’ [1]

Skulpturen er stor og iøjnefaldende. Den er flad og knap 4 m i højden, godt 2 m i bredden og knap 1 m i dybden. Stedet, hvor skulpturen står, er åbent på tre sider med en høj bøgehæk som ’bagvæg’. De manglende ’sidevægge’ gør rummet nøgent, og skulpturen står meget alene som på en ø. Som den er placeret uden for selve gymnasiets område, forbinder man den som forbipasserende ikke umiddelbart med gymnasiet. Men de unge (samt personalet) på gymnasiet vil møde Uden titel (Herakles), når de starter her og derefter hver dag.

Skulpturens kontur næsten helt firkantet, men uden hjørner i toppen. På en måde en port, men ikke en ’rigtig’ port. Dens overflade er ujævn og ulden, som om den stadig er i en form for proces. Man kan svagt se fragmenter i forsiden på afstand. På tæt hold danner fragmenterne antydninger af ben, fødder, krop, arm, hoved på og nogle slangelignende dele, men de glider på en måde ind i pladen, som om de opsluges eller opløses af baggrunden

Titlen er både en titel og en antititel – skulpturen er ’uden titel’, men i parentes nævnes eller henvises til den græske sagnfigur og helt ’Herakles’. Man kan tolke dette på flere måder – f.eks.: 

  • At Herakles er medtaget for god ordens skyld for dem, som ikke kan se det… selvom det giver sig selv
  • At der ingen titel er, men det kan være Herakles, altså med et underforstået spørgsmålstegn. 
  • At henvisningen til Herakles i parentes siger noget om, hvad skulpturen har været (motivet), men ikke er mere…

Reference til den græske oldtid bruges også af Kirkeby for andre skulpturer på Vesthimmerlands Gymnasium, og det binder dem sammen som tema [2].

Herakles var søn af Zeus og Hera. I de græske heltesagn kæmpede han mod et utal af uhyrer og klarede alle farer, som han blev udsat for. Det mest kendte sagn er hans 12 prøvelser for kong Eurystheus, hvori bl.a. indgår kampen mod en 9 hovedet søslange, Hydra. Ifølge myten voksede et nyt hoved ud hver gang, at Herakles huggede et af. 

Foto 1: ‘Uden titel (Herakles)’ set fra nord 

Den græske ungdom, gymnasierne (og grækerne i det hele taget) opfattede ham som deres særlige beskytter på grund af hans mandighed og fysiske styrke. En anden årsag til hans popularitet var, at han blev født som menneske, men blev optaget som gud efter de 12 prøver. Som kuriosum kan nævnes en myte om, at han slog sin musiklærer ihjel i vrede over hans kritik af Herakles’ (sikkert dårlige) spil. Det kan man nok ikke indlægge som budskab fra Kirkeby til gymnasieeleverne i Aars…

Den sidste tolkning om ’hvad skulpturen har været’ kan ses som en henvisning til en anden skulptur med Herakles, Rudolph Tegners ’Herakles og Hydraen’. En parallel som Poul E. Tøjner peger på i sin bog om Per Kirkebys bronzeskulpturer [3]. At lave en skulptur ud fra andres skulptur er ikke usædvanligt for Kirkeby. Men henvisningen kan også tages som et budskab om, at Herakles’ tid er forbi, og at hans bedrifter er fortid… han er i hvert fald ikke afbilledet tydeligt i Kirkebys skulptur. 

Uden titel (Herakles)og det sociale rum – elever, unge mennesker og lærere

Uden titel (Herakles) står ved en offentlig vej, Jyllandsgade, der går forbi gymnasiet. Skulpturen kan således have mange forskellige brugere og beskuere. De daglige, faste beskuere og dermed skulpturens målgruppe og sociale rum opfatter jeg dog som de unge (samt personalet) på gymnasiet, der har deres daglige gang ind og ud af stedet. De møder Uden titel (Herakles), når de starter her og derefter hver dag.

Et gymnasium kan man vel beskrive som et sted, hvor børn udvikler sig til unge mennesker. Her uddannes og dannes man og forberedes til det efterfølgende valg af studie, levevej og vel i bredere forstand også livet. At starte og gå på gymnasium tror jeg, at de fleste oplever som at komme på en anden platform og som en vigtig milepæl i livet…

Uden titel (Herakles)og det fysiske rum – institutioner, indkørsel og en scene    

Uden titel (Herakles) står i udkanten af det centrale Aars i et område, der udover gymnasiet, rummer det tidligere rådhus og musikhuset ALFA (tegnet af Kirkeby). På kortudsnittet nedenfor er udover skulpturen indtegnet placeringen af Kirkebys 3 andre skulpturer på gymnasiet. 

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Skulpturen er placeret på en lille rektangulær ’brostensplæne’ mellem adgangsvejene til gymnasiet og musikhuset. Jeg opfatter pladsen som noget, der er skabt til skulpturen, næsten som en slags scene. Der var tidligere (kilde: note 3) bevoksning på 2 af dens sider, men nu står skulpturen i et rum, der er åbent på tre sider og med en høj bøgehæk som ’bagvæg’. De manglende ’vægge’ gør rummet underligt nøgent, og skulpturen står meget alene på den ledige plads mellem de to indkørsler. 

Skulpturen vender forsiden, den ene flade side mod Jyllandsgade, og når man kommer ad fortovet fra Rådhuset, står skulpturen med denne side mod én. Den står næsten som en slags skildvagt, man skal passere for at komme videre. Man kan ikke undgå Uden titel (Herakles). Det underbygges af bøgehækken bag skulpturen. Fra denne retning giver skulpturen flere forskellige indtryk afhængig af afstanden.

Skulpturen står et stykke fra selve gymnasiebygningerne, og jeg oplever ikke, at den danner en helhed/fælles skulptur med gymnasiet. Medvirkende hertil er, at bøgehækken er så høj, at man ikke kan se gymnasiet. Der er i øvrigt flotte kontraster mellem den sorte bronze og hækkens lysegrønne eller lysebrune blade – afhængig af årstiden.

Man kan gå rundt om skulpturen, men stedet og måden den er placeret, opfordrer ikke til det – og der er en klar forside på skulpturen.

Skulpturen står på et kvadratisk underlag af fliser, der er løftet fra græsset. Det underbygger oplevelsen af scene eller forhøjning, og det er som om, at Uden titel (Herakles) er dobbelt indrammet med både plænen og fliserne.

Uden titel (Herakles) og dens fysiske form – pladen, kulissen, fragmenter, der forsvinder…

Skulpturen er på den flade side næsten helt firkantet, men hjørnerne i toppen er skåret af i en ret vinkel, så toppen danner et mæander forløb. Det betyder, at skulpturen ikke bliver en ’rigtig’ port. Denne kontur, forhøjningen af fliserne og den flade form giver mig associationer til et kulisse-sætstykke eller en trefløjet altertavle, en triptychon med en høj tavle i midten. Er vi på et teater eller et helligt sted, hvor man finder styrke, beskyttelse…? Dyrker man Herakles her som en helgen…? Men det skaber også tanker om en form for mindesmærke – for Herakles måske.

Foto 2: ‘Uden titel (Herakles)’ set fra  nordvest. Forside.

Skulpturens nederste del flader ud i en form for bund, men en egentlig selvstændig sokkel mangler. Markerer det en udstillet, ’afdød’ skulptur, eller er bunden en del af selve fortællingen…?  

Skulpturens overflade er ujævn, ulden med brede spartelstrøg og skvulpende – min association er noget, som ikke er færdigt eller som er i en form for proces…?

Man kan se fragmenter i forsiden på 30 – 40 meters afstand. De figurer, som man kan se på denne afstand, minder om et kors – en form for kors, der ikke er gjort færdigt, et ringkors eller solkors med en cirkel omkring den øverste del af korset.

Når man kommer tættere på skulpturen, bemærker man, at vægten i skulpturen ligger i den nederste del. Her er fragmenter i form af tykke ’pølser’. Skulpturen stræber op ad ved en forlængelse af disse fragmenter i nogle søjlelignende figurer.

På tæt hold ændrer fragmenterne i skulpturen sig. Der danner sig antydninger af ben, fødder, krop, arm, hoved på og nogle slangelignende dele. De træder ud af fladen, men deres kanter er uskarpe, og de glider på en måde ind i pladen, som om de opsluges eller opløses af baggrunden. Det virker som om, at ’opslugningen’ er startet fra oven, underben og fødder og slangens u-formede krop kan stadig ses tydeligt. Det er ikke en ’druknedød’, vi er vidne til.  

Foto 3: ’Uden titel (Herakles)’ bagside

Bagsiden er synlig på vej ud af gymnasiet. Den har ingen fragmenter og hele fladen består af de ujævne, uldne spartelstrøg. Ender forsiden med at se ud på samme måde, når fragmenterne er helt opslugt af baggrunden…? Man kan også herfra se den næsten firkantede form som en særlig port og som et signal om, at man er på vej ud i en anden verden fra gymnasiet.

Tanker og eftertanker – Kirkebys tale, Tegner og Kirkeby, helten Herakles og skulpturen som en advarsel

I forbindelse med ‘overdragelsen’ af skulpturen i 1992 til gymnasiet holdt Kirkeby en længere tale om skulpturen og kunst i det hele taget [4]. 

Heri han ‘problematiserer’ værket og taler om en ‘meningsløs og oven i købet meget stor skulptur’. Han peger på, at den (i modsætning til murstensskulpturerne) ikke ‘er anonym, den er påtrængende, synes at have et slags budskab, den er anmassende placeret og slet ikke groet på stedet. Den kom pludselig en dag og blev sat der. Det er en svinestreg’. Han fortsætter med at ‘som den står nu, er den måske et sort hul i det sære, almindelige landskab med P-plads og alt det der. Det er måske også et stort relief, der er stillet ud på en gade. Men kan man se hvad der foregår? Er det ikke ligesom enten halvt slugt eller kun halvt udtalt?’ 

Det antydede i skulpturen, mener han, rummer en sentimentalitet og noget kitsch (og siger ’at det gør al kunst, spørgsmålet er mængden’). Han taler om, at der er ‘et element af kitsch i den måde det (antydede) udtrykker sig med ekkoer af klassiske og klassicistiske billedstørrelser’ med risiko for en ubalance til en uheldig kitsch. Og peger på at det er ikke op til ham at afgøre alene… Han slutter af med, at ‘der er dem, der hævder, at når lyset står vinterligt lavt, så kan man slet ikke se noget. Så der er trøst at hente.’

Jeg ser ikke så sort på det. Der er meget, jeg kan hente i skulpturen. Mine tanker og eftertanker kredser om fire temaer: (1) Tegners ’Herakles og Hydraen’ kontra ’Uden titel (Herakles)’, (2) myten om Herakles og en tid, der er forbi, (3) opslugning og advarsel samt (4) korset.

R. Tegner: ‘Herakles og Hydraen’. Kilde: Helsingørleksikon, foto fra 2008

Det er naturligt at tænke på og sammenligne skulpturen med Tegners ’Herakles og Hydraen’. Der er ligheder og forskelle, som giver input til tanker og eftertanker om Kirkebys skulptur.

Temaet ’Herakles’ er den væsentligste lighed. Men titlerne er ikke ens – jeg opfatter, at Kirkeby har et andet eller bredere fokus på Herakles end Tegner. De to skulpturer står også i forskellige rammer/kontekster. Tegners skulptur står (i dag) ved indsejlingen til Helsingør Havn. Her er rummet nøgent og uden vægge [5] som i Aars, men der er ingen relation til ungdom og gymnasier. 

I Tegners skulptur er figurerne fritstående og meget livagtigt udformet med slangen som en dominerende figur. Hos Tegner er kampen ikke begyndt, mens den i Kirkebys skulptur (vel) er afsluttet. I kunsthistorisk perspektiv er Tegners skulptur blevet set symbolsk som en afspejling af hans kamp for at blive anerkendt i samtiden. Det vil nok være en fejl at indlægge samme perspektiv i Kirkebys skulptur.

Med afsæt i sagnfiguren Herakles kan skulpturen på den lille forhøjning ses som en form for alter med et relikvie (resterne af Herakles). Jeg tænker på Herakles som en beskytter, en skytsånd i forhold til at gå i gymnasiet, som giver ’en tro på at klare alle farer’. Et varsel eller budskab om, at der skal kæmpes nogle kampe i gymnasiet (ydre eller/og indre) som Herakles måtte? Og prøverne bliver ved med at ’vokse ud’ som Hydraens hoveder, de får ikke ende. Men i forlængelse heraf også et billede af, at Herakles ikke var udødelig, og at den kraft/tro, som Herakles (og unge mennesker måske) har om at kunne klare alt, ikke holdt/holder. Skulpturen som et monument over Herakles og myten, og det at være/at tro man (selv) er uovervindelig. Er det en tid, der er fortid? Jævnfør, at Herakles er i parentes, og han synker ind i skulpturens plade? Et budskab til nutidens gymnasieelever?

Det leder naturligt til tanker om Herakles forsvinden (opslugning) ipladens baggrund. Er det hans død, Kirkeby viser? Eller er han død og ved at forsvinde? Og hvad er det, der opsluger ham? Ifølge sagnet døde Herakles på grund af en forgiftet kappe, som han fik af sin hustru. Da han tog kappen på, åd giften sig ind i hans krop og slog ud i flammer, som brændte kødet på hans knogler. En meget pinefuld død… Ligner skulpturens ’uldne’ spartelstrøg flammer?

Man kan også se skulpturens plade ud fra, at skulpturen står på en slags scene og ligner en ’kulisse’, der viser en døende eller forsvindende Herakles. Er det et billede på den kulisse eller de omgivelser, som gymnasiet udgør for de unge mennesker? Er pladen et billede af den socialisering eller det perspektiv på livet og verden, som man bliver en del af på gymnasiet? Skulpturen som en advarsel… om en mulig forgiftning!

Antydningen af et solkors i skulpturen giver naturligvis mulighed for mere kristne/religiøse tolkninger. I korsets tegn ligger et afværgemiddel mod det onde, man kan møde (i gymnasiet), og i solen, lys og energi. Altså en støtte til at gå i gymnasiet. Men man kan også fortolke det som at skulle bære et kors… og korset gentages i den første murstensskulptur, man møder på vej ind til gymnasiet.


Torsten Karlsson, september 2014 og april 2020

Praktiske oplysninger

Adresse: Jyllandsgade 52, 9600 Aars
Parkering: offentlig parkering ved gymnasiet
Adgang: fra vejen

Fodnoter:

[1] Samme titel bruger Kirkeby om et maleri fra 1979, men med andet motiv. Værkfortegnelsens nr. M399 i Ane Hejlskov Larsen: Per Kirkeby Malerier 1978 – 1989. Systime, 2015. Myten Herakles (hans død) var også forlæg for Kirkeby til udsmykningen på gymnasiets trapperum fra 1981, samme kilde s.109 eller ‘Per Kirkeby og Vesthimmerlands Gymnasium’. 2008. Udgivet af gymnasiet. 
[2] F.eks. Propylæerne ved gymnasiets indgangsparti. Referencen bruges også på andre gymnasier. F.eks. ’Laokoongruppen’ på Århus Statsgymnasium. 
[3] Poul Erik Tøjner: Per Kirkeby skulpturer, Kunstbogklubben. Forlaget Bo Bjerggaard, 2005.
[4] Per Kirkeby: Fisters Klumme. Borgens Forlag, 1995. 
[5] Skulpturen er meget iøjefaldende, når man sejler med Helsingør – Helsingborg færgen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: