Skulpturer omkring kunstnerens sommerhus – et sted, hvor man ikke kan være i fred…
Note om Per Kirkebys bygningsskulpturer ved sommerhuset på Læsø
Kort om skulpturerne
Ved Per Kirkebys (tidligere) sommerhus og atelier på Læsø står 15 bygningsskulpturer i et område, som han kaldte for Prøvemarken, fordi nogle af skulpturerne har fungeret som modeller og udkast til større projekter i det offentlige rum.
Jeg har valgt ikke at beskrive hver enkelt skulptur i detaljer, og hvordan jeg oplever den. Jeg ser skulpturerne under ét og tager udgangspunkt i situationen i 2016, hvor jeg var i Prøvemarken.
Skulpturerne er benævnt ’Læsø’ med et nummer i Kunsthaus Bregenz’ værkfortegnelsen[1] samt med et navn, hvor det findes. Skulpturerne er opført i perioden 1982 til 1989 [2]. I dag er ikke alle skulpturerne intakte, naturen er ved at nedbryde flere af dem, men deres udtryk er bevaret. Der er fotos af Læsø I og II efter indledningen, mens resten samlet til sidst i noten.
Når man er i Prøvemarken, opfatter jeg, at skulpturerne ikke står i en overordnet plan. Men de fylder meget og står tæt: man kan ikke undgå deres selskab. De omdanner det nære rum om sommerhuset til et ’skulpturrum’, som kan opleves på forskellig måde. Som en haveinstallation, et skulpturlager, et museum, et kultsted, en ruin eller som forstenede væsner, som man selv bliver en del af…
Foto 1: ’Læsø I’
Foto 2: ’Læsø II’
’Prøvemarken’ og det oprindelige sociale rum – kunstneren, familie og gæster
Oprindeligt var det Kirkeby, familie og venner samt gæster på besøg i atelieret, som var de primære beskuere og brugere af Prøvemarken.
Som atelier havde stedet en arbejdsmæssig funktion og som sommerhus en funktion som afslapning, opladning, refleksion, og hvad man ellers bruger et sommerhus til. Jeg ser det også som et sted, hvor man kommer i kortere eller længere perioder, men ikke har fast ophold. Et sommerhus er ikke ’ens hjem’ som sådan, selvom det er et sted, hvor man føler sig hjemme og vel glæder sig til at se og være (igen). Og dermed også til et gensyn med Prøvemarkens skulpturer.
’Prøvemarken’ og det fysiske rum – et fællesskab mellem et haverum og et markrum, et stort skævt rum
Kirkebys tidligere sommerhus ligger på den sydøstlige del af øen. Området er fladt med marker, småskove og spredte huse og mindre gårde. Det er ikke et egentligt sommerhusområde, og man fornemmer ikke havet. Sommerhuset ligger 50 meter fra en offentlig vej og er en mindre, oprindelig firlænget gård med lave, hvide mure. Kirkebys tidligere atelier, som er en nyere bygning, ligner en stor lade og ligger omkring 20 meter fra huset mod øst. Det er også hvidmalet.
Sommerhuset ligger i et åbent område på i alt omkring 4-5 hektar. Det er afgrænset af skovkanter bortset fra østsiden, som ligger åben mod marker. Jeg opfatter områdets form som rektangulær. Bunden er flad mark med slået græs og enkelte træer. Der er ikke anlagt stier eller veje. Udover atelieret ligger her en tennisbane.
Selve Prøvemarken kan afgrænses som et område på omkring en kvart hektar, der ligger op mod husets nordlige og nordvestlige sider. Der er omkring 40 meter fra huset til den skulptur, der står længst væk (Læsø II).
Tæt på sommerhuset og i den nordøstlige del består Prøvemarkens bund af lavt græs. I den øvrige bund er blandet vegetation med højt græs, tæt krat, lave træer og spredte mellemhøje løvtræer og en stor stenbunke. Ved huset afgrænser en gammel møddings mur en form for terrasse med en muret grill og andre ude køkken faciliteter.
Prøvemarken står uden ’væg’ mod øst. Grænsen består i en kant, der veksler mellem højt græs og tæt lavt græs. I det nordøstlige hjørne fortsætter græsset ud i området udenfor. Mod nordvest er Prøvemarken afgrænset af krattet og de lave løvtræer. Dens grænser mod vest udgøres mod nord af løvtræsområdet og mod sydvest sandsynligvis af en græskant. På tidspunktet for mit besøg lå tang til tørring her.
Jeg ser Prøvemarkens rum som en blanding af flere ting på samme tid. Rummet er både natur og have. Der er noget ’holdt’ og vildtvoksende på samme tid – som om der er en kamp om rummet mellem dem. Rummet er åbent og ’forsvinder’ mod øst og vest – og er lukket mod syd (huset) og nord (krattet mv.). Det skaber en fornemmelse af en passage. Rummet har ’højt til loftet’, men samtidigt er det som om, tingene søger at blive ved jorden, holde sig nede.
Jeg oplever, at skulpturerne på en måde er indpasset i dette rum, men at man på samme tid ikke kan være i fred for dem – de er overalt og fylder. De afgrænser rummet omkring sommerhuset, og omskriver det til et ’skulpturrum’ og til rum mellem skulpturer. Enkeltvis er skulpturerne ikke store, men samlet bliver de markante. Det har noget at gøre med antallet, og at de står tæt, men også med deres massivitet og murstensfarve – samt især stelernes lodrette form og højde. Men der er ikke en sti imellem skulpturerne, som binder dem sammen og ’bringer orden i sagerne’. Der er et udtryk af ’forladthed’, og af at man står overfor noget, der har været større eller noget andet…
Skulpturerne står, så man kan se dem fra huset bortset fra Læsø XI, der er skjult i et krat af brombær. På den anden side er der ingen skulpturer, der ’gnubber’ sig op af huset – de holder sig pænt på afstand. Men de sender alle en invitation til at komme nærmere og røre ved dem. Man kan gå rundt om dem, nogle kan man sidde på, andre kan man gemme sig bag, være i fred… og børnene kan lege i dem.
’Prøvemarkens’ fraværende overordnede grundplan
Skulpturerne har rektanglet til fælles som grundform. Cirklen og runde former er fraværende. I en del skulpturer er forskellige former for mæandrer brugt i grundplanen, men ikke med store komplekse forløb – skulpturernes størrelse sætter grænser.
Den ’store grundplan’ mellem skulpturerne er vist på tegningen. Tegningen er ikke målestoksfast, men skal gerne give et indtryk af skulpturernes placering, afstande og grundform.
Jeg ser som sagt ikke en ’overordnet plan’ i skulpturernes placering i forhold til hinanden. Prøvemarken er ikke et tableau. De fleste af de lave skulpturer – ’siddeskulpturerne’ – er placeret nærmest huset. Den store firkantede platform (Læsø VI) står, så man ved at sætte sig på forskellige sider kan få udsigt til alle skulpturer (bortset fra Læsø II). Kirkeby omtaler selv korset (Læsø VIII) som en ’kartoffelskrællersten’, hvor fire kvinder kan sidde med ansigterne mod hinanden samtidigt med, at de skræller[3]. Han nævner samme sted, at tre steler (Læsø III, IV og V) oprindelig er sat for at holde krattet på plads… I forhold til omgivelserne står nogle skulpturer, så de kan fungere som bænke med udsigt over området og skovkanten (Læsø I, II og XV), men der er ikke udsigt til alle sider fra skulpturerne.
Skulpturernes form og udtryk
I tabellen neden for er vist en oversigt over skulpturernes dimensioner samt eventuel titel, og bagerst i noten er et foto af hver skulptur. Jeg har brugt værkfortegnelsens mål, uagtet nogle skulpturer har lidt andre mål i dag på grund af nedbrydning.
| Skulptur /titel | Dimensioner (cm) | Skulptur/ titel | Dimensioner (cm) |
| Læsø I | 85 x 764 x 35 | Læsø IX/ punktum, punktum, komma, streg ansigtet er færdigt | 73 x 50 x 52,5 |
| Læsø II / prøve til Rotterdam | 153 x 215 x 144 | Læsø X | 160 x 47 x 47 |
| Læsø III/ stele | 242 x 58,5 x 58,5 | Læsø XI | 159 x 47 x 47 |
| Læsø IV/ stele | 242 x 66 x 59 | Læsø XII | 230 x133 x 83 |
| Læsø V/ stele | 242 x 66 x 59 | Læsø XIII/ ruin af en sammenstyrtet prøvemur | 210 x 71 x 71 (kun stelen) |
| Læsø VI/ platform | 36 x 253 x 252 | Læsø XIV | 38 x 208 x 30 |
| Læsø VII | 52 x 161 x 35 | Læsø XV/ chaiselongue | 66 x 171 x 46,5 |
| Læsø VIII/ kors | 38 x 370 x 305 |
Nogle ’skulpturtyper’ går igen i Prøvemarken:
- Der er fem steler (III, IV, V, X, XI), forstået som høje, rektangulære piller. De har lidt forskellige højder, mens deres længde og bredde ligger på omkring en halv meter.
- Der er tre bænke (VII, XIV, XV) afgrænset som en lave, lange og smalle skulpturer. Deres opbygning varierer indbyrdes.
- Buestik (I, II) er repræsenteret med to store skulpturer, hvor buestikkene har forskellige former. I flere af de mindre skulpturer er buestik indarbejdet, og Korset (VIII) er bygget op af fire buestik. I ’Bygningskunst’ og på tidligere fotos kan man desuden se, at Læsø XII og XIII har haft buestik før.
- Den store platform (VI) er ene om at repræsentere formen ’fladt kvadrat’.
Ingen af skulpturerne har en særskilt sokkel, murstenene står direkte på græsset. Jeg oplever ikke, at de vokser op af græsset, snarere repræsenterer de noget, der er bragt ind i rummet. Og nogle har ikke kunnet stå distancen og er medtaget af tidens tand, sunket sammen, mursten faldet af etc., mens andre står som upåvirkede.
Skulpturerne er bygget i simpelt halvstens forbandt, bortset fra tre, hvor skifterne veksler mellem halve sten og hele sten. Der er brugt røde sten, i enkelte skulpturer dog iblandet gule.
Af oversigten og fotografierne fremgår, at skulpturerne ikke er specielt høje eller store. Læsø I adskiller sig ved sin længde og Læsø VI ved sin lave højde og store flade. Skulpturernes form er også mere lukket end åben og mere i ro end i bevægelse med Læsø I og Læsø VIII som undtagelser. Der er en enkelhed og anonymitet over de fleste skulpturer, der gør dem næsten klassicistiske.
Lys – og skyggevirkninger i Prøvemarken
På en overskyet efterårsdag står skulpturerne uden lys – og skyggevirkninger og med et fladt udtryk. I sollys med Prøvemarkens placering mod nord og med åbne sider mod øst og vest må skulpturerne i løbet af dagen skiftevis blive skarpt belyst og ligge i skygge. Og med de forskellige former vil skulpturerne give meget forskellige farvespil og skygge- og refleksvirkninger.
Tanker og eftertanker
Prøvemarken har et særligt udgangspunkt i forhold til forståelse og oplevelse af skulpturerne: det er et privat sted, og kunstneren selv er en af beskuerne. Jeg vil byde ind med mine oplevelser af skulpturerne og ikke gætte på Kirkebys. Jeg ser på skulpturerne som ’færdige’ værker ikke som ’prøver’… og (igen) vil jeg se på skulpturerne under ét, ikke enkeltvis.[4]
Det store antal og den tæthed hvormed de står, giver mig umiddelbart en sanseoplevelse af at være omgivet af firkantede, forstenede væsener. Og de mange steler giver en oplevelse af en samling kroppe, hvor man også selv bliver en skulptur… og træder ind Prøvemarkens og Kirkebys sfære på en måde.
I et andet og mere pragmatisk lys kan man se skulpturerne som haveinstallationer. Mange af dem kan bruges til at sidde på og snakke sammen med andre, læne sig op ad, skrælle kartofler… De har også former, så børnene kan bruge dem til at gemme sig bag, klatre i, spille bold op ad osv.
Man kan også få en oplevelse af at være på et åbent ’skulpturlager’ eller – ’værksted’, hvor kunstneren arbejder med sine værker, nogle er færdige, andre arbejdes der stadig på – bogstaveligt eller mentalt. Kunsthistorien er fuld af billeder med billedhuggere i deres værksteder…
I samme domæne er det nærliggende at se Prøvemarken som et slags museum. De femten skulpturer har efterhånden stået i mange år. Viser Prøvemarken noget fra fortiden, der som på et museum er værd at gemme og huske for eftertiden? ’Noget’, der har skabt ’orden’, eller givet en ny forståelse af ’verdens natur’, som den ud/indvikler sig…
’Museum’ er oprindelig betegnelsen for et tempel til muserne – de græske gudinder for kunst. Og der er noget kultisk over Prøvemarken med de flade skulpturer og stelerne. Er det et sted, man kan tage varsler, ofre eller formilde guderne…? Har de enkelte skulpturer hver deres funktion i et sakralt forløb, man skal gennemgå…?
Der er steder i Prøvemarken, hvor krattet tager over og bemægtiger sig skulpturerne. Flere skulpturer er ved at blive nedbrudt, og nogle er faldet mere eller mindre sammen. Er Prøvemarken en ruin? Henviser den til noget, der har været en større helhed? Giver det, der mangler, den en særlig styrke. Eller er den en påmindelse om, at bygninger og skulpturer rejses af mennesker og nedbrydes som natur? Om altings forgængelighed, og at der er kræfter på spil, som er større end vores og som har en anden dagsorden…
Afslutningsvis: Kirkeby og andre brugere af skulpturerne er ikke kun beskuere under ophold ved dem, men også ved ophold i sommerhuset og i området rundt om Prøvemarken. Fra husets rum mod nord kan man se skulpturerne og se andre tage ophold ved eller bevæge sig rundt mellem skulpturerne, og man kan få erindringer om egne ophold og tanker i Prøvemarken eller uden for …
Torsten Karlsson, december 2016 og september 2020
Praktisk: Jeg kan formidle kontakt til besigtigelse af Prøvemarken – benyt torstendanmark@gmal.com
Læsø III
Læsø IV
Læsø V
Læsø VI
Læsø VII
Læsø VIII
Læsø IX
Læsø X
Læsø XI
Læsø XII
Læsø XIII
Læsø XIV
Læsø XV
Fodnoter:
[1] Bregens Kunsthaus: Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeichnis, 1997.
[2] Verlag der Buchhandlund Walther König, Museum Jorn, Galleri Susanne Ottesen: Per Kirkeby. The complete Bricks. Vol.1. The Installations.
[3] Se Lars Morell: Per Kirkeby. Bygningskunst. Aristo 1996, side 180.
[4] Det bemærkes, at ’Læsø V’ er særskilt beskrevet i bloggens note om ’København (2015) – Stele, Galleri Susanne Ottesen’.
Per Kirkeby skulpturer 