AARS (1986 – 1991) – Skulpturhaven

Offer, fundament og udvikling

Note om bygningsskulpturer af Per Kirkeby i Vesthimmerlands Gymnasium og HF, Aars

Kort om skulpturerne

I et grønt anlæg i forbindelse med Vesthimmerlands Gymnasium i Aars står 6 røde bygningsskulpturer af Per Kirkeby. Skulpturerne er placeret på et græsareal mellem to bygninger, der danner en vinkel på gymnasiet, og er ikke umiddelbart offentlig tilgængelig. Det sociale rum for skulpturerne er primært elever og personale på gymnasiet.

I Kunsthaus Bregenz’ værkfortegnelse og lokalt bruger man navnet ’Skulpturhaven’ om stedet[1]. De seks skulpturer benævnes ud fra deres form og formål: Stele, Cirkel, Kvadrat, ’Kvadrat æder cirkel halvt’, ’Kvadrat har slugt cirkel, Observatorium’. Sammen udgør skulpturerne en helhed. Titlerne indikerer, at der er en ’udvikling’ i mellem en del af dem.

Anlægget, skulpturernes placering og form samt deres titler leder tankerne i retning af, at Skulpturhaven er en offerplads. Og når man er på stedet, oplever man det også som om, at nogle skulpturer ofres til andre skulpturer… eller hvad det nu skal symbolisere.

At ofre noget knytter en forbindelse til antikken. Skulpturhaven er ikke Delphi, men det græske trækker en forbindelse til Kirkebys bronzeskulptur ved indkørslen til gymnasiet (Uden titel, Herakles) og bygningsskulpturen, Propylæerne ved gymnasiets indgang (betyder forbygning til et tempel).

I forhold til de enkelte titler bemærkes, at ordet stele betyder ’mindesmærke, mindesten’. En stele skal vel minde os om noget i eller fra fortiden, som vi skal tage med i vores nutid eller fremtid. Observere betyder ’iagttage, opdage’. Et observatorium er et sted, hvor man observerer himlen, himmellegemerne og stjernerne… noget som er langt væk, men stort. Det er pudsigt, at har man en bestemt ’observans’, er det et grundsyn eller grundindstilling, man har tillagt sig.

Foto 1: Skulpturhaven set fra vest

Foto 2: Skulpturhaven set fra nordvest

Skulpturhavens sociale rum – elever og lærere

Skulpturhavens brugere er næsten udelukkende faste brugere bestående af elever, lærere og personale. Jeg opfatter eleverne som den primære målgruppe. Eleverne kommer på gymnasiet dagligt i nogle år. Det betyder, at (nogle) skulpturer muligvis kan få en bestemt betydning i hele gymnasietiden, mens andre skulpturer måske ændrer funktion og betydning i løbet af perioden.

Placeringen af Skulpturhaven, jf. nedenfor, gør at man kan ’bruge’ den dels fra bygningernes undervisningslokaler (når man sidder og keder sig i timerne) og måske se nogle mennesker i skulpturerne, og dels ved fysisk at være tilstede i den.

Skulpturhaven og det fysiske rum – offerplads med altre

Skulpturerne befinder inde på selve gymnasiets område. Skulpturhaven ligger i en vinkel mellem to bygninger og en forholdsvis lav grøn hæk mod syd, se kortudsnittet. Skulpturhaven er en del af gymnasiet, men som den ligger fysisk, åbner den også op ud mod omverdenen … Og hækken, som udgør afgrænsningen mod omverdenen, slynger sig i et kurvet mæandermønster som et symbol på livets forløb i op – og nedgange.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Skulpturhaven er afgrænset af flisegange mod gymnasiets bygninger. Haven har et areal på omkring 600 m 2.  Der er ingen stier/fliser mellem og til de enkelte skulpturer. Skulpturhaven markerer et anderledes rum i forhold til gymnasiets gule mursten. Den skaber en kontrast med sit grønne græs, murstenenes røde farve, skulpturernes simple former (bortset fra Observatoriets) og de store vandrette flader på ’cirkler og kvadrater’.

Skulpturerne er ikke store sammenlignet med de omkringliggende bygninger, men meget iøjnefaldende. Skulpturerne ’opfordrer’ til, at man går hen til dem, rundt om dem og sætter sig på dem. Bortset fra Stele og Observatoriet er de flade, og selvom de er lave, kan man ikke se hele deres form, når man står ved indgangen til skulpturhaven. Stelen og Observatoriet lukker på en måde skulpturhaven.

Skulpturhaven – placering af skulpturer (afstande og størrelser med forbehold)

Mine umiddelbare associationer er en alternativ anvendelse af geometriske figurer fra undervisningen i matematik til en form for tempelplads/offerplads med altre, hvor man foretager rituelle handlinger. Eller som en form for legeplads for store børn – med en slags sandkasser, man kan sætte sig ved, hoppe op på, løbe rundt om og med Stelen som en pæl man bruger til at tælle ved, når man leger skjul – den sidste legeplads før voksenlivet…? Igen med Observatoriet som undtagelse eller står det som noget, der skal holde øje med haven – ikke kun himmelrummet, men også skulpturerne og deres brugere?

Det har vel også været et formål at skabe et udendørs opholdsrum og åndehul for eleverne. Og Observatoriet har naturligvis en konkret undervisningsfunktion for gymnasiet.

Grundplanen – cirkler og firkanter

Skulpturerne er opført over en tidsperiode på 4-5 år. Havens buske og små træer er vokset, og lukker ’tempelpladsen’ mere inde end ved etableringen. Jeg tager udgangspunkt i havens nuværende udtryk.

Geometriens firkanter og cirkler virker som hinandens modsætninger – cirklens runde, bløde, sluttede form uden kanter kontra firkanternes brudte linjer, skarpe vinkler, kanter. Kan man associere til dannelse af meninger, holdninger etc.? Også i forhold til de ’halv- og helspiste cirkler’?

Figurerne er ikke placeret symmetrisk i forhold til hinanden. Og der er noget imellem skulpturerne… De hænger sammen, men ligger ikke klods op af hinanden. Kirkeby siger i Lars Morells ’Bygningskunst’ [2], at Stelen og Cirklen hænger sammen og er ’Maya-ting’, hvor Cirklen symboliserer et alter (og Stelen en offerpæl[3]?), men at deres indbyrdes funktion er uvis. For mig står de to skulpturer dog for langt fra hinanden til, at jeg kan forbinde dem.

Jeg har ikke umiddelbart et billede af, hvordan eleverne vil se skulpturerne, når de ser på dem fra undervisningslokalerne. Kan de se et særligt mønster? Det kan afhænge af, hvilke lokaler man ser fra, og dermed kan oplevelsen variere. Og hvilke associationer vil eleverne få? Offerpladsen? Eller, at der ’midt i det hele (gymnasietiden)’ findes nogle øer, ’heller’, man kan redde sig i land på …?

Muligheden for at sidde og tale med hinanden i skulpturerne ændrer sig fra de simple figurer til de kombinerede former, fra parvis samtale til, at flere kan se hinanden og tale sammen.

Skulpturernes bygningskroppe – tunge sokler eller fundamenter

Skulpturerne med cirkler eller kvadrater som form virker tunge, fordi de ikke løfter sig ret meget fra jorden (omkring ½ m). De er uden sokler og virker på en måde selv som en slags sokler eller fundamenter, som noget man skal bygge ovenpå, hvor det sidste mangler…

De to simple skulpturer, Cirklen og Kvadratet, har en størrelse på omkring 2 m i henholdsvis diameter og sidelængde. De har mønstre i murstenenes overflader, der samler opmærksomheden og centrerer den. Jeg får et billede af offerbænke med skrigende gymnasieelever, der må lade livet (eller barndommen, tro, tanker, holdninger…).

Foto 3: Mønster i ’Kvadrat’

Den halvspiste cirkel og den slugte cirkel har åbne huller med græs i skulpturen. Per Kirkeby taler i ’Bygningskunst’ om, at kvadratet er den aggressive form, der æder den runde, som derfor forsvinder materielt (i ’Kvadrat har slugt cirkel’).   

Kvadrat æder cirkel halvt er opført i værkfortegnelsen med en totallængde på 7,65 m. Den opleves som levende, man kan blive bange for at være i halvcirklen. Halvcirklen har lodrette sider (stejle), som er ’svære’ at komme op/ud af. Man går op på kvadratets flade ad nogle brede (tempelagtige trin). Når man befinder sig på fladen, oplever man, at cirklen er på vej ind i kvadratet og danner et hul, man kan falde i…

Kvadratet, der har slugt cirklen, har sider med en længde på 3 m. Siderne løfter sig fra jorden i store murstensbuer og danner en lille sprække under skulpturen. Man kan se under skulpturen, men ikke se noget klart … buen kan opleves som en porthvælving, en kildevældsbue eller et øjenbryn. Er det øjne, der er ved at åbne sig? Skal man ind i skulpturen for at se? Kvadratet har et hul i midten, hvor man kan sætte sig, gå ned i, kikke på… Trinnene vender indad i modsætning til kvadratet med den halvspiste cirkel. Min oplevelse er faktisk, at man går ned og får noget ’afklaret’, at man tager noget med sig op igen.

Stelen er en mindre, næsten kvadratisk monolit med sider på cirka ½ m og en højde på 2,40 m. den har en rille på forsiden og et ’lynlåsmønster’ på bagsiden. Hvis en stele er et mindesmærke, for hvem og for hvad er det her? De ting, der er foregået på ’offerpladsen’ og eller gymnasiet? For noget der er blevet lukket op eller i…?

Observatoriet indeholder de fem andre skulpturers former og løfter sig fysisk over dem. Skulpturen opleves som en slags syntese eller afslutning. Selve observatoriet er cirkelformet i en diameter på 3,5 m og med et rundbuet tag over. Det er opbygget med 2 mure. Den inderste mur er en lukket mur dog med en smal dør mod nordvest. Omkring den indre mur er en ydre mur udformet som en ’søjlegang’ med ’fortykkede’, brede søjler, der er forbundet foroven med buestik. Afstanden mellem de 2 mure er omkring 25 cm, så det ikke en gang, man kan gå rundt i. Thomas Bo Jensen taler om observatoriet som et ’kerneværk’, der tilhører en særlig familie i Kirkebys oeuvre[4].

Det runde observatorie ’æder’ sig ind i hjørnet på en stor, kvadratisk platform foran indgangen. Platformen har ’trappesider’ med 4 trin op til platformen, der løfter den 1 m over terræn og gør, at den samtidig får et udtryk af tempelplads.

Lys og skygge – vandrette skygger

Solen var fraværende ved mit besøg, men jeg gætter på, at der specielt i Observatoriet med søjlerne vil kunne opleves lys – skyggevirkninger. Cirklen og kvadratet har indtrukne sten i siderne, og her kan der skabes vandrette skygger.

Tanker og eftertanker – offer og udvikling

Det er som nævnt nærliggende at tænke på Skulpturhaven som en slags offerplads og/eller dannelsesplads. Et skyggegymnasium eller et symbol på, hvad gymnasietiden er for en tid, hvad der foregår i denne periode med de unge mennesker, og hvad det ender med…?

Den kan opfattes som et billede på:

  • at man skal give slip på noget for at udvikle sig (ofre)
  • at man tager noget med sig af det, man havde med
  • at man skal danne sig nogle ’kanter/ hjørner’ under vejs
  • at man får nogle mindesten i gymnasiet
  • at man i løbet af en gymnasietid kan få et nyt syn på tingene
  • at man kan løfte sig til noget højere, et videre perspektiv.

Man kommer ikke nærmere guderne og himlen – men måske får man et redskab, et observatorium til at kunne skue lidt videre, højere…

Det, man ofrer/udvikler eller modner som ungt menneske på dette sted, kan naturligvis gives flere perspektiver. Udover viden og holdninger kan man indlægge nogle biologiske, seksuelle perspektiver, miste uskyld, finde kærester osv. Forskellige mennesker har nok forskellige oplevelser af, hvad der fylder i denne periode…

Torsten Karlsson, august 2013 og oktober 2020

Praktiske oplysninger:

Adresse: Jyllandsgade 52, 9600 Aars
Parkering: offentlig parkering ved gymnasiet
Adgang: gennem gymnasiet  

Fodnoter:

[1] Kunsthaus Bregenz: Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur. Werkverzeichnis. 1997.
[2] Lars Morell: Per Kirkeby, bygningskunst, Aristo 1996.
[3] Min association.
[4] Thomas Bo Jensen: per kirkeby/arkitektur. Edition Bløndal, 2019, side 234.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: