AARS (1994) – Propylæerne

Passagen til livet i de hellige haller  

Note om bygningsskulptur af Per Kirkeby ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF, Aars

Kort om skulpturen

Foran Vesthimmerlands Gymnasium står en gul bygningsskulptur af Per Kirkeby. Skulpturen er placeret ved selve indgangspartiet til gymnasiet. Kirkeby har kaldt skulpturen for ’Propylæerne[1].

Skulpturen er forholdsvis stor, ca. 4,40 m i højden, 11 m i længden og 5 m i bredden. Den er er bygget som en slags rektangulær søjlehal med den korte side mod indgangsdøren. Med sin form og farve falder den på afstand i med gymnasiets gule murstensbyggeri. Skulpturen optager en terrænforskel med en trappe op til gymnasiets indgangsdør. Den deler adgangsvejen til gymnasiet i to dele ved en iøjnefaldende såkaldt ’murforskyder’ med en dyb spalte i midten.

’Propylæer’ betyder på græsk ’forbygning’ eller indgang til et tempel. Og det er nærliggende at tænke på et gymnasium som tempel for unge menneskers udvikling og uddannelse. Et tempel er et helligt sted, som man betræder med en vis ærefrygt. Sådan tror jeg, at de fleste unge har haft det med at starte i gymnasiet. Men et tempel er også et sted, hvor man dyrker eller ofrer noget. Er det barndommen, barnetroen, uskylden?

En forbygning peger på, at man ikke kommer ind på gymnasiet uden videre. ’Gymnos’ betyder nøgen på græsk!  Man skal afføre sig noget i Propylæerne, før man kan gå ind. Hvad skal man lægge fra sig i Kirkebys propylæer – eller tage på? Er det op til den enkelte? Jeg tror, de fleste, der er startet på et uddannelsessted, har gjort sig tanker herom… og Kirkebys skulptur anviser et rum, en passage til det.

Der er ikke en bagudgang til et gymnasium. Propylæerne bliver derfor vel også en slags ’efterbygning’ til gymnasiet og en forbygning til den ydre verden, når man går ud herfra … hvad enten det er til daglig, eller når man er blevet færdig som student og skal videre i livet. Og står Propylæerne som et symbol på gymnasietiden som sådan?

Kirkeby kunne have valgt en titel på skulpturen, som knyttede sig til undervisning og uddannelse. Er den græske titel med relation til ’tempel’ en kommentar til gymnasiet som et sted, der har en historisk sammenhæng/tradition, og til en tidsperiode, der ikke kun er til uddannelse, men også almen dannelse? Eller er det blot for at markere en sproglig parallel til det græske ord gymnasium? I hvert fald har hans bronzeskulptur ved indkørslen til gymnasiet også en ‘græsk titel’ (Uden titel, Herakles) og hans skulpturer på gymnasiets sydside (Skulpturhaven) giver mindelser om en offerplads…

Foto 1: ’Propylæerne’ set fra nord

Foto 2: ’Propylæerne’ set fra syd (fra indgangsdøren)

Propylæerne og det sociale rum – faste brugere, elever og lærere

Det er næsten udelukkende faste ‘brugere’, der ser og bruger skulpturen. Skulpturen ligger ikke, så man naturligt ser den, med mindre man skal på gymnasiet. De faste ’brugere’ er gymnasie- og HF-elever samt personale, der går ind og ud ad hovedindgangen.

Jeg opfatter skulpturens primære målgruppe som de unge, der kommer her for at uddanne sig, men som også modnes her som unge mennesker… Det er en gruppe, der kommer her dagligt i flere år. Skulpturen kan derfor få forskellige funktioner og betydninger for denne gruppe i løbet af gymnasietiden fra den første dag til den sidste og alle dagene imellem.  

Propylæerne og det fysiske rum – en forlængelse af gymnasiets rum

Gymnasiets bygninger ligger i en ret vinkel med en høj gavl mod den offentlige vej, Jyllandsgade, se kortudsnittet. Indgangen til gymnasiet ligger i det inderste af denne vinkel på den bygning, der vender siden mod vejen. Indgangen blev etableret i forbindelse med en tilbygning til gymnasiet tegnet af Arkitektfirmaet Friis og Moltke. Kirkeby kommenterer allerede i 1984 behovet og mulighederne for at skabe en mere ’værdig’ trappeløsning i et brev til Knud Friis [2].

Indgangsarealet til gymnasiet domineres af et stort fliseareal. En anden af Kirkebys skulpturer ’Korsbænken’ (i røde mursten) er placeret på dette areal, og bryder delvist flisearealets store grå flade, foto 3.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Korsbænken og Propylæerne har begge en fælles reference i deres placering og i gymnasiet som sted og socialt rum. Herudover kan indgangsportalen i Propylæerne ses i ’miniformat’ i Korsbænkens endeflader. Den kæder dermed de to skulpturer sammen som en indgang til gymnasiet (eller ’udgang’ til omverdenen).

Foto 3: Indgang til gymnasiet med ’Propylæerne’ og ’Korsbænken’ set fra nord

Propylæerne er placeret mellem 2 plantemure og 2 kørestolsramper, foto 1. Funktionelt skaber den sammenhæng mellem to niveauer i terrænet – man skal opad for at komme ind i gymnasiet, ’templet’ – og udjævner niveauforskellen ved hjælp af 2 lave trapper og reposer i skulpturens indre rum. Det er samtidig med til at sætte tempoet ned for de ankommende/udgående. Propylæerne gør desuden rummet (hjørnet) mere intimt og mindre ’indfangende’. Synsmæssig kan man få et indtryk af, at Propylæerne skærer sig ind i eller vokser ud af terrænet. Men det skrå terræn kan også skabe tanker om, at der måske er noget i undergrunden, der stadig er i bevægelse, og at skulpturen skal holde disse kræfter fast. Og der er eventuelt en form for (geologisk) forbindelse til murforskyderens forkastning og vrid af de korte sider [3].

Skulpturen spiller sammen med bygningerne, og den opleves som en del af gymnasiet. Den forlænger og/eller starter selve gymnasiet. Desuden gør skulpturens placering, at gymnasiets indgangsdør med dens afrundede form (foto 5), der arkitektonisk stikker ud mod resten af byggeriet, bliver næsten afskærmet.

Foto 4: ’Propylærerne’ set fra øst

Propylæerne er placeret på en måde, så man tvinges til at gå igennem den, selv om man også kan gå uden om. Når nogle går ud ad gymnasiets indgang, kan man høre en dør, der lukker i, men man kan ikke se personerne, før de kommer ud af skulpturens åbninger. Det opbygger en slags forventning/ overraskelse/ opmærksomhed på ’hvem det er’. Den anden vej – ind i gymnasiet – virker det som om, at folk ikke kommer udefra, men fra et andet rum…

Foto 5: Indgangsdør til gymnasiet

Propylæernes grundplan – simpel, men indviklet  

Skulpturens overordnede grundplan er et rektangel. I de korte sider er to åbninger/porte med en mursøjle på omkring 1,30 m i midten. Mursøjlen har en spalte/rille på 24 cm trukket ind i muren (en murstens dybde). Mursøjlen fungerer som en ’murforskyder’ eller transformator (Kirkebys terminologi), så den ene port er trukket ind i forhold til den anden som en slags ’forkastning’. Er forkastningen eller forskydningen et resultat af en påvirkning? Står skulpturen ikke stille, er Propylæerne levende, det skaber i hvert fald en fornemmelse af et tidsligt forløb?

Grundplan ‘Propylæerne

Murforskyderen danner i sig selv et lille mæanderforløb. Mæanderen kan tolkes som et billede på livets evige vekslen mellem store og små op/nedture eller dets ’lige forløb og skarpe hjørner’. Der er overraskelser undervejs, noget dukker uventet op, og der skal træffes valg. Mæanderens faste linjer kan også symbolisere, hvordan vi som mennesker forsøger at bringe tingene og livet på en ‘formel’. Begge vinkler kan jo også anlægges på tiden i gymnasiet. Mæanderens størrelse i Propylæerne kan ses som et symbol på, at gymnasiet kun er en del af livet, eller vi er ved starten af en mæander, livet…

Propylæernes bygningskrop – søjlehals passage med funktioner

Propylæerne er en forholdsvis stor skulptur, men virker lille i forhold til de højere og mere bastante bygninger omkring den. Den har ikke nogen sokkel. Skulpturen rejser sig fra fliserne som en slags søjlehal. Dens enkle form virker ’nøgen’ eller afklædt (som formålet). Det gør spalten i de midterste mures fulde højde meget iøjnefaldende. Murstenene er en klassisk gul sten med lyse fuger muret i halvstens forbandt og i 1½ sten tykke mure.

Når man går mod skulpturen/gymnasiet vil de fleste have opmærksomheden mest rettet mod skulpturens korte side med mursøjlen i midten, og i stedet for én port er der to. Mursøjlen virker som et STOP – signal. Der skal vælges en port ind i forbygningen og dermed til gymnasiet, og her møder man mæanderen og forkastningen! Som så gentages i den anden ende, inden man går ud af passagen…

Skulpturens sideflader består af 5 (7 hvis enderne tælles med) kvadratiske mursøjler, som er omkring 35 cm bredde, med åbninger imellem dem på godt 1,40 m. Ser man skulpturen fra siden er associationen til et græsk tempel umiddelbar.  Mursøjlerne står på sidemure, der optager højdeforskydningen i terrænet, således at skulpturens øverste kant har samme niveau på alle sider. Sidemurene er forskudt i 2 plan. Mod nord har de en højde på omkring 1 m over terræn, foto 6, mens de mod indgangspartiet og syd er ’forhøjet’ med yderligere cirka 70 cm, se foto 7.  

Udover at optage niveauforskellene giver sidemurene også dybde til skulpturen og danner hjørnerne i de store porte nederst og de mindre porte øverst. Ligger der også noget symbolsk forskellen? Det giver samtidig en speciel oplevelse af en tunnel/labyrint.

Foto 6: ’Propylæerne’ set fra nordvest

Søjlerne i skulpturens sider holder én ’fanget’ i Propylæerne. Man kan komme ud/ind gennem dem, men de markerer, at man ikke kan snyde sig uden om Propylæerne. Til gengæld kan man også sidde mellem søjlerne og tænke, sanse, hvile, lade op … Eller efterlade noget på et mentalt plan, selvom der ikke er knagerækker eller hylder.  Samtidig er man her synlig for omgivelserne, specielt fra gymnasiets lokaler mod skulpturen. Man kan ikke gemme sig i Propylæerne.

Der er ikke noget tag over skulpturen. Her er ikke beskyttelse, eller der er ’højt til loftet’. Åbningerne i enderne til ind/udgangen er lige brede, men forkastningen skaber en markering af, at det er forskellige/nye rum, man betræder – man går ikke lige igennem her! 

Foto 7: Det indre af ’Propylæerne’ set fra nord

Skulpturens ’gulv’ er de to flisetrapper til gymnasiets indgang med flade stykker fliseareal imellem og ved enderne. I overført betydning er trapperne et signal om, at man skal flytte sig til et andet plan, når man forlader for/efter-bygningen og går ind/ud af. Kirkeby skriver i ’Naturhistorie’ (fodnote 2), at ’selv to trin kan føre til himlens port’. Og den indgangsdør som Friis og Moltke har skabt kan jo godt give associationer i den retning…

Det er også den mulighed at se trapperne som en slags talus-kegle, det vil sige skabt af materiale, der er gledet ned fra den øverste plads eller ud fra gymnasiet til den ydre verden…

Lys og skygge i Propylæerne

På fotografierne kan man se hvorledes søjlerne kaster skygge både i skulpturens indre og dens omgivelser. I løbet af dagen vil skyggerne forandre form, vride sig og blive længere. I nogle af fotografierne kan man også se skulpturen spejle sig (flot) i gymnasiets vinduer. Den korte side mod nord vil (sikkert) i perioder aftegne to store, lyse vinduer på fliserne, når solen er i sydlige retninger.

Der er en særlig lys – skyggeeffekt i ’murforskyder søjlernes’ spalte. Når solen bevæger sig, bliver skyggen stående som en tyk, sort streg, da spalten er dyb og smal. Kirkeby taler om en såkaldt ’metafysisk skygge’. I forhold til mæanderens ‘livsmetafor’ kan man se det som om, at det ikke kun er skyggen, der bliver her, men også andre ting, der er svære at slippe af med. Nogle vil måske tænker i dæmoner eller bare dårlige oplevelser…

Tanker og eftertanker  

Jeg har beskrevet en del tanker og eftertanker om Propylæerne under overskrifterne ovenfor. Det er ret ’håndfaste tolkninger’, men jeg oplever, at titel, placering og skulpturens plan og rum virker meget styrende på min oplevelse. Derudover kan jeg ikke slippe en tanke om Propylæerne og dens specielle passage som et symbol på gymnasietiden som sådan. Tiden i gymnasiet er jo en overgang mellem folkeskole og erhvervsuddannelse, og skulpturen har i samspil med stedet en række ‘symbolikker’ i forhold til at gå i gymnasiet. Trapperne som at bevæge sig op på et højere eller andet niveau, søjlerne (eller tremmerne) som beskytter mod noget udenfor (eller holder én indespærret), mæanderen og forkastningen som billede af en periode, der flytter og gør noget ved livet. Og det hele foregår på en skrående grund, noget der er usikkert eller måske i bevægelse…

Resten af mine tanker er af mere privat karakter om min egen gymnasietid og hører til under kategorien erindringer.

Torsten Karlsson, juli 2013, oktober 2020 og april 2021

Praktiske oplysninger

Adresse: Jyllandsgade 52, 9600 Aars
Parkering: offentlig parkering ved gymnasiet
Adgang: fra vejen

Fodnoter:

[1] Lars Morell: Per Kirkeby. Bygningskunst, Aristo 1996.
[2] Per Kirkeby: Naturhistorie. 1984. Borgens Forlag, s.75 – 76 i ‘Brev til Friis’.
[3] Som påpeget af Thomas Bo Jensen i ‘per kirkeby/arkitektur’. Edition Bløndal, 2019.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: