Passagen til og gennem gymnasiet
Note om bygningsskulptur af Per Kirkeby ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF, Aars
Kort om skulpturen
Foran Vesthimmerlands Gymnasium står en gul bygningsskulptur af Per Kirkeby. Skulpturen er placeret ved selve indgangspartiet til gymnasiet. Kirkeby har kaldt skulpturen for ’Propylæerne’[1].
Skulpturen er forholdsvis stor, ca. 4,40 m i højden, 11 m i længden og 5 m i bredden. Den er er bygget som en slags rektangulær søjlegang. Med sin form og farve falder den på afstand i med gymnasiets gule murstensbyggeri. Skulpturen optager en terrænforskel med en trappe op til gymnasiets indgangsdør. Den deler ad/udgangsvejen til gymnasiet i to dele ved en iøjnefaldende såkaldt ’murforskyder’ med en dyb spalte i midten.
Propylæerne står som en passage mellem omverdenen og gymnasiet. Kirkebys passage er en ‘forbygning’, det betyder Propylæerne på græsk. En forbygning peger på, at man ikke kommer ind på gymnasiet uden videre. For mig peger værket nogle af de ting, man skal være forberedt på i gymnasiet ved at inddrage associationer til templer, placeringen på stedet, grundplanen og de specielle søjler.
Foto 1: ’Propylæerne’ set fra nord
Foto 2: ’Propylæerne’ set fra syd (fra indgangsdøren)
Propylæerne og det sociale rum – faste brugere, elever og lærere
Det er næsten udelukkende faste ‘brugere’, der ser og bruger skulpturen. Skulpturen ligger ikke, så man naturligt ser den, med mindre man skal ind på gymnasiet. De faste ’brugere’ er gymnasie- og HF-elever samt personale, der går ind og ud ad hovedindgangen.
Jeg opfatter skulpturens primære målgruppe som de unge, der kommer her for at uddanne sig, men som også modnes her som unge mennesker… Det er en gruppe, der kommer dagligt i flere år. Skulpturen kan derfor få forskellige funktioner og betydninger for denne gruppe i løbet af gymnasietiden fra den første dag til den sidste og alle dagene imellem.
Propylæerne og det fysiske rum – en ‘forlængelse’ af gymnasiets rum
Gymnasiets bygninger ligger i en ret vinkel med en høj gavl mod den offentlige vej, Jyllandsgade, se kortudsnittet. Indgangen til gymnasiet ligger i det inderste af denne vinkel på den bygning, der vender siden mod vejen. Indgangen blev etableret i forbindelse med en tilbygning til gymnasiet tegnet af Arkitektfirmaet Friis og Moltke. Kirkeby kommenterer allerede i 1984 behovet og mulighederne for at skabe en mere ’værdig’ trappeløsning i et brev til Knud Friis [2].
Indgangsarealet til gymnasiet domineres af et stort fliseareal. En anden af Kirkebys skulpturer ’Korsbænken’ (i røde mursten) er placeret på dette areal, og bryder delvist flisearealets store grå flade, foto 3. Mellem de Kirkeby skulpturer står Knud Nellemoses (mindre) bronzeskulptur af en lille nøgen dreng, ‘Ib‘. Skulpturen kan skimtes på foto 3.
Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne
Korsbænken og Propylæerne har begge en fælles reference i deres placering og i gymnasiet som sted og socialt rum. Herudover kan indgangsportalen i Propylæerne ses i ’miniformat’ i Korsbænkens endeflader. Den kæder dermed de to skulpturer sammen som en indgang til gymnasiet (eller ’udgang’ til omverdenen).
Foto 3: Indgang til gymnasiet med ’Propylæerne’, ‘Ib’ og ’Korsbænken’ set fra nord
Propylæerne er placeret mellem 2 plantemure og 2 kørestolsramper, foto 1. Funktionelt skaber den sammenhæng mellem to niveauer i terrænet – man skal opad for at komme ind i gymnasiet, ’templet’ – og udjævner niveauforskellen ved hjælp af 2 lave trapper og en repos i skulpturens indre rum. Det er samtidig med til at sætte tempoet ned for de ankommende/udgående. Propylæerne gør desuden rummet (hjørnet) mere intimt og mindre ’indfangende’. Synsmæssig kan man få et indtryk af, at Propylæerne skærer sig ind i eller vokser ud af terrænet. Men det skrå terræn kan også skabe tanker om, at der måske er noget i undergrunden, der stadig er i bevægelse, og at skulpturen skal holde disse kræfter fast. Og der er eventuelt en form for (geologisk) forbindelse til murforskyderens forkastning og vrid af de korte sider [3].
Skulpturen spiller sammen med bygningerne, og den opleves som en del af gymnasiet. Den forlænger og/eller starter selve gymnasiet. Desuden gør skulpturens placering, at gymnasiets indgangsdør med dens rundbue (foto 5), der arkitektonisk stikker ud mod resten af byggeriet, bliver næsten afskærmet fra adgangsvejen.
Foto 4: ’Propylærerne’ set fra øst
Propylæerne er placeret på en måde, så man tvinges til at gå igennem den, selv om man også kan gå uden om. Når nogle går ud ad gymnasiets indgang, kan man høre en dør, der lukker i, men man kan ikke se personerne, før de kommer ud af skulpturens åbninger. Det opbygger en slags forventning/ overraskelse/ opmærksomhed på ’hvem det er’. Den anden vej – ind i gymnasiet – virker det som om, at folk ikke kommer udefra, men fra et andet rum…
Foto 5: Indgangsdør til gymnasiet
Propylæernes grundplan – simpel, men indviklet
Skulpturens overordnede grundplan er et rektangel. I de korte sider er to åbninger/porte med en mursøjle på omkring 1,30 m bredde i midten. Mursøjlen har en spalte/rille på 24 cm (en murstens dybde) på begge sider. Mursøjlen fungerer som en ’murforskyder’ eller transformator (Kirkebys terminologi), så den ene port er trukket ind i forhold til den anden som en slags ’forkastning’. Er forkastningen eller forskydningen et resultat af en påvirkning? Står skulpturen ikke stille, er Propylæerne levende, det skaber i hvert fald en fornemmelse af et tidsligt forløb?
Grundplan ‘Propylæerne‘
Murforskyderen danner i sig selv et lille mæanderforløb. Mæanderen kan tolkes som et billede på livets evige vekslen mellem store og små op/nedture eller dets ’lige forløb og skarpe hjørner’. Mæanderens faste linjer kan også symbolisere, hvordan vi som mennesker forsøger at bringe tingene og livet på en ‘formel’. Mæanderens størrelse i Propylæerne kan ses som et symbol på, at gymnasiet kun er en del af livet, eller vi er ved starten af en mæander, livet…
Propylæernes bygningskrop – søjlegangs passage med indbyggede funktioner
Propylæerne er en forholdsvis stor skulptur, men virker lille og spinkel i forhold til de højere og mere bastante bygninger omkring den. Den har ikke nogen sokkel. Skulpturen rejser sig fra fliserne som en slags søjlegang. Dens enkle form virker ’nøgen’ eller afklædt. Det gør spalterne i de midterste mures fulde højde meget iøjnefaldende. Murstenene er en klassisk gul sten, som ligner gymnasiets. Der er brugt lyse fuger og muret i halvstens forbandt med 1½ stens tykkelse.
Når man går mod skulpturen/gymnasiet fra Jyllandsgade, ser man skulpturens korte side med mursøjlen i midten og ‘porte’. Mursøjlen virker som et STOP – signal. Der skal vælges en port ind i forbygningen og dermed til gymnasiet, og her møder man mæanderen og forkastningen! Som så gentages i den anden ende, inden man går ud af passagen…
Skulpturens sideflader består af 5 (7 hvis enderne tælles med) kvadratiske mursøjler, som er omkring 35 cm bredde (1½ sten), med åbninger imellem dem på godt 1,40 m. Ser man skulpturen fra siden er associationen til et græsk tempel umiddelbar. Mursøjlerne står på sidemure, der optager højdeforskydningen i terrænet, således at skulpturens øverste kant har samme niveau på alle sider. Sidemurene er forskudt i 2 plan. Mod nord har de en højde på omkring 1 m over terræn, foto 6, mens de mod indgangspartiet og syd er ’forhøjet’ med yderligere cirka 70 cm, se foto 7.
Udover at optage niveauforskellene giver sidemurene også dybde til skulpturen og danner hjørnerne i de store porte nederst og de mindre porte øverst. Ligger der også noget symbolsk forskellen? Det giver samtidig en speciel oplevelse af en tunnel/labyrint.
Foto 6: ’Propylæerne’ set fra nordvest
Søjlerne i skulpturens sider holder én ’fanget’ i Propylæerne. Man kan komme ud/ind gennem dem, men de markerer, at man ikke kan snyde sig uden om Propylæerne. Til gengæld kan man også sidde mellem søjlerne og tænke, sanse, hvile, lade op … Eller efterlade noget på et mentalt plan, selvom der ikke er knagerækker eller hylder. Samtidig er man her synlig for omgivelserne, specielt fra gymnasiets lokaler mod skulpturen. Man kan ikke gemme sig i Propylæerne.
Der er ikke noget tag over skulpturen. Her er ikke beskyttelse, eller der er ’højt til loftet’. Åbningerne i enderne til ind/udgangen er lige brede, men forkastningen skaber en markering af, at det er forskellige/nye rum, man betræder – man går ikke lige igennem her!
Foto 7: Det indre af ’Propylæerne’ set fra nord
Skulpturens ’gulv’ er de to flisetrapper til gymnasiets indgang med flade stykker fliseareal imellem og ved enderne. I overført betydning er trapperne et signal om, at man skal flytte sig til et andet plan, når man forlader for/efter-bygningen og går ind/ud af. Kirkeby skriver i ’Naturhistorie’ (fodnote 2), at ’selv to trin kan føre til himlens port’. Og den indgangsdør som Friis og Moltke har skabt kan jo godt give associationer i den retning…
Det er også den mulighed at se trapperne som en slags talus-kegle, det vil sige skabt af materiale, der er gledet ned fra den øverste plads eller ud fra gymnasiet til den ydre verden….
Lys og skygge i Propylæerne
Gymnasiets indgangsdør vender mod nord og ligger i skygge af bygninger mod øst og vest. Man går ud i skygge og bliver ramt af lyset, når man går gennem Propylæerne. Der er en slags befriende virkning her.
På fotografierne kan man se, at søjlerne kaster skygge både i skulpturens indre og dens omgivelser. Skyggerne i rummet danner en form for fodgængerfelt, som i løbet af dagen vil vride sig og blive længere. Må man træde på dem?
På nogle af fotografierne kan man også se skulpturen spejle sig (flot) i gymnasiets vinduer. Den korte side mod nord vil (sikkert) i perioder aftegne to store, lyse vinduer på fliserne, når solen er i sydlige retninger.
Der er en særlig lys – skyggeeffekt i ’murforskyder søjlernes’ spalte. Når solen bevæger sig, bliver skyggen stående som en tyk, sort streg, da spalten er dyb og smal. Kirkeby taler om en såkaldt ’metafysisk skygge’.
Tanker og eftertanker
Propylæerne står som en passage, en overgang mellem omverdenen og gymnasiet. I Kirkebys udgave (naturligvis) som en speciel passage. Med titlen Propylæerne indikerer han, at det er en ’forbygning’ – som ordet betyder på græsk. En forbygning peger på, at man ikke kommer ind på gymnasiet uden videre – at man skal forberede sig. Skulpturen ’Ib’ med den nøgne dreng har allerede udlagt noget af teksten. ’Gymnasium’ kommer af ’gymnos’, der betyder nøgen på græsk. Det kan vel ’oversættes’ til, at man skal møde med åbent sind, være klar til at blive klædt på… Nogle føler sig muligvis nøgne i Propylæerne, men værket viser også andre sider, man skal være forberedt på i gymnasiet. Der tages forbehold for noget bagklogskab her som muligvis ikke rammer nutidens gymnasier.
Propylæer blev i antikken specielt brugt om en forbygning til et tempel. Templer giver associationer til helligdomme, ofringer, præsteskaber, ritualer osv. – fænomener, der også ses i gymnasiet. Med placeringen i en vinkel mellem to bygninger signalerer værket, at gymnasiet er en ’beskyttet verden’. Men de store åbninger mellem søjlerne kan omvendt anskueliggøre, at man ikke er usynlig her. Eller nogle kan opfatte det som, at gymnasiet skal ses som et fængsel… Placeringen betyder desuden, at Propylæerne spejler sig i gymnasiets vinduespartier. Jeg får associationer til narcissisme og ungdommelig selvoptagethed, det får eleverne måske ikke.
Grunden skråner under Propylæerne, som om undergrunden er i bevægelse. Et budskab om at perioden i gymnasiet er en urolig tid, et opbrud? Værket optager det skrående terræn med en trappe og et plateau som om, at gymnasiet bringer én på et højere plan, lidt klichéagtigt udtrykt.
Endernes todelte ind-/udgange er ikke kun dobbeltporte, de er forskudte. Et signal om at her rykker man sig i forhold til, da man gik ind… suppleret med mæanderens billede af, at man må forvente det sker i ryk og i op/nedture. Men endernes brede søjler har også dybe, smalle spalter, der står som ar, hvor skyggen bliver stående. Der kan ske ting i gymnasietiden, man ikke kan slippe af med…
Gymnasiets indgang er også dets udgang. Propylæerne bliver derfor også en slags ’efterbygning’ til gymnasiet og en forbygning til andre verdener, hvad enten det er til daglig, eller når man er blevet færdig som student og skal videre i livet med andre uddannelser. Her går man heller ikke bare lige ind…
Torsten Karlsson, juli 2013, oktober 2020, april 2021 og februar 2022
Praktiske oplysninger
Adresse: Jyllandsgade 52, 9600 Aars
Parkering: offentlig parkering ved gymnasiet
Adgang: fra vejen
Fodnoter:
[1] Lars Morell: Per Kirkeby. Bygningskunst, Aristo 1996.
[2] Per Kirkeby: Naturhistorie. 1984. Borgens Forlag, s.75 – 76 i ‘Brev til Friis’.
[3] Som påpeget af Thomas Bo Jensen i ‘per kirkeby/arkitektur’. Edition Bløndal, 2019.
Per Kirkeby skulpturer 