KARLSRUHE (1990) – UNIVERSITÄT

Fem bænke og et tårn i en ’skolegård’, forskning, kult og kristendom

Note om bygningsskulpturer af Per Kirkeby ved Fakultät für Informatik,
Karlsruhe Universität

Kort om skulpturen

Til Karlsruhe Universitet har Per Kirkeby lavet 6 bygningsskulpturer i campusområdet til Fakultät für Informatik. Skulpturerne er opført i 1990 i røde mursten. På stedet er en plade, hvor skulpturerne benævnes Ziegelstein. I Kunsthaus Bregenz’ værkfortegnelse bruger man Karlsruhe Universität til identifikation af værket og navngiver de enkelte skulpturer efter deres form [1].

I Karlsruhe har Kirkeby også lavet en skulptur til Badische Landesbibliotek, som ligger 2 km fra universitetet. Skulpturerne har ikke umiddelbart sammenhæng med hinanden. Skulpturerne ved Informatik er derimod ’beslægtede’ med bl.a. værkerne i Skulpturhaven ved Vesthimmerlands Gymnasium i Aars.

Skulpturerne står på en større, flisebelagt plads i en indre gård i campusområdet. Den indre gård dannes af 2 bygninger, der er bygget sammen til en vinkel. Der er adgang til pladsen fra en stor åbning i vinklens hjørne og fra en række stier, der fører rundt i området. Skulpturerne er placeret i 2 rækker på pladsen, og så de er synlige fra bygningernes overetager. Pladsen ligger lidt lavere end bygningerne, og rundt om pladsen er der en betonkant med siddepladser. Der er noget ørkenagtigt over pladsen, men også noget ’skolegård’ med placeringen og fliserne.

Beskuere og brugere af skulpturerne er primært studerende og personale. Udover at kunne se skulpturerne fra lokalerne, bruger de pladsen og Kirkebys værk i pauser og ved gennemgang til/fra andre steder i området, herunder en parkeringskælder under pladsen.  

De 6 skulpturer kaldes Cirkel, Kvadrat, Kvadrat og buer, Cirkel og kvadrat, Cirkel og kors samt Tårn [2]. De 5 første har, som navnene antyder, en simpel geometri til fælles. Herudover er de tunge og flade mellem knap ½ m og 75 cm i højden og med en bredde på omkring 3 m. De kan alle fungere som bænke på pladsen. I de 3 værker med ’dobbeltnavne’ er de geometriske former sat oven på hinanden. Tårnet repræsenterer en anden sfære med et bygnings agtigt udtryk. Tårnet er rundt, lavt og bredt, 5 m højt og 4 m i diameter. Det består af en ydre og en indre mur med en ½ stens mellemrum. Det er åbent for oven, og ydermuren har 4 høje åbninger. Den indre mur er lukket, så åbningerne bliver afblændet, og tårnets indre ligner en fast kerne udefra.

Kirkeby har selv beskrevet nogle af sine tanker med skulpturen [3]. F.eks., at tårnet set fra oven kan ses som om en pupil i et øje. Det skal holde øje med de andre brikker på pladsen. Et andet motiv kalder han at løbe ’panden mod muren’, som kommentar til stedet og forskning. Men skulpturerne kan også indlægges i andre sfærer og referencer. Med ‘skolegården’ skabes tanker til skoletid, og de studerende og skulpturerne skaber et tableau, et dynamisk værk. Det er også nærliggende at få associationer til et kultisk sted med offerbænke og mere eller mindre uhyggelige ceremonier. Eller til kristne referencer. Kirkeby taler selv om rummet som et kirkerum, og om at Tårnet henter inspiration fra katedralen i Albi i Sydfrankrig. Derudover har nogle af de flade skulpturer en genkendelig symbolik fra en kristen sammenhæng. Skulpturerne udgør en helhed, men de kan også ses hver for sig – se i noten for tanker og eftertanker om de enkelte skulpturer.

Foto 1: Rum og skulpturer set fra sydvest

Foto 2: Rum og skulpturer set fra nordøst

Skulpturerne og det fysiske rum – hjørnet, fliserne, en skolegård eller et kirkerum

Karlsruhe ligger i delstaten Baden-Württemberg, ca. 60 km fra den franske grænse og 80 km nordvest for Stuttgart. Byen har omkring 300.000 indbyggere og var tidligere hovedstad i storhertugdømmet Baden. Den er hjemsted for den tyske forfatningsdomstol, et stort teknisk universitet og en række større museer. Det er en forholdsvis ung by, anlagt 1715 af markgreven af Baden. Byen er anlagt med udgangspunkt i markgrevens slot med gader i eger ud fra slottet og med en kvadratisk byplan.

Fakultät für Informatik ligger i Oststad, 1 km øst for slottet og cirka 3 km fra byens hovedbanegård i et campusområde. Udover undervisningslokaler og kontorer huser campus også fakultetets bibliotek og et kollegium. Fakultetets fagområde er IT og har 7 institutter, men jeg har ikke kunnet finde antal studerende.

Skulpturerne står i selve campusområdet og er ikke umiddelbart synlige fra offentlig vej (i hvert fald ikke om sommeren). De står i en indre, flisebelagt plads, der ligger i hjørnet mellem Informatiks hovedbygning og bibliotek, se kortudsnittet. Der er andre skulpturer opsat i campus, men de kan ikke ses fra Kirkebys skulpturer.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Det store rum, hvori man kan se skulpturerne, er markeret på kortet med en sort linje. Det består udover den flisebelagte plads af et grønt område mod nord og øst. Det grønne areal har græs, lave løvtræer plantet i rækker og brede flisebelagte stier. Op til det grønne område ligger 4 bygninger med græs, veje og stier imellem. Fra og mellem bygningerne kan man se skulpturerne i forskellig afstand, hvorfor det er svært at afgrænse ydergrænserne for indblik helt præcis. Bygningerne danner et kvadratisk område på godt en ½ ha svarende til en længde på siderne mellem 70 og 80 m. Under en stor del af området er der parkeringskælder, hvortil der er nedgange m.m. fra det grønne område.

Den flisebelagte plads udgør skulpturernes nære rum. Den er kvadratisk med en side på omkring 40 – 45 m i længden. Fliserne er kvadratiske 50 cm, grå og ligger i skakmønster. Kvadratet er således gennemgående i rummet og også i Kirkebys værk. Informatiks bygninger mod syd og vest er 4 etager høje i stål, beton og glas. Der er en bred kant med fliser langs bygningerne mod pladsen i en højde på 40-50 cm over pladsen, så de danner en mulighed for at sidde (foto 3). I hjørnet mod sydvest er der en åbning i bygningernes stueetage med gennemgang ud/ind til pladsen og med indgang til bygningerne. Herfra udgår et stort, halvcirkel formet plateau i fliser ind i pladsen (foto 1 og 3).

Langs det grønne areal mod nord og øst er der ligeledes en betonkant i ½ m højde, hvor man kan sidde (eller balancere), og det grønne areal ligger som nævnt på et hævet plateau. Der er 6 stier ind/ud til pladsen, jf. kortet. Der er stier langs bygningerne, retvinklet på pladsen og diagonalt i hjørnet fra nordøst. Langs det grønne areal er der lave gadelygter (Louis Poulsens Albertslund lamper).

Foto 3: Rum og skulpturer set fra nordøst

Set under ét er der i rummet en ubalance mellem bygningernes høje, lukkede sider og det åbne græsareal. De åbne sider mod nord og øst lukker lys og luft ind og gør pladsen større og mindre trykket. Rummet er som sådan harmonisk, der ikke noget, der støder øjne, og synslinjerne er lige. Den store fliseplads konkurrerer med bygningerne om opmærksomheden. Pladsen kan virke ørkenagtig eller som bunden af en dal eller en kløft. Mange vil nok føle en vis uro ved at befinde sig her, man er udsat i det åbne felt og ’overvåget’ fra bygningerne. Men med mange mennesker oplever man måske en markedsplads, hvor man kan forsvinde i mængden…

I starten af arbejdet med skulpturerne omtaler Kirkeby rummet som det centrale udgangspunkt. Han bruger som metafor et kirkerum, hvor blot 2 vægge står, og hvor han vil understrege det rumlige med markering af nogle punkter i en slags grundplan i form af ’søjlefodstykker’, og hvor markeringen skal vokse til en betydelig størrelse (Tårnet) i modsatte hjørne til indgangspassagen [4]. Han nævner, at tårnet vil spejle et indbygget, rundt trappetårn i bygningen med biblioteket mod syd.

Rummet fungerer til daglig dels som en passage for universitetets brugere til/fra området og bygningerne, dels som en ’skolegård’ med en pausefunktion for de studerende og brugerne af biblioteket. Stemningen i rummet er afhængig af, hvordan man kommer ind på pladsen. Fra sydvest gennem åbningen er det som at træde ud i et bassin, og det grønne areal åbner sig park agtigt i ’tragten’ mellem de to bygninger. Fra nordøst og øst oplever jeg modsat, at man bliver fanget ind i hjørnet som i bunden af en tragt.

Skulpturerne er ikke store sammenlignet med de omkringliggende bygninger. De ændrer ikke åbenheden i rummet, men er meget iøjnefaldende med deres farve og form, som bryder pladsens store, nøgne, grå flade. Kirkeby taler selv om, at det var vigtigt at lave noget, som stod helt klart for beskuerne fra bygningerne – især på et sted, hvor det handler om computere og informatik [5]. Skulpturerne står godt 20 m fra den sydlige bygning og 6 m fra den vestlige. De står lidt tættere på det grønne områdes betonkant mod nord og øst (5 m). Med placeringen spejler skulpturerne sig i bygningernes glasfacader og står fra visse synsvinkler næsten dobbelt. Men bygningerne kaster også skygge på skulpturerne en stor del af dagen, så især de sydlige står i mørke.

Skulpturerne står, så de bliver værker, man omgås som en del af det sociale liv på stedet. De flade skulpturer har ikke en klar frontal orientering, men deres højde ’opfordrer’ til, at man går hen til dem og sætter sig på dem. Og man har mulighed for at sidde i forskellige retninger og med ryggen til bygningerne… Skulpturerne markerer samtidigt noget anderledes i rummet og har en aura af ’mystik’. De flade skulpturer ligner ikke andre bænke og tårnet ikke andre tårne. Den funktionelle dimension står ikke som et formål, men mere som et biprodukt.

Jeg oplever, at skulpturerne tager magten over den flisebelagte plads og omskriver den. I en umiddelbar form til en ’skulpturhave’ på fliser, og som et første indtryk i overført form som en offerplads med offerstene (der er en vis utryghed over nogle af skulpturernes udtryk), eller som et lavvandet område med små øer, man kan gå mellem.

Skulpturernes sociale rum – studerende, lærere og teknisk-administrativt personale

Med skulpturernes placering i det indre af universitetets campus består beskuerne næsten udelukkende af studerende, lærere og andet personale med tilknytning til universitetet og hovedparten sikkert med tilknytning til Informatik. Hertil kommer en gruppe studerende, som bor på kollegiet mod øst (bygningsingeniører?). Lærere og personale er vel typisk ansat her i en lang periode og dermed faste beskuere til skulpturerne i mange år. De studerende er her i kortere tid, men lang nok til at skulpturerne kan blive en fast del af dagligdagen, hvis man ellers møder til undervisning.

Beskuerne til skulpturerne kan opdeles i tre grupper. En gruppe udgøres af brugere af hovedbygningen og biblioteket, som kan betragte skulpturerne under deres ophold her. En anden gruppe består af brugere af stierne/vejene udenfor selve pladsen og som typisk er under vejs til/fra noget. En tredje gruppe er brugerne af selve pladsen enten til ophold under pauser etc. eller i forbindelse med gennemgang til/fra bygningerne i området.

Studerende er typisk unge under uddannelse, som også er ved at etablere sig med partner, venner, interesser osv. med de drømme og trængsler, det indebærer.

At gå gennem pladsen giver under alle omstændigheder en næroplevelse med skulpturerne, hvis man ikke er optaget af at nå den næste forelæsning til tiden… Og man bliver ved sin tilstedeværelse på pladsen en del af skulpturens udtryk for andre, der skal forbi skulpturen.

På en fredag eftermiddag i juni var pladsen tom det meste af tiden. Der var enkelte personer og små grupper, som brugte de flade skulpturer som bænke og andre passerede over pladsen. Jeg gætter på, at pladsen på nogle tidspunkter kan være fyldt med studerende som i en skolegård og på andre tidspunkter ligger helt øde. I den første situation mister folk på pladsen måske fornemmelsen af skulpturernes indbyrdes placering, og skulpturerne står som enkeltstående udstyr i rummet. I den anden situation oplever man en sammenhæng, og skulpturerne står som et landskab. Folk inde i bygningerne kan iagttage pladsens forskellige anvendelser og se skulpturerne skifte ’rolle’ i forbindelse hermed og dermed få en særlig tidslighed tillagt skulpturernes udtryk.

Grundplanen – cirkler og firkanter

De 6 skulpturer har den simple geometri til fælles. Deres grundplan er enten et kvadrat eller en cirkel. Der er 4 med cirklen som grundplan og 2 med kvadratet. Af de flade skulpturer har kun Cirkel og kors en form for udtræk i forbindelse med korsets ender/befæstning. Tårnet er bygget som 2 tårne indeni hinanden, så grund planen kan tegnes som en 2 koncentriske cirkler. I den yderste cirkel er 4 åbninger placeret diametralt overfor hinanden. Kirkeby taler selv om, at set fra oven ligner Tårnet et øje med den indre cirkel som pupillen, et stort øje, som holder øje med de øvrige skulpturer. Han henviser til den franske arkitekt Ledoux’ tegning af et øje, som reflekterer verden udenfor (note 3).

Overordnet grundplan (Kvadrat og buer nederst til venstre)

I den overordnede grundplan står skulpturerne i en indbyrdes afstand på 10-11 m i en form for ’netværk med et kombinatorisk forløb’, siger Kirkeby (note 3). Med flisebundens firkantede net kan man tale om et ’net på nettet’. Kombinatorikken ligger i de flade skulpturers sammensætninger af kvadrater og cirkler. Herved tilføres skulpturerne også en form for tidsforløb. Udover at Tårnet står, så det kan ’holde øje med de flade skulpturer’, er det placeret i midten af det store rum, så det virker som en samlende kraft på hele rummet.

Skulpturernes bygningskroppe – tunge, flade kasser og cylindre og et tilmuret tårn

De 6 skulpturer har ikke synlige sokler, de står direkte på fliserne med en skarp kant. De flade skulpturer kan ligne en slags sokler i sig selv eller store ’stubbe’, det nederste fra noget, der har været større engang, jf. Kirkebys betragtninger ovenfor. Skulpturerne er muret i et ½-stensforbandt med lys fuge. Stenene er mørkerøde med en måske blå flamme, de er lidt længere og lidt fladere end danske standardsten.

De flade skulpturer har en ’bund’ med lodrette sider i en højde på 43 cm svarende til almindelig siddehøjde, og de store flader er alle muret i et koncentrisk mønster af firkanter inden i hinanden med den mindste i midten.

Cirkel har 3 indtræk på ca. 10 cm dybde (foto 4). Det betyder, at der dannes skygge i indtrækkene, og skulpturen står i visse solhøjder med 3 sorte ringe om ’maven’.

Foto 4: ‘Cirkel’ set fra vest

Kvadrat har et indtræk på 3 murstens højde og 10 cm dybde, og med samme skyggeeffekt som Cirkel (foto 5).

Foto 5: ‘Kvadrat’ set fra vest

Skulpturen Kvadrat og buer er omkring 75 cm høj (foto 6). ’Bunden’ eller kvadratets flade er 50 cm bred med et hul i midten, hvor buerne er placeret i siderne. Det åbne, kvadratiske hul har en sidelængde på 2,25 cm og kan minde om en brønd. Buerne eller buestikkene er 24 cm høje og samme bredde. De skaber en bænk med lave ryglæn. Buestikkenes vederlag er placeret i hullets hjørner som kvadratiske piller. Pilhøjden (hvor åbningen er højest) på buestikkene er 6-7 cm, og de lave åbninger til hullet står som sprækker med lys, når der er sol. I hullet skaber lyset skygge under buestikkene.

Foto 6: ‘Kvadrat og buer’ set fra syd

Cirkel og kvadrat ses på foto 7. Skulpturen er knap 70 cm høj, hvoraf kvadratet bidrager med 25 cm. Kvadratets sider er 2 m brede, og det ligger, så siderne næsten rører cirklens omkreds.

Foto 7: ‘Kvadrat og buer’ set fra sydvest

Cirkel og kors har en højde på omkring 75 cm. Korset er et græsk, ligebenet kors og er dannet af 4 buestik,der er 24 cm høje og samme bredde (foto 8). Buestikkenes vederlag er placeret på ydersiden af cirklens omkreds og i dens centrum i form af kvadratiske piller på 1 mursten. Buestikkene løfter sig kun svagt med en pilhøjde på 6-7 cm, og de lave åbninger danner mørke skygger på cirklens mursten under dem. Skyggen ligner næsten et fast materiale, og skulpturen kan som helhed minde om et liggende relief.

Foto 8: ‘Cirkel og kors’ set fra syd

I tegningsmaterialet er Tårnet angivet til at være 5 m højt og knap 4 m i diameter. En beregning ud fra antallet af skifter giver lidt mindre mål. Tårnet har et klart bygningspræg selvom dobbeltmuren med de tilmurede åbninger betyder, at man ikke kan komme ind i det indre rum (foto 9). Men det skaber en forestilling om, at der er noget indeni… I Kirkebys indledende fase tænkte han i øvrigt tårnet som et rum, man kunne gå ind i, se op i himlen og sidde alene (note 2).

Foto 9: ‘Tårnet’ set fra vest

Den ydre mur har en slags fod for neden med en konisk profil på ½ m i højden. Kirkeby siger selv, at den er fra katedralen i Albi i Frankrig, hvor kirken fungerede som en fæstning for en sekt på stedet. En skrå mur er svær at komme ind til og stejl at kravle op ad. Den holder ligesom folk væk (se note 2). Den inderste mur er lavere end den yderste, cirka 4,20 m og danner en cirkel med en diameter på 3 m ifølge tegningsmaterialet. Her er den angivet med et betondæk, mens den ydre mur har en metalafdækning på muren foroven. Den ydre murs åbninger har dørstørrelse, cirka 70 cm gange 2 m, og de afsluttes for oven af svagt buede buestik på 1 stens højde. Åbningerne er placeret efter verdenshjørnerne. Mellem hver åbning er der i 4 meters højde indsat en spalte på ½ m gange 12 cm. Det betyder, at man kan se lyset igennem, når man står vinkelret på skulpturen.

På afstand er det umiddelbare indtryk af de flade skulpturer en enkelhed, men som beskrevet har de alle en eller flere finesser, som giver nogle ekstra dimensioner til udtrykket. De er klart horisontale, breder sig ud og står ikke i vejen for, at man kan overskue rummet. De er massive eller tunge (også kvadrat og buer), og deres størrelse og form tænder en kropsfornemmelse, en opfordring til at man sætter sig på dem. Det er de store flader, der først fanger opmærksomheden, synes jeg. Derefter ser man gennemgående mønstre mellem skulpturerne, specielt når man ser dem fra oven (foto 10). De flade skulpturer er som nogle flade kasser i forskellige former, og bortset fra kvadrat og buer kan man ikke se, hvad der er indeni eller under dem. Cirkel og kors skaber tanker til et kristent univers, mens de andre qua form, mosaikmønster og placering i forhold til hinanden giver associationer til kultiske formål, offerbænke og dyrkelse af (ukendte) guder.

Foto 10: Skulpturerne set fra øst

Tårnet har umiddelbart et tvetydigt udtryk. Det er vertikalt orienteret som et tårn, men er ikke særlig højt, som om man kun står med den nederste del, og det er bredt, massivt og lukket. De 4 åbninger er afblændede, høje og smalle i en anden proportion end bygningen. Tårnet er placeret lidt af vejen i et hjørne, men står diagonalt med indgangen i rummet og ’søstertårnet’ i biblioteket, og det ’spærrer’ udgangen mod nordøst. Man kan få associationer til en talus kegle eller en elefantfod på grund af den skrå mur for neden, men også til en beholder, der indeholder noget, som ikke må trænge ud eller noget dyrebart, som skal beskyttes mod indtrængning. Set fra oven kan det ligne et køletårn til et atomkraftværk, når man indtænker den skrå fod.

Lys og skygge

En sommereftermiddag med høj sol lå skulpturerne fuldt oplyste, mens en del af pladsen lå i skygge fra bygningerne (foto 1). Tidligere og senere på dagen vil solen sikkert danne større, firkantede skygger på pladsen og skyggelægge skulpturerne helt eller delvist. Tårnet vil med sin placering stå belyst længst tid og på den måde også markere sin særlige position.

De lave skulpturer kastede nærmest ikke skygge på fliserne på tidspunktet, hvor jeg var der. De stod skarpt tegnede mod pladsens bund. Tårnet dannede skygge mod nordøst, hvorfor pladsen set fra sydlige retninger var uden skygge fra skulpturerne, noget specielt.

Åbningerne i Tårnet stod med høj sol med en mørk skygge foroven dannet af buestikkene. Det gjorde åbningerne mere dybe og gav skulpturen lidt hulepræg. I de smalle spalter øverst dannede lyset sorte, tykke streger i skæve vinkler, mens man i vinkelret synsvinkel kunne se igennem. Så man ind i rummet mellem de 2 mure var den nederste del mørk skygge og den øverste del over den inderste mur stod som en lys bue (foto 11).

Foto 11: ‘Tårnets’ mellemrum

Tanker og eftertanker – kommentar til stedet, skolegården, kult og kristendom samt tanker om de enkelte skulpturer

Jeg tror ikke, at mange umiddelbart ser rummet og skulpturerne som noget smukt, men jeg synes, at der er en ’egen’ æstetik tilstede. De ovennævnte lys/skyggeeffekter, som rummets hjørnebygning skaber, er et vigtigt bidrag. Og de enkelte skulpturer er hver for sig flotte. Deres proportioner er ikke harmoniske, og deres udtryk pirrer, men de er ikke egentligt underlige, som andre af Kirkebys ’geometriske’ værker, de har en fascinerende enkelhed og er et godt håndværk.

Herudover rummer de en flertydighed. Det er som om, at det har været et motiv for Kirkeby i sig selv. Selvom skulpturerne står i et netværk og knytter an til stedets mission, så blander de nogle sfærer og bliver en collage med forskellige universer.

Kommentar til Informatik og universitet

Kirkeby har som nævnt i Lars Morells bog (note 3) kommenteret sit værk på forskellig måde. Han taler om, at tårnet set fra oven ligner en pupil, og at det stammer fra Ledoux’ øje [6]. Og at det er det store øje, som holder øje med info-brikkerne. I IT-verdenen er det vel en processor eller et styresystem, i Kirkebys udgave er ’systemet’ utilgængeligt, lukket inde for os i modsætning til biblioteks, men det er åbent mod himmelrummet… 

I forhold til tårnets utilgængelighed nævner han et andet motiv: ’panden mod muren’. En dør man kan gå ind ad, men ikke komme ind til selve kernen. Tårnet står som en black-box. Man kan se det som et billede på forskningens vilkår, det svære i at finde ind til kernen i tingene (men der er trods alt åbninger). Et motiv han også benytter i ’Monument for Niels Bohr’, som er omtalt på bloggen. I Karlsruhe kan motivet udvides med inddragelse af de øvrige skulpturer. I forskning har man brug for ideer, en kilde (Kvadrat og buer). Og der er altid noget, hvor man er nødt til at basere sig på, hvad man tror (Cirkel og kors). Der er også ideer eller tanker, man er nødt til at ofre, og forskning handler ofte om at finde helhed, system eller forenkle noget, som er udeleligt og uden start eller slut (Cirkel og kvadrat).  

Skolegården

Med det fysiske rum og stedets undervisningsaktiviteter er det nærliggende at få associationer til en skolegård, og det sociale rum skolegården er. En ’skolegård’ må nødvendigvis have noget inventar, og de flade skulpturer leverer bænke til at sidde (og balancere) på, og Tårnet står som en ’udgangsport’ mod nordøst eller som en toiletbygning (der altid er lukket af).

Men skulpturerne står jo ikke alene på stedet. De kan ses som en del af et større og andet værk sammen med de studerende, som indfinder sig på pladsen efter undervisning. Et tableau hvor de studerende sammen med skulpturerne skaber et udtryk i sig selv. 

Jeg tror ikke, at frikvarter har samme betydning for studerende som for skoleelever, men tænker alligevel pladsen og rummet som et frirum, hvor der gælder andre dagsordner og regler end i undervisningslokalerne og ikke nødvendigvis nemmere at agere i…

Geologi og naturvidenskab

Når man står på pladsen, ser skulpturerne menneskeskabte ud, men på afstand og fra luften kan man få associationer til geologiske og naturvidenskabelige fænomener. De kan ligne noget, som er skudt op fra undergrunden, stubbe af noget større eller aflejringer af blokke, sten, hårdt materiale, hvor resten af materialet er skyllet væk. Og der er talus keglen (erosionskegle) over tårnets skrå fod. Geologien skaber for mig bl.a. tanker om vores forhold til tid og tidsopfattelse, evig forandring og usynlige processer, hvor kun resultatet kan ses. Det kan man så overføre til andre (menneskelige) sammenhænge.

Kultisk og kristent

Skulpturerne lægger en mystik over pladsen. Mine umiddelbare associationer handler om offerplads og – bænke, om guder der skal ofres til og (uhyggelige) ceremonier i forbindelse hermed. Men flere af skulpturerne har en kristen reference. Tårnet med Kirkebys direkte henvisning til katedralen i Albi og dets funktion som en borg udover kirke. Cirkel og kors kan lede tankerne hen på Golgata før eller efter korsfæstelsen. Og på symboler om forgængelighed, dødelighed… og genopstandelse? I nogle kredse betragter man cirkel med kors som symbol for paradiset og de 4 floder, der udsprang fra dets centrum.  Kvadrat og buer, der danner associationer til en brønd i midten og dermed vand som dåb, renselse og genfødsel. Herudover giver det store fliseareal tanker om en stenørken, et farligt sted at være men også for bøn og meditation…

De enkelte skulpturer

Skulpturerne skaber hver for sig en række associationer. En del er allerede nævnt ovenfor, her kan tilføjes nogle flere. Nogle kan ’lægges over’ sfæren vedrørende universitet, studier og forskning, hvilket jeg vil undlade her af hensyn til notens omfang.

Cirkel samt Kvadrat. De 2 ’simple’ skulpturer har indtræk i siderne, men ikke en ’overdel’ som de andre. Er den fjernet på de 2 skulpturer, eller har man bare ikke fået sat den på endnu? Jeg kan ikke læse svaret i Kirkebys værk, men det er jo en måde at tilføre en tidsfaktor og skabe tanker om forandringer, forgængelighed mv.

Kvadrat og buer. En brønd giver udover associationer til vand også tanker om at være noget, man kan falde eller kravle ned i. Og som er svær at komme op af, men som også kan have forbindelse til underverdenen og andre kræfter…

Cirkel og kvadrat. Man får uvilkårligt et indtryk af, at der foregår noget mellem cirklen og kvadratet med kvadratet som den aggressive. Er det på vej op nedefra som en indre kerne, eller er det ved at presse sig ned gennem cirklen som en bjælke…

Cirkel og kors. Jeg tror, at mange som en umiddelbar reaktion associerer korset med et stort insekt, en edderkop eller et stankelben for eksempel, der har hægtet sig fast på cirklen. Det græske, ligebenede kors skaber for mig også tanker om et kompas. Et instrument til at finde vej og vise retning… I forbindelse med andre (udendørs) skulpturer taler Kirkeby om triangulerings-kors, som på et kort fastsætter et punkt, så man lettere kan se ’alt andet’ og tegne landskabet [7]. En tredje tanke er skulpturen som et stort henkogningsglas til noget som skal syltes og gemmes… korset og søjlerne i enderne ligner lukkebøjlerne til gamle henkogningsglas?

Tårnet. Udover kontroltårn og referencen til kirketårn står det som et pejlemærke, et fyrtårn, der viser vej på pladsen. Fyrtårne bygges, når farvandet er farligt at sejle i… Men når man ser Kirkebys skitser til Tårnet med den indre kerne, kan man også få associationer til et teleskop, en kikkert med linsen rettet opad mod himlen, uendeligheden og højere magter…

Torsten Karlsson, november 2019

Praktisk:

Adresse: Am Fasanengarten 5
Parkering: i området
Offentlig transport: Sporvogn fra hovedbanegården

Man kan komme op i kollegiet ved henvendelse til pedellen i bygningen på Gotthard-Franz-Straβe nr 7.

Fodnoter:

[1] Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeignis, Kunsthaus Bregenz 1997.
[2] Værkfortegnelsen bruger kun ’Kors’, jeg bruger Cirkel og kors for at gennemføre systematikken.
[3] Lars Morell: Per Kirkeby, bygningskunst. Aristo 1996
[4] Udateret note i arkivmappen, Per Kirkebys Arkiv, Museum Jorn
[5] Se fodnote 1
[6] Ledoux’ øje viser øjets pupil som en kosmisk hule, man kikker ind i og ser det motiv øjet ser, men som samtidig kikker tilbage på én, mens et magisk lys strømmer ud fra et imaginært punkt. Kilde her: Thomas Bo Jensen, per kirkeby/arkitektur, Edition Bløndal 2019.  
[7] Se note til ’Havebænk Djursland’, 2017

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: