KARLSRUHE (1991) – LANDESBIBLIOTHEK

Et dobbelt græsk kors, bibliotekets anneks eller en kirke 

Note om bygningsskulptur af Per Kirkeby i Karlsruhe, Baden – Württemberg

Kort om skulpturen

Til Badische Landesbibliothek i Karlsruhe har Per Kirkeby lavet en stor bygningsskulptur til en indre gård i biblioteket. Skulpturen er opført i 1991 i røde mursten og er ’uden titel’. I Kunsthaus Bregenz’ værkfortegnelse og i noten her bruges Karlsruhe, Landesbibliothek om skulpturen [1]

Skulpturen er en af 4 skulpturer, der blev opført i forbindelse med en udvidelse af biblioteket og etablering af den indre gård. Udover denne skulptur har Kirkeby også lavet skulpturer til byens universitet, som ligger 2 km fra biblioteket.

Bibliotekets indre gård er et stort firkantet areal med primært græs og flisegange. Udefra er der adgang til gården fra store åbninger i hjørnerne og en port i en af bygningerne. Kirkebys skulptur er placeret i et hjørne tæt på bygningerne mod øst og nord, hvor den er delvis synlig fra gaden udenfor og fra den tilstødende plads ved byens katolske kirke, St. Stephan. De nære beskuere til skulpturen er givetvis folk, som bruger eller arbejder på biblioteket, og som enten kommer i gården eller kan se skulpturen fra biblioteket.

Værkets grundplan kan ses som et lidt specielt græsk kors med dobbeltarme eller som en konstruktion sammensat af 9 mindre kvadrater. Skulpturen er stor, men er lav. Den har sider på ca. 7,50 m og en højde på omkring 2,25 m. Dens 9 kvadrater danner rum i form af hjørner, indelukker og en celle. Der er adgang til cellen i midten gennem 4 lave åbninger med buestik. Man kan også se rummene under ét som 2 store rektangulære rum, der ligger som passager på tværs af hinanden. Med sit kvadratiske udtryk og sin røde farve lægger skulpturen sig delvist op af bibliotekets udtryk.  

Jeg tror, at mange vil se Karlsruhe, Landesbibliothek som en lidt underlig og ikke udpræget æstetisk skulptur, den er tung og bastant. Men dens placering og udtryk forfører rummet og kan skabe mange forskellige billeder. Den kan sende et signal om, at værket måske er en rest af noget fortid, man har ladet stå og dermed om tingenes forgængelighed. Med skulpturen laver Kirkeby desuden ’rum i rummet’ og kommenterer stedets arkitektur og arkitektur generelt. Placeringen tæt på biblioteket og skulpturens ligheder med bygningerne skaber en forbindelse til bibliotekets formål og mission. Men hos Kirkeby skal man selv have bøger med – rummene er tomme – eller det er noget andet, man skal søge og fordybe sig i her… Grundplanens kors leder naturligvis til tanker om kristendom, livets træ, korsfæstelse og specielt til genopstandelse, korset her er jo lagt ned… Korset giver også en tråd til St. Stephan. Kirken har (også) en grundplan som et græsk kors, og rundbuede indgange til det centrale, midterste rum… Kirkebys skulptur mangler loft og tag i modsætning til St. Stephan, den lader os ubeskyttede, men åbner mulighed for at se noget større! 

Foto 1: ‘Karlsruhe, Landesbibliothek’ set fra vest

Foto 2: ‘Karlsruhe, Landesbibliothek’ set fra syd

Karlsruhe, Landesbibliothek og det fysiske rum – en indre gård, et hjørne og klassicisme

Karlsruhe har omkring 300.000 indbyggere. Byen var tidligere hovedstad i storhertugdømmet Baden. Den er kendt for at huse den tyske forfatningsdomstol og har et stort universitet og en række større museer. Det er en forholdsvis ung by, anlagt 1715. Byen er anlagt med udgangspunkt i et slot og med gader i eger ud fra slottet og et kvadratisk mønster.

Badische Landesbibliothek og Kirkebys skulptur ligger i Innerstad West, ½ km sydvest for slottet i et område, der oprindeligt er bebygget omkring år 1800. I dag er området omkring biblioteket et blandet kvarter med boliger, cafeer, små butikker og offentlige institutioner. Biblioteket ligger på Erbprinzenstraβe ud til den katolske St. Stephans Kirke og pladsen omkring kirken, se kortudsnittet. Kirken er bygget i klassicistisk stil af byens store arkitekt (Weinbrenner), og det er en kirke, som Kirkeby var betaget af [2].

Badische Landesbibliothek er et statsbibliotek for Baden. Det har over 2,7 mio. medier og et stort antal gamle håndskrifter, noder og kort. Der kommer omkring ½ mio. besøgende om året, og der er ca. 500 medarbejdere [3].

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne

Skulpturen står i det nordøstlige hjørne af bibliotekets indre gård. Her er den også synlig fra gaden, idet der er to brede passager til gården fra Erbprinzenstraβe. Det betyder, at man fra visse dele af pladsen ved St. Stephans Kirke kan se noget af skulpturen. Det rum, hvor skulpturen er synlig, er markeret på kortudsnittet med en rød linje. 

Bibliotekets indre gård ligger i NNØ/SSV – retning. Den er næsten rektangulær på ca. 60 gange 30 m svarende til knap 2000 m2. Geometrisk kan rummet beskrives som en flad kasse eller som det indre af en ’gaveæske’, idet siderne ikke er specielt høje i forhold til bunden. Der er ind/udgange i 4 hjørner i form af åbne passager og en port til rummet gennem bygningen mod Erbprinzenstraβe.

Rummets bygninger mod nord og øst er fra 1991 og tegnet af O.M. Unger i en klassicistisk stil, som harmonerer med St. Stephans Kirke. Bygningerne har fået status som ’Denkmalschutz’ i 2016 [4] og får ros af Kirkeby (note 2).

Bygningen mod nord er en 3 etagers fritliggende rød bygning med store kvadratiske vinduer opdelt i 9 mindre kvadrater. Den høje port (’Wissentor’) på 2 etager i midten med mursøjler er bredere end vist på kortet, nok omkring 8 m, se foto 3.

  Foto 3: Wissentor og ‘Karlsruhe, Landesbibliothek’ set fra sydvest

Ungers bygning mod øst er en del af et større bygningskompleks. Mod den indre gård med skulpturen har den samme udtryk som ’nordbygningen’. Der er dog tre forskelle: vinduerne på 2. sal er mindre og rektangulære, der er en kolonnade for neden, og der er et fremtrukket indgangsparti i midten, se foto 1. Indgangspartiet skaber et hjørne til Kirkebys skulptur og giver bygningen et mæanderforløb. Foran indgangen står 2 fritstående søjler som en slags indgangsport. 

Sydsiden af den indre gård er en fritliggende bygning i 2 etager, se foto 4. Bygningen er gul/beige i en klassicistisk stil. I dag rummer den en forvaltningsenhed for skole og sport. På fotografiet kan man se den ene åbning til Blumenstraβe mod syd.  

Foto 4: Den indre gård set fra nord

Den vestlige side dannes af en lang 2 etages bygning i samme farve som syd bygningen, se (et ikke helt godt) foto 5. Facaden domineres af rektangulære vinduer med hvide skodder. Jeg har ikke kunnet afklare, hvad bygningen bruges til. 

Bunden i den indre gård er domineret af et stort græsareal og en række fliseanlæg. Der er spredte høje træer, nogle gamle, andre nyplantede. En 2½ – 3 m bred flisegang fra Wissentor til indgangen i ’skoleforvaltningen’ danner en midterakse i rummet. Langs rummets kanter og i åbningerne mod gaderne er der brede flisegange. Mod øst er der et stort fliseareal foran indgangen til Landesbibliothek, og langs vestbygningen er der et fliseareal med en stålkonstruktion til cykelparkering. I hvert hjørne af rummet står en skulptur: Kirkeby (NØ), LeWitt (SØ), Herold (SV), Kiecol (NV) – se kortudsnittet. Fra arkitektens side var tanken, at skulpturerne skulle arbejde med forskellige elementer af central betydning for arkitekturen (note 4). Herudover ser jeg ikke en sammenhæng mellem deres udtryk og form, og de står i en afstand fra hinanden, så de ikke konkurrerer udpræget med hinanden. 

Foto 5: ‘Karlsruhe, Landesbibliothek’ og den indre gård mod vest

Set i en helhed er den indre gård et harmonisk rum. Den gennemgående klassicistiske byggestil giver rummet en enkelhed og ro; det er kun åbningerne til gaderne som ’forstyrrer’ (og Kirkebys skulptur). Rummet har flere funktioner: indgang til biblioteket og ’skoleforvaltningen, passage mellem Blumenstraβe og Erbprinzen-straβe, cykelparkering og areal til ophold og pauser for bygningernes brugere.

Rummet virker som et åbent rum primært på grund af bundens store areal i forhold til sidernes begrænsede højde. Det er ikke et uhyggeligt rum, men det er bart rum. Her er ingen caféborde eller blomster, og man er synlig fra bygningerne… Det har lidt en ufrugtbarhed over sig, og skulpturerne skaber ikke en ’skulpturhave’. Det står lidt tvetydigt for mig, om det er et indre gårdrum eller en baggård til bygningerne. En baggård kan føde associationer for rummets udstyr og skulpturer som lokummer, cykelskure, skraldespandsrum, små værksteder m.v., men også til legeplads.  

Foto 5A: Den indre gård juni 2019, set fra sydvest

I sommeren 2019 har man ladet græsset gro højere, se foto 5A. Det skaber en fornemmelse af forladthed over rummet. Som om man har overladt det til sig selv og naturens kræfter. 

Det ydre rum for skulpturensom dannes af 2 spidse vinkler fra Wissentor og åbningen mod nordøst, er lidt vanskeligt at afgrænse. Det består dels af fortov og gade ud for åbningerne, dels af noget af pladsen ved St. Stephan, hvor man fra forskellige positioner kan se skulpturen, f.eks. ved kirkens sydside og fra nogle af bænkene midt på pladsen. 

Skulpturens nære rum i det nordøstlige hjørne er på en måde ’dens eget rum’ på grund af østsidens udbygning i midten. Skulpturen står 6 m fra Wissentor – bygningen, 5 m fra arkaden i bygningen mod øst og 5 m fra flisegangen i rummets midte. Den danner herved i sig selv et mindre rum sammen med de 2 bygninger og passagen til gaden. Skulpturen står parallelt med Wissentor – bygningen. Den står ikke som en indgangsport (den funktion er optaget), men spærrer delvist for ud/indsynet gennem passagen, se foto 6. 

  Foto 6: Den indre gård og ‘Karlsruhe, Landesbibliothek’ set fra nord

Jeg oplever, at skulpturen med sin placering, proportioner og udtryk bryder rummets ’tomhed’ og skaber en anderledes indre gård, som man ikke kan overskue på én gang, og hvor det nordøstlige hjørne får en større tyngde end de øvrige. 

Med skulpturens placering er man ikke tvunget til at skulle rundt om eller igennem den for at komme ind i gården. Man vil uvilkårligt skulle passere den i forskellige vinkler og kunne se igennem den. Jeg oplever ikke, at den indbyder eller opfordrer til nærkontakt. Den har en umiddelbar ’holden på afstand’ og er ikke forbundet til flisegangene fysisk eller materielt med sin bund af ral. Den anderledes bund kan også give et indtryk af, at den ligger som noget fra en anden tid, der har fået lov til at blive liggende her.

Af de 4 skulpturer i rummet er det den, der spiller bedst sammen med Ungers bygninger. Det handler om skulpturens nærhed til bygningerne, dens farve, brugen af kvadratet og det horisontale. For mig står den ikke som en port eller propylæer snarere som et anneks eller et symbol for bibliotek. Den er et rum i det tomme rum – ganske vist et forholdsvist lille.

KarlsruheLandesbibliothek og det sociale rum – brugere af den indre gård og af gaderummet ved St. Stephan

Med de store åbninger og passagerne gennem rummet står skulpturen i et ’semioffentligt’ rum, og den præsenterer sig dagligt for mange mennesker. Jeg tror dog, at der er mange, der ikke ser den… 

Beskuerne i det ydre rum fra Erbprinzenstraβe og St. Stephans plads kan ikke se skulpturen ’i fuld figur’. Afhængig af placeringen ser man herfra typisk en eller flere mure, og noget, der gør bibliotekets indre gård mindre gennemskuelig. For de kørende tror jeg, at skulpturen er for skjult til, at man kan få et indtryk, når man samtidig skal holde øje med trafikken.

Ud fra områdets karakter er fodgængerne, brugerne af St. Stephans plads (der er bænke) og kirkegængerne typisk folk, der kommer her dagligt eller jævnligt. De har givetvis forskellige formål med at være her, men har nok tilfælles, at de forbinder skulpturen med biblioteket – ikke med kirken, pladsen eller gaderummet. Jeg tror ikke, at de opsøger skulpturen, eller at den er genstand for en oplevelse i sig selv, den opfattes sikkert mere som et inventar i rummet.

Beskuerne i det indre rum består dels af brugere i rummet og dels af folk i bygningernes lokaler ud mod rummet.

Mens der var stærk trafik og bevægelse i gaden og mennesker på pladsen ved kirken, var det indre gårdrum tomt og stille på en mandag formiddag i oktober. En mærkbar kontrast, især når man i gårdrummet har rummet uden for med folk og trafik som et fast bagtæppe. Kun cyklerne i stativerne og de mennesker man kunne se i bibliotekets stueetage gennem de store vinduer afslørede, at der kommer mennesker her. Men måske ser det anderledes ud omkring mødetid og frokost?

Jeg går ud fra, at brugerne af rummet er folk, der er på vej til/fra bygningerne eller som bruger rummet til gennemgang mellem de 2 gader samt folk, som holder pause, trækker frisk luft her (selv om bænke mangler). Uanset om de er under gennemgang eller i ophold, kan de næsten ikke undgå at se skulpturen fuldt ud med dens forskellige rum og passager. Til gengæld betyder afstanden fra fliserne og den manglende ’sti’ til skulpturen nok, at det afholder folk fra nærkontakt med skulpturen og til at gå igennem den. Det valg får også næring af, at man ganske vist er alene her, men man har samtidig en bevidsthed om, at man er synlig fra vinduerne og lidt sårbar… med mindre man vil lave en performance.    

Folk i bygningerne har forskelligt udsyn til skulpturen. Fra bibliotekets stueplan i den nordlige ende og Wissentor – bygningen er man i niveau med skulpturen og på forholdsvis tæt hold. Her kan man se skulpturens rum i forskellige vinkler og se gennem det midterste rum. Man kan næsten opleve den som en del af biblioteket på grund af dens bygnings agtige karakter. Fra de øvrige etager og de andre bygninger er udsynet begrænset til grundplanen og murenes øverste kanter/flader, og skulpturen står mere for sig selv.  

Ud fra oplysningerne om Landesbibliothek må den største gruppe beskuere både i forhold til gårdrummet og bygningerne være medarbejdere og brugere af biblioteket. Jeg gætter på, at brugerne er en noget forskellig gruppe, der omfatter både studerende, forskere og ’almindelige’ mennesker med et særligt emne, de skal undersøge. Det er svært at sætte en overskrift for denne gruppe, men ’viden søgning’ eller ’fordybelse’ er måske betegnende. De er her efter materialer, man ikke kan få andre steder eller på andre måder… eller fordi her er studiepladser etc.

I forhold til medarbejderne tænker jeg på bibliotekets opgave med at bevare og beskytte en kulturarv og stille (unikt) materiale til rådighed for dannelse af viden (apropos ’Wissentor’). Er medarbejderne en slags vogtere af noget helligt? Mange af dem er sandsynligvis beskuere af skulpturen i mange år og under forskellige omstændigheder i deres liv, arbejdsmæssigt og privat. Det er naturligvis svært at sige, om den daglige ’brug’ af skulpturen giver folk en personlig relation til den, som noget man bruger på en eller anden måde. Det er sikkert meget forskelligt…  

KarlsruheLandesbibliothek grundplan – kvadraterne, et eller flere græske kors, kryds- og bolleskema

Skulpturens grundplan er vist på tegningen. Man kan anskue grundplanen på flere måder. Man kan se grundplanen som et kvadrat opdelt i 9 mindre kvadrater – som Ungers vinduer. Kvadraterne har 3 forskellige former: 4 rum som hjørner med 2 sider, 4 som indelukker eller ’forrum’ med 3 sider og 1 som et helt rum, en celle med 4 sider. Siderne i kvadraterne er på 9 (igen) mursten svarende til omkring 2,25 m. 

Man kan også se skulpturens grundplan som 4 mure lagt på tværs af hinanden som et kryds- og bolleskema eller som et ligebenet, åbent, dobbelt græsk kors. Skulpturen har ikke en klar frontal orientering, der er ikke op/ned eller start/slut på den.

GrundplanKarlsruhe, Landesbibliothek

Kirkeby nævner selv, at han havde korset som udgangspunkt for skulpturen, men at de åbne vinkler/hjørner kom til at spille den største rolle i udtrykket. De er med til at give udtryk af en stivhed og soliditet, som skal matche Ungers byggeri (note 2). 

Murene i grundplanen er uden ind- og udtræk mv. Skulpturens dimensioner og placering betyder, at man fra nogle vinkler kan se, hvis andre mennesker opholder sig i skulpturen og se dem forsvinde. Man kan gemme sig i skulpturen … og fra nogle synsvinkler giver den en fornemmelse af labyrint uden at være det.

KarlsruheLandesbibliothek bygningskrop, form og udtryk – hjørner, forrum, celle og rektangulære rum med lave åbninger 

Når man kommer ind i den indre gård fra Wissentor, er det første indtryk af skulpturen en vinkelmur og nogle parallelle mure, se foto 7. Det kan næsten virke som en opstilling af fritstående mure uden bygningsmæssige relationer. I et Kirkebysk geolog perspektiv kan man måske tale om nogle tektoniske, drivende plader eller forskydninger. Fra gårdens anden ende og på afstand ser man mere skulpturen som skulptur og som horisontal – en skulptur, der er ’lagt’ ud på jorden.

Uanset afstand og synsvinkel virker skulpturen stor, tung og massiv med de store murflader. Med de lave mure følger Kirkeby linjen i Ungers bygninger, men udfordrer dem samtidig med murenes massivitet. De vinkelrette hjørner og gentagelsen af formen giver den et markant og lidt brutalt udtryk, som fanger opmærksomheden og som fæstner sig som et billede. Størrelsen, skulpturens uigennemskuelig og symmetrien giver en umiddelbar association til noget labyrintisk. 

Når man bevæger sig rundt om den, danner dens mure en fornemmelse af ’arme’, men også af et større rum for skulpturen som helhed. Der en åbenhed og lukkethed på samme tid over den, og det er som om, den gemmer på en hemmelighed. Åbningerne i de inderste mure skaber gennemsyn og passage, men de er smalle og lave, så de også giver en fornemmelse af hule og hemmelighed.

Foto 7: ‘Karlsruhe, Landesbibliothek’ set fra nordvest

Sokkel og materialer 
Karlsruhe, Landesbibliothek har ikke nogen sokkel eller synligt fundament. Skulpturen står direkte på en bund af ral, der ligger i et kvadrat rundt om skulpturen. Ral giver spil i sollys, specielt når de er våde. Kirkeby havde et ønske om, at bunden skulle være i samme materiale som stierne, hvilket altså ikke blev opfyldt [5]. Betydningen heraf er beskrevet ovenfor. Skulpturens mursten er røde, lidt matte uden flamme og ligger farvemæssigt op ad bibliotekets bygninger. Stenene er lagt i et halvstens forbandt som en 1½ stens mur med en lys mørtel.

Skulpturens krop
Skulpturens sider er ca. 7,50 m og højden er ca. 2,25 m. Højden bevirker, at skulpturen tænder for en kropsfornemmelse, en form for ’jævnbyrdighed’. 

Det er nærliggende at se skulpturens krop som sammensat af 2 grundelementer: en vinkelmur og en ’forbindelsesmur’ med en åbning. Vinklernes to mure er kvadratiske, blanke mure på ca. 2,25 m, se foto 7. ’Forbindelsesmurene’ har samme dimensioner, åbningen i midten er ca. 75 cm i bredden og 1,75 m i højden – man skal dukke sig for at komme igennem, se foto 2. Kirkeby siger, at åbningen er gjort lav for at fastholde fornemmelsen af væg (note 2). Åbningen har et svagt buestik for oven på 1½ stens højde og markerer et beskedent brud på de øvrige lige linjer i værket. Åbningen skaber en oplevelse af, at væggen er mindre, end den egentlig er.

Sat sammen danner elementerne 9 kvadratiske, terning agtige rum med forskellige antal murede sider som nævnt tidligere. Derudover dannes 2 rektangulære rum på tværs af hinanden med en passage gennem det 4-sidede rum i midten. Man kan også se de rektangulære rum som en form for græsk tempel. De typiske græske templer havde et forrum og et bagrum og en celle (til guden) i midten, se foto 8. Kirkebys skulptur mangler dog grækernes søjler og tag og rummene er tomme, nøgne uden inventar – der dyrkes andre guder her…

Foto 8: ‘Karlsruhe, Landesbibliothek’ set fra vest

Skulpturen giver også andre associationer. Set fra oven eller i skrå vinkler på afstand kan den ligne rumdeleren i en kasse med flødeboller, vin etc. Eller til en bygning under nedrivning hvor man har fjernet tag og ydervægge… Men man kan også se rummet i midten som en start på skulpturen og de 8 mure som arme ud fra cellen. I de første skitser til skulpturen opererede Kirkeby med en rund brønd i midten [6]. Sammen med korsformen leder det mod kristendom, dåb, renselse m.m. 

Skulpturens ’indre rum’ giver forskellige oplevelser og billeder. Når man befinder sig i vinkelmurene, får man oplevelsen af at være trængt op i en krog… ikke kunne komme videre, være sårbar, men også at man står godt for at forsvare sig, og man kan gemme sig for nogen, dog ikke for alle. I forrummene, indelukkerne (eller ’læskurene’) har man fornemmelsen af en vis tranghed, man er mere usynlig/beskyttet end i vinklerne, men også mere udsat, man kan kun se folk fra én side og kan nemmere spærres inde… Samtidig fornemmer man, at rummene er adgangen til det inderste/ midterste rum og til en gennemgang. Det inderste rum, cellen, virker trangt og som en kunstig grotte, det er en lille gud, man kan dyrke her, eller man skal være tæt på den… De 4 ind/udgange giver både en tryghed og en utryghed: man kan komme ud, men andre kan komme ind fra 4 forskellige sider. Men rummet har også små hjørner, hvor man kan stå og være sig selv, se foto 9.

Man kan undre sig over, at de simple konstruktioner kan virke så stærke. Er det en form for ’grundfølelser’, som de aktiverer?

Foto 9: Det indre rum i ‘Karlsruhe, Landesbibliothek

KarlsruheLandesbibliothek – et liv i delvis skygge, bibelsk lys?  

På en solrig efterårsdag med lav formiddagssol i sydøst står en stor del af den indre gård og skulpturen i skygge. Der er reflekser og spejleffekter i de store vinduer i bygningen mod øst af den modstående bygning i vest, og solen danner store lyse rektangler på nordbygningen mod Erbprinzenstraβe.

Med skulpturens placering ligger den i skygge om formiddagen uanset årstid, gætter jeg. Når solen står i syd, vil de høje træer givetvis kaste skygger i forskellige figurer på skulpturen. Med sol over vest bygningen om eftermiddagen vil skulpturen stå oplyst og med modlys gennem åbningerne, set fra bibliotekets stueplan – måske et næsten bibelsk lys. Tilsvarende vil skulpturen sikkert kaste skygge på rummets bund og åbningen mod gaden. Og måske kan man se rummenes mure delvist belyst og delvist skygget i sorte firkanter skabt af de parallelle mure.


Tanker og eftertanker …  en rumomskrivning, tingenes forgængelighed, arkitekturkommentaren, annekset og kirkelige   

Jeg har allerede beskrevet mange associationer specielt i afsnittet om skulpturens krop. Nogle uddybes yderligere her og andre tilføjes.

Skulpturens placering 

Jeg er (meget) fascineret af Kirkebys udnyttelse og omskrivning af rummet. Han har placeret skulpturen tæt på biblioteket i et hjørne, den har sit eget rum, er frigjort fra stisystemet og er delvis synlig udefra. Herved skaber han en række effekter:

  • skulpturen skubber til balancen og tyngden i rummet, gør rummet mindre ’pusse nusseligt’ og indgangen til rummet mere snæver 
  • den skaber tvivl om rummets karakter – er det en indre gård eller en baggård? Og dermed om forståelsen af dets inventar 
  • skulpturen frigøres fra en funktion som port eller passage til rummet 
  • skulpturen kan opleves som noget, der knytter an til biblioteket 
  • den kan opfattes som et sætstykke, som står op mod en bagvæg med en stor scene foran sig. (Hvad bliver spillet her?)  
  • skulpturen får ’et ben udenfor rummet’ og beskuere herfra, andre slags ’kunder’ (som de andre skulpturer ikke har).

Tingenes forgængelighed

Den lidt ’underlige’ placering og bunden af ral i modsætning til græs sender desuden et signal om, at værket måske er noget, som man ikke har villet fjerne, da man byggede biblioteket. At det er en rest af noget fortid, som skulle bevares (det understøttes af skulpturens udtryk, f.eks. buestikket). Værket kommer til at virke som et budskab om tingenes forgængelighed på et sted, hvor historien kan fortælle om mange forskellige anvendelser af bygningerne og en total ødelæggelse under II. Verdenskrig (note 4). Og dette udtryk forstærker det høje græs i rummet i 2019.

Skulpturen og ’Ungers opgave’

Unger bad de 4 kunstnere arbejde med elementer af central betydning for arkitekturen. Kirkeby løser det på forskellig måde og lægger sig samtidig op ad Ungers arkitektur. Skulpturen har farve som bygningen, er bygget med mure i kvadrater og i et ’9-kvadrat’ som Ungers vinduer og med den stivhed, som hans bygning udtrykker. Med skulpturen laver Kirkeby et ’rum i rummet’ og har fat i arkitekturens rumbygnings opgave. Ved yderligere at ‘udelade’ ydermurene får Kirkeby sagt, at funktion går forud for det ydre! Noget som optager ham i andre sammenhænge. Associationen til et ’kryds og bolle’ skema er måske en tilfældighed, men ’kryds og bolle’ har det jo med at ende med, at alle felter er optaget, og ingen kan vinde… 

Skulpturen og biblioteket

Placeringen tæt på biblioteket og skulpturens ligheder med bygningerne forbinder den med bibliotekets formål og mission. Jeg ser bibliotekers mission som (bl.a.) at give brugerne mulighed for at søge og fordybe sig i viden. Udover at kunne opleves som et anneks fortolker og udlægger skulpturen det på sin egen måde. F.eks. med det labyrintiske udtryk (hvor skal man søge?), åbningerne man skal igennem for at komme frem, hjørnerne man ende i, cellen med fordybelse osv. Hos Kirkeby skal man selv have bøger og materialer med – rummene er tomme – eller det er noget andet, man skal søge og fordybe sig i her… Men skulpturen giver også tanker om biblioteket som et sted med noget i faste strukturer og kasser, om de smalle rum mellem reolerne, de lange katalogskuffer, man kan trække ud.

Korset

Kirkebys udgangspunkt var korset og denne form er især tydelig fra de øvre etager i bygningerne. Kors leder naturligvis til tanker om kristendom og specielt livets træ, korsfæstelse og genopstandelse, korset her er jo lagt ned… Men det er også et specielt kors med dets dobbelte og parallelle bjælker. Det kan minde om et vejkryds, og her er der mulighed for sammenstød, uheld, ulykker…

Kirke, St. Stephan eller tempel

Man kan kun opleve skulpturen fuldt ud ved at gå ind i dens rum og sanse dens sfære. Det er en tvetydig oplevelse, hvor man aldrig er ’helt inde’ på grund af åbningerne.

Skulpturen tilbyder en gennemgang, men jeg oplever den ikke som en ’passage skulptur’. Den ligger ikke med forbindelse til stierne, og de 3-sidede rum virker mere som indgange/forrum til rummet i midten. Det giver associationer til klosterkirker og til St. Stephan. Sidstnævnte har (også) en grundplan næsten som et græsk kors, og den har rundbuede indgange til det centrale, midterste rum… Kirkebys skulptur mangler loft og tag i modsætning til St. Stephan, den lader os ubeskyttede, men giver også mulighed for at se noget større… opad. 

De 9 små rum i skulpturen har alle et element af celle, naturligvis mest udpræget for det 4-sidede rum i midten. Kvadratet har gennem tiderne symboliseret helhed og orden, at tingene er på plads, men celler skaber også associationer til bøn og fordybelse, ’at dø’ og genopstå’.

Alternativt til en kristen symbolik kan man som tidligere nævnt se relationer til græske templer – dog uden guder og afguder – udover dem man selv medbringer…  

Torsten Karlsson, februar og december 2019

Praktisk:

Adresse: Erbprinzenstraβe 15, Karlsruhe
Parkering: tjek google maps
Offentlig transport: 20 min til fods fra banegården

Fodnoter:

[1] Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeignis, Kunsthaus Bregenz 1997. [2] Lars Morell: Per Kirkeby. Bygningskunst. Aristo 1996. 
[3] Kilde: Wikipedia
[4] Opslag på stedet. I f t Unger kender mange måske hans ‘Gallerie der Gegenwart’ til Hamborgs ‘Kunsthalle’ i 1997. 
[5] Kilde: brevveksling med Unger. Kirkebys arkiv, Museum Jorn.
[6] Kilde: brevveksling med Unger og tegninger i notesbog. Kirkebys arkiv, Museum Jorn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: