Museet, livets rejse og nedstigning til hverdagen
Note om Per Kirkebys bronzeskulptur ved ARoS
Short version below next section
Kort om skulpturen
Ved kunstmuseet i Aarhus, ARoS, står Per Kirkebys bronzeskulptur Fram fra 2008. Titlen henviser til navnet på polarforskeren Fridtjof Nansens ekspeditionsskib.
Skulpturen er ca. 3 m høj, 1½ m bred og ½ m dyb og virker massiv. Det massive fremhæves af den sortpatinerede bronze og dens kasseform med et slags ’stilleben’ i toppen, der kan ligne støvler, en krukke og en kiste.
Skulpturen står i en gyde bag ARoS ved en høj og lang (bag)trappe til museet, som om Fram er lagt til kaj her. Det er som om Kirkeby vil markere, at skulpturen står udenfor museet, men samtidig er forbundet med det, og man kan heller ikke undgå at se Fram, når man skal ind eller ud af ARoS ad trappen.
Med den direkte reference til skibet ’Fram’ og dermed til opdagelsesrejser i svære farvande med store farer, is, kulde og mangel på pejlemærker åbner Kirkeby for associationer til vores forhold til kunst og livet i sig selv. Vi har alle vores sejlads og en last, som vi medbringer eller efterlader…
Foto 1: ’Fram’ set fra ARoS (syd)
Short version in English
The museum, life’s journey and descent into everyday life
At the art museum in Aarhus, ARoS, stands Per Kirkeby’s bronze sculpture Fram from 2008. The title refers to the name of the Norweigan polar explorer Fridtjof Nansen’s expedition ship.
The sculpture is approx. 3 m high, 1 1/2 m wide and 1/2 m deep and appears massive. The massive is accentuated by the black-patinated bronze and its box shape with a kind of ‘still life’ at the top, which can resemble boots, a jar and a coffin.
The sculpture stands in an alley behind ARoS by a high and long (back) staircase to the museum, as if the Fram has been docked here. It is as if Kirkeby wants to mark that the sculpture stands outside the museum, but at the same time is connected to it, and you cannot avoid seeing the Fram when entering or leaving ARoS on the stairs.
With the direct reference to the ship ‘Fram‘ and thus to voyages of discovery in difficult waters with great dangers, ice, cold and a lack of landmarks, Kirkeby opens up for associations with our relationship to art and life itself. We all have our sailing and a cargo that we bring or leave behind…
Titlen Fram
’Fram’ var Fridtjof Nansens ekspeditionsskib, der blev brugt til opdagelsesrejser i Arktis og Antarktis – først af ham selv, derefter af Amundsen. Den samme titel har Kirkeby brugt til et stort oliemaleri fra 1983 [1]. Det er mit udgangspunkt, at Kirkeby ikke forudsætter, at beskuerne nødvendigvis kender dette billede og tolkningen af det.
At titlen har at gøre med et ’skib’ giver associationer til at være på et hav (ikke at have fast grund under fødderne), at rejse (skulle fra et sted til et andet), at fragte noget/nogen (medbringe en værdifuld last…). Men også tanker om, at et skib har en synlig del over vandet og en usynlig del under. Derudover har vi at gøre med et særligt skib – polarskibet ’Fram’ (der betyder ’frem’ på dansk):
- Skibet sejlede i farvande med isbjerge, utilgængelige områder, kulde, udørkener og uopdaget land, hvor det var svært at finde rundt, hvor man manglede klare pejlemærker og kunne risikere at side fast i isen i lang tid.
- Det var konstrueret, så det ikke kunne knuses af isskruninger – det kunne klare pres fra omgivelserne, kunne ikke synke. Det var holdbart…
- Det blev brugt til opdagelsesrejser ved begge poler. Med ’Fram’ kunne man komme på to modsatte poler… apropos at opdagelsesrejser er forbundet med at være nysgerrig, åben og tage nye perspektiver [2].
- Det sad fast i isen (flere gange sikkert), og kunne ikke komme videre…
Og sluttelig, at ’Fram’ sejler ikke mere og er endt som museum i dag.
Der er med referencen til ’Fram’ nogle umiddelbare associationer til oplevelse af kunst, til livet og til at leve i det hele taget (og man kan ende som et (fortids)minde).
Fram’s sociale rum – museums besøgende
Skulpturen kan primært ses af de besøgende på ARoS og gående/ kørende trafikanter på Vester Allé, som skulpturen står ud til, se kortudsnittet.
For de kørende trafikanter er det min oplevelse, at bygningen ARoS ’overdøver’ Fram. Vester Allé, er desuden en gade, hvor trafikanterne må have opmærksomheden rettet på trafikken. Det ikke er muligt at koncentrere sig om ret meget andet på Vester Allé… slet ikke om et flygtigt syn af Fram. Det udelukker naturligvis ikke, at trafikanter, som har set Fram under andre forhold, kan blive mindet om oplevelsen ved at køre forbi den.
Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne
Besøgende hos ARoS kan være på vej til eller fra museet. Min fornemmelse er, at skulpturen er mest synlig og primært et budskab til personer, der forlader ARoS på vej ned ad trappen. Her har Kirkeby fat i folk, ingen kan slippe for at se Fram.
Foto 2: ’Fram’ set fra trappen til ARoS (syd)
Skulpturens beskuere kan være både engangsbesøgende og ’faste besøgende’ på ARoS. Begge grupper har været inde for at se og opleve kunst, fået en påvirkning, muligvis indsigt, erkendelser eller inspiration af større eller mindre betydning for deres liv.
Fram og det fysiske rum – trappen, afstand og port
Fram er placeret i en slags ’gyde’ mellem bagtrappen fra/til ARoS og bagsiden af en bygning mod nord, der har facade til Vester Allé. ’Gyden er belagt med grå fliser. Det er ikke et indbydende rum – her er bart, koldt, ’forladt’…’ Gyden’ fortsætter og udvider sig til en parkeringsplads, se foto 3. Er Fram sejlet ind mellem isbjerge? Og lagt til ved museet, mens vores fysiske køretøjer er henvist til et andet sted?
Foto 3: ’Fram’ set fra øst og rum mod vest
Fra Fram er afstanden til museets indgang omkring 50 m, og trappen er påfaldende stejl. Uanset om det er en nødvendighed pga. den fysiske niveauforskel i terrænet, eller det skyldes et bevidst valg fra Kirkebys side, virker det som om, at det skal markeres, at skulpturen er uden for museet (i ’det virkelige liv’…) i modsætning til museet. Vil Kirkeby markere, at museet (ARoS) lever sit eget liv, et liv i en stor og lukket kasse, afskærmet fra omverdenen – som et tempel, noget helligt på en høj? Dette indtryk får man bestyrket af den måde, ARoS er indrettet og udformet. Museum betyder et ’tempel for muser’ på græsk.
Placeringen tæt ved trappen giver en oplevelse af, at skulpturen sammen med trappen danner en form for skulptur, når man kommer ud fra ARoS, at de er forbundne. Og man kan ikke komme videre uden at passere skulpturen, man skal ’igennem’ den, den spærrer, er en port. Er det en alternativ udgangsdør fra ARoS? Eller en indgangsdør, det åbner til noget andet, en anden sejlads…?
Trappens længde og stejlhed giver oplevelsen af en meget lang nedstigning (til hverdagen?) eller opstigning (til templet?), som underbygger det symbolske i at gå eller blive ført op/ned til noget. Når man går ud fra ARoS, søger ens blik automatisk mod bunden af trappen, og jeg oplever, at skulpturen bliver en slags mental ’redningspost’ for enden af forløbet. Et skib, som ligger ved kajen, og som man kan stige ombord på ad en landgangsbro (trappen), men hvor man for Fram’s vedkommende skal gå ned ad i stedet for op ad … Det er ikke Noahs Ark, men Fram– en meget anderledes sejlads.
Fram’ s form og udtryk – kasse og stilleben, kontraster
Skulpturen er placeret på en sokkel, der er meget lav, nærmest fraværende. Det kan markere, at skulpturens fundament er det, den står på, eller at skulpturen ikke er noget opløftet – at vi er ’nede på jorden’ eller i ’havet’ for at blive i skibssymbolikken – i hvert fald ikke på et museum.
Skulpturen er ca. 3 m høj, 1½ m bred og ½ m dyb, og den virker massiv. Det massive fremhæves af den sorte bronze. Den er en 4-kantet ’kasse’ med et slags ’stilleben’ i toppen. Der er en stor kontrast mellem de to dele i figuren i deres form, overflade og udtryk.
Fra ARoS og på afstand virker skulpturen ’lille’, men når man er tæt på, fylder den meget. Dette opleves især, når man er på vej ned og væk fra ARoS ad trappen.
Skulpturens vægt ligger i ’kassen’, som er meget stor i forhold til ’stillebenet’. Jeg får en umiddelbar oplevelse af en ’black box’ – at der må være noget inden i kassen… eller der skal fyldes noget i den? Og farven er jo i den henseende også sort… ’Kassens’ overflade er glat, blank – et udtryk for noget menneskeskabt materiale, skibet? Den glatte overflade skaber et indtryk af noget tyndhudet eller sårbart. Den har en bule i siden mod vest, en for- eller agterstævn? Den virker mindre glat end selve ‘kassen’. Med de store spartelstrøg kan den se forslået eller skadet ud.
Foto 4: ’Fram’ set fra vest
Det øverste af ’kassen’ er udlagt som en flade, der giver associationer til et bord, et gulv eller en isflage. Det får figurerne oven på ’kassen’ til at virke som et ’stilleben’, der er ’frosset’ eller limet fast. Deres placering i forhold til hinanden virker tilfældigt, næsten som noget der er efterladt. Det er lidt svært at aflæse, hvad figurerne er, men jeg aner en krukke eller urne, en støvle, en kasse eller kiste?
Støvler og stilleben skaber for mig en reference til van Goghs malerier af støvler (der ligner ‘døde’ støvler) og dermed andre kunstnere og museum [3]. Jeg får også en tanke om ’hvem har stillet støvlerne her’? Er der nogen, der er på besøg? Er de glemt, eller er ejeren død. Og hvem tilhører asken i urnen, hvem/hvad ligger i kisten? Er det meningen, at stillebenets figurer skal være uklare for os? At vi skal opleve dem som tilfældige ’døde’ ting i opløsning, og som er fastfrosset? Kan man tolke ’stillebenet’ som et symbol på, hvad vi har set på museet, og som vi tager med fra museet? At det er dødt eller tilfældigt, uklart (endnu)…?
I forhold til lys og skygge vil solen falde hårdt på skulpturens forside (mod syd) i det meste af museets åbningstid, og skulpturen vil blive gradvist belyst mere og mere, efterhånden som solen stiger over ARoS (og bygningen, templet ’tillader det’). Da skulpturens bronzeoverflade er glat, blank og sort, er der ikke meget skyggevirkning i skulpturen – lyset opsuges set fra ARoS, mens nordsiden står i modlys, foto 5. Til gengæld vil man fra ARoS over en lang periode kunne se Frams skygge på fliserne som en mørk skygge, som en mørk side, der følger værket…
Foto 5: ’Fram’ set fra nord (i modlys)
Tanker og eftertanker – kunstmuseet, stilleben og livet
Nansens ‘Fram’ var et særligt skib, som gjorde opdagelsesrejser under særlige forhold og med deltagernes liv som indsats. Skibet ’Fram’, dets opgaver og (farefulde) sejladser kan ses som et symbol på livet eller at leve et liv som menneske, og det kan overføres på skulpturen Fram.
Skulpturen består af de to markant adskilte dele: ’kassen’ og ’stillebenet’. Man kan tolke skulpturen i forhold til ’Fram’ og ARoS ud fra forskellige perspektiver – f.eks.:
- Fram som ’kassen’ og ’stillebenet’ som én enhed
- Fram som ’kassen’ og ’stillebenet’ som en last, som Fram har fået ombord fra ARoS
- Fram som ’stillebenet’ og ’kassen’ som et isbjerg, som Fram sidder fast i
For mig giver det midterste perspektiv umiddelbart flest billeder. I forlængelse af de beskrevne associationer kan man se ’lasten’ fra ARoS som noget, man kan tage med videre i sit eget liv – en sejlads, der som for Frams vedkommende er fyldt med farer, risici for at støde ind i isbjerge, sidde fast eller blive vippet – og hvor man selv skal finde en betydning i de ’døde ting’ og oplevelser, man har med fra museet, overført til ens egen virkelighed, til den rigtige verden med vores eget liv som indsats.
I det første perspektiv kan skulpturen ses som et stort stilleben (på et bord i smalt og højt format). Kassens sider er blanke og kan minde om et klæde, der ligger over bordet i stilleben billeder. Udover de associationer, der er nævnt under ‘form og udtryk’, lever Kirkebys stilleben livet farligt på den smalle kasse med risiko for at falde eller blive revet ned… hvad der jo i sig selv skaber forskellige referencer og eftertanker [4].
Men Kirkeby holder sig ikke til formatet i det klassiske stilleben maleri. Han har sneget noget ind under klædet. Er bulen mod vest noget af Frams stævn eller skibsside, der stikker frem? Har Fram stødt ind i et isbjerg jævnfør den bulede overflade? Eller er det noget stof, der forsøger at frigøre sig? Vil Fram dukke op, hvis klædet trækkes væk? Ligger der altid en (ny) opdagelsesrejse foran os? Og står udstyret til rejsen klar på ’bordet’?
I det sidste perspektiv kan man opfatte figurdelene i ’stillebenet’ som det eneste synlige, der er af ‘Fram’ eller som resterne af skibet, hvis man anlægger en mere dyster vinkel på skulpturen. Man kan også tolke, at isen skal smelte før man (‘Fram’) kan komme videre… eller at ’black boxen’ skal åbne sig.
Et mere ’frækt’ perspektiv kan være at betragte skulpturen som et alternativ til kunstmuseet. At den virkelige (livs)kunst skal man selv skabe, og man skal skabe den på ’jorden’, i livet, i dagligdagen… ikke i ’templet.’ Eller med andre ord: der hvor det gynger, hvor der er bølger og ikke er fast grund, og hvor der ikke er andre, der har bedømt og valgt på forhånd…
Januar 2014, december 2020 og januar 2024
Torsten Karlsson
Praktiske oplysninger
Adresse: Aros Allé 2, 8000 Århus C
Parkering: offentlig parkering ved ARoS eller Musikhuset
Adgang: fra Aros Allé eller Vester Allé
Fodnoter:
[1] Maleriet tilhører Louisiana og er nummeret M654 i Ane Hejlskov Larsens værkfortegnelse (Per Kirkeby malerier 1978 – 1989) fra 2015. Systime A/S. Der findes også en video, hvor Kirkeby fortæller om værket.
[2] ’Frams’ nøddeform var god til sejlads i arktiske farvande, men på åbent hav var man prisgivet bølgerne og blev godt vippet. Kilde: Informationstavle i Fram Museet i Oslo.
[3] I ‘Fisters Klumme’, Borgens Forlag 1995 skriver Kirkeby selv om sin ‘opdagelse’ af de hollandske stilleben maleriers iboende dramatik (kapitlet om ‘Fram og Urteil’).
[4] I Per Kirkeby: Samtaler med Lars Morell, s. 105 (Borgen 1997) siger Kirkeby, at stilleben kan ses som memento mori (‘husk du skal dø’). Det kan jo så åbne for tanker om f.eks. hvordan, hvad der kommer efter døden, og hvad der skal ske for de efterladte…
Per Kirkeby skulpturer 