AARS (1986) – Korsbænken

Et forvarsel, en vejviser, en vogter eller Golgata

Note om Per Kirkebys bygningsskulptur ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF, Aars

Short version in English below next section

Kort om skulpturen

Foran Vesthimmerlands Gymnasium og HF i Aars står en bygningsskulptur af Per Kirkeby.

Skulpturen er placeret midt på et gangareal til gymnasiet og fremstillet i røde mursten. Den er knap 1 meter høj og omkring 4,20 meter bred. Den kan beskrives som ’et kors på et kors’ i form af 2 liggende græske, ligebenede kors. Det nederste kors er bredt og kasseformet, det øverste er smallere og består af svagt løftede buestik. Titlen er ’Korset’ eller ’Korsbænken’, som jeg vælger at bruge i noten[1]. Korsbænken er opført i 1986 og var en del af en serie på tre skulpturer med samme grundform, men med variationer i de enkelte elementer. Se noterne på bloggen om Kiel og London.

Som skulpturen ligger og ’spærrer’ vejen ind til gymnasiet, kan man spørge, om den er et forvarsel om gymnasiet, og hvad der venter én. Eller om den ligger som vogter her. Er den et kors, fortolket som en byrde eller en pinebænk? Eller er den et kors, man kan finde støtte i? Der er noget ’Golgata’ over skulpturen, korset før eller efter det skal rejses…

Men man kan også opfatte Korsbænken som et sted, hvor man ’læsser af’, når man kommer ud efter timerne på gymnasiet. Med sit ’ryglæn’ indbyder den til, at man bruger den som bænk, til en pause, til at sidde på, når man venter på nogen, til at snakke sammen med andre. Den er lidt umage at sidde på, men man kan placere sig forskelligt i forhold til hinanden og dermed skabe forskellige relationer, samtaler og perspektiver…

Foto 1: ’Korsbænken’ set fra øst

Short version in English

A omen, a guide, a guardian or Golgotha

The “Cross Bench” stands in front of Vesthimmerlands Gymnasium and HF in Aars, a grammar school.
The sculpture is located in the middle of a walkway to the school and is made of red bricks. It is just under 1 metre high and around 4.20 metres wide. It can be described as “a cross on a cross” in the form of two horizontal Greek crosses with equal arms. The lower cross is wide and box-shaped, while the upper cross is narrower and consists of slightly raised arches. The Cross Bench was erected in 1986 and was part of a series of three sculptures with the same basic form but with variations in the individual elements. See the notes on the blog about Kiel and London.

As the sculpture lies and “blocks” the way into the school, one might ask whether it is a omen of the school and what awaits one there. Or whether it lies there as a guardian. Is it a cross, interpreted as a burden or a torture bench? Or is it a cross that one can find support in? There is something “Golgotha” about the sculpture, the cross before or after it is to be erected for the crucifixition of Jesus…

But one can also perceive the Cross Bench as a place where one “unloads” when one comes out after classes at the school. With its “backrest”, it invites you to use it as a bench, for a break, to sit on while waiting for someone, to talk to others. It is a little uncomfortable to sit on, but you can position yourself differently in relation to each other and thus create different relationships, conversations and perspectives…

Korsbænken og det sociale rum – elever, lærere og personale

Det er næsten udelukkende personer, der skal til og fra gymnasiet, som ser og kan bruge skulpturen. Der er ikke langt fra den offentlige vej, Jyllandsgade foran gymnasiet til skulpturen, men den rager ikke op, så man naturligt bemærker den fra vejen. Selv når man går direkte mod gymnasiet, er det ikke en skulptur, der tiltrækker opmærksomheden. Mit gæt er, at de fleste på vej mod gymnasiet har fokus mod selve indgangspartiet. Som sådan fanger Korsbænken bedre øjet, når man er på vej væk fra gymnasiet.

Grundkort:  ©OpenStreetMap – bidragsyderne

De faste beskuere (og brugere) er gymnasieelever, personale på gymnasiet samt andre, der har en jævnlig gang på stedet, og det er vel typisk i en arbejdsmæssig sammenhæng. Jeg opfatter skulpturens primære målgruppe som de unge, der går i gymnasiet – for at blive klogere, modnes som unge mennesker… Det er en gruppe, der kommer her dagligt i flere år. Skulpturen kan derfor få forskellige funktioner og betydninger for denne gruppe i løbet af gymnasietiden fra den første dag til den sidste og alle dagene imellem.  

Korsbænken og det fysiske rum – kontrast og forpost

Skulpturens umiddelbare omgivelser er et stort fliseareal fra Jyllandsgade til gymnasiets indgang med en af gymnasiets gule murstensfløje på den ene side og en grøn lav hæk på den anden side mod parkeringspladsen, foto 2 og kortudsnittet.

Foto 2: ’Korsbænken’ set fra nord (Jyllandsgade)

Stedet er ikke hyggeligt eller idyllisk, snarere kedeligt og lidt trykket af gymnasie-bygningen, der her er en høj, lodret murstensvæg uden vinduer. Man kan opleve væggen som en ’uindtagelig’ del af gymnasiet, som Korsbænken står i skyggen af. Korsbænken står samtidig som en kontrast i røde mursten, vandret og flad og som en passage, man skal forbi… Skulpturen skaber også en reduktion af rummet ved at bryde flisearealet op, så det bliver to rum, og det gør indgangsvejen mindre ’beton agtigt’. Og Korsbænkens placering gør som nævnt, at den kan løse en social funktion som ventested eller samlingssted før/efter undervisningen.

Flisearealet slutter ved gymnasiets indgangsparti, hvor en anden af Kirkebys bygnings-skulpturer, Propylæerne, er opført, se foto 2 og note på bloggen. Propylæerne er opført som en slags ’forbygning’ til gymnasiets indgang, og begge skulpturer har en fælles reference i noget religiøst (’tro og tempel’). Herudover kan en meget karakteristisk firkantet indgangsportal i Propylæerne ses i ’miniformat’ i Korsbænkens nederste kors. Det kæder to skulpturer sammen, men med dens røde farve, oplever man ikke Korsbænken som en del af gymnasiet, den forlænger eller starter ikke selve gymnasiet før tiden som Propylæerne… måske er den en forpost, et advarselsskilt eller en ’efterpost’?

Foto 3: ’Korsbænken’ set fra vest (gymnasiebygningen)

Korsbænkens grundplan – ligebenede, græske kors 

Korsbænken er et kors, der ligger ned. Det består af to kors, et nedre kors, som står på fliserne og et kors ovenpå. Selve grundplanen for Korsbænken er et ligebenet kors, der i hver af de fire ender har en fremtrukket lille søjle med en spalte i midten (’indgangs-portalen’), se tegningen og fotos. Søjlen forbinder enderne på nederste og det øverste kors. Grundplanen kan ligne en slags mæander, men det opleves ikke som sådan på stedet.

Grundplan Korsbænken

Der er ikke en start- eller slutside på skulpturen. Set mod Propylæerne kan man få indtryk af, at Korsbænkens arme mod nord og syd danner en pil, der peger mod gymnasiets indgang.

Korsbænkens bygningskrop – det dobbelte kors, buestikkene som løfter sig, vederlagssøjlerne

Korsbænken har ikke nogen sokkel. Skulpturen vokser op af fliserne, den er ’levende’, vi er ikke på et museum. Man kan se over skulpturen og overskue den, den virker ikke stor, men massiv og fast – ikke noget man flytter med. Det 3. nederste skifte er trukket et halvt skifte ind og gør, at skulpturen bliver mindre ’kasseagtig’, foto 3.

Det store kors i bunden er muret i et halvstens forbandt. Korset er omkring 45 cm højt svarende til normal siddehøjde. Den vandrette flade er udlagt med parallelle murskifter. De fire søjler i enderne på det store kors’ arme fungerer som vederlag for buestik korset. Spalten i søjlernes midte er på en ½ stens bredde og tilsvarende dybde. De fire buestik har en bredde og højde på 1½ sten svarende til ca. 35 cm og et spænd på 21 skifter, det vil sige knap 1,40 m. De samles i midten i et vederlag, der er 1 sten lavere end buerne.

Vægten i skulpturen ligger i det nederste kors, men det er den måde, som det øverste kors danner buer og en åbning over det nederste kors, der skaber flest associationer. 

Lys og skygge i Korsbænken

Gymnasiets høje bygning mod nord vil kaste skygge på Korsbænken om eftermiddagen i varierende omfang så noget af skulpturen vil være belyst og andet mørklagt. Og skyggen står som en skarp streng gennem skulpturen som skåret med kniv, foto 2 og 3.

Solen skaber en markant bred, sort skygge under det buede kors, som om de gemmer på noget, samt i de indtrukne spalter afhængig af lysvinklen. Samtidig kan man se lyset stå meget skarpt gennem buerne. Med direkte sol står Korsbænken mere markeret i forhold til de gule gymnasiebygninger end på en gråvejrsdag.

Foto 4: ’Korsbænken’ set fra sydøst

Tanker og eftertanker – forvarsel og støttepunkt, Golgata, kompas, insekt, overmaling, bænken udenfor

Det centrale udgangspunkt for tolkninger er for mig gymnasiets formål og målgruppen – unge mennesker – og den periode i deres liv, hvor de er på vej til at blive voksne. Korsbænken står som et forvarsel (eller advarsel) for beskuerne inden gymnasiet starter fra den første dag og hver dag.

Man kan se det øverste kors som Jesus med løftet krop og ben fra selve Korsbænken. Eller som korset, der ligger på Golgata før eller efter, det skal stilles op. Den flade del af skulpturen kan minde om en stiliseret klippe med kant, som man ser på gamle religiøse billeder af Golgata. Et symbol på afgrund, fald og dødelighed…? Og kan man fortsætte med at indlægge kristne fortolkninger og betydninger ved ind- eller udgangen til gymnasiet, men man kan også se lidelsesberetningen som et universelt billede på almenmenneskelige erfaringer om tvivl, svigt og ondskab. Måske ikke uden sammenhæng med livet i gymnasiet [2].

Skulpturens øverste kors giver også tanker om et kompas, som man kan forbinde med stedets funktion. Viser den, at gymnasiet kan være et instrument til at finde vej og retning? Eller til at gøre kursen mere sikker…

Det øverste kors kan minde om et insekt, der kravler hen over jorden, eller en edderkop. Er den farlig? Ligger den som en vogter af indgangen? Vil den fange én? Eller er Korsbænken selve spindelvævet? Er der en fare i gymnasiet, noget man kan blive spundet ind i?

Men det øverste kors med buestikkene kan også opleves som et par øjne med øjenbryn, der ser på beskueren. Er øjnene ved at åbne sig? Eller er åbningen starten på et hul, en port, der er ved at løfte sig og blive skabt, og hvor vi endnu kun har den ’buede overligger’? Er det gymnasiet, der kan bidrage til et nyt syn eller en åbning til noget større?

Eller man kan se skulpturens øverste kors som en form for ’overmaling’ af det nederste, brede kors. Overmaling af andres billeder har Kirkeby brugt i perioder. I skulpturen er det nederste kors stadig tydeligt, og det øverste har samme grundform. Jeg tænker det øverste kors som en omskrivning, en anden måde at sige det samme på (som med det nederste), hvad det så end er… eller et forsøg på at vise det indre væsen, det basale indhold i selve formen [3].

Skulpturen har et samspil med Propylæerne og gymnasiet, men også et modspil ved, at Korsbænken markerer sig ved ikke at være en del af gymnasiet…  Den er samtidig en bænk, en skulptur man kan sætte sig på og få kontakt med værket. Og dermed måske en stærkere kontakt med de(t) budskaber eller udsagn man lægger i værket. Men som bænk kan værket også bare ses som et sted, hvor man tale sammen før eller efter man har været i gymnasiet. I forlængelse heraf kan bemærkes, at ordet bænk jo også bruges om et bord, hvor man arbejder/bearbejder noget, f.eks. en drejebænk, en høvlebænk, men også om en pinebænk.

 August 2013, april 2019, oktober 2020, februar 2023 og januar 2024

Torsten Karlsson

Praktiske oplysninger:
Adresse: Jyllandsgade 52, 9600 Aars
Parkering: offentlig parkering ved gymnasiet
Adgang: fra vejen

Fodnoter:
[1] Lars Morell: Per Kirkeby. Bygningskunst. Aristo 1996.
[2] I kataloget til ‘Per Kirkeby, Arken Museum of Modern Art’ 1996, s. 70 behandler Lars Morell dette emne i forbindelse med Kirkebys udsmykning Loftet for Aarhus Stiftsbogtrykkerie.
[3] I ’Udviklingen’, 1985, Borgens Forlag har Kirkeby gjort sig tanker om overmalinger.