Transformatortårne, mentale checkpoints eller toldsteder?
Note om Per Kirkebys bygningsskulpturer ved indfaldsvejene til Aars
Kort om skulpturerne
I Aars står 4 bygningsskulpturer i røde mursten af Per Kirkeby som en form for byporte til byen. Skulpturerne er uden titel, men omtales ’byport’ i den lokale turistinformation, som jeg derfor bruger i noten.
Byportene er ikke fysiske porte, man kan køre igennem. Skulpturerne står midt i rundkørsler på omfartsveje/indfaldsveje til byen bortset fra en enkelt, der er placeret tættere på centrum.
Byportene er opført i 2006. De er massive i deres udtryk, knap 6 m høje og mellem 2½ og 3 m brede. Der er ikke meget byport over Kirkebys porte. De står som tårne eller monolitter midt i rundkørslernes græsarealer. De er enkle uden at være anonyme eller forstyrrende, men er heller ikke til at overse som trafikant. De har forskellige grundplaner og bygningskroppe, men de er alle variationer over samme ’grundmodel’.
Byportene udstråler et praktisk formål. Kirkeby taler selv om transformatortårne i en rundkørsel [1]. Her foregår det vigtige i det indre og usynligt, associationer til andre fænomener ligger lige for. Men porte markerer også grænser, skel. Her kan opkræves told af forskellig art, og man kan gøre sig tanker om, hvad der sker på den anden side.
Foto 1: Byport I – Gl. Roldvej/Aggersundvej
Foto 2: Byport II – Aggersundvej/ Oustrup vej
Foto 3: Byport III – Aggersundvej/Vestre Boulevard
Foto 4: Byport IV – Vestre Boulevard/ Løgstørvej
Byportene og det fysiske rum – rundkørslen og øen
Placeringen af Byportene er vist på kortudsnittet nedenfor. Med undtagelse af Byport IV står de alle i byens udkant i et kryds mellem omfartsvejen til Aggersund og en ind/udkørsel til byen. Byport IV står på en omfartsvej mellem selve byen og et erhvervsområde. Når man ser på kortet, kan man få associationer til at vejanlæggene udgør en form volde omkring byen…
Alle Kirkebys Byporte står i rundkørsler, hvor trafikken skal reguleres. Rundkørsler er ikke idylliske steder, men man kan opfatte en rundkørsel som en slags ø i vejanlægget / trafikken eller som en ’helle’. Her er der ingen, der kommer ind, den lever sit eget liv. Den er samtidig en form for katalysator for at få trafikken til at glide ved at tvinge en ligeud bevægelse til en rund. Er byportene også det og i forhold til hvad…?
Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne
Byportene har til fælles, at de står på en flad, svagt buet græsplæne, hvor der er åbent udsyn til fra alle sider. Og at de får lov til at ’vokse op’ af græsset. Jeg oplever, at skulpturerne trafik mæssigt fungerer som et signal om ’stop’. På den anden side er de heller ikke så iøjnefaldende og brede, at bilisternes mulighed for at følge trafikken forsvinder.
Skulpturerne skaber et rum, hvor man kan se andre bilister og cyklister, dels når man standser, og dels når man kører rundt og forbi skulpturerne. Det giver to forskellige oplevelser. Bilerne forsvinder, kommer ’igennem’/ forbi porten uden synlige ændringer – de ’overlever’. Her er oplevelsen af ’port’ og passage meget tydelig.
Byportene og det sociale rum – trafik og stoppested?
Det sociale rum er transportrum, hvor mennesker er i bevægelse, på rejse, på vej et eller andet sted hen. Rundkørslerne bryder en kørerytme, og Byportene bryder et synsfelt, man stopper op både fysisk og… mentalt? Denne oplevelse er størst, hvor rundkørslen og Byporten pludselig dukker op efter et sving eller en bakke.
Jeg gætter på, at der er mange beboere i Aars og omegn, som ser Byportene dagligt. De kender vejen og bemærker måske forskellene mellem værkerne og reflekterer over deres udtryk. Andre, uden for området, der kun kommer sporadisk eller sjældent har måske mere opmærksomheden på trafikken og ruten.
Byporte er et sted, hvor man i gamle dage blev kontrolleret /godkendt og betalte en afgift. Portene blev lukket om natten som en del af forsvaret af byen. De var det eneste sted, man kunne komme ind/ud af byen.
Byportenes grundplan – kvadrater, åbne hjørner, søjler og spalter
De forskellige Byporte har forskellige grundplaner, som er variationer af den samme grundform: et kvadrat med fire små ’dobbelthjørner’ i form af åbne, udadvendte vinkler i kvadratets hjørner. Grundplanen kan også ses som fire bjælker lagt over hinanden, og hvor enderne rager lidt ud over hinanden.
Den kvadratiske grundplan står som en modsætning til rundkørslens cirkelform. Matematisk kan kvadrater omslutte cirkler, i Aars er det modsat, kvadratet er indeholdt i cirklen. En symbolik om at der er orden, system i rundkørslens indre?
Dobbelthjørnerne kan godt illudere en form for (lille) bymur. De gør, at man ikke kan kikke omkring hjørner… snyde. Forskellen mellem skulpturerne ligger i udformningen af murstensvæggen mellem hjørnerne. Byport I afspejler den (rene) grundplan, mens murene i de øvrige indeholder henholdsvis en spalte, en ’søjle’, en blank mur med en overligger (Byport II).
Grundplan Byport I og II
Grundplan Byport III og IV
Uanset om skulpturerne har spalter, søjler eller blank mur mellem ’dobbelthjørnerne’, danner selve grundplanen en mæander med et forløb af vinkler, hjørner og lige sider, når man kører rundt om en byport.
Den enkelte Byports fire sider er ens. Der er ingen start og slut. Man skal ‘igennem’ en port og den samme port, uanset hvor man kommer fra…
Byportenes bygningskrop – tårne, sokler eller rester af noget mere…
Byportenes bygningskroppe følger grundplanen. Hjørner, søjler, spalter m.v. er ført igennem fra bund til top, så portene både virker som små tårne eller store søjler/monolitter. De står på et ikke-synligt fundament og er alle bygget i røde sten med lys mørtel og et simpelt halvstens forbandt.
I Byport II er en dør til det indre af skulpturen. Umiddelbart kan jeg ikke afklare formålet.
Byport III‘s smalle spalte mellem dobbelthjørnerne tiltrækker opmærksomheden. Spalten er uden skygge i direkte sollys, men skyggen bliver stående i skrå vinkler. Den opleves dybere, end den egentlig er. ’Dobbelthjørnerne’ forstærker spaltens dybde og oplevelsen af ’en vej ind… ’ Er spalten en åbning til et nyt sted? Selve porten man skal igennem? Den svære prøve, et nåleøje?
Byport IV har en pille eller søjle mellem ’dobbelthjørnerne’, som giver en oplevelse af lys/skygge mellem pillerne og af en slags ’murstenstandhjul’, som drejer rundt, og man ikke kan komme ud af…
Andre tanker og eftertanker – indre fænomener, mental told, en ny verden…
Kirkeby taler som nævnt selv om Byportene som transformatortårne (se note 1). Han refererer til de gamle, murede tårne langs vejene, og at de (alene) var opført for at varetage en praktisk og nødvendig funktion. Når man kørte forbi, kunne man glæde sig over godt håndværk, men man tænkte ikke på at stoppe og betragte tårnene som kunst eller noget særligt. ‘Tårnene var både noget og ikke noget’. På Dyrehavsbakken nord for København står i øvrigt et ældre transformatortårn med ‘dobbelthjørner’, der kan minde om Aars-Byporte.
Med Kirkebys udgangspunkt kan man tænke videre på, at i transformatortårne/ -stationer sker det vigtige i det indre, skjult for beskuerne. Det er noget med at omdanne noget farligt (højspændt) til noget brugeligt, men også noget de fleste mennesker ikke kan forklare. Associationer til psykiske fænomener på flere planer ligger lige for…
Men jeg får også associationer til tårne og byporte fra f.eks. tyske byer og har en fornemmelse af, at skulpturerne må være en rest af ’noget større’, en mere omfattende bymur. Så hvad skal beskyttes, holdes ude eller inde…?
I forlængelse heraf kan man sige, at rundkørslerne stopper trafikken fysisk, stopper Byportene stopper den mentale trafik, bryder vores tanker… skal der betales en ’toldafgift’ for at køre videre mentalt… Når man passerer Aars på vej til/fra Aggersund skal forbi flere byporte. Kan det tolkes som, at man ikke slipper så nemt… der er meget, som må igennem den mentale told. Ordet ’told’ har i øvrigt i sin græske betydning relation til begreberne ’slutning, mål’. Det kan man så filosofere videre over…
Jeg kan også se Byportene som piller eller sokler, hvor der skal sættes noget (et monument) ovenpå. Det må være noget, man ’sætter højt’ (vi er 6 meter oppe), og det er åbenbart op til den enkelte at finde sit monument…
Selve begrebet port betegner (vel) en åbning til et nyt rum/ en ny verden og dermed også et skel eller en symbolsk grænse. For nogle måske mellem den man er på den ene side, og den man er eller kunne være på den anden side, for andre måske bare tanker om hvordan der er på den anden side…
Selvom Byportenes grundplaner er simple, gør de firkantede søjler i ’dobbelthjørnerne’ og rundkørslen skulpturen mere kompleks og sværere at overskue, når man er på vej rundt om dem… hvad er der bag hjørnet? I alle tilfælde kører man rundt om en mæander. Mæanderens lige liner og skarpe brud kan ses som billeder på livets evige vekslen mellem op/nedture, smerte og glæder og vores forsøg på at få struktur på det.
Men Byportene har vel også det formål, at være en erindring om Aars, selv om man ikke kom ind i selve byen. Byen med de mærkelige byporte…
August 2013, oktober 2020 og februar 2023
Torsten Karlsson
Praktiske oplysninger
Se kortet
Fodnoter:
[1] Per Kirkeby: Kursiv. Borgens Forlag 2007. side 104
Per Kirkeby skulpturer 