GRAZ (1992)

Buestiktårnet eller skolens stillads, en teknisk installation, et vartegn.   

Note om bygningsskulptur af Per Kirkeby i Graz, Østrig  

Short version in English below next section

Kort om skulpturen

Ved en teknisk skole i Graz står en murstensskulptur af Per Kirkeby. Skulpturen kan beskrives som et lille transparent, kvadratisk tårn med markante buestik. Tårnet er 4,5 m højt og 3,7 m bredt.

Kirkebys værk er placeret i en indgangsgård til en af skolens bagindgange, hvor skolens bygningslinje ligger. Indgangsgården fungerer som en passage til og fra skolen for elever og personale. Man skal ikke igennem Graz, men kan ikke undgå at skulle forbi den. Værket er trukket op mod den ene fløj i indgangsgården og står, som om at det er noget, man har ’stillet til side’. Værket er også synligt i en del af det offentlige vejanlæg, der løber langs skolen, og fra en række boligblokke, der ligger overfor skolen.

Graz grundplan har græske kors som hjørnepiller. Hjørnekorspillerne har ’fødder’ på ydersiderne, men ikke på indersiden, så værkets indre grundplan danner et græsk kors med tykke, takkede arme. Værkets sider kan beskrives som to hjørnekorspiller med fire buestik imellem. Pillerne er gjort smallere opad samtidig med, at buestikkene bliver bredere. Buestikkene er placeret, så man kan gå ind i værket, men man skal dukke sig og dørtrinnet er højt.

Graz kan umiddelbart minde om en større udgave af en af de mange tekniske installationer i form af bokse, der står mellem gaden og skolen. Men Graz er åben, så man kan se, hvad der er inde i ’boksen’. Buestikkene giver tanker om, at man ser en del af et magnetfelt. Et symbol på, at her er et sted, hvor der skabes kræfter til at drive noget. Med placeringen i passagen står værket i en overgang mellem forskellige verdener. En overgang indebærer, at man må efterlade noget, før man kan begynde på det nye/andet. Er buestikkene en slags bøjler man kan hænge sin ’overfrakke’ på, så man er klar til skolen? At værket er en propylæer til skolen.

Det er også oplagt, at se værket som et vartegn eller en metafor for skolen. For mig siger værket noget om byggelinjens mission. Det stilladslignende udtryk sender det første signal om, at værket er et vartegn. Et stillads bruges, når man skal bygge noget, men det er ikke selve byggeriet. Den samme rolle har skolen. Og de enkelte dele i værket kan ses som en uddybning af skolens formål.

Foto 1: ’Graz’ set fra nordøst.

Foto 2: ’Graz’ set fra øst.

Short version in English

The arch tower or school scaffolding, a technical installation, a landmark.

At a technical school in Graz stands a brick sculpture by Per Kirkeby. The sculpture can be described as a small transparent square tower with distinctive arches. The tower is 4.5 metres high and 3.7 metres wide.

Kirkeby’s work is located in an entrance courtyard to one of the school’s rear entrances, where the school’s construction department is located. The entrance courtyard serves as a passageway to and from the school for students and staff. You don’t have to go through Graz, but you can’t avoid passing by it. The work is drawn up against one wing of the entrance courtyard as if it were something that had been “set aside”. The work is also visible from part of the public road system that runs along the school and from a number of apartment blocks opposite the school.

Graz’s ground plan has Greek crosses as corner pillars. The corner cross pillars have “feet” on the outer sides, but not on the inner side, so that the inner ground plan of the work forms a Greek cross with thick, jagged arms. The sides of the work can be described as two corner cross pillars with four arches in between. The pillars become narrower towards the top, while the arches become wider. The arches are positioned so that you can enter the work, but you have to duck and the doorstep is high.

At first glance, Graz may resemble a larger version of one of the many technical installations in the form of boxes located close to the school. However, Graz is open, allowing one to see what is inside the “box”. The arches may mind you of a magnetic field. A symbol that this is a place where forces are created to drive something.
With its location in the passage, the work stands at a transition between different worlds. A transition means that you have to leave something behind before you can start something new/different. Are the arches a kind of coat rack on which you can hang your “overcoat” so that you are ready for school? That the work is a propylaea for the school.

It is also obvious to see the work as a landmark or a metaphor for the school. For me, Graz says something about the mission of the construction line. The scaffolding-like expression sends the first signal that the work is a landmark. Scaffolding is used when you need to build something, but it is not the building itself. The school has the same role. And the individual parts of the work can be seen as an elaboration of the school’s purpose.

Graz og det fysiske rum – en tragt, indgangsgården, en forlængelse af skolens rum eller af omverdenen

Graz og skolen i Körösistraβe

Graz er Østrigs næststørste by med omkring 270.000 indbyggere. Byen ligger i den sydøstlige del af Østrig i delstaten Steiermark. Kirkebys skulptur står ved en stor uddannelsesinstitution i Geisdorf, 1½ km fra centrum i den nordøstlige del af byen. Institutionen består af BRG Körösi, et såkaldt ’Realbundesgymnasium’ med hovedvægt på naturvidenskabelige linjer samt en slags teknisk skole, en HTBLVA Schule med byggeteknik og kunst og design som fagområde[1]. Graz står ved linjen for byggeteknik, der så vidt jeg kan læse mig til, tilbyder undervisning på forskellige niveauer, men ikke universitetsniveau. Kirkebys værk er placeret ved den nordlige del i en bred indgangsgård mellem to fløje med et indgangsparti inderst. Værket er trukket lidt ind i rummet op mod den ene side, se foto 1 og kortudsnittet.

Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne.

Skulpturens store rum

Kirkebys værk er ikke kun synlig i skolens indgangsgård, men også i en del af det offentlige vejanlæg, der løber langs skolen, og fra en række boligblokke, der ligger overfor skolen. Skulpturens ’store rum’ kan beskrives som tragtformet, se kortudsnittet. Det er svært at afgøre præcist, hvor bred tragten er mod øst, indsynet til værket forsvinder gradvist på grund af skolens fløje og boligblokkenes placering.

Vejanlægget indeholder en bred, tosporet vej, der fører ind/ud ad rummet mod nordvest/sydøst. Der er parkering langs vejen og en buslinje kører igennem og har et stoppested, hvorfra man kan se skulpturen. Skulpturen er mest synlig og i længst tid, hvis man kommer fra syd. Mod boligblokkene er et bredt fortov, mod skolen en græsrabat med træer og en cykel- og gangsti, se foto 3. Mellem cykel- og gangstien og skolen er der et bredt græsareal med spredte buske og tekniske installationer i form af større eller mindre bokse/kasser. Her er der også anlagt stier, der forbinder skolens bygninger. Der er omkring 30 meter fra vejen til skolens indgangsgård. En bred flisegang fører ind til gården fra cykelstien.

Foto 3: Körösistraβe set fra syd, skolens 3. etage.

Boligblokkene i skulpturens rum er en del af et større område med etageboliger langs Körösistraβe og på stikveje fra vejen. Blokkene er fritliggende og fem etager høje, de har pudsede facader og er malet i forskellige farver. Det ser ud, som om at de har opholdsstuer mod vejen. Blokken overfor skolen, foto 4, har fuldt udsyn til Graz, mens ’sideblokkene’ kun har det delvist på grund af skolebygningens fløje og andre boligblokke.

Foto 4: Boligblokken overfor skolens indgangsgård set fra vest.

Skolens indgangsgård udgør også størstedelen af skulpturens nære rum, se nedenfor. Selve skolen er et stort bygningskompleks i 3-4 etager med fladt tag bygget i røde mursten med et grønt gitterværk og grønne plader. Graz’ indgangsgård er en af tre gårde mod Körösistraβe på skolens bagside, og indgangene for enden af gårdene er formelt set ’bagdøre’. Placeringen er et bevidst valgt af Kirkeby[2].

Samlet set virker skulpturens rum som et åbent rum på grund af det brede vejanlæg, der løber igennem som en slugt. De fleste vil nok betegne stedet som forstadsagtig, lidt kedeligt. Det er svært at få en fornemmelse af stedets forhistorie, og hvad der har været her før. Det er ikke et uharmonisk rum som sådan.  Der er lange synslinjer i rummet, og skolens indgangsgårde og åbningerne mellem boligblokkene virker som rumopdeler, der skaber en tidslighed. Det brede bælte med græs og cykel-/gangsti trækker skolen væk fra vejen og gør, at boligblokke og skole ikke står som stillet op mod hinanden. Det skaber til gengæld et indtryk af ’to verdener’ og en afstand fra skolen til verden udenfor. Men man kan også se indgangsgårdene som et sted, hvor omverdenen trænger ind i skolen eller omvendt i forhold til skolens fløje, at skolen skyder sig ud i verden…

Det er et rum, hvor dynamikken og energien skifter over dagen. Jeg gætter på, at om morgenen er der trafik til skolen og fra boligerne til arbejdspladser udenfor området. Som så efterfølges af stille perioder, hvor der er undervisning – og hvor trafikken ser ud til at være af begrænset omfang på Körösistraβe – for at blive afbrudt af pauser, hvor eleverne bevæger sig ud og rundt i skolens område. Til der sidst på dagen bliver trafik igen ind og ud af rummet. Aktiviteten om aftenen og i weekenden afhænger nok af alderssammensætning af beboerne i boligblokkene, den kender jeg ikke og ikke tør byde på den.

Skulpturens nære rum og iscenesættelse af rummet

Det rum, hvor man er i værkets ’sfære’, udgøres af indgangsgården og et areal ned til skolens gangsti (den stiplede linje på kortudsnittet). Indgangsgården er 26 m lang og 21 m bred, og der er cirka 8 m til gangstien. Graz er trukket op mod den nordlige fløj og fløjens gavl mod vejen. Værket står 18 m fra skolens indgangsparti og 4 m fra gavlen. Der er 3 m mellem værket og muren mod nord og 14 m til muren mod syd. Man kan gå rundt om værket, men den tætte placering til muren med vinduer opfordrer ikke til det. Med placeringen forstyrrer Graz synsfeltet ud og ind ad rummet og skaber forstyrrelse i indgangsgården. Jeg oplever også, at værket står, som om at det er noget, man har ’stillet til side’.

Bunden i rummet består græs, et bueformet bed mod syd og et bredt gangareal i små I-formede fliser, der løber fra cykel-/gangstien til indgangen. Graz står på den samme type fliser i et firkantet mønster med chaussésten, et mønster, der fortsætter ind over gangarealet. Bunden er lagt med en bue mod vejen, foto 5. Knap to meter fra værket står en stor blå container (den var der ikke i 1992) og en mindre teknisk installation med en grøn top.

Foto 5: ’Graz’ og indgangsgården set fra skolen, 4. sal mod syd.

Indgangsgården og skulpturens nære rum fungerer som en passage til og fra skolen for gående elever og personale. Med indgangsgården som et hul i ’det store rum’ er det, som om ’at man er i skolen, før man er inde i skolen’. Udover at være en passage er det et rum, der bruges i pauser mellem timerne og måske også før og efter skoletid.

Graz har som sådan ikke en funktion i forhold til stedet. Værket nedtoner rummets karakter af slugt, men det står ikke som en forhindring i at komme ind og ud af skolen. Og selvom det står tæt på den nordlige fløj, kan man stadig se ud fra lokalerne. Men det står, så det gør opmærksom på sig selv og synes at have indlejret et budskab. Man kan sidde på de nederste buestik og se i forskellige retninger og ind i værket. Og man kan også gå igennem, hvis man skræver over buestikkene.

Kirkebys værk og skolen står tæt på hinanden, de er forbundet via bunden i rummet og har brugen af mursten til fælles. Men man fornemmer ikke Graz som en tilbygning eller forlængelse af skolen, det er kontrasten mellem værkets buer og skolens gitter for stor til. Det er mere, som om at de siger noget forskelligt om den samme sag.

Graz og det sociale rum – skolens elever og personale, beboerne i boligblokkene og trafikanter

Graz ses til dagligt af elever og personale ved skolen, beboerne i skulpturens rum og trafikanter i området. Jeg opfatter skolens elever og personale som værkets primære beskuere. Det er dem, som kommer i dets nære rum enten i forbindelse med ind-/udgang til skolen eller pauser. Og det kan vel heller ikke udelukkes, at Graz bliver set på, når undervisningen i lokalerne mod indgangsgården bliver alt for kedelig. Jeg har eleverne som værkets centrale målgruppe. Ud fra alderen på de unge mennesker, jeg mødte på stedet og indgangsgårdens placering, er det elever ved HTBLVA’s byggelinje. Det er en unge, der læser her i flere år. Skulpturen kan derfor have betydning for dem fra den første dag til den sidste i deres uddannelsesforløb. Udover at se eleverne som en gruppe, der kommer for at få en uddannelse, et fag, som de skal virke i fremover, er det også unge mennesker i starten af et voksenliv, med de forventninger og den usikkerhed, der ledsager denne periode. Og det kan vel ikke undgå at være en ramme, som også har betydning for personalets virke ved skolen.

Beboerne i boligblokkene i skulpturens rum er også faste og daglige beskuere af Graz, men på afstand og fra andre vinkler. Og for den del, der arbejder udenfor området, på andre tider end skolens elever og personale. Det kan betyde andre lys- og skyggeforhold og dermed andre oplevelser, men jeg tænker, at det kan være tanker, som hænger sammen med skolen eller det at gå i skole.

Graz står synlig for trafikanterne gennem området, det vil sige for bilister, cyklister, gående og buspassager. Ud fra mine observationer på en hverdag i april tror jeg, at det er begrænset, hvor mange der passerer gennem området. Og værket står som nævnt et godt stykke fra vejen og trukket ind i indgangsgården, hvorfor jeg gætter på, at det er et fåtal, der har øje for værket, selvom man kan håbe det modsatte.   

Graz grundplan – et kvadrat med hjørnekors og buestik samt et indre kors  

Graz har på en måde en ydre og en indre grundplan, se tegningen. Værket står dog ikke som to skulpturer. Den indre grundplan opstår som en følge af skulpturens ydre konstruktion og har først et eget udtryk, når man står inde i værket.  

Den ydre grundplan er et kvadrat med en side på 3,7 m. Grundplanen er bygget op med græske kors i hjørnerne forbundet med buestik imellem. De græske kors har ’fødder’ på ydersider, men ikke på indersiden. De to ’fødder’ langs siderne danner vederlag for buestikkene, som forbinder korsene på ydersiden af armene. Værket har et meget enkelt udtryk, når man ser det på stedet, men den tegnede grundplan er ornamentagtig og finurlig. Den signalerer, at her er noget som skal stå solidt[3]. Med kvadratet som form står de fire sider og deres åbninger samtidig som ligestillede.

Grundplan Graz

Den indre grundplan fremstår som et græsk kors med tykke, takkede arme. Den ligner grundplanen for Rotterdam og en af skulpturerne ved Gentofte Hovedbibliotek. Armene er 3 m lange og det ’regulære’ kvadratiske rum er omkring 2,4 x 2,4 m svarende til et areal på 5,8 m² som et lille kammer.

Graz’ bygningskrop – buestiktårn med hjørnekorspiller

Materialer, sokkel og forbandt

Graz er opført i en rød sten lagt i et simpelt halvstensforbandt med en lys fuge. Værket har ikke nogen (synlig) sokkel, murstenene står direkte på stedets fliser. Det knytter værket til skolen, og det ’bekræftes’ af skolens røde murstens facader (der dog står i en lidt lysere sten).

Bygningskroppen

Værkets grundelement er siden i kvadratet. Siden har en højde på 4,5 m og består af en korspille i hvert hjørne og fire buestik, der gør det ud for væggen. I de første skitser opererede Kirkeby med fem buestik[4].

Hjørnekorspillerne har en højde på 4,3 m og arme på 1,1 m. Pillerne bliver smallere opad på de to arme, der indgår som sidernes hjørner. De kan ses som indadvendte stræbepiller og modsvares af, at buestikkene bliver bredere for oven. Det betyder, at pillerne ender som vinkler i toppen, se foto 5.

Figur 1: Kirkebys tegning af hjørnekorspillens fod.

Buestikkene er 1½ gange 1½ sten eller cirka 35 gange 35 cm. Den nederste og korteste har et spænd på 1,6 m, mens det øverste og længstes spænd er omkring 2,1 m. Pilhøjden, hvor buen er højest i forhold til vandret, er på cirka 12 cm svarende til højden på to mursten med fuge.

I siderne er det nederste buestik som nævnt under grundplan placeret mellem pillernes ydre arme. Buestikket danner en ydre buet bænk med en højde på omkring 0,6 m, lidt for høj til at sidde godt på. Fra buens bund til flisebelægningen er der cirka 25 cm. De tre øverste buestik mellem pillerne sidder mellem de indre arme. Det nederste buestik er 1,7 m over ’bænkbuestikket’. De to øverste buestik ligger herefter med 0,5 m afstand. Man kan gå ind i værket, men ikke uden at dukke sig, og dørtrinnet er højt.   

Samlet ydre udtryk

Graz forbinder sig med skolen, men markerer også en forskel ved at stå som et transparent værk, tårnagtigt med en vertikal orientering i modsætning til skolens horisontale. På en måde kan det minde om et styltetårn, en middelalderlig form for kirketårn med en åben underetage, der bærer et mere lukket klokkekammer over sig. Men hjørnekorspillernes fødder og de hævede buestik i bunden udvisker på den anden side indtrykket af bygning. Og skaber et billede af være noget, som er bragt ind i rummet, og som kan tages med ud…? Man kan se værket som en slags kube, hvor siderne er opløst i et stillads.

Den symmetriske opbygning, hjørnekorspillerne og de nederste buestik giver værket et tungt præg, noget solidt som er i ligevægt, det gælder både på afstand og tæt på. Jeg får en fornemmelse af en slags tomhed eller ’udtømthed’ i dets udtryk. Når man ser værket fra skrå vinkler skaber buestikkene nogle krydsende og bølgende bevægelser, foto 2. Deres placering og tragtform taler imod, at værket har en funktion, snarere ’noget andet’, noget symbolsk.

Man kan se direkte gennem skulpturen, når man står vinkelret på siderne. Men ser man værket fra skrå vinkler, danner det et indre rum med noget i, man ikke kan se… Jeg tænker også på, om buestikkene gemmer på et forløb, en fortid. Har de været vandrette bjælker, der er klemt sammen eller har de haft en form for iboende energi, der har skudt dem op. De står som noget, der svæver og ophæver tyngdekraften (som holder os på jorden). Samtidig binder de pillerne sammen og er ikke kun en udfyldelse af siderne med materiale.

Det indre rum

Med et rum i skulpturen skaber Kirkeby en forskel mellem en offentlig og en mere intim sfære. Han skaber samtidig to forskellige udtryk eller oplevelser af værket og et tidsforløb i oplevelsen. Flisebelægningen om værket fortsætter i det indre rum, det forstærker oplevelsen af, at værket er stillet på stedet. Når man går ind i det indre, får man en fornemmelse af at stå i en skakt eller et hul på grund af de nederste buer, og rummet virker mindre, end man umiddelbart fornemmer udefra og mere lukket. De tykke piller og buerne gør, at man føler sig holdt inde. Det kvadratiske rum betyder, at siderne ikke angiver en bestemt retning – og man ser uvilkårligt op eller ned i stedet. Og der er ikke ’tag’ over skulpturen. Der er frit syn til himlen.

Foto 6: Det indre af Graz set fra syd

Lys og skygge

Placeringen i indgangsgården mod nord og mod øst betyder, at om morgenen og først på formiddagen står Graz ’åben’ for solen og skaber slagskygge på rummets bund og senere på skolens nordfløj. Det er, som om skolen får noget af Graz’ ånd. Og eleverne møder et belyst værk, når de møder om morgenen med en skygge, som følger dem mod indgangen.

Fra sidst på formiddagen til først på eftermiddagen lægger skolens sydfløj en skygge helt eller delvist over Graz. Den ydre side mod syd kan stå mørk, mens dele af det indre af værket mod nord er belyst, og andre dele står mørke, se foto 2. Jeg formoder, at hele skulpturen i visse perioder står uden sol, som om den er formørket. Senere på eftermiddagen kan man gå ud fra, at værket er oplyst fra vest med effekter, der kan ligne effekterne om morgenen/den tidlige formiddag. Her, når eleverne har fri, følger skyggen dem på vej ud…

Man kan se, at under buerne danner der sig skygge og mørke flader. Fra skrå vinkler får det buestikkene til at se ud, som om de vrider sig, foto 2. På en forårsformiddag med sol virker det indre rum mørkt, foto 6, og mere mørkt, end man forventer af et forholdsvis transparent rum.

Tanker og eftertanker – en teknisk installation, et bur til portvagten, en propylæer eller et vartegn for skolen

Med sin placering er Graz et værk, som elever og personale fra skolen omgås, passerer og ser i dagligdagen. Det er ikke et værk, som man i sig selv opsøger for en indadvendt oplevelse. Men som nævnt tidligere giver værket indtryk af at have et budskab, at det ikke kun er til pynt eller har en praktisk funktion. Jeg kan se flere måder at tolke værket på. Det er samtidig tolkninger, der har noget dobbelttydigt i sig, og jeg tror heller ikke, at Graz har kunnet undgå at få humoristiske øgenavne af eleverne…

Teknisk installation med energi

Når man kommer fra Körösistraβe, kan Graz umiddelbart minde om en større udgave af en af de mange tekniske installationer i form af kasser eller bokse, der står mellem gaden og skolen. Dog med den forskel, at Graz er åben, så man her kan se, hvad der er inde i boksen.

Buestikkene kan lede tankerne hen på et magnetisk felt, hvor den ene halvdel af feltlinjerne er synlig, mens den anden halvdel af er usynlig og under jorden. Det kan ses som et symbol på, at her er et sted, hvor der skabes kræfter, der kan drive (det til) noget… Det kan man jo så sætte i relation til skolen og dens virke som en teknisk uddannelsesinstitution… Og nogle af kræfterne kan man se, mens andre virker på et skjult plan.

Portvagtens bur

Beliggenheden ved ind-/ udgangen til skolen skaber også et billede af værket som et bur til en portvagt. En portvagt ser man ved store fabrikker, og nogle opfatter måske skolen som en ’uddannelsesfabrik’. Ved portvagten skal man vise, hvad man har med ud. I modsætning til fabrikken skal man i skolens regi gerne have mere med ud, end man havde med ind… Der er ikke langt fra portvagt til vagttårn med associationer om fangelejr, indespærring og afstraffelse, hvad nogle elever måske kan forbinde skolen med.

Propylæer eller forbygning  

Med indgangsgården er det, som om ’man er i skolen, før man er inde i skolen’. Indgangsgården er nærmest som en udvendig entré til skolen. Man kan se Graz som en slags forbygning, inden man træder ind i skolen. Værket står som en passage før skolen. Man skal ikke igennem værket for at komme i skole, men man kommer ikke ind uden at passere det. Det står som signal om, at man skal forberede sig for at kunne gå ind. Jeg opfatter, at en overgang altid indebærer at efterlade noget, før man kan begynde noget nyt/ andet. Er buestikkene en slags bøjler man kan hænge sin ’overfrakke’ på, så man er klar til at blive klædt på i skolen?

Skolens indgang er også dens udgang. Graz bliver derfor også en slags ’efterbygning’ til skolen og en forbygning til andre verdener, hvad enten det er til daglig, eller når man er blevet færdig og skal videre i f.eks. et arbejde. Her går man heller ikke bare lige ind…

Med en forbygning ser jeg en relation til antikkens brug af propylæer til et tempel. Templer giver på den anden side associationer til helligdomme, ofringer, ypperstepræster, ritualer osv. – fænomener, der nok også kan findes på HTBLVA.

Vartegn/ metafor for skolen

Et vartegn eller en metafor for skolen betyder, at værket siger noget om skolens formål eller mission. Jeg tænker her på skolens byggelinje og ser vartegnet som møntet både på elever og lærere.

Det stilladslignende udtryk sender det første signal om, at værket er et vartegn. Et stillads bruges, når man skal bygge noget, men det er ikke selve byggeriet, og det kan tages med til et andet byggeri. Det er samme rolle, som skolen har. Spøgefulde sjæle ser måske stilladset som et udtryk for, at skolen altid er under ombygning. Det kan mere positivt vendes til, at skolen er i en vedvarende proces med at opbygge eller udbygge med ny viden.

Med placeringen i indgangsgården står værket i skolen og i omverdenen på samme tid. Man kan opfatte det som et budskab om, at her lærer man noget, som skal bruges uden for skolen og omvendt, at skolen bygger på noget fra omverdenen.

De enkelte elementer i værket kan ses som forskellige udsagn om skolens formål. Grundplanens kvadrat kan man udlægge som udtryk for, at skolen forsøger at skabe helhed og system, bringe ting i en orden og opstille en forståelsesramme. Hjørnekorsene kan signalere, at det er noget, som skal stå solidt, være forankret og svær at vælte. Sammen med det indre kors kan de også symbolisere, at en uddannelse giver en identitet, skaber en tro på, at det, man har lært, er vigtigt. Jeg ser korsene i sammenhæng med ’at tro’ og ikke nødvendigvis med kristendom.

Med de fire buer i siderne hæver tårnet sig, løfter sig på en måde over jorden. Buerne bliver længere, jo højere man kommer op, så deres spænd bliver større. Jeg tænker, at det samme sker forhåbentlig for eleverne i takt med uddannelsens forløb. Med de indvendige stræbepiller skaber buestikkene en tragtform. Det kan ses som et billede på, at skolen (gerne) skal give et større udsyn, men kan også ses som et billede på, at skolen skal filtrere tingene og vise de studerende essensen. Og Graz er ikke noget højt tårn, skolen er kun en start, man selv skal bygge videre.

Torsten Karlsson, juli 2025

Fotos og materiale:

Foto nr. 1, 2, 3, 5 og 6: Ole Bisbjerg
Figur 1: Tegning fra Per Kirkeby Arkivet, Museum Jorn, Silkeborg

Praktiske oplysninger

Adresse: Körösistraβe 157
Parkering: langs vejen
Adgang: fra vejen

---

[1] Forkortelsen står for: Höhere technische Bundeslehr- und Versuchsanstalt

[2] Materiale i sagen hos Per Kirkeby Arkivet, Museum Jorn

[3] Om værkets fundament og styrke var pudsigt nok også en længere brevveksling mellem Kirkeby og Kirkebys kontaktperson, prof. Skreiner. Kilde: sagsmateriale, Per Kirkeby Arkiv, Museum Jorn.

[4] Lars Morrell: Per Kirkeby. Bygningskunst, Aristo 1996.