Note om bygningsskulptur af Per Kirkeby i Frechen – Bachem bei Köln, Nordrhein-Westfalen
To skulpturer i én, den skjulte sauvastika – latent ondskab, skriftestol, bomberuin eller denkmal
Short version in English below next section
Kort om skulpturen
I Frechen-Bachem har Kirkeby lavet en slags dobbelt skulptur med en kvadratisk ydermur omkring en sauvastika, et hagekors med modsat ’omdrejningsretning’. Værket er fra 1992 og havde et lokalt galleri, Jule Kewenig som opdragsgiver. Værkfortegnelsen og noten bruger bynavnet om skulpturen [1].
Frechen-Bachem står i et smalt, grønt anlæg mellem et slot på den ene side og en gennemkørselsvej med en katolsk kirke på den anden. I enden af anlægget står et krigsmindesmærke for faldne i 1. Verdenskrig. Kirkebys værk står midt i anlægget i en cirkelformet plads omgivet af lave bøgehække. På en måde er værket både sat i centrum og ’holdt for sig selv’.
Der er gennemkørsel og – gang i skulpturens rum, og ved kirkelige handlinger eller aktiviteter i en nært liggende sognegård kan mange have ophold i rummet. Desuden bruges rummet af beboerne i de nærliggende boligkvarterer til at trække frisk luft m.m.
Frechen-Bachems ydermure er 3 meter høje og 4,5 m lange. De er ens med en bred og høj åbning placeret til venstre for midten og har brede, lidt udtrukne karme med et stik for oven. Sauvastikaen har samme højde, den står frit, men fylder næsten det indre rum ud. Selve korset er kun synlig i fugleperspektiv.
Min oplevelse af værket er præget af en forhåndsviden om sauvastikaen som den indre skulptur. Og med den Tysklands forhistorie med nazitiden. Jeg ser sauvastikaen som et billede på, at det, som nazismen repræsenterede, latent er tilstede på samfundsplan og individniveau, det er ‘bare’ i en anden ydre form. Og som et budskab om at det skal holdes lukket inde og holdes øje med. Men nærheden til kirken, slottet og krigsmindesmærket giver også andre associationer, som dog ikke udelukker sauvastikaen. Man kan se værket som et kapel til kirken, hvor man opbevarer de døde inden bisættelsen eller som en form for skriftestol. I forhold til slottet kan værket opfattes som en ruin (en rest) af et tidligere, ældre slot på stedet, som man har ladet ligge, eller Frechen-Bachem kan være slottets mausoleum, hvor forfædrene og fortiden ligger begravet. Krigsmindesmærket forbinder Kirkebys værk med død og afbrudte liv. Og Frechen-Bachem kan ses som et mindesmærke for Anden Verdenskrig og nazismens ofre.
Foto 1: ’Frechen-Bachem’ set fra sydvest
Foto 2: ’Frechen-Bachem’ set fra øst
Short version in english
Two sculptures in one, the hidden sauvastika – latent evil, confessional, bomb ruin or monument
In Frechen-Bachem, Kirkeby has created a kind of double sculpture with a square outer wall surrounding a sauvastika, a swastika with the opposite ‘direction of rotation’. The work dates from 1992 and was commissioned by a local gallery, Jule Kewenig. The catalogue of works and the note use the town name for the sculpture [1].
Frechen-Bachem is located in a narrow, green park between a castle on one side and a thoroughfare with a Catholic church on the other. At the end of the park stands a war memorial to the victims in World War I. Kirkeby’s work stands in the middle of the park in a circular space surrounded by low beech hedges. In a way, the work is both placed in the centre and “kept to itself”.
With the thoroughfare and walkway in the sculpture’s space, and the church services or activities in a nearby parish hall, many people may gather in the space. In addition, the space is used by residents of the nearby residential areas to get some fresh air, etc.
Frechen-Bachem’s outer walls are 3 metres high and 4.5 metres long. They are identical, with a wide, tall opening located to the left of the centre and wide, slightly protruding frames with a notch at the top. The sauvastika is the same height, it stands freely, but fills almost the entire interior space. The cross itself is only visible from a bird’s eye view.
My experience of the work is influenced by my prior knowledge of the sauvastika as the inner sculpture. And by Germany’s history with the Nazi era. I see the sauvastika as a symbol of what Nazism represented is latently present at the societal and individual levels, “only” in a different external form. And as a message that it must be kept locked away and kept an eye on. But the proximity to the church, the castle and the war memorial also evokes other associations, which do not, however, exclude the sauvastika. The work can be seen as a chapel for the church, where the dead are kept before the funeral, or as a kind of confessional. In relation to the castle, the work can be perceived as a ruin (a remnant) of a former, older castle on the site, which has been left untouched, or Frechen-Bachem can be the castle’s mausoleum, where the ancestors and the past are buried. The war memorial connects Kirkeby’s work with death and interrupted lives. And Frechen-Bachem can be seen as a memorial to the victims of World War II and Nazism.
Frechen-Bachem og det fysiske rum – det grønne anlæg, Heilig Geist Kirken og Haus Bitz.
Frechen-Bachem ligger i Nordrhein-Westfalen 13 km vest for Köln. Kirkebys værk står i Bachem i den sydlige del af byområdet. Bachem har omkring 5.500 indbyggere. Stedets historie går tilbage til før år 1000, og gennem tiderne har det været delt imellem hertugdømmer og Ærkebispedømmet i Köln, der havde hver sin borg henholdsvis Burg Bachem og Haus Bitz [2]. Den sidste ligger tæt ved Kirkebys værk. Bachem virker i dag, som om det er en ydre forstad til Köln.
Grundkort: ©OpenStreetMap – bidragsyderne
Skulpturens store rum
Frechen-Bachem står i et smalt, grønt anlæg mellem Haus Bitz og en nord-/sydlig gennemkørselsvej, Hubert-Prott Straβe [3]. På østsiden af vejen ligger den katolske Heilig Geist Kirke. I den nordlige ende af anlægget er et mindesmærke for faldne under 1. Verdenskrig og en legeplads i den trekantede spids mellem Hubert-Prott Straβe og Fürstenbergsstraβe. På kortet kaldes Kirkebys værk ’Huset’, en titel, jeg ikke kan genfinde på stedet eller i værkfortegnelsen (fodnote 1).
De prægnante åbninger gør værket synligt på Hubert-Prott Straβe fra hvor anlægget med krigsmindesmærket ender (men ikke fra selve mindesmærket). På den nordøstlige side af Hubert-Prott Straβe er værket synligt fra kirkens parkeringsplads til krydset ved Maritiusstraβe. På grund af bevoksning kan man ikke se værket fra den sydlige del af Maritiusstraβe. Fra Haus Bitz er værket synligt fra de øvre etager, der vender ud mod anlægget. Bygningen med nummer 9 på kortet er et ’Pfarrcentrum’, som jeg opfatter som en sognegård. Her fra er Frechen-Bachem synlig fra nogle af lokalerne og fra adgangsvejen ind til centret. Værket er desuden synligt fra busstoppestedet på Hubert-Prott Straβes vestlige side (bussignaturen på kortet).
Rummets funktion er blandet. Der er gennemkørsel og – gang ad Hubert-Prott Straβe til andre steder udenfor rummet, f.eks. områdets butikker og servicevirksomheder, og der forgår aktiviteter på stedet. Udover kirkelige handlinger er der aktiviteter i sognegården (der kan lejes), og nogle kan tage ophold i selve det grønne område eller ved busstoppestedet. Jeg er usikker på Haus Bitz’ anvendelse i dag (2025), tidligere har der været konsulat, en IT-virksomhed, beboelse og som nævnt tidligere, et galleri.
Rummet domineres af kirken, Haus Bitz og selve det grønne anlæg. Heilig Geist Kirken er bygget i 1962 og har et moderne udtryk, kun tårnet og et kors på taget (ikke synligt på foto 3) afslører det kirkelige formål. Tårnet er kvadratisk som Frechen-Bachem. Kirken ligger meget åben, og sammen med en lidt tilfældig beplantning gør det stedet goldt. Kirken med dens store tag og det skorstenslignende tårn giver en knugende stemning, en påmindelse om liv/død, krop/sjæl og en anden verden.
Foto 3: Heilig Geist Kirken, set fra sydvest
Haus Bitz er et firlænget bygningsværk med en treetages hovedbygning (mod sydøst på kortet) i barokstil fra det 17. århundrede. Avlsbygningerne blev ødelagt under anden verdenskrig, men er genopført. Stedets oprindelse kan føres tilbage til det 9. århundrede, men jeg har ikke kunnet finde noget specielt interessant i relation til Frechen-Bachem i kilderne [4]. Borgen ligger lidt tilbagetrukket med en voldgrav omkring og med hæk og gitterhegn mod anlægget. To broer fører over vandgraven, den ene med udgang tæt ved Kirkebys værk. På en måde bliver anlægget og skulpturen en form for forrum til Haus Bitz eller som en del af parken til borgen. Den tilbagetrukne beliggenhed giver omvendt en oplevelse af, at Haus Bitz står som en skygge og holder øje med anlægget og skulpturen.
Foto 4: Haus Bitz set fra nordøst fra anlægget
Det grønne anlæg er en blanding af træer, høje og lave bøgehække plantet i forskellige formationer samt store flisearealer. Det er et stille sted en formiddag i oktober. Som sådan er det ikke et uhyggeligt sted, men der er en stemning af forfald med visne blade, efterårsfarver og en følelse af at være et andet sted end i en forstad. Sammenhængen med krigsmindesmærket i den nordlige ende forbinder det med død og ødelæggelse, og man får en tanke om Kirkebys værk også er et mindesmærke.
Skulpturens nære rum
Frechen-Bachem står frit og midt i et cirkelformet, nedsænket plateau på en flisebelægning omtrent midt i anlægget [5]. Den runde plads er omgivet af en lav bøgehæk med åbninger, så man kan tilgå værket fra forskellige retninger. Hækken sætter en skarp grænse mellem det rum, hvor man er tæt på skulpturen og det grønne anlægs øvrige rum. På en måde er værket sat i centrum og lukket inde her eller ’holdt for sig selv’. Det cirkelformede rum appellerer til, at man skal gå rundt om værket. Rundt om i hækken vokser høje træer, der skygger for Frechen-Bachem og samtidig giver stedet et skær af et helligt rum, næsten som en åben plads i en skov (et rum for ritualer).
Foto 5: ’Frechen-Bachem’ set fra syd
Hvad gør skulpturen ved rummet?
I en korrespondance med Galerie Kewenig skriver Kirkeby, at han gerne vil have værket til at stå ’normalt’ som et lille hus med en facade parallelt med gaderetningen, ellers bliver det for pænt [6]. Med placeringen er Frechen-Bachem heller ikke gemt væk, den er tydelig her og skiller sig ud fra de øvrige bygninger i området. På en måde tilfører den stedet identitet, og gør det til noget mere end et grønt anlæg. Skulpturen har den runde plads for sig selv og står ikke som et forvarsel eller port til noget. På den anden side er den ikke neutral, men indgår i et samspil med kirken, Haus Bitz og krigsmindesmærket som beskrives under Tanker og eftertanker.
Foto 6: ’Frechen-Bachem’ set fra øst
Frechen-Bachem og det sociale rum – folk, der arbejdet på stedet, besøgende, folk under gennemgang og beboere.
Det er svært ud fra en stille formiddag i oktober at vurdere hvem, der kommer i skulpturens rum, og hvor mange det er. Potentielt kan der være tale fem grupper af beskuere. Der er folk, som arbejder ved kirken, sognegården, Haus Bitz og selve anlægget. En anden gruppe er besøgende til de nævnte steder eller som skal med/af bussen ved stoppestedet. For det tredje er der folk, som bruger Hubert-Prott Straβe til gennemgang eller skal til krigsmindesmærket sydfra. For det fjerde, trafikanter under gennemkørsel eller med ærinde i butikkerne i gaderne omkring området samt naturligvis beboere i området, der f.eks. bruger anlægget til at trække frisk luft eller lufte hund.
I hver gruppe kan der være folk, der kommer i skulpturens nære rum. De kirkelige handlinger kan være forbundet med stærke følelser, og der kan være stærke følelser i forbindelse med besøg ved krigsmindesmærket og ved begivenheder, man højtideligholder i sognegården. Der er enkelte bænke i området og ved sognegården. Jeg tror, at Frechen-Bachem med sin ’ensomme’ placering og sit udtryk af et ’lille hus’ kan tiltrække folk (hvad er der indeni?), selvom det lidt dystre udseende omvendt kan holde nogle væk. Når man så er der, tror jeg, at er det svært ikke at skulle se ind af åbningerne og gå rundt om værket.
Frechen-Bachems grundplan – to skulpturer i én, et ydre kvadrat og en indre sauvastika
Frechen-Bachem har en ydre og indre grundplan, se tegningen. På en måde står værket som to skulpturer i én. Den indre og ydre krop er ikke bygget sammen, som om der er to verdener. Det rejser spørgsmålet om hvad kom først. Men man kan også se værket som en skal med en indre kerne.
Den ydre grundplan er et kvadrat med en side på 4,5 m. Det giver et lukket rum på størrelse med et stort skur eller et havehus. De fire sider er ens med en åbning på 76 cm i bredden anbragt tre sten eller 75 cm fra et hjørne, så ingen åbninger ’deler’ hjørne med andre. Åbningerne har brede karme på 1½ sten svarende til 36 cm og er trukket ¼ sten eller seks cm ud fra muren. Med kvadratet som form står de fire sider og åbninger som ligestillede.
Grundplan Frechen-Bachem
Den indre grundplan danner en sauvastika, et hagekors med modsat ’omdrejningsretning’. Ligheden med et hagekors gav kontroverser i lokalområdet før og under opførelsen [7]. Man kun se sauvastikaen fuldt ud i fugleperspektiv, f.eks. fra Haus Bitz eller Heilig Geist’ tårn. Men man kan ’regne det ud’, hvis man går rundt og ser ind ad alle åbninger. Korset står med en murstens afstand til ydermuren. Vingernes mure langs ydermurene er syv sten lange svarende til cirka 175 cm, i de indre, rektangulære rum er væggene 5½ sten dybe og 4 sten brede, svarende til cirka 140 cm gange godt 1 m. De indre rum er således lidt bredere end åbningerne i ydermuren.
Frechen-Bachem bygningskrop, form og udtryk – en boks med de store åbninger og karme og fire indre, små og smalle rum
Frechen-Bachem er et værk som i det ydre virker simpelt med de fire ens mure, men uden dog at være anonymt. Nogle finder det måske (for) specielt med de asymmetrisk anbragte store åbninger, der skaber en ubalance og en usikkerhed i forhold til, hvad man ser. Med deres store karme sprænger åbningerne en naturlig proportion og gør det svært at placere værket som en bestemt bygningstype. På en måde skaber karmene et indtryk af noget, der er svulmet op og giver tanker om sygdom.
Det er et horisontalt værk som et hus, men er uden døre, det virker snarere som en boks eller et opbevaringsrum. Set fra en bygningsmæssig synsvinkel er det ikke stort værk, men det er står bastant og virker lukket trods de store åbninger. Udover det opsvulmede indtryk giver de brede karme tyngde og ’alvor’ til værket og skaber tanker om, de skal holde/har holdt tunge og tykke låger. En markering af, at værket rummer noget i det indre, der skal passes på…
Materialer, forbandt og sokkel
Frechen-Bachem er bygget med en mørkerød sten lagt i et halvstens forbandt med en lys mørtel. Murstenene er i et tysk NF-format (Normal Format) på 240 x 115 x 71 mm, dvs. lidt længere og lidt højere end dansk standard. Værket har ikke nogen sokkel eller synligt fundament, men står direkte på det grønne anlægs cementklinker. Jeg fornemmer ikke, at værket vokser op ad jorden og heller ikke, at det skaber en forbindelse med noget under jorden. Anlæggets cirkelform er måske med til at give denne fornemmelse.
Den ydre bygningskrop
Værket er uden loft og tag. Ydermurene er 3 m høje, åbningerne er 154 cm høje og 76 cm brede. Karmen omkring dem har en bund, der 32 cm høj, siderne er som nævnt 36 cm brede og toppen, der er et svagt buet stik, er også 36 cm højt. Over åbningerne er der en mur på cirka 90 cm, og under et murværk på knap 60 cm. Når man ser ind ad åbningerne ser man det samme fra alle sider, og man fornemmer et lille, smalt og dybt rum, der er åbent mod himlen. Fra de fleste vinkler kan man se to åbninger (karmene er medvirkende hertil), og man får en fornemmelse af, at der er flere ’for- og bagindgange’.
Foto 7: Side set fra syd
Den indre bygningskrop
Der er stor forskel på at se skulpturen udefra og se og være i et af de indre rum. Hvis man vil ind i værket, skal man skæve eller kravle over den høje og brede karm, og det skaber en følelse af usikkerhed eller sårbarhed. Eller er den besværliggjorte indgang et budskab om, at man ikke skal ind her, men holde sig ude?
Det indre rum er kvadratisk med en side på 3,6 m svarende til 13 m2 og en højde på 3 m De fire, mindre rektangulære rum, som sauvastikaen danner, er på omkring 1½ m2. Når man ser ind, bliver man umiddelbart overrasket over, at de indre mure står frit fra ydermurene. Man kan se sauvastikaens endemur til venstre, og til højre kan man se ind i det smalle mellemrum mellem sauvastikaen og ydermuren. På en måde virker de indre rum som skabe, der er stillet ind her, de er høje og trange. Står man inde i et rum, føler man sig klemt og lidt ilde til mode, der opstår en eller anden dialog mellem kroppen og værket… Ser man ud, snævrer åbningen ind, da bredden i den ydre mur er mindre end mellem sauvastikaens mure. Man har også en fornemmelse af, at man ikke kan komme helt ind til kernen af rummet, og at der kan stå nogen i et af de andre rum og som ikke er synlige.
Foto 8: Sauvastikaens endemur
Frechen-Bachem og lys og skygge
På en lidt grå og diset formiddag i oktober står Frechen-Bachem nærmest uden skyggeeffekter. Jeg kan også være i tvivl om lys- og skyggevirkningerne på grund af de høje omgivende træer, men formoder, at i sommerperioden med solen højt på himlen og i vinterperioden uden blade på træerne vil der kunne ses en række forskellige lys/skyggeeffekter. Jeg tænker, at træerne vil lægge slagskygge over værket med tynde og tykke sorte streger, der flytter sig i takt med solen og måske med en lidt uhyggelig effekt som noget skeletagtigt i værkets indre. Tilsvarende vil værket selv danne slagskygge på rummets bund og på tidspunkter sikkert med lys gennem åbningerne som firkantede projektører. I høj sol kan Frechen-Bachem måske stå med de indre rum som lysende skakter, rød og brændende og med vinklede skygger i åbningerne.
I Lars Morell: Per Kirkeby. Bygningskunst siger Kirkeby om Monument for Niels Bohr, at når man rykker en tilmuring bagud, får man et ukontrolleret lysindfald. ’Så ved man ikke mere, hvor man er henne’ [8]. Jeg forestiller mig overført til Frechen-Bachem, at lyset ’kører rundt’ på en uforudsigelig måde.
Tanker og eftertanker – latent ondskab, kapel eller skriftestol, bomberuin og denkmal
Jeg har skrevet en del tanker og associationer ind i de foregående afsnit. De supplerer nedenstående tolkninger, som er mere sammenhængende med udspring i værket selv, Heilig Geist Kirken, Haus Bitz og Krigsmindesmærket.
Den indemurede sauvastika – menneskelig svaghed, latent ondskab og perception
Et skilt om Kirkebys værk på stedet beskriver det indre af skulpturen som noget, der skal symbolisere en labyrint. Og KuLaDig.de (note 4) nævner desuden hagekorsets oprindelige positive betydning som solsymbol som en tolkning [9].
Uanset labyrint- og solsymbolik er nazismen og sauvastikaen det, der optager mig (måske er jeg påvirket af den nuværende højredrejning i Tyskland med AfD). Er sauvastikaen et billede på, at det, som nazismen repræsenterede, stadig er tilstedeværende, men ’bare’ i en anden form? Og med en anden indramning (nazisternes hagekors blev afbildet med en rund cirkel omkring)? At den ondskab, man kan forbinde med nazismen, er latent tilstede i og blandt os? Både på et samfundsplan og individuelt plan. Og ser man Frechen-Bachem som et hus med en indre kerne, kan man tænke på, at kerner er kimen til noget, der kan spire, vokse op…
Sauvastikaen er stor, den fylder hele det indre rum, man kan ikke gå rundt om den som en udstillet museumsgenstand. Har den været stor hele tiden? Eller har den vokset sig stor, var det i sidste øjeblik, man fik muret den inde? Har den været noget andet før? Det kan heller ikke afgøres, om det ydre rum var her først, eller det var sauvastikaen. Bag de ydre mure er sauvastikaen og de latente kræfter holdt fanget, og man kan holde øje med den/dem fra gennem de fire åbninger. Den er dog ikke er fastgjort, og noget kan måske sive ud eller ind af åbningerne… Og er huset solidt? Det kan ligne en ruin, noget der er i forfald. Der mangler tag, og der er ingen låger/lemme i de brede karme. Man kan også få en ubehagelig tvivl om, hvorvidt murene skal holde det ’farlige’ inde eller beskytte det mod at blive ødelagt…
Med værket opfatter jeg, at Kirkeby også inddrager vores problemer med se og forstå det vi ser. Når man ser ind i Frechen-Bachem af kun én åbning, kan man ikke se sauvastikaen. Et billede på at de dybere liggende fænomener ofte ikke er umiddelbart aflæselige (ikke kun nazismens)? Man skal se det indre fra alle fire åbninger (vinkler) for at kunne regne ud, hvad det er. Og mange vil sikkert tro alligevel, at det indre er et hagekors og ikke en sauvastika.
Kapel eller skriftestol
Man kan ikke være i Frechen-Bachems rum uden at mærke nærheden til Heilig Geist Kirken og dermed til noget, der har med religion og kristendom at gøre. Værket ’kopierer’ kirketårnets kvadratiske form, men har ikke tårnets højde. Er værket et kapel til kirken, et sted hvor man opbevarer de døde inden bisættelsen? En tolkning, der også kan overføres til sauvastikaen, at den ikke er blevet lagt i graven endnu…
Men man kan også se værket som en form for skriftestol. Som i skriftestole er der to indgange, man kan være i hvert sit rum ved siden af hinanden, men ikke se hinanden. I skriftestole bekender katolikker deres synder for at få kirkens og guds tilgivelse og kan blive pålagt en bod for dem. Det gælder også, at bekendelsen skal være indebære en ægte anger og et forsæt om ikke at gentage synden [10]. Frechen-Bachem er en særlig skriftestol, den er dobbelt og med sauvastikaen har den en forbindelse med Tysklands fortid. Men man behøver jo ikke at være katolik for at begå fejl, man gerne vil have tilgivelse for…
Donjon, bomberuin eller mausoleum
Haus Bitz står som bagtæppe for Frechen-Bachem, når man kommer ad Hubert-Prott Straβe og fra kirken. Og borgen føles også tilstede i værkets nære rum, selv om den ikke er en del af dette rum. Med nærheden forbinder værket sig til Haus Bitz konkret og med borgen som begreb.
Værkets placering giver mig associationer til en ruin (en rest) af et tidligere, ældre slot på stedet, som man har ladet ligge efter et nyt slot blev bygget. Er Frechen-Bachem det nederste af en donjon, boligtårnet og det inderste forsvarstårn i en middelalderborg? Nederst i en donjon kunne der være fangehul og forrådskamre som de små rum i værket, mens de øvre etager var indrettet til beboelse. Og selve tilstedeværelsen af en borg kan jo give associationer til genfærd og spøgelser…
Haus Bitz’ blev delvist ødelagt under Anden Verdenskrigs bombardementer. Det kan skabe tanker om værket som en ruin fra bombardementet og ikke noget med forfald at gøre, at værket er noget, som ikke er blevet genopført. Et minde og et møde med en fortid med død og ødelæggelse, noget der ikke er mere, en fortid, der ikke kun er symboliseret ved sauvastikaen.
Man kan også se Frechen-Bachem som slottets mausoleum, et sted hvor forfædrene ligger begravet. Der kan være en hentydning heraf i form af sauvastikaen, men man kan også se det som om, at forfædrene ligger her for at hjælpe efterkommerne, ikke for at give dem skyldfølelse som en anden arvesynd. Og vi har vel alle vores egne mausoleer?
Krigsmindesmærke
Krigsmindesmærket i den nordlige ende af anlægget forbinder Kirkebys værk med krig, afbrudte og ødelagte liv. Man kan få en tanke om Frechen-Bachem også er et mindesmærke, måske for de faldne i Anden Verdenskrig eller for nazismens ofre. Med sauvastikaen kommer man uvægerligt til at tænke på nazismens jødeforfølgelser, Kz-lejre, udryddelse af folkeslag, tvangsarbejde m.m. Værket står på en måde som en denkmal, som signalerer, at historien ikke må gentage sig. En påmindelse, der desværre nok aldrig mister aktualitet.
Torsten Karlsson, februar 2025
Placering:
Mauritiusstraβe 102, 50226 Frechen, Nordrhein-Westfalen
Foto 2, 3, 4, 5 og 6: Ole Bisbjerg.
[1] Per Kirkeby. Backsteinskulptur und Architektur Werkverzeignis, Kunsthaus Bregenz 1997.
[2] Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Bachem_(Frechen)
[3] Hubert Prott var skovrider og æresborger i Bachem. Han døde i 1932, og jeg ser ikke nogen sammenhæng til Kirkebys værk.
[4]https://de.wikipedia.org/wiki/Haus_Bitz og https://www.kuladig.de/
[5] Der var planer om placering af værket på hjørnet mellem Hubert-Prott Straβe og Maritiusstraβe, idet Galerie Kewenig ikke ejede den runde plads, der var Kirkebys foretrukne. Det lykkedes at købe grunden fra bystyret. Kilde: Korrespondance i sagsmappen på arkivet, Museum Jorn.
[6] Håndskrevet, udateret brev i sagsmappen på arkivet, Museum Jorn
[7] Kilde: se fodnote 1
[8] Aristo, 1996
[9] I Politikens Symbolleksikon, J.C. Cooper (1996) omtales sauvastikaen som et tegn for natten (mørke kræfter?) og underjordiske kræfter (bl.a.)
[10] Kilde: https://katolskliv.dk/
Per Kirkeby skulpturer 