Opstandelse, Frejlev (syd for Aalborg)

Et stort minde og et budskab om en vej

Note om bronzeskulptur af Per Kirkeby på Frejlev Kirkegård ved Aalborg

Skulpturens placering og titlen ’Opstandelse’

Ved Frejlev Kirke står en stor bronzeskulptur af Per Kirkeby. Skulpturen står på en nyere kirkegård, et anneks, der er anlagt øst for den gamle kirkegård og selve kirken. Kirkeby har kaldt sin skulptur for ’Opstandelse’.

Jeg går ud fra, at Kirkeby bevidst bruger ordet ’Opstandelse’ som titel på skulpturen – ikke opstandelsen. Det kan man tolke som, at han ikke kun tænker på Kristus opstandelse, men på troen om opstandelse for almindelige mennesker.

Det er også en tanke værd, at ordet opstandelse jo tillige kan betyde uro, oprør, postyr… noget der vækker opmærksomhed.

Skulpturens sociale rum er bestemt ud fra kirkegårdens funktion. Kirkegården er det sted, hvor vi begraver de døde og sætter gravstene (mindestene) for dem. Det sætter nogle rammer for, hvordan en skulptur kan se ud, og hvad den kan indeholde af motiver/figurer/signaler. Der er formelle og uformelle regler for en skulptur på en kirkegård.

Skulpturens sociale rum skabes af mennesker, der kommer på Frejlev Kirkegaard ved begravelser; for at besøge en grav; som led i kirkegang eller for at gå en tur, lufte hunden, skyde genvej etc.. De to første grupper omfatter ’alle’ mennesker, mens kirkegængere og ’luftere’ er en snævrere, mere lokal kreds.

Skulpturen står tæt på en jordvold, der hegner kirkegården inde, og udgør en anderledes form for kirkegårdsmur. Kirkegårdsområdet er ikke et stort område, og man oplever, at skulpturen fylder temmelig meget i rummet. Den vækker opmærksomhed… og opstandelse?

Skulpturens sorte bronze danner en kontrast til den (næsten) hvide kirke. Der ligger heri et signal om, at skulpturen har en selvstændig funktion, sin særlige målgruppe. Denne markering af en egen funktion med et eget rum underbygges af skulpturens nære omgivelser:

·         nogle bænke, der er placeret, så man kan sidde og se på skulpturen, samt
·         nogle plantede træer omkring den, der skaber en nærhed til ’naturområdet’ lige udenfor.

Man kan gå rundt om Opstandelse, men det er min umiddelbare oplevelse, at skulpturen og rummet omkring den signalerer, at man skal standse ved forsiden. Skulpturen markerer en form for port eller mur, som naturligt opholder én, og som man skal passere…  og det forstærker de plantede træer omkring skulpturen.

Umiddelbart virker Opstandelse som stor i forhold til sine omgivelser. På grund af skulpturens firkantede facon er den første association, man får, at der er tale om en stor ’gravsten’ eller en mindesten, hvor bogstaver og tal er udvisket af vind og vejr.

Opstandelse er massiv, tung og flad. På afstand kan man se nogle fragmenter i skulpturen, men ikke i detaljer før 25 – 30 meter fra den. Der er fragmenter på begge de to store flader, der har en klar funktion som for- og bagside. Mest markant er motiverne på forsiden mod vest – mod kirken.

Bagsiden – den østvendte side:

Siderne – nord- og sydsiden

Tanker og eftertanker 

Skulpturen hedder Opstandelse ikke ’Opstandelsen, Efter opstandelsen eller Genopstandelsen’. Ligger der heri et signal om, at skulpturen beskæftiger sig med noget, der sker nu, hele tiden? Og hvem er det, der skal ’opstande’? Man kan tage afsæt i, at det er de døde/begravede, der (gen)opstår, stiger op til noget højere, men ukendt; og at vi – de efterladte og mennesker generelt – kan finde trøst i, at der er beredt en trappe til vores døde. Den er stejl og skæv som selve livet, men den er der. Man skal gennem et hul – en hule, et vindue etc., der er hævet over jorden – og skal passere noget undervejs (mentalt, religiøst?)

Man kan også få den tanke, at de efterladte kan stige op/gå gennem hullet (vinduet) til en kirke (skulpturens kirkemur), til et kristent sted og en finde mulighed for åndelig trøst, støtte, hjælp. Fundamentet eller trappen på bagsiden af skulpturen er solidt og giver hjælp til at komme ned og få tanker og følelser på plads …